Invasion af Ukraine

Indvandring fra Ukraine pr. uge

Denne opgørelse er eksperimentel statistik, og de ugentlige indvandringer vil blive offentliggjort hver fredag. Tallene de foregående uger vil også blive opdateret. Der sker løbende opdateringer tilbage i tid, så tidligere ugers data vil blive ændret ved nye opdateringer.

31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Flest indvandrede til storbyerne og færrest på øerne.

Hvor størstedelen af personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var mænd i 30’erne før 2022, er det en anden køns- og alderssammensætning, der kom til Danmark i løbet af 2022. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre. De udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrede ukrainske statsborgere i 2022.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. 

Omkring 1.200 var ansat i branchen hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i den branche, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 var ansat i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri.

Inden invasionen, i slutningen af november 2021, var billedet noget anderledes. Her var der 9.586 lønmodtagere med ukrainsk oprindelse på det danske arbejdsmarked, hvor både indvandrere og efterkommere tæller med. Det var især i svine- og kvægbranchen, der fandtes mange lønmodtagere med ukrainsk oprindelse. I svinebranchen var der 2.168 beskæftigede, mens der var 1.590 i kvægbranchen.

Over de seneste 30 år har naturgas udgjort mellem 10 og 25 pct. af Danmarks energiforbrug. Forbruget er ikke begrænset til en særlig branche, og husholdningerne stod i 2022 for en femtedel.

Danmarks forbrug af naturgas er på laveste niveau siden 1990

I 2022 var Danmarks samlede energiforbrug på 677 petajoule fordelt på en række forskellige energikilder, såsom olieprodukter, vedvarende energi og naturgas. Danmarks forbrug af naturgas i 2022 var på 66 petajoule, hvilket svarer til omkring 10 pct. af det samlede energiforbrug. Naturgas spillede en tiltagende rolle i Danmarks energiforbrug frem til midten af 00’erne, hvorefter der har været en faldende tendens. Naturgassens andel af det samlede energiforbrug toppede i 2004 med 25 pct.

”I 2022 var andelen af naturgas i Danmarks energiforbrug på det laveste niveau, der er målt over de seneste 30 år. Forbruget af naturgas i 2022 var under en tredjedel af det højeste niveau i perioden, som var i 2004,” fortæller statistikansvarlig Thomas Eisler og fortsætter:

”Naturgas er helt klart fortsat en vigtig del af fundamentet for vores energiforbrug, men det er ikke så bærende en del som for eksempel i 2004, hvor naturgas udgjorde en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug”.

Energiforbrug fordelt på energikilde

Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ha

Naturgasforbruget fordeler sig jævnt over tre brancher og landets husholdninger

Industrien, energiforsyning, råstofindvinding og husholdningerne tegnede sig hver for mere end 15 pct. af naturgasforbruget i 2022 og dermed samlet set for næsten 90 procent af det totale forbrug. Råstofindvinding, som bruger naturgas som energikilde på boreplatformene i Nordsøen, brugte med 29 pct. mere end de andre grupper, mens energiforsyning med 15 pct. brugte mindst. De resterende ca. 13 pct. blev brugt i andre brancher eller kunne henregnes til kategorien tab og svind.

”Opgørelsen viser, at naturgasforbruget er fordelt ret bredt i Danmark. Dette betyder blandt andet, at en ændring i tilgangen af naturgas kan få meget direkte og mærkbare konsekvenser for ikke blot erhvervslivet, men også husholdningerne,” siger Thomas Eisler.

Samlet forbrug af naturgas fordelt på brancher og husholdninger. 2022

Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ha

For mere om naturgas, se blandt andet denne artikel om naturgasforbruget over vinteren eller denne tabel, der viser det ugentlige forbrug af naturgas: www.statistikbanken.dk/gasbrug.

Op mod halvdelen af EU's forbrug af naturgas i 2021 kom fra Rusland

Danmark producerede naturgas svarende til 81 pct. af forbruget i 2022, og vi er derfor kun delvist afhængige af naturgas fra udlandet. Danmark importerer naturgas fra Norge og Tyskland. I 2022 kom størstedelen af importen fra Norge med 86 pct., mens hele importen i 2020 og 2021 kom fra Tyskland.

Den øgede import fra Norge kommer efter åbningen af Baltic Pipe i oktober 2022. Baltic Pipe forbinder de norske gasfelter i Nordsøen med Polen via Danmark. Størstedelen af denne import fra Norge bliver derfor kanaliseret videre som eksport til Polen. Tyskland importerer naturgas fra flere lande.

Ved at se på den samlede import af naturgas til EU, kan man se, at Rusland var kilde til en markant del af naturgasforsyningen i EU. I 2021 kunne EU’s import af naturgas fra Rusland dække 42 pct. af EU’s forbrug. Ifølge tal fra EU-kommissionen er importen fra Rusland faldet kraftigt i 2022 og var i tredje kvartal faldet med 74 pct. i forhold til samme kvartal i 2021. 

”Siden 1990 har Rusland været en vigtig leverandør af naturgas til EU. Det er desuden værd at bemærke, at i perioden 2010 til 2016 har russisk naturgas udgjort en stigende andel af forbruget med de største stigninger fra 2012 til 2013 og 2015 til 2016. Den øgede import af naturgas fra Rusland i 2016 kom efter et fald i den nederlandske produktion af naturgas, så det kan være en del af forklaringen,” siger Thomas Eisler.

EU’s naturgas-import fra Rusland som andel af EU’s samlede forbrug af naturgas

Kilde: Eurostat og Eurostat

Naturgaslagre genopbygget efter invasionen af Ukraine

Danmark har to centrale lagre med naturgas – et i Ll. Torup og et i Stenlille. Lagrene opbygges henover sommeren, hvor forbruget er lavt og tømmes delvist om vinteren. Lagrene var på et lavere niveau end normalt i starten af 2022 med 23 Petajoule, men blev genopbygget til 32 Petajoule i slutningen af året. Samtidig er det danske forbrug af naturgas faldet med 29 Petajoule i forhold til 2021. Forbruget er her opgjort uden biogas, der tilføjes naturgasnettet. En mindre del af det lavere forbrug af fossil naturgas, kan forklares ved, at tilførslen af biogas til naturgasnettet steg med 3 Petajoule fra 2021 til 2022.

”Lagerbeholdningen af tilgængelig naturgas blev genopbygget i løbet af 2022 og sluttede dermed på nogenlunde samme niveau som ved udgangen af 2019 og 2020,” siger den statistikansvarlige på området i Danmarks Statistik, Thomas Eisler.

”Lagrene er blevet øget uden behov for øget import, da forbruget har været væsentligt lavere end de tre foregående år,” tilføjer Thomas Eisler. 

Disse opgørelser er eksperimentel statistik og opdateres ugentligt.

Anm.: Naturgaslagrene er opgjort som den gennemsnitlige ugentlige beholdning.

Prisudviklingen efter invasionen af Ukraine

I 2022 har forbrugerne i både Danmark og udlandet oplevet historisk høje prisstigninger på deres varer.

”Mange faktorer, såsom renter, lønomkostninger og råvarer, påvirker prisudviklingen, og stigningen i forbrugerprisindekset har siden starten af 2022 været markant højere, end det har været tilfældet de seneste ti år. Invasionen af Ukraine er også med til at trække priserne i vejret. Dette skyldes blandt andet, at invasionen har fået priserne på naturgas, brændstof og fødevarer såsom kornprodukter og olier til at stige yderligere,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Christian Lindeskov.

Prisstigninger på forbrugsvarer i Danmark og udlandet

Det danske forbrugerprisindeks er steget markant i løbet af 2022, men det er ikke kun Danmark, der oplever stigende forbrugerpriser. Også resten af EU har oplevet store stigninger, og de har faktisk været en smule større, end hvad vi har oplevet i Danmark. Udviklingen og sammenhængen gælder også for kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer).

Anm.: HICP er beregnet over de 28 gamle EU-medlemslande inkl. Storbritannien frem til januar 2020 og de 27 medlemslande uden Storbritannien fra og med 2020. Inflationen i EU, som er den årlige udvikling i HICP, er derfor beregnet over en periode både med og uden Storbritannien fra februar 2020 til og med januar 2021. Fra og med februar 2021 svarer EU til EU-27 (uden Storbritannien).

Kilde: www.statistikbanken.dk/pris117

Alle brancher påvirkes af invasionen

Invasionen af Ukraine påvirker de danske virksomheder på tværs af brancher. Disse data er baseret på ekstra spørgsmål i forbindelse med konjunkturbarometre, som blev stillet frem til april 2023, og de kan kobles med oplysninger om afledte effekter som fx stigende priser. Ekstraspørgsmålene i forbindelse med konjunkturbarometrene kan findes i excel-arket via linket under figuren nedenfor.

”Invasionen af Ukraine påvirker erhvervslivet forskelligt, men alle brancher i konjunkturbarometerundersøgelsen melder, at de kan mærke effekterne af invasionen i deres hverdag. På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige mere om, hvordan virksomhederne er påvirket, da omstændigheder i forhold til fx produktionsbegrænsninger kan skyldes flere faktorer,” siger specialkonsulent Simon Bolding Halifax.

Kilde: Dataark for ekstraspørgsmål i forbindelse med konjunkturbarometrene april 2023.

Dette afsnit indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland, hvilket bl.a. inkluderer samhandel med og investeringer i Rusland.

Samhandel

I 2022 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland 7,6 mia. kr., mens importen løb op i 9,4 mia. kr. Både eksporten og importen var dermed ca. halvt så stor som i 2021 og udgjorde henholdsvis 0,4 pct. og 0,6 pct. af den samlede danske eksport og import i 2022 mod 1,0 pct. og 1,4 pct. i 2021. De lande, vi handlede mest med, var Tyskland, USA og Sverige.

Anm.: Både varer, der krydser, og varer, der ikke krydser den danske grænse, er medregnet.

Af hele eksporten udgjorde varer 4,3 mia. kr., mens tjenester udgjorde 3,2 mia. kr. i 2022. For importen fordelte det sig med 6,3 mia. kr. på varer og 3,0 mia. kr. på tjenester.

Dykker man ned i tjenesterne, var det især søtransport, der fyldte i både eksporten og importen i 2022.

Vil man se på fordelingen af varerne på varegrupper, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun de varer, der krydser den danske grænse. Ovenstående tal omfatter også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet.

Det var især jern og stål, der blev importeret fra Rusland i 2022.  

Eksporten til Rusland bestod især af maskiner og maskintilbehør til industrien og udgjorde 2,6 pct. af den samlede eksport af varegruppen.

”Både eksport og import over for Rusland er faldet en del fra 2021 til 2022. Kun eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter og importen af jern og stål har ligget nogenlunde stabilt,” siger statistikansvarlig Stefan Anbro og tilføjer: 

”Derudover har vi gennem en årrække importeret en hel del gas fra Rusland, men da det transporteres gennem Tyskland, registreres det ikke som import fra Rusland.”

Al naturgas i gasformig tilstand, som Danmark importerer, er registreret som import fra Tyskland og udgjorde i 2022 13,1 mia. kr.

Danske investeringer i Rusland

Ved udgangen af januar 2023 havde Danmark sammenlagt direkte finansielle aktiver for 13,8 mia. kr. over for Rusland. Det er næsten en halvering fra 22,7 mia. kr. i januar 2022. Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet 8.850 mia. kr. på samme tidspunkt. Rusland udgjorde således 0,1 pct. af de danske aktiver i udlandet.

Rusland spiller altså ikke en stor rolle i forhold til de samlede direkte danske investeringer i udlandet. Rusland har dog fyldt en del mere, når man medtager investeringer, der foretages gennem andre lande. Det kan eksempelvis være en dansk virksomhed, der investerer i et holdingselskab i Sverige, det første investeringsland, hvorfra der investeres i Rusland, det ultimative investeringsland. Her viser en analyse fra 2019, at de danske investeringer på denne måde løb op i over 70 mia. kr. Det er dog ikke til at sige, hvor meget disse investeringer er værd på nuværende tidspunkt. 

I dette afsnit ses der udelukkende på de direkte investeringer, som udgjorde 11,3 af de 1,8 mia. kr. i beholdningen af aktiver.

Porteføljeinvesteringerne udgjorde i januar 2023 0,4 mia. kr. – et fald fra 9,6 mia. kr. samme tidspunkt i 2022.

Andre investeringer gik fra 2,2 mia. kr. i januar 2022 til 2,1 mia. kr. i 2023.

Dette afsnit indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine, hvilket blandt andet inkluderer samhandel og investeringer.

Samhandel

I 2022 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester til Ukraine 3,9 mia. kr., mens importen udgjorde 2,4 mia. kr. Eksporten viser et lille fald fra 2021, mens importen er steget let, men Ukraine er en relativt lille handelspartner for Danmark.

Eksporten til Ukraine har i hele perioden, figuren viser, ligget over importen. Af hele eksporten udgjorde varer 2,0 mia. kr., mens tjenester udgjorde 1,9 mia. kr. For importen fordelte det sig med 0,9 mia. kr. på varer og 1,5 mia. kr. på tjenester.

I forhold til fordelingen af, hvilke varer der er tale om, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun varer, der krydser den danske grænse. Den ovenstående figur omfatter dog også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig for eksempel om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet.

Det var især beklædningsgenstande, tekstiler og møbler, der blev importeret fra Ukraine i 2022 opgjort efter SITC-varegrupper.

Eksporten til Ukraine bestod især af medicinalvarer, tekstiler og kød.

Danske investeringer i Ukraine

Ved udgangen af januar 2023 havde Danmark sammenlagt direkte finansielle aktiver for 3,2 mia. kr. over for Ukraine. Det er en halvering fra 6,7 mia. kr. i januar 2022. Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet 8.850 mia. kr. på samme tidspunkt. Ukraine spiller med andre ord en beskeden rolle i de direkte danske investeringer i udlandet.

De direkte investeringer udgjorde knap 2,3 mia. kr., mens porteføljeinvesteringerne udgjorde 0,9 mia. kr. i januar 2023. Det er især porteføljeinvesteringerne, der har set et fald det seneste år. I januar 2022 udgjorde porteføljeinvesteringerne i Ukraine 4,1 mia. kr.

Danske aktiver i Ukraine opdelt i procent, 2021-2022

Anm.: Porteføljeinvesteringer omfatter aktier eller andre kapitalandele, der ikke er direkte investeringer, investeringsforeningsbeviser og obligationer mv. (også kaldet gældsinstrumenter).
Kilde: Særkørsel fra Nationalbanken