Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


International statistik

Vis alle blogindlæg


29. september 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Prognoser for inflation

Vi oplever i øjeblikket de højeste stigninger i det samlede forbrugerprisindeks siden starten af 1980’erne. Forbrugerprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal. Man kan følge udviklingen i forbrugerprisindekset i Danmarks Statistiks udgivelse ”Nyt fra Danmarks Statistik”. Men hvordan kan vi forvente, at priserne udvikler sig i fremtiden? Det er der andre, der udgiver analyser om – her skal vi se på et udvalg.

De Økonomiske Råd udgiver to gange om året publikationen ”Dansk Økonomi”, også kaldet Vismandsrapporten. Vismændene er fire uafhængige nationaløkonomer, der i rapporten giver en status på Danmarks økonomiske situation, samt en økonomisk prognose frem mod 2030.

Nationalbanken, der er en selvejende og uafhængig institution, udgiver to til tre gange om året serien ”Udsigter for dansk økonomi”. Den seneste udgivelse: ”Udsigter for dansk økonomi – september 2022. Presset i økonomien bør dæmpes” og den tilhørende pressemeddelelse har særligt fokus på udviklingen i inflationen de kommende par år.

Finansministeriet udgiver ”Økonomisk Redegørelse” tre gange om året. Publikationen indeholder blandt andet regeringens vurdering af de offentlige finanser og prognose for dansk økonomi.

Den stigende inflationen ser man ikke kun i Danmark. Kigger man på situationen i EU, så laver Europa-Kommissionen fire gange om året en ”Economic Forecast” for EU som helhed, men også for de enkelte EU-lande – og dermed også for Danmark.

Europa-Kommissionens tal bygger på HICP – det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Formålet med HICP er at opgøre udviklingen i EU-landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. Sammensætningen af HICP er udformet, så den samlede indkøbskurv er repræsentativ for alle lande, samtidig med at den afspejler forskelle i forbrugsmønstre. Forskellene tager man højde for ved at give de enkelte produkter en bestemt vægt i den nationale "indkøbskurv", som afspejler produktets andel af husholdningernes udgifter i det pågældende land. Man kan læse mere om det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks hos Eurostat og på Danmarks Statistiks hjemmeside.


Tags: forbrug, inflation, fremskrivninger, levevilkår, prognoser, økonomi
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik, International statistik


30. juni 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Følg prisudviklingen for varer på verdensmarkedet

Der er næppe nogen, der ikke har mærket de stigende priser - det er blevet dyrere at købe ind i supermarkedet, opvarme sin bolig, tanke benzin på sin bil og renovere sin bolig. En verdensomspændende epidemi og en krig i Europa er nogle af de ting, der kan påvirke verdensmarkederne for råvarer, så det mærkes i vores daglige husholdning. World Bank er en af de internationale organisationer, der offentliggør statistik over prisudviklingen på råvarer, samt laver analyser af, hvad der påvirker markedet og dermed priserne.

World Bank offentliggør hver måned prisudviklingen på verdensmarkedet for udvalgte varer, bl.a. hvede, ris, sukker, kaffe, olie, tømmer, jern og aluminium – de såkaldte "Pink Sheet" Data.

To gange om året udkommer rapporten ”Commodity Markets Outlook” – i april og i oktober – med et bud på prisernes udvikling i fremtiden. Hver udgivelse indeholder et særligt tema. I april 2020 var der fokus på COVID-19: ”A Shock Like No Other: The Impact of COVID-19 on Commodity Markets”, mens den nyeste udgivelse fra april 2022 handler om krigen i Ukraine: ”The impact of the war in Ukraine on commodity markets”. Her får man bl.a. viden om Ruslands og Ukraines udenrigshandel, og hvilke lande, der er aftagere af de to landes varer. Eksempelvis importerer EU 34,2 pct. af EU-landenes forbrug af naturgas fra Rusland. Rusland er omvendt også afhængig af EU, idet 78,2 pct. af landets eksport af naturgas går til EU.

