Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Blog

Her finder du tips og trick til at finde internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Forfatterne er informationsspecialister fra Informationsservice og Bibliotek. Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.


forbrug

Vis alle blogindlæg


27. september 2019 af ABN

161.000 job i Danmark har tilknytning til turismeerhvervet

I dag er det international dag for turisme, en FN-mærkedag, der i år sætter fokus på de job, turismeerhvervet er med til at skabe til gavn for et lands økonomi og borgere. I Danmark forbruger turisterne for 128 mia. kr. og skaber job svarende til 160.961 fuldtidsbeskæftigede. Det er hos VisitDenmark, man kan læse om turismens økonomiske betydning i Danmark.

Deleøkonomi får en stadig større betydning for turismeerhvervet. I VisitDenmarks rapport "Turismens økonomiske betydning 2017" indgår for første gang tal for deleøkonomiske overnatningsformer. 5,3 mia. kr. ud af det samlede turismeforbrug på 128 mia. kommer fra gæster, der havde fundet privat overnatning via en deleøkonomisk platform.

Rapporten har desuden oplysninger om betydningen af turismen i de danske regioner, og den gør rede for de anvendte metoder; Turisme-Satellit-Regnskabet (TSA) og Den regionale, makroøkonomiske ligevægtsmodel (LINE). Sidstnævnte model drives af Center for Regional- og Turismeforskning.

Turisme findes ikke som branche i Danmarks Statistiks generelle erhvervsstatistik eller i nationalregnskabet. Det er derfor vanskeligt at give en vurdering af turismens bidrag til et lands økonomi. Udover et nationalt behov, er der et internationalt behov for at kunne sammenligne turismens økonomiske betydning i forskellige lande. TSA er den metode, UNWTO, OECD og Eurostat anbefaler at anvende for at sikre at alle lande i verden følger de samme principper.


Tags: forbrug, jobskabelse, turisme, nationaløkonomi, overnatninger, erhverv
Emne: Erhvervslivets sektorer
Geografi: Dansk statistik, International statistik


9. maj 2019 af MJK

Kan du leve uden din telefon?

Hvis du er ung, er det formentlig svært at forestille sig et liv uden din telefon. En ny analyse om unges økonomi og forbrugsvaner viser, at telefon og internet er det vigtigste for unge at have råd til. Mange prioriterer også økonomi til at gå ud med venner. Det er Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk, der står bag undersøgelsen, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.005 unge mellem 18 og 30 år.

Finans Danmark har desuden undersøgt unges formue og gældsforhold – bl.a. på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Her ses det bl.a., at unge forholdsvis hurtigt stifter gæld, mens udtræk fra RKI viser, at unge er overrepræsenteret blandt dårlige betalere.


Tags: unge, økonomi, forbrug, gæld, formue
Emne: Priser og forbrug
Geografi: Dansk statistik


4. august 2017 af ukendt

Øl er fra Tyskland og is er fra Italien

I hele EU blev der i 2016 produceret 39 milliarder liter øl. Tyskland har den største produktion på 8,3 milliarder liter, men de drikker det meste selv. Eksporten udgør 1,7 mia. liter, så groft sagt svarer det til at hver gang tyskerne eksporterer 1 øl, drikker de selv 4.

illustration med link til Eurostat

Nederlandene har den største eksport af øl på 1,9 mia. liter, Tyskland kommer på andenpladsen med 1,7 mia. liter og Belgien er nummer 3 med 1,5 mia. liter. EU-landene importerer kun små mængder øl fra lande uden for EU, mest fra Mexico og Serbien.

Eurostats statistikker om produktion viser også vores appetit for en anden sommervare, nemlig is, som der i 2016 blev produceret 3,2 mia. liter af. 19 pct. af EU's totale produktion af is finder sted i Italien, Tyskland står for 16 pct. og Frankrig for 14 pct.

 

illustration med link til Eurostat


Tags: produktion, udenrigshandel, forbrug
Emne: Erhvervslivets sektorer
Geografi: International statistik


8. juni 2017 af ABN

På weekend med kæresten? Hvor skal turen gå hen?

Man kan lade sig inspirere til rejsens destination i Deutsche Banks ”Weekend Getaway Index”, som sammenligner priser på hotel, middag på den lokale restaurant, drikkevarer, billeje og en shoppingtur på tværs af 47 byer i verden. København er den anden dyreste by i indekset, så måske det er værd at investere i en flybillet til Istanbul, som er indeksets billigste by. Man skal rejse betydeligt længere for at nå de øvrige billige byer - New Delhi, Manila og Johannesburg.

Det er sjette gang Deutsche Bank udgiver sin undersøgelse af globale priser ”Mapping the World’s Prices”. Udover priserne som indgår i ”Weekend Getaway Index” sammenlignes også priser for bl.a. biografbilleter, en pakke Marlboro cigaretter, en billet til offentlig transport, en ny bil og en liter benzin. Rapporten indeholder også indeks over månedlige lønninger og disponibel indkomst, og man ser at priser og indkomst følges ad. Zürich er byen med de højeste indkomster, men er også en af byerne med de højeste priser for varer og tjenester.

Som noget nyt finder man i årets rapport et ”Quality of Life Index”, der er baseret på data om købekraft, kriminalitet, sundhed, boligomkostninger, pendling og miljøforhold. Her ligger København på en 6. plads efter Wellington i New Zealand, Edinburgh, Wien, Melbourne og Zürich.

Deutsche Banks beregninger er baseret på såkaldt crowdsource data. De fleste data om priser på varer og tjenester stammer fra www.expatistan.com, mens ”Quality of Life Index” og data om lønninger kommer fra www.numbeo.com. For begge gælder, at priserne indsamles ved at alle har mulighed for at bidrage med priser for netop deres by. Deutsche Bank påpeger, at det kan give problemer med kvalitet og konsistens over tid. Til gengæld er statistikken baseret på en stor mængde af aktuelle data.


Tags: byer, forbrug, indkomster, købekraft, levevilkår, livskvalitet, løn, priser, rangorden
Emne: Priser og forbrug
Geografi: International statistik


9. december 2016 af ABN

EU i røg og damp

European Health Interview Survey (EHIS) belyser flere interessante aspekter af europæernes helbred. Vi har tidligere blogget om BMI-tal og indtag af frugt og grønt, i denne uge ser vi på europæernes tobaksforbrug.

Undersøgelsen viser bl.a., at næsten hver fjerde person over 15 år i EU er ryger; 19,2 pct. ryger dagligt, mens 4,7 pct. ryger lejlighedsvist. Røgtågen ligger tungest over Bulgarien, Grækenland og Ungarn, her er over 25 pct. daglige rygere. Sigtbarheden er større i de nordiske lande, hvor kun 9,8 pct. af svenskerne ryger dagligt. Finland, Norge og Danmark følger lige efter som de lande i Europa, der har færrest daglige rygere.

Indendørs passiv rygning undersøges også, og her bliver hele 64,2 pct. af grækerne udsat for røg dagligt, mens det kun gør sig gældende for 5,9 pct. af svenskerne.

Sverige gør sig også bemærket ved at være det eneste land i EU, hvor der er flere kvinder end mænd, der ryger. Der er dog næsten ligestilling; 10,3 pct. af de svenske kvinder er daglige rygere, mens det kun er tilfældet for 9,2 pct. af mændene. I Litauen ser man den største forskel kønnene imellem hvad angår rygevaner, hele 24,7 pct. point; 33,9 pct. af mændene ryger, til forskel fra 9,2 pct. af kvinderne.

Hovedtallene for europæernes tobaksforbrug kan ses i Eurostat News release, og detaljerede tabeller fordelt på køn, alder, indkomst og uddannelse kan dannes i Eurostats database.


Tags: helbred, sundhed, rygning, forbrug
Emne: Levevilkår
Geografi: International statistik


1. december 2016 af ukendt

Et hjem er den største udgift for husholdningerne i EU

At bo er den største post på budgettet i mange EU-lande, dog med store forskelle fra land til land. I næsten alle EU-lande, undtagen i Malta, Estland, Litauen og Rumænien, sluger denne post den største andel af husholdningernes udgifter og i gennemsnit går næsten en fjerdedel af husholdningernes forbrugsudgifter til bolig, vand, el og opvarmning. 

Danmark ligger øverst med 29,4 pct. af husholdningernes samlede forbrugsudgifter anvendt til bolig osv. mens udgiften i Malta kun udgør 10,1 pct.

Se flere tal og tabeller i Eurostats News release og Statistics Explained om husholdningernes forbrug fordelt på formål.


Tags: forbrug, husholdninger, udgifter, budgetter
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: International statistik


16. november 2016 af MJK

14.700 kr. om måneden

Hvis du lever i en familie med to børn, skal din familie som minimum have 14.700 kr. til rådighed, når huslejen er betalt.

 

Et par uden børn har brug for 10.600 kr, mens en enlig kan klare sig for 6.000 kr. pr. måned. Tallene er for 2015 og eksklusiv boligudgifter (husleje).

 

Det fremgår af en ny analyse, der fastlægger minimumsbudgetter for forskellige familietyper i Danmark. Analysen peger dermed også på, hvad det koster at have et eller flere børn.

 

Minimumsbudgetter er mål for, hvor meget det koster at opretholde et liv med et nødvendigt og beskedent forbrug. Analysen er udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed (RRF) i samarbejde med CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse.

 

Hovedresultater præsenteres i et nyhedsbrev fra RFF "Nye minimumsbudgetter for danske familier", mens mere detaljerede opgørelser kan ses i publikationen
"Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste, man kan leve for?"  Sidstnævnte indeholder tillige referencebudgetter, som angiver det normale budget for forskellige familietyper. Desuden er der sammenligninger med andre nordiske lande.

Med en Budgetberegner er det muligt at beregne sin egen families minimums- eller referencebudget.


Tags: forbrug, familier, børn, enlige, udgifter, budgetter, rådighedsbeløb, indkomster
Emne: Priser og forbrug
Geografi: Dansk statistik


10. november 2016 af ABN

Europæerne på badevægten

Lidt over halvdelen (51,6 pct.) af EU’s voksne befolkning har et BMI over 25, og betragtes derfor som overvægtige. 35,7 pct. er moderat overvægtige, mens 15,9 pct. er svært overvægtige (BMI over 30). Rumænien er landet med færrest svært overvægtige (9,4 pct.), mens Malta har flest (26 pct.). Danmark ligger lige under gennemsnittet, hvor 15 pct. af den voksne befolkning er svært overvægtige.

Tallene stammer fra 2014-udgaven af European Health Interview Survey (EHIS). Resultaterne fra undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem overvægt, alder og uddannelse. Vægten øges med alderen, mens en højere uddannelse ser ud til at mindske risikoen for overvægt.

I EHIS findes også oplysninger om hvor meget og hvor ofte, vi europæere spiser frugt og grønt. Også her er der en sammenhæng med uddannelsesniveauet. Den største forskel ses i Storbritannien, hvor 40,5 pct. af højtuddannede spiser mindst fem portioner frugt eller grønt dagligt, mens det samme gør sig gældende for 24,9 pct. af de lavtuddannede.

Flere detaljer om europæernes vægt og indtag af frugt og grønt kan ses i Eurostats to news releases ”Almost 1 adult in 6 in the EU is considered obese” og ”1 in 7 persons aged 15 or over eats at least 5 portions of fruit or vegetables daily”.

Det er anden gang interviewundersøgelsen gennemføres, første gang blev data indsamlet i perioden 2006-2009. I Eurostats database kan du selv danne tabeller over BMI og indtag af frugt og grønt fordelt på uddannelsesniveau, køn og alder. Her findes tabeller fra både første runde (EHIS round 2008) og anden runde (EHIS round 2014) af undersøgelsen.


Tags: fedme, forbrug, kost, overvægt, spisevaner, sundhed, helbred
Emne: Levevilkår
Geografi: International statistik


12. august 2016 af ABN

Globalt forbruger vi jordens ressourcer svarende til 1,6 jordklode

D. 8. august var det "Earth Overshoot Day 2016", dvs. den dag på året vi har opbrugt de ressourcer, vores planet årligt kan nå at levere. Fra i mandags er der så at sige overtræk på naturens budgetkonto. Nogle lande overtrækker mere end andre; hvis vi fx alle levede som australierne ville vi have brug for 5,4 planeter, men hvis vi levede som befolkningen i Indien, havde vi brug for 0,7.

Det er den internationale organisation Global Footprint Network, der beregner den årlige skæringsdato. Det gør de på baggrund af The National Footprint Accounts, et slags klimabudget, der beregner på den ene side efterspørgslen på ressourcer og på den anden side kapaciteten til at imødekomme denne efterspørgsel.

Organisationens beregninger er baseret på især data fra FN, og på deres hjemmeside findes uddybende oplysninger om kilder og metode. De stiller også et datasæt gratis til rådighed for forskere, undervisere, NGO'er og pressen.

Hvert andet år udgives en ny version af "National Footprint Accounts" i WWF Verdensnaturfondens "Living Planet Report". Rapporten præsenterer og beskriver udviklingen i de tre indikatorer "Living Planet Index", "Ecological Footprint" og "Water Footprint", der alle forsøger at måle det pres, der er på jordens ressourcer.

"Earth Overshoot Day" har egen hjemmeside på www.overshootday.org, og her findes link til interaktive kort over landenes balance på klimabudgettet, infografik over udvalgte landes forbrug og gode råd til, hvordan man kan spare på ressourcerne.


Tags: bæredygtighed, forbrug, miljø, mærkedag
Emne: Geografi, miljø og energi
Geografi: International statistik


30. juni 2016 af ABN

Status over grænsehandel - har du også chokolade med hjem?

Skal du en tur over grænsen i ferien? Skal du lige have lidt med fra grænsebutikken, når du skal hjem igen? Faktisk har grænsehandlen været faldende de seneste 10 år; bare de sidste tre år er handlen faldet med ca. 3 mia. kr. til i 2015 at udgøre knap 9 mia. kr. Det viser nyeste skøn fra Skatteministeriet i "Status over grænsehandel 2016". Kun handel ved besøg i fysiske butikker indgår i rapportens beregninger, men betydningen af den stigende internethandel nævnes også.

Faldet skyldes både et fald i handlen med nydelsesmidler, herunder især øl, cigaretter og sodavand, men også et fald i handlen med øvrige varer som tøj, biludstyr og elektronik samt kosmetik. Handlen med røgtobak, slik og chokolade er dog steget, hvilket bl.a. forklares med hjemlige afgiftsforhøjelser.

"Status over grænsehandel 2016" behandler i særskilte afsnit grænsehandlen med alkohol, tobak, sodavand, chokolade, slik og energiprodukter, inklusive beregnede skøn over den illegale grænsehandel bl.a. med chokolade og slik.

I afsnittet om tobak finder du i øvrigt oplysninger om gennemsnitsprisen for en pakke cigaretter fra 2010-2015 og gennemsnits- og billigste pris for cigaretter i EU-landene og Norge samt eksempler på besparelse ved hjemmerulning i Danmark.


Tags: grænsehandel, alkohol, rygning, forbrug, afgifter, detailhandel
Emne: Priser og forbrug
Geografi: Dansk statistik


Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek