Ligestilling
Hvordan står det til med ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark? I dette tema finder du en række udvalgte nøgleindikatorer, som viser nogle af de forskelle og ligheder, der er mellem livssituationen hos mænd og kvinder. Fx kan du se, hvordan det står til med ligestillingen på områder som uddannelse, helbred og indkomst.
INDHOLD PÅ SIDEN
Løn
Når man taler om ligestilling mellem kønnene, falder snakken ofte på løn - eller rettere sagt - ligeløn. I 2024 tjente den kvindelige del af befolkningen i gennemsnit 12,9 pct. mindre end den mandlige. Løngabet er beregnet som forskellen mellem mænds og kvinders løn, set i forhold til mændenes løn.
Løngabet varierer afhængigt af, hvilken arbejdsfunktion der varetages. Her ses løngabet for alment praktiserende læger og tjenere. For andre udvalgte arbejdsfunktioner var løngabet: 15,0 pct. for forfattere; 10,2 pct. for ejendomsmæglere og ejendomsadministratorer; 1,3 pct. for kassemedarbejdere og -1,9 pct. for fysioterapeuter og afspændingspædagoger.
Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på løngabet, fx mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde, har forskellig erhvervsanciennitet og uddannelse.
Løngab for udvalgte arbejdsfunktioner

| Almindeligt lægearbejde | Tjenerarbejde | |
|---|---|---|
| Løngab (pct.) | ||
| 2024 | 9,0 | 7,0 |
Indkomst
I 2024 udgjorde de parforhold, hvor kvinden tjener mere end manden i alt 29,2 pct. af alle parforhold (med en gennemsnitsalder ml. 20 og 64 år). Denne andel er steget med 10,2 procentpoint siden 1987.
Pensionsformuen hos 60-69-årige mænd var i 2024 gennemsnitligt 16 pct. større end hos kvinderne i samme alder. Dette gab, som er beregnet som forskellen mellem mænds og kvinders pensionsformue, set i forhold til mændenes pensionsformue, er blevet mindre siden 2014, hvor det lå på 24 pct.
Pensionsformuegab for 60-69-årige

| 2024 | |
|---|---|
| 60-69 år | |
| Pensionsformuegab (pct.) | 16 |
Ligestillingsindikator for personindkomst efter aldersgrupper, indkomsttype og enhed (LIGEII2)
Ligestillingsindikator for indkomst i parforhold efter aldersgrupper (LIGEII4)
Ligestillingsindikator for offentligt forsørgede efter alder, ydelsestype og herkomst (LIGEII5)
Ligestillingsindikator for offentligt forsørgede efter alder, ydelsestype og familietype (LIGEII6)
Ligestillingsindikator for median nettoformuer efter alder og familietype (LIGEII7)
Ligestillingsindikator for pensionsformue for personer efter alder (LIGEII8)
Offentligt forsørgede efter køn, alder, ydelsestype og herkomst (LIGEIB5)
Offentligt forsørgede efter køn, alder, ydelsestype og familietype (LIGEIB6)
Familie
Blandt forældre, der i 2024 havde hjemmeboende børn under 6 år, arbejdede mændene gennemsnitligt 2,8 timer mere om ugen end kvinderne.
Den 2. august 2022 trådte en ny barselslov i kraft. Den ligestiller mænd og kvinder, idet begge får 11 ugers øremærket barselsorlov og derudover hver 13 ugers orlov, som de frit kan dele eller beholde selv. Forældreårgang 2021 var den sidste, der har holdt barselsorlov efter de gamle regler. Sammenligner vi med forældreårgang 2024, kan vi se, at nybagte fædre i 2024 holdt 37,6 flere barselsorlovsdage end i 2021, mens mødrene holdt 38,1 færre dage. Dermed holdt fædrene i 2024 ca. en fjerdedel af den samlede orlov.
Fædre og mødres gns. antal barselsdage for nyfødte