De europæiske naturgaspriser  var i marts måned på sit højeste niveau siden 1970 - prisen var i marts 2022 næsten 13 gange højere end i januar 1970 og næsten dobbelt så høj, som under finanskrisen november 2008, som er sidste historiske højdepunkt for naturgaspriserne. I temaet sammenligner World Bank også priserne på andre varer som olie, kul og hvede med tidligere tiders prishop fra netop 1970’erne og frem, og man kigger på hvilke politiske greb, man har benyttet og kan benytte i den nuværende situation med stigende priser.

Ukraine-temaet bliver fulgt op af 11 udgivelser i World Banks ”Data Blog”. Senest er der her i juni udgivet den femte i rækken om udviklingen i metalproduktion og –priser: ”Global metal markets: Weakening demand amid constrained supply?”.

World Bank forudser i ”Commodity Markets Outlook April 2022”, at priserne i 2022 bliver væsentligt højere i 2022 end i 2021 for derefter at falde en smule i 2023-24, men vil fortsat forblive på et højere niveau end de sidste fem år.


Tags: eksport, energi, fremskrivninger, import, krig, priser, prognoser, udenrigshandel, økonomi
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


28. april 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kriminalitet i USA

Den officielle amerikanske kriminalitetsstatistik udgives af Bureau of Justice Statistics (BJS). USA har ikke ét centralt statistikbureau, men i stedet de såkaldte ”principal agencies”, der har til opgave at udarbejde statistik indenfor hvert deres område. 

Blandt BJS' mange publikationer finder man statistik om bl.a. sager i retsvæsenet, ofre for stalking og hadforbrydelser, prøveløsladelser og indsatte i fængsler. Man finder også den for danske forhold fremmede statistik over indsatte på dødsgangen og antal henrettede.

Et andet ukendt emne for os danskere, er borgernes forfatningsmæssige ret til at eje og bære våben. 32 pct. af den voksne befolkning i USA ejer et våben ifølge analyseinstituttet Gallup. Gallup har siden 1960 spurgt den amerikanske befolkning om våbenejerskab og tilfredshed med våbenlovgivningen.  

Hvor mange der dræbes hvert år pga. skydevåben, kan man se hos Centers for Disease Control and Prevention, der i deres "Web-based Injury Statistics Query and Reporting System" også opgør ikke-dødelige ulykker, hvor våben er involveret.

De seneste år har amerikanske politibetjentes brug af våben været meget i medierne. Det amerikanske dagblad Washington Post har siden 2015 påtaget sig at registrere alle episoder, hvor politiet har skudt og dræbt en person. Data samler de i en offentlig tilgængelig database  - som supplement til statistikken fra FBI - Federal Bureau of Investigation

Tidligere kunne man finde amerikansk statistik indenfor mange forskellige emner - herunder også retsvæsen og kriminalitet samlet i publikationen "Statistical Abstract of the United States". U.S. Census Bureau udgav fra 1879 til 2012 denne statistiske årbog, der gjorde det nemt at finde statistik indenfor et givent emne. For aktuelle tal anbefaler U.S. Census Bureau, at man bruger kilderne nævnt i bogens tabeller for at finde den organisation, der udarbejder den pågældende statistik. 

Informationsvirksomheden ProQuest viderefører dog ”Statistical Abstract of the United States”, men giver desværre ikke gratis adgang til årbøgerne.

Vil man have en yderligere guide til de 13 statistikproducerende ”principal agencies”, har vi tidligere givet tips til genveje i indlægget "USA i tal og grafer".


Tags: anmeldelser, bander, dødsårsager, hate crime, kriminalitet, lovovertrædelser, sigtelser, terrorisme, tryghed, USA, årbøger
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


31. marts 2022 af Joachim Haugbølle

Forskning i krig og fred

Hvilket land har det største forsvarsbudget? Hvem er de største våbenproducenter i verden, og hvilke lande handler våben med hinanden? Det kan man finde svar på hos det svenske institut for fredsforskning SIPRI - Stockholm International Peace Research Institute.

Siden 1966 har SIPRI udført uafhængig forskning og formidling vedrørende væbnede konflikter, våbensalg og international sikkerhed. Deres omfattede dataindsamling udgives primært i databaser på deres hjemmeside og i den årlige udgivelse ”SIPRI Yearbook”.

SIPRIs databaser indeholder detaljerede opgørelser over våbensalg, landes forsvarsudgifter, salg af våbentyper mellem lande, opgørelser om våbenproducenter, samt viden til at understøtte FN’s våbenhandelstraktat.

I ”SIPRI Yearbook 2021 fremgår det, at USA’s forsvarsbudget på 778 mia. dollar var verdens største. USA stod derudover for 37 pct. af den samlede globale våbeneksport efterfulgt af Rusland, der stod for 20 pct. Næsten halvdelen af USA’s våbeneksport var til Mellemøsten. Der er begrænset adgang til indholdet af de seneste årbøger, mens udgivelser fra før 2020 er tilgængelige online. SIPRI Yearbook 2021 og tidligere udgivelser i serien kan også lånes via Danmarks Statistiks Bibliotek.

I faktaarket "The SIPRI Top 100 Arms-producing and Military Services Companies, 2020” tegnes et lignede billede for de største våbenproducenter målt i salg. Virksomheden Lockheed Martin Corp havde den største globale markedsandel, og de fem virksomheder med største salgstal var alle amerikanske.

Foruden opgørelser om våben laver SIPRI også rapporter om emner relateret til fred og udvikling i samarbejde med andre aktører. Fx identificerer instituttet indikatorer til at måle FN’s 16. verdensmål om fred, retfærdighed og stærke institutioner, og samarbejder med FN’s World Food Programme om at analysere sammenhænge mellem fred, sikkerhed og hungersnød.

Har man lyst til at dykke ned i yderligere kilder til omfanget af forsvarsbudgetter, kan man læse mere i vores blogindlæg om NATOs opgørelse af medlemslandenes forsvarsudgifter fra organisationens grundlæggelse i 1949 og frem.


Tags: fred, krig, udenrigshandel, årbøger
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


21. januar 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Ung i Europa

2022 er European Year of Youth. Et år, der sætter fokus på Europas ungdom, der under pandemien er slået tilbage på en række parametre. I Eurostats nyhedsbrev ”Welcome to the European Year of Youth!” fremhæves Danmarks Region Hovedstaden som en af de regioner i EU med størst andel af 15-29-årige i befolkningen.

EU’s statistikkontor Eurostat har et helt emne dedikeret til statistik om den europæiske ungdom. Fra emnesiden finder man bl.a. tabeller i deres database og e-bogen ”Being young in Europe today”. Med det interaktive værktøj "Young Europeans" kan man sammenligne sig med unge i andre lande.

Eurostat har også et dashboard, der følger udviklingen i en række indikatorer på ungeområdet - bl.a. deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet, risiko for fattigdom samt brug af internet. Dashboardet, som sandsynligvis vil blive udbygget i løbet af året, skal gøre det muligt at følge udviklingen i Europa-Kommissionens EU-strategi for unge, som løber fra 2019-2027.

I Kommissionens seneste EU-ungdomsrapport kan man på dansk læse status på strategien efter de første tre år, bl.a. hvordan COVID-19-pandemien har påvirket unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet negativt. Rapporten ledsages af en omfattende publikation i ti dele ”The situation of young people in the European Union” (2021), der i tekst og tabeller ser nærmere på bl.a. emnerne - valgdeltagelse, deltagelse i frivilligt arbejde, beskæftigelse, arbejdsløshed, mobilitet i forhold til at tage en uddannelse i et andet land, digital adfærd, fysisk og psykisk helbred. 


Tags: børn, unge, befolkning, levevilkår
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


28. september 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Tyskland i tal

Har det netop afholdte valg til den tyske forbundsdag gjort dig nysgerrig på tal og fakta om vores store naboland mod syd? Så er her nogle tips til statistik om Tyskland.

Man kan naturligvis tage fat i Eurostat, som har tal for alle EU-lande og dermed også Tyskland. Men denne gang sætter vi fokus på den nationale statistik fra det tyske statistikbureau Statistisches Bundesamt (Destatis).

Statistikken hos Destatis er inddelt i seks overordnede emner. Fra emnesiderne finder man introduktion til den pågældende statistik, link til relaterede publikationer, metode og databasetabeller. Aktuelle nøgletal finder man i deres Dashboard. Vil man hellere selv danne tabeller, kan man gå direkte til databasen GENESIS-Online.

Tyskland er et stort land, der består af 16 delstater og hundredvis af regionale distrikter. Regional statistik er vigtig for Tyskland, og hver delstat har derfor sit eget statistikbureau. Destatis og de regionale bureauer samarbejder i “Statistische Ämter des Bundes und der Länder” om en statistikportal og står bl.a. bag et regionalt atlas og siden Stadt.Land.Zahl med nøgletal for detaljerede regionale områder. Alle detaljerede data kan desuden findes i Regionaldatenbank Deutschland.

Er man interesseret i tysk historisk statistik, så er ”Statistisches Jahrbuch” et godt sted at starte. Årbogen er udgivet siden 1880, undtagen i perioden 1943-1951. Man kan også kontakte Statistische Bibliothek, som løbende giver online adgang til ældre trykte statistiske publikationer i takt med, de bliver digitaliseret.


Tags: tyskland, portaler, årbøger
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


23. marts 2021 af Informations­service og Bibliotek

Samlet statistik om mobilitet i Norden udgivet for første gang

Den 23. marts er det Nordens Dag, hvor det nordiske samarbejde fejres. Det officielle nordiske samarbejde foregår inden for rammerne af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd og omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

På den baggrund kigger vi nærmere på rapporten, ”Nordic Cross-border Statistics, som for første gang samler statistik om mobilitet på tværs af grænserne i Norden. Nordiske statistiske institutioner i Danmark, Island, Norge og Sverige har bidraget til projektet.

I rapporten kan du læse om projektets baggrund og statistiske fokuspunkter samt dets resultater i forbindelse med eksempelvis vandringer mellem de nordiske lande og højeste uddannelse opnået i et andet nordisk land. Undersøgelsen kaster lys over, hvor høj beskæftigelsen egentlig er i grænseregionerne og mindsker således det hidtidige mørketal på området. Undersøgelsen viser, at i 2015 arbejdede 51.000 nordiske borgere på den anden side af en landegrænse. Et interessant fund er, at 63 pct. af de danskere, der pendler til et andet nordisk land for at arbejde, pendler til Norge.

Tabellerne om pendling, vandringer og uddannelse, der er produceret i forbindelse med projektet, er formidlet i den gratis tilgængelige Nordic Statistics Database. Rapportens kapitel 8 beskriver hvilke tabeller fra projektet, der er formidlet i databasen. Kapitel 7 indeholder undersøgelsens resultater i tekst og tabeller.

Hvis du er interesseret i at dykke ned i anden nordisk statistik, kan du i Nordic Statistics Database se flere data indsamlet bl.a. fra de nordiske statistiske institutioner samt fra Eurostat, OECD og FN. Emnerne spænder over landbrug, miljø, energi, uddannelse, befolkning, sundhed og økonomi.


Tags: scandinavien, mobilitet
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


27. november 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Amerikanske valgdata

Tirsdag d. 3. i denne måned var der valg i USA. Siden 1845 har valgdatoen, de år der har været præsidentvalg og valg til Kongressen, ligget den første tirsdag efter første mandag i november.

Stemmerne optælles stadig, og man kan løbende følge efterspillet på de store amerikanske medier som CNN og Fox News. USA har modsat mange andre lande ikke en valgkommission, der udråber vinderen af valget, så det er de store nyhedsmediers udmeldinger, man venter på. Traditionelt er det nyhedsbureauet Associated Press (AP), man følger tæt. De har siden 1848 udråbt vinderen af præsidentvalget og gjorde det således også i år d. 7. november, hvor de ifølge deres data med sikkerhed kunne erklære Joe Biden vinder. På AP’s hjemmeside kan man i deres FAQ læse, hvordan de indsamler valgdata, bl.a. ved hjælp af deres 4000 journalister placeret i alle 50 stater.

