Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


Borgere

Vis alle blogindlæg


6. januar 2023 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Guldbryllup med EU

Den 1. januar 2023 markerer 50-års jubilæet for Danmarks medlemskab af EU - eller EF, som det hed dengang i 1973.

Eurostat er Den Europæiske Unions officielle statistikkontor, og de har 70-års jubilæum i år, da 1953 var året, hvor den statistiske enhed i kul- og stålunionen blev oprettet. Institutionens primære formål er at formidle pålidelig, sammenlignelig og harmoniseret statistik om medlems- og kandidatlande.

Prøv Eurostats interaktive værktøj "You in the EU", hvor du kan sammenligne aspekter af dit liv med borgere i andre EU-lande og med EU-gennemsnittet.

dig og EU


Tags: levevilkår, befolkning, familier
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


22. december 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Do you speak English?

78 pct. af den amerikanske befolkning taler kun engelsk i hjemmet. Ud af de 22 pct., der taler et andet sprog, taler langt størstedelen spansk – nemlig 12 gange flere end de, der taler det tredje mest talte sprog, som er kinesisk. USA har tradition for i deres folketællinger at spørge til det talte sprog i hjemmet. Faktisk har man siden 1890 haft forskellige typer af spørgsmål om det talte sprog. Siden 1980 har spørgsmålene dog været de samme, så man nu kan sammenligne udviklingen over de sidste 40 år.

Den nyeste rapport ”Language Use in the United States: 2019”, udgivet her i 2022 af U.S. Census Bureau, kigger netop på udviklingen for årene 1980, 1990, 2000, 2010 og 2019. Kortlægningen af udbredelsen af engelsk og andre sprog er en hjælp for bl.a. offentlige myndigheder til at se, hvor der er behov for sætte ind med oversættelse i forhold til offentlig service og fx ved valghandlinger.

I rapporten finder man en række tabeller, der kombinerer oplysninger om det talte sprog med bl.a. alder, køn, bopæl, uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, og om man har sundhedsforsikring eller ej.

Læs de overordnede konklusioner i U.S. Census Bureaus artikel “What Languages Do We Speak in the United States?”. Download selve rapporten ”Language Use in the United States: 2019” eller gå direkte til data på emnesiden ”Language Use”.


Tags: befolkningstal, familier, folketællinger, sprog, usa
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


29. november 2022 af Anni Renner Mortensen

15. november 2022 rundede vi 8 mia. mennesker

Det er et svimlende antal mennesker jorden rundede tidligere denne måned, og antallet er allerede vokset med over to millioner siden. Det kan man se på FN’s befolkningsfond, UNFPA’s tæller.

Statistikken over det globale befolkningstal udarbejdes af FN’s Population Division, der er ansvarlig for den 27. udgave af  World Population Prospects, som foruden det aktuelle befolkningstal også beskæftiger sig med befolkningsfremskrivning, dødelighed, migration og fertilitet. Dyk ned i tallene via deres Data Portal, med tal fra 1950 til deres fremskrivninger i 2101.

FN er ikke alene om at præsentere statistik på en pædagogisk og overskuelig måde. Er man interesseret i befolkningsstatistik tilbage i tid – fx til år 10.000 f.Kr. giver Our World in Data et bud. Og hvor vi i dag er godt 8 mia. var estimatet i 10.000 f.Kr. på 4,43 mio. mennesker. Hvis man undrer sig over, hvor Our World in Data får så gamle tal fra, henviser de til den hollandske kilde HYDE (History database of the Global Environment).

Our World in Data, er en nonprofit, gratis tilgængelig international forskningsportal der redigeres af forskere ved Oxford Universitet.


Tags: befolkningstal, befolkningsprognoser
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


4. november 2022 af Anni Renner Mortensen

Ligner du din nabo?

Bosætter personer med høje indkomster sig i de samme boligområder? Gør personer med anden etnisk baggrund? Det og meget mere kan man læse om i publikationen Bosætning i Danmark - i et 35-årigt perspektiv udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fem forskere fra VIVE, Aarhus Universitet og Forskningsenheden står bag bogen, der over ti kapitler bl.a. belyser om Danmark er blevet et mere eller mindre opdelt land i perioden 1985-2019.

Et stort statistisk materiale er bearbejdet med henblik på at belyse bl.a. boligmarkedets udvikling, hvordan den etniske og socioøkonomiske befolkningssammensætning har forandret sig i by- og yderkommunerne samt udviklingen i befolkningssammensætningen i de såkaldte udsatte boligområder. Derfor ved vi nu, at hvor ældre over 64 år tidligere koncentrerede sig i byerne nu i højere grad bor i yderkommunerne. Vi ved også, at vi i dag bor mere etnisk blandet end i 1987, men bor indkomstmæssigt mere adskilt.

Socialt udsatte boligområder har længe haft stor bevågenhed. Parallelsamfundslisten, tidligere Ghettolisten, er udgivet siden 2010 af skiftende ministerier. For at sammenligne over tid har bogen sine egne definitioner af et udsat boligområde. I 1987 lignede udsatte boligområder mere de øvrige boligområder end i 2019. Der kan bl.a. ses en større koncentration af beboere med ikke-vestlig baggrund og familier med lavere indkomst i de udsatte boligområder.

Også KL har netop udgivet en bosætnings-undersøgelse, hvor de har kortlagt antallet af 35-årige, der bor i den kommune de afsluttede grundskolen. Det drejer sig om årgangene født i 1971 til og med 1987.  Læs undersøgelsen og find tallene for din barndomskommune: ”Færre og færre danskere bor i deres barndomskommune”.


 


Tags: befolkning, flyttemønstre, boligområder
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


22. februar 2022 af Anni Renner Mortensen

Børn og unges kontakt med psykiatrien under COVID-19

Muligvis er det en af pandemiens triste følger vi kan se dokumenteret i analysen "Børn og unge i kontakt med psykiatrien i årene med COVID-19”. Det er Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed der står bag analysen, som er den fjerde i rækken af analyser om udviklingstendenserne for børn og unge med psykiske lidelser.

Analysen viser, at helt overordnet har i alt 12 pct. flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2018. Tallet dækker over en lang række delobservationer, hvor man bl.a. beskæftiger sig med hvilke aldersgrupper der især har vist sig sårbare, måden henvendelserne er sket på (almindeligt fysisk fremmøde samt telefon- og videokonsultationer) og fordelingen i de forskellige dele af landet.

I analysen skelnes også mellem ”gengangere” og helt nye kontakter, kaldet ”debuterende”, børn og unge i alderen 0-18 år. Især gruppen med debuterende børn og unge er i førnævnte periode steget markant fra ca. 7.500 til 8.300 personer, svarende til 12 pct. Antallet af gengangere har en mindre stigning fra 23.100 til 23.600 personer, i alt 2 pct. Zoomer man ind på udviklingen fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 er tallet for debuterende børn og unge steget med 21 pct., mens tallet for gengangere er steget med 13 pct.

Behovet for hjælp hos psykiatrien fordeler sig ujævnt i både kommuner og regioner, således også blandt kommunerne i en og samme region. Ønsker man kun at studere de regionale forskelle kan man gøre det i henholdsvis Bilag 1: Regionsfordelte nøgletal eller Bilag 2: Kommunefordelte nøgletal.

Tendensen, at et stigende antal børn og unge har brug for psykiatrisk hjælp har været undervejs nogle år, og er bl.a. beskrevet i et tidligere blogindlæg fra maj 2021: ”Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge

Benchmarkingenheden er en uafhængig institution som beskæftiger sig med kommunale og regionale opgaveløsninger. 

Tags: børn, unge, helbred
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


20. december 2021 af Joachim Haugbølle

Udviklingen i udsatte boligområder over tid

Antallet af boligområder på Parallelsamfundslisten er siden sidste år faldet fra 15 til 12. Men hvordan har udviklingen været de foregående år? Vi samler her ministeriernes udgivelser i publikationsserien gennem årene samt relevante, relaterede udgivelser.

Parallelsamfundslisten udgives årligt af Indenrigs- og Boligministeriet, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier. Listen er tidligere kendt som Ghettolisten og indeholder almene boligområder, der har mere end 10.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne har ændret sig over årene.

Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.

I sin nye form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte er ny.

I forbindelse med den seneste udgivelse har et par af udgivelserne også skiftet navn. Foruden Parallelsamfundslisten, er de tidligere hårde ghettoområder nu omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.

Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten samt faste relaterede udgivelser)

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010

Relaterede publikationer

Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Bolig- og planstyrelsen.

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019

Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018

Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.

 

[Link er opdateret december 2022]


Tags: boligområder, ghettoer,
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


30. november 2021 af Anni Renner Mortensen

Ældres helbred og brug af sundhedsydelser

Vi danskere lever længere, og andelen af vores ældregruppe vokser mere end andre befolkningsgrupper. Ifølge seneste befolkningsfremskrivning forventes det, at aldersgrupperne på 80 år og ældre stiger fra knap 5 pct. af befolkningen i 2021 til 10 pct. fra 2050 og frem. Det har indflydelse på fremtidens sundheds- og plejeydelser. I dette blogindlæg har vi fokus på fire udvalgte rapporter, der med forskellige statistikker belyser vigtigheden af at have fokus på sundhedstilstanden blandt ældre.

Her i november har VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgivet rapporten "Ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser", der sammenligner sundhedsomkostningerne i 2012 og 2018. Undersøgelsen, der er registerbaseret, har fokus på, hvad der karakteriserer de ældre, der har et højt forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser samt de ældre borgere, der har flere samtidige sygdomme. Rapporten viser bl.a., at der er store forskelle i sundhedsydelserne afhængig af, hvor man bor. Det offentlige brugte i 2018 i gennemsnit tre gange så mange penge på indlæggelser af de 85-89-årige, der boede tæt på en by end samme aldersgruppe, der bor på mindre øer.

Fra Sundhedsdatastyrelsen stammer "Nøgletal på ældreområdet 2015-2020", også udgivet november 2021. Nøgletallene består af 20 tabeller, der i andele opgør hvor mange ældre på 65 år og derover, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan være hjemmehjælp, hospitals- og plejehjemsophold. Desuden har man opgjort andelen med udvalgte kroniske sygdomme bl.a. KOL, astma og knogleskørhed, samt hvor mange der har indløst recept på udvalgte lægemidler.

Hvor de to første rapporter er baseret på registerundersøgelser, er Sundhedsstyrelsens rapport fra 2019, ”Ældres sundhed og trivsel”, baseret på to spørgeskemaundersøgelser. Rapporten giver et nuanceret billede af ældres selvvurderede fysiske og mentale helbred, herunder stress og ensomhed, medicin- og alkoholforbrug m.m. Vigtige parametre for de ældres fysiske velbefindende er uddannelsesniveau og indkomst.

Den sidste rapport, vi sætter fokus på, er udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet i 2018: "Kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt befolkningen, kronikere og ældre medicinske patienter". Rapporten indeholder hele 8 analyser af befolkningens forbrug af sundhedsydelser, heraf særlige afsnit om forbrug og forventet fremtidig ressourceforbrug på ældreområdet og en særskilt karakteristik af den ældre medicinske patient. 

 


Tags: ældre, ældrepleje, helbred, prognoser, diagnoser, samfundsomkostninger, sundhed, sundhedsvæsen, sundhedsøkonomi, sygdomme, økonomi
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


28. september 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Tyskland i tal

Har det netop afholdte valg til den tyske forbundsdag gjort dig nysgerrig på tal og fakta om vores store naboland mod syd? Så er her nogle tips til statistik om Tyskland.

Man kan naturligvis tage fat i Eurostat, som har tal for alle EU-lande og dermed også Tyskland. Men denne gang sætter vi fokus på den nationale statistik fra det tyske statistikbureau Statistisches Bundesamt (Destatis).

Statistikken hos Destatis er inddelt i seks overordnede emner. Fra emnesiderne finder man introduktion til den pågældende statistik, link til relaterede publikationer, metode og databasetabeller. Aktuelle nøgletal finder man i deres Dashboard. Vil man hellere selv danne tabeller, kan man gå direkte til databasen GENESIS-Online.

Tyskland er et stort land, der består af 16 delstater og hundredvis af regionale distrikter. Regional statistik er vigtig for Tyskland, og hver delstat har derfor sit eget statistikbureau. Destatis og de regionale bureauer samarbejder i “Statistische Ämter des Bundes und der Länder” om en statistikportal og står bl.a. bag et regionalt atlas og siden Stadt.Land.Zahl med nøgletal for detaljerede regionale områder. Alle detaljerede data kan desuden findes i Regionaldatenbank Deutschland.

Er man interesseret i tysk historisk statistik, så er ”Statistisches Jahrbuch” et godt sted at starte. Årbogen er udgivet siden 1880, undtagen i perioden 1943-1951. Man kan også kontakte Statistische Bibliothek, som løbende giver online adgang til ældre trykte statistiske publikationer i takt med, de bliver digitaliseret.


Tags: tyskland, portaler, årbøger
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


23. marts 2021 af Informations­service og Bibliotek

Samlet statistik om mobilitet i Norden udgivet for første gang

Den 23. marts er det Nordens Dag, hvor det nordiske samarbejde fejres. Det officielle nordiske samarbejde foregår inden for rammerne af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd og omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

På den baggrund kigger vi nærmere på rapporten, ”Nordic Cross-border Statistics, som for første gang samler statistik om mobilitet på tværs af grænserne i Norden. Nordiske statistiske institutioner i Danmark, Island, Norge og Sverige har bidraget til projektet.

I rapporten kan du læse om projektets baggrund og statistiske fokuspunkter samt dets resultater i forbindelse med eksempelvis vandringer mellem de nordiske lande og højeste uddannelse opnået i et andet nordisk land. Undersøgelsen kaster lys over, hvor høj beskæftigelsen egentlig er i grænseregionerne og mindsker således det hidtidige mørketal på området. Undersøgelsen viser, at i 2015 arbejdede 51.000 nordiske borgere på den anden side af en landegrænse. Et interessant fund er, at 63 pct. af de danskere, der pendler til et andet nordisk land for at arbejde, pendler til Norge.

Tabellerne om pendling, vandringer og uddannelse, der er produceret i forbindelse med projektet, er formidlet i den gratis tilgængelige Nordic Statistics Database. Rapportens kapitel 8 beskriver hvilke tabeller fra projektet, der er formidlet i databasen. Kapitel 7 indeholder undersøgelsens resultater i tekst og tabeller.

Hvis du er interesseret i at dykke ned i anden nordisk statistik, kan du i Nordic Statistics Database se flere data indsamlet bl.a. fra de nordiske statistiske institutioner samt fra Eurostat, OECD og FN. Emnerne spænder over landbrug, miljø, energi, uddannelse, befolkning, sundhed og økonomi.


Tags: scandinavien, mobilitet
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


23. december 2020 af Informations­service og Bibliotek

Bliv klogere på de københavnske bydele

Fra 1856 til 1860 udkom ”Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark” for første gang. Værket beskriver Danmark og dets landskaber, oldtidsminder, herregårde, kirker blandt meget andet. Siden er udgivelsen blevet kendt som ”Trap Danmark” og er udkommet fem gange. Senest i 5. udgave fra 1953 til 1972.

Det 34 bind store topografiske og statistiske værk, ”Trap Danmark, udkommer nu igen i disse år i en 6. udgave både i bogform og digitalt. Værket beskriver de 98 danske kommuner under emnerne; natur, landskab, historie, byerne, kultur samt samfund og erhverv.

En af de nyeste udgivelser i serien er de to bind om Københavns Kommune. Det ene bind, ”København I, beskriver de overordnede karakteristika ved Københavns Kommune. Det andet af de to bind, ”København II, beskriver bl.a. de befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika i hver af de 10 bydele; Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Indre By, Amager Øst og Amager Vest.

I bogen om de københavnske bydele kan du fx læse om uddannelsesniveauet og antallet af privatskoler og frie grundskoler i de enkelte bydele, forekomsten af boliger fordelt på ejerforhold, befolkningen fordelt på herkomst samt de største arbejdspladser i bydelene.

I Trap Danmarks digitale udgave kan du finde beskrivelser af flere andre danske kommuner. Foreløbig er 53 kommuner tilgængelige online, og med udgangen af 2021 vil alle 98 kommuner være online.

Hvis du er mere nysgerrig på tal om de københavnske bydele, kan du også se nærmere på Københavns Kommunes Statistikbank og den årlige rapport ”Status på København”, der indeholder statistik og nøgletal på de 10 bydele indenfor fx emnerne: befolkning, arbejdsmarked, sociale forhold, bygninger og personbiler.


Tags: byer, befolkning, nøgletal
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek
Telefon: 39 17 30 30