Arbejde
Blandt lønmodtagere, der i 2024 havde hjemmeboende børn under 6 år, arbejdede ca. dobbelt så mange mødre som fædre på deltid (under 32 timer pr. uge).
79,2 pct. af alle mænd og 75,6 pct. af alle kvinder var i arbejde - enten på del- eller fuldtid.
Beskæftigelsesfrekvens for mænd og kvinder, 16-64 år

| Mænd (pct.) | Kvinder (pct.) | |
|---|---|---|
| Beskæftigelsesfrekvens | ||
| 2024 | 79,2 | 75,6 |
Ligestillingsindikator for langtidsledige efter alder og område (LIGEAI10)
Ligestillingsindikator for beskæftigede efter branche (LIGEAI3)
Ligestillingsindikator for NEET efter bopælsområde og alder (LIGEAI6)
Ligestillingsindikator for fuldtidsledige efter alder og område (LIGEAI9A)
Ligestillingsindikator for fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter indikator (LIGEAI9B)
Befolkningen efter socioøkonomisk status, herkomst, familietype, køn og alder (LIGEAB1)
Langtidsledige efter område, enhed, alder og køn (AULK04)
Befolkningen efter område, socioøkonomisk status, familietype, køn og alder (LIGEAB2)
Beskæftigede efter branche (DB07) og køn (RAS309)
Beskæftigede efter område, branche, forsikringskategori, køn og alder (LIGEAB4)
Beskæftigede i støttet beskæftigelse efter branche, ydelsestype, køn og alder (LIGEAB5)
Befolkningen (16-24 år) efter NEET-status, bopælsområde, køn og alder (NEET2)
Lønmodtagere efter arbejdstidens omfang, sektor, familietype, køn og alder (LIGEAB7)
Lønmodtagere efter arbejdstidens omfang, herkomst, familietype, køn og alder (LIGEAB8)
Fuldtidsledige efter område, ydelsestype, a-kasse, alder og køn (AUF02)
Uddannelse
Ser man på alle 30-34-årige i 2025 havde flere kvinder end mænd en lang videregående uddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. Den tendens har været gældende siden 2003.
Over dobbelt så mange drenge som piger modtog specialundervisning i grundskolen i 2025.
Drenge og piger, der modtager specialundervisning i grundskolen

Ligestillingsindikator for uddannelsesaktivitet efter uddannelse, alder og bopælsområde (LIGEUI3)
Ligestillingsindikator for uddannelsesaktivitet på STEM-uddannelser efter uddannelse (LIGEUI6)
Uddannelsesaktivitet efter bopælsområde, uddannelse (DISCED-15), alder, køn og status (UDDAKT10)
Uddannelsesaktivitet på STEM-uddannelser efter uddannelse og køn (LIGEUB6)
Tryghed
I 2025 var ca. 14.600 kvinder og 15.800 mænd ofre for vold i Danmark. Det svarer til 0,5 pct. af både den kvindelige og mandlige befolkning.
Det er dog langt oftere mænd end kvinder, der begår vold. Mænd var i 2025 gerningsmænd i 5 ud af 6 voldsdomme.
Mænd og kvinder, der er dømt for vold

| Mænd | Kvinder | |
|---|---|---|
| VOLDSFORBRYDELSER I ALT | ||
| 2025 | 5.256 | 810 |
Helbred
Den forventede middellevetid for kvinder, der er født i 1974-1975, er 5,7 år længere end for mænd født samme år (hhv. 76,8 år og 71,1 år). Samtidig med at middellevetiden forventes at blive længere for de nye generationer, forventes middellevetidsgabet at blive mindre. For piger og drenge, der er født 50 år senere, i 2024-2025, er gabet 3,6 år.
I 2024 gik kvinder oftere til praktiserende læge end mænd. Mænd havde i gennemsnit 5,7 lægebesøg, mens kvinder havde 8,3.
Lægebesøg blandt mænd og kvinder

| Mænd (pr. person) | Kvinder (pr. person) | |
|---|---|---|
| Alder i alt | ||
| 2025 | 5,7 | 8,3 |
Ligestillingsindikator for middellevetid for 0-årige (LIGEHI1)
Ligestillingsindikator for middelrestlevetid for 50-årige efter familietype (LIGEHI2)
Ligestillingsindikator for døde efter dødsårsag og alder (LIGEHI5A)
Ligestillingsindikator for anmeldte arbejdsulykker efter branche (LIGEHI11)
Døde efter dødsårsag, alder og køn (LIGEHB5A)
Lægebesøg hos praktiserende læge efter område, køn, alder og familietype (LIGEHB6)
Demokrati og ledelse
Efter folketingsvalget i 2026 udgjorde 48 pct. af de valgte kandidater kvinder, hvilket historisk set er det tætteste Folketinget er kommet på en lige kandidatfordeling mellem kønnene. Overordnet set er kvinders andel af både valgte og opstillede kandidater steget stødt siden 1943, hvor førstnævnte udgjorde 1,4 pct.
I 2024 udgjorde kvinder 21 pct. af medlemmerne i danske bestyrelser og 16 pct. af direktionerne - et niveau, som har været nogenlunde konstant siden 2014.
Kvinders andel af medlemmer af bestyrelser og direktioner

| 2024 | |
|---|---|
| Kvinder (pct.) | |
| Bestyrelse | 21 |
| Direktører | 16 |
Ligestillingsindikator for regeringer (LIGEDI10)
Ligestillingsindikator for beskæftigede lønmodtagere efter lønmodtagergruppe og branche (LIGEDI9)
Opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg efter kandidater, køn og alder (LIGEDB1)
Opstillede og valgte kandidater til kommunalvalg efter kandidater, køn, alder og kommune (LIGEDB2)
Bestyrelsesmedlemmer og direktører efter type, køn, uddannelse, alder og bopælsområde (BEST1)
Bestyrelsesmedlemmer og direktører efter type, virksomhedsstørrelse og køn (BEST2)
Bestyrelsesmedlemmer og direktører efter type, branche (DB07 19-grp) og køn (BEST4)
Beskæftigede lønmodtagere efter køn, lønmodtagergruppe og branche (LIGEDB9)
Kultur
I 2024 lånte næsten dobbelt så mange kvinder som mænd materialer på de danske folkebiblioteker. Tallene i figuren dækker både lånere af fysiske materialer på bibliotekerne (bøger, dvd’er, mm.) samt af digitale materialer på eReolen.
Blandt modtagerne af Kulturministeriets kulturstøtte i 2023 var 55,2 pct. mænd og 44,8 pct. kvinder. Kvindernes andel er steget siden 2010, hvor den lå på 38,5 pct.
Mænds og kvinders andel af Kulturministeriets udbetalinger til kulturstøtte

| Mænd (pct.) | Kvinder (pct.) | |
|---|---|---|
| 2023 | 55,2 | 44,8 |
Læs mere
Hvordan står det til med ligestillingen i EU? I Eurostats database kan man under "Equality and non-discrimination" sammenligne europæiske mænd og kvinders livssituation på tværs af syv indikatorer.
Besøg databasen "Equality and non-discrimination"
På samme måde udgiver European Institute for Gender Equality, EIGE, hvert år et "Gender Equality Index", der sammenligner europæiske mænd og kvinder på parametre som magt (politisk og social), tid (fx brugt på pleje af børn) og viden.
Besøg EIGEs "Gender Equality Index"
Gå på opdagelse i EIGES database
Danske KVINFO er et videnscenter for køn og ligestilling og laver bl.a. undersøgelser af sexisme, seksuel chikane og forskelsbehandling på baggrund af køn.
Besøg KVINFO
Nordisk Information for Kundskab om Køn, NIKK, er et nordisk samarbejdsorgan under Nordisk Ministerråd. De indsamler og formidler fakta og forskning inden for ligestilling og LGBTQ+ med et nordisk og tværsektorielt perspektiv.
Besøg NIKK
I OECD indsamler "The OECD Gender Initiative" data om ligestilling mellem kønnene inden for uddannelse, beskæftigelse og iværksætteri, både i OECD- og ikke-OECD-lande.
Besøg "The OECD Gender Initiative"
The United Nations Economic Commission for Europe, UNECE, indsamler - ligesom Eurostat - statistik om ligestilling mellem kønnene i Europa. Statistikken afdækker områder som kriminalitet og vold, offentligt liv og beslutningstagning, samt arbejde og økonomi.
Besøg UNECEs statistikker om køn
På Miljø- og Ligestillingsministeriets website kan du bl.a. se de politiske aftaler, der indgås, og de initiativer, som ministeriet igangsætter på ligestillingsområdet.
Besøg Miljø- og Ligestillingsministeriet