En ofte benyttet kilde til opgørelser af stemmeprocenten er United States Election Project, som Michael P. McDonald, professor ved University of Florida står bag. Oversigten over stemmeprocenter ved det nyligt afholdte valg fungerer desuden som en god indgang til de enkelte staters valghjemmesider.

Befolkningstal til brug for udregningen af stemmeprocenter, og analyser af hvem vælgerne er, kan findes hos United States Census Bureau.

Der findes mange kilder til historiske amerikanske valgdata og til analyser af valg og vælgere. Library of Congress giver en god samlet oversigt over fysiske og online kilder, hvoraf de fleste af de online er gratis tilgængelige.


Tags: befolkning, befolkningstal, folketællinger, valg, vælgere, USA
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


28. oktober 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Den globale sygdomsbyrde

Der er næppe nogen, der ikke har opdaget, at vi befinder os midt i en verdensomspændende pandemi. Mens COVID-19 hærger verdens lande, er der måske mindre fokus på de andre sygdomme, som forkorter folks liv eller gør, at folk lever deres sidste år med forringet livskvalitet. Her i oktober har IHME - Institute for Health Metrics and Evaluation udgivet “The Global Burden of Disease 2019”, som er en analyse af 286 dødsårsager, 369 sygdomme og ulykkestyper og 87 risikofaktorer i 204 områder i verden.

The Global Burden of Disease (GBD) startede som et World Bank-projekt i 1990 og er i dag et samarbejde med bidrag fra flere end 5.000 forskere fra 152 nationer og områder i verden koordineret af det uafhængige amerikanske forskningscenter IHME på University of Washington.

Gennem årene er der udviklet en række indikatorer for sygdomsbyrden, der gør det muligt at sammenligne sygsomme mellem lande over tid. En af indikatorerne er DALY - Disability-Adjusted Life Year, som består af to hovedkomponenter: dødelighed i form af tabte leveår ved for tidlig død og sygelighed i form af tabte år med sygdom og invaliditet. Én DALY er lig med ét tabt sundt leveår.

Resultater offentliggøres i landeprofiler og infografikker. Hovedresultater og særlige pointer offentliggøres i artikler i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet. Der er udgivet et gratis tilgængeligt særnummer for hvert GDB siden 2010.

IHME har også en række visualiseringer af udvalgte statistikker i et interaktivt værktøj, bl.a. udviklingen i DALY i datasættet GBD Compare. Alle data er tilgængelige via GHDx - Global Health Data Exhange, og man kan bruge The GBD Results Tool til at danne tabeller og grafik og downloade data. Alle kilder, nationale som internationale, der bruges til udarbejdelsen af GBD, kan findes via The Data Input Sources Tool.


Tags: dødsårsager, epidemier, fremskrivninger, levevilkår, livskvalitet, middellevetid, prognoser, samfundsomkostninger, sundhed, sundhedsøkonomi, sygdom, sygdomme
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


29. maj 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvordan har COVID-19 påvirket EU’s udenrigshandel?

Eurostat har tal for EU’s vareimport og -eksport med ikke-EU-lande for årets tre første måneder. De viser en tydelig nedgang i både im- og eksporten. Ser man på eksporten, er nedgangen størst i varegruppen ”Maskiner og transportmidler”. En lille stigning ses dog i varegruppen ”Kemikalier og kemiske produkter”.

Extra EU importsand exports by type of goods'

Mere information om EU’s vareimport og -eksport med ikke-EU-lande kan ses i nyhedsbrevet Which traded goods are affected the most by COVID-19?”.

Eurostat har samlet statistik, der er relateret til COVID-19 på den særlige emneside: ”COVID-19: Statistics serving Europe”. Her finder man bl.a. nyhedsbreve, datasæt, grafik og artikler fra ”Statistics Explained” samlet under emnerne ”Økonomi”, ”Befolkning og sundhed”, ”Samfund og arbejdsmarked” og ”Landbrug, energi, transport og turisme”.


Tags: eksport, import
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek