Gå til sidens indhold
TEMA

Invasion af Ukraine

Vi vil her løbende udgive statistikker, der relaterer sig til invasionen af Ukraine. Du kan bl.a.  finde fakta om ukrainere i Danmark, få et overblik over vores samhandel med Rusland og Ukraine, og hvordan energiforsyningen i Danmark og Europa udfordres.

Ukrainere i Danmark

Indvandring fra Ukraine pr. uge

Eksperimentel statistik

Denne opgørelse er eksperimentel statistik, og de ugentlige indvandringer vil blive offentliggjort hver fredag. Tallene de foregående uger vil også blive opdateret. Der sker løbende opdateringer tilbage i tid, så tidligere ugers data vil blive ændret ved nye opdateringer.

Den 1. juli 2022 boede der 38.632 ukrainere i Danmark. Ukrainerne i Danmark fordeler sig med en overvægt af kvinder (62 pct.), og 35.147 er indvandrere, mens 3.485 er efterkommere. 2.352 har et dansk statsborgerskab.

Personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark over tid

Region Midtjylland er den landsdel, der huser flest med ukrainsk oprindelse og dernæst følger Region Syddanmark. Der bor færrest i Region Sjælland.
De bosatte i Danmark med ukrainsk oprindelse er forholdsvist unge, idet 77 pct. er under 40 år. 

”Størstedelen af personer med ukrainsk oprindelse i Danmark er i 30’erne. Der er også en stor andel af mindre børn. De personer med ukrainsk baggrund, der er kommet til Danmark i de seneste måneder er primært kvinder og børn,” siger statistikansvarlig Lisbeth Greve Harbo.

Aldersgruppefordeling af personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark

 

Tilknytning til arbejdsmarkedet

I slutningen af november 2021 var der 9.586 lønmodtagere med ukrainsk oprindelse på det danske arbejdsmarked. Her tæller både indvandrere og efterkommere med. Over halvdelen, 4.941, arbejdede inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, og dernæst var en del ansat inden for handel og transport samt i industrien. Det er især i svine- og kvægbranchen, der findes mange lønmodtagere med ukrainsk oprindelse. I svinebranchen var der 2.168 beskæftigede, mens der var 1.590 i kvægbranchen. 

”Hver fjerde af de beskæftigede lønmodtagere i den danske svineproduktion kom i 2021 fra Ukraine. I kvægbranchen var det hver femte. Det er ikke ualmindeligt, at beskæftigede fra et land fylder meget i en branche på denne måde. Det kan skyldes, at beskæftigede i én branche tiltrækker arbejdskraft fra sit eget land til samme branche,” forklarer Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Beskæftigede med ukrainsk oprindelse, 2021

ukrainere-erhverv

Kilde: Særkørsel på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.

Mod slutningen af 2020 var 342 personer med ukrainsk oprindelse arbejdsløse, mens 246 var på offentlig forsørgelse inkl. alderspension. Derudover var 5.361 ukrainere i andre grupper uden for arbejdsstyrken, herunder var 1.828 under uddannelse, og 1.897 var børn og unge.

”Meget få var arbejdsløse eller offentligt forsørgede. Det skyldes højst sandsynligt, at de fleste med ukrainsk oprindelse, som er i den normalt erhvervsaktive alder, er kommet til Danmark for at arbejde,” siger Pernille Stender.

Naturgas

Over de seneste 30 år har naturgas udgjort mellem 13 og 25 pct. af Danmarks energiforbrug. Forbruget er ikke begrænset til en særlig branche, og husholdningerne stod i 2020 for en fjerdedel af forbruget. Det er ikke muligt at opgøre Danmarks import af naturgas fra Rusland, men i 2020 kom 41 procent af EU’s samlede import af naturgas fra Rusland.

Danmarks forbrug af naturgas er på laveste niveau siden 1990

I 2021 var Danmarks samlede energiforbrug på 686 petajoule fordelt på en række forskellige energikilder, såsom olieprodukter, vedvarende energi og naturgas. Danmarks forbrug af naturgas i 2021 var på 86 petajoule, hvilket svarer til omkring 13 procent af det samlede forbrug. Naturgas spillede en tiltagende rolle i Danmarks energiforbrug frem til midten af 00’erne, hvor efter der har været en faldende tendens. Naturgassens andel af det samlede energiforbrug toppede i 2004 med 25 procent.

”I 2021 var andelen af naturgas i Danmarks energiforbrug på laveste niveau, der er målt over de seneste 30 år. Forbruget af naturgas i 2021 var mere end halveret i forhold til det højeste niveau i perioden, som var i 2004,” fortæller statistikansvarlig Thomas Eisler og fortsætter: ”Naturgas er helt klart fortsat en vigtig del af fundamentet for vores energiforbrug, men det er ikke så bærende en del som for eksempel i 2004, hvor naturgas udgjorde en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug”.


Energiforbrug fordelt på energikilde

Energiforbrug fordelt på energikilde 

Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ha

Naturgasforbruget fordeler sig jævnt over tre brancher og landets husholdninger

Industrien, energiforsyning, råstofindvinding og husholdningerne tegnede sig hver for mere end 15 procent af naturgasforbruget i 2021 og dermed samlet set for næsten 90 procent af det totale forbrug. Industrien, som bruger naturgas til energikrævende processer, brugte med 26 procent en smule mere end de andre grupper, mens råstofindvinding med 17 procent brugte mindst. De resterende ca. 10 procent blev brugt i andre brancher eller kunne henregnes til kategorien tab og svind.

”Opgørelsen viser, at naturgasforbruget er fordelt ret bredt i Danmark,” siger Thomas Eisler og fortsætter: ”Dette betyder blandt andet, at en ændring i tilgangen af naturgas kan få meget direkte og mærkbare konsekvenser for ikke blot erhvervslivet, men også husholdningerne”. 

Samlet forbrug af naturgas fordelt på brancher og husholdninger. 2021

Samlet forbrug af naturgas fordelt på brancher og husholdninger. 2021

Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ha

Op mod halvdelen af EU's import af naturgas stammede i 2020 fra Rusland

Danmark producerede naturgas svarende til 59 procent af forbruget i 2020, og vi er derfor kun delvist afhængige af naturgas fra udlandet. Danmark importerede naturgas fra Tyskland, der igen importerede naturgas fra andre lande. Ved at se på den samlede import af naturgas til EU, kan man dog se, at Rusland er kilde til en markant del af naturgasforsyningen. I 2020 kom 41 procent af den naturgas, som blev importeret til EU, fra Rusland.

”Sammenligner man med for 30 år siden, så er andelen af russisk naturgas i EU's import faldet noget, men i hele perioden har Rusland været en vigtig leverandør af naturgas. Det er desuden værd at bemærke, at over de seneste fem år har russisk naturgas udgjort den største andel siden 2001. Den øgede import af naturgas fra Rusland i 2016 kom efter et fald i den nederlandske produktion af naturgas, så det kan være forklaringen.” siger Thomas Eisler.

EU’s naturgas-import fra Rusland som andel af EU’s samlede import af naturgas
import-natgas

Anm.: Import som ikke kan spores til specifikke lande er ekskluderet.
Kilde: Eurostat

Naturgaslagre var på lavt niveau før invasionen af Ukraine 

Eksperimentel statistik

Danmark har to centrale lagre med naturgas – et i Ll. Torup og et i Stenlille. Lagrene opbygges henover sommeren, hvor forbruget er lavt og tømmes delvist om vinteren. Lagrene var på 23 Petajoule i starten af 2022, hvilket svarer til omkring en tredjedel af det årlige forbrug i Danmark.

”I forhold til de tre år op til 2022 var lagerbeholdningen af tilgængelig naturgas lille i starten af 2022, og der har derfor været relativt mindre at tære på end tidligere år,” siger Thomas Eisler.”

Lagrenes størrelse kan ses i forbindelse med det faktiske forbrug af naturgas, hvor niveauet i 2022 har været relativt lavt i forhold til de foregående tre år,” tilføjer Thomas Eisler.

Disse opgørelser er eksperimentel statistik og opdateres ugentligt.

Anm.: Naturgaslagrene er opgjort som den gennemsnitlige ugentlige beholdning.

 

 

Påvirkning af priser og erhvervsliv

Prisudviklingen efter invasionen af Ukraine

I 2022 har forbrugerne i både Danmark og udlandet oplevet historisk høje prisstigninger på deres varer. For eksempel steg forbrugerprisindekset i Danmark med 6,7 pct., når man sammenligner april 2021 med april 2022. Dette er den største stigning i næsten 40 år. 

”Mange faktorer, såsom renter, lønomkostninger og råvarer, påvirker prisudviklingen, og stigningen i forbrugerprisindekset har siden starten af 2021 været markant højere, end det har været tilfældet de seneste ti år. Invasionen af Ukraine er også med til at trække priserne i vejret. Dette skyldes blandt andet, at invasionen har fået priserne på naturgas, brændstof og fødevarer såsom kornprodukter og olier til at stige yderligere,” siger specialkonsulent i Danmarks Statistik Martin Birger Larsen.

Prisstigninger på forbrugsvarer i Danmark og udlandet

Det danske forbrugerprisindeks er steget markant over det seneste år, men det er ikke kun Danmark, der oplever stigende forbrugerpriser. Også resten af EU har oplevet store stigninger, og de har faktisk været en smule større, end hvad vi har oplevet i Danmark. Udviklingen og sammenhængen gælder også for kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer).

Inflationen samt kerneinflationen i Danmark, EU og euroområdet 

Inflationen samt kerneinflationen i Danmark, EU og euroområdet

Anm.: HICP er beregnet over de 28 gamle EU-medlemslande inkl. Storbritannien frem til januar 2020 og de 27 medlemslande uden Storbritannien fra og med 2020. Inflationen i EU, som er den årlige udvikling i HICP, er derfor beregnet over en periode både med og uden Storbritannien fra februar 2020 til og med januar 2021. Fra og med februar 2021 svarer EU til EU-27 (uden Storbritannien).

Kilde: EUROSTATog danske tal på www.statistikbanken.dk/pris117

Alle brancher påvirkes af invasionen

Invasionen af Ukraine påvirker de danske virksomheder på tværs af brancher. Disse data er baseret på ekstra spørgsmål i forbindelse med konjunkturbarometre, og de kan kobles med oplysninger om afledte effekter som fx stigende priser, som kan findes i dette dataark med ekstraspørgsmål i forbindelse med konjunkturbarometrene.

”Invasionen i Ukraine påvirker erhvervslivet forskelligt, men alle brancher i konjunkturbarometerundersøgelsen melder, at de kan mærke effekterne af invasionen i deres hverdag. På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige mere om, hvordan virksomhederne er påvirket, da omstændigheder i forhold til f.eks. produktionsbegrænsninger kan skyldes flere faktorer,” siger specialkonsulent Simon Bolding Halifax.

Virksomhedernes påvirkning af invasionen i Ukraine

Virksomhedernes påvirkning af invasionen i Ukraine 

Kilde: Dataark for ekstraspørgsmål i forbindelse med konjunkturbarometrene oktober 2022.

Danmarks økonomiske forhold til Rusland

Dette afsnit indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland, hvilket bl.a. inkluderer samhandel, investeringer og datterselskaber i Rusland.

Samhandel

I 2021 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland 15,2 mia. kr., mens importen løb op i 18,2 mia. kr. Det er henholdsvis 1,0 pct. og 1,4 pct. af den samlede danske eksport og import i 2021. De lande, vi handlede mest med, var Tyskland, USA og Sverige.

Eksport og import af varer og tjenester med Rusland, løbende priser 
 Eksport og import af varer og tjenester med Rusland, løbende priser

Anm.: Både varer, der krydser, og varer, der ikke krydser den danske grænse, er medregnet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bbq hvor tal for seneste kvartal også fremgår.

I 2020 eksporterede Danmark mere til Rusland, end vi importerede. Det billede var vendt om året efter i 2021. De seneste 10 år har både importen og eksporten generelt taget nogle store sving. Tilbage i 2014 faldt eksporten eksempelvis markant.

”I 2014 indførte Rusland et importforbud, hvilket afspejles i det kraftige fald, der var i eksporten til Rusland det år. Siden da er eksporten til Rusland steget frem mod i dag, men ligger stadig under niveauet fra før sanktionerne,” siger Stefan Anbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Af hele eksporten udgjorde varer 9,8 mia. kr., mens tjenester udgjorde 5,4 mia. kr. For importen fordelte det sig med 14,5 mia. kr. på varer og 3,7 mia. kr. på tjenester.

Dykker man ned i tjenesterne, var det især søtransport, der fyldte i både eksporten og importen i 2021. Danske eksporttjenester med søstransport er eksempelvis, når et dansk firma hyres til at fragte en vare med et containerskib. Her eksporterede Danmark for 4,3 mia. kr. søtransporttjenester til Rusland, mens importen lå på 2,9 mia. kr. Det svarer til henholdsvis 1,3 og 1,4 pct. af den samlede danske eksport og import af søtransporttjenester. Blandt vores største samhandelspartnere, USA og Tyskland, er det særligt USA der fylder i handlen med søtransporttjenester.

Eksport og import af søtransporttjenester med USA, Tyskland og Rusland, løbende priser, 2021
 Eksport og import af søtransporttjenester med USA, Tyskland og Rusland, løbende priser, 2021 

Kilde: www.statistikbanken.dk/uhq

Vil man se på fordelingen af varerne på varegrupper, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun de varer, der krydser den danske grænse. Ovenstående tal omfatter også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet.

Det var især mineralolier og produkter deraf samt jern og stål, der blev importeret fra Rusland i 2021. Importen fra Rusland udgjorde 18,5 pct. af den samlede import af varegrupperne for begge varegrupper. 

 

 

Eksporten til Rusland bestod især af maskiner og maskintilbehør til industrien og udgjorde 2,6 pct. af den samlede eksport af varegruppen.

 

”Importen af rå mineralolier og produkter faldt en del fra 2019 til 2020, men steg så til mere end det dobbelte i 2021. De resterende varegrupper i toppen af både eksporten og importen har ligget nogenlunde stabilt,” siger Stefan Anbro og tilføjer: ”Derudover importerer vi også en hel del gas fra Rusland, men da det transporteres gennem Tyskland, registreres det ikke som import fra Rusland.”

Al naturgas i gasformig tilstand, som Danmark importerede i 2021, er registreret som import fra Tyskland og udgjorde 6,5 mia. kr.

Beskæftigede relateret til eksport til Rusland

Den del af den danske beskæftigelse, der relaterede sig direkte og indirekte til eksporten til Rusland udgjorde i 2020 7.050 personer. Det tæller beskæftigede i hele værdikæden for de eksporterede produkter. Det vil sige, at det ikke alene er de ansatte i den eksporterende virksomhed, men også en del af de ansatte hos underleverandører til den eksporterende virksomhed og hos underleverandørernes underleverandører.  Således vil fx en del ansatte på en fabrik som producerer foder til dansk landbrug tælle med, fordi landbruget køber foderet og sælger dyr til slagtning på slagterier hvorfra kødet eksporteres.

Det var især inden for Industri og Handel, at eksporten til Rusland skabte arbejdspladser i Danmark.

Beskæftigede relateret til eksport til Rusland, 2020
beskaef

Kilde: Særkørsel på baggrund af Udenrigshandel med varer. Betalingsbalance, input-output tabeller


Eksporten på ca. 11 mia. kr. genererede en omsætning på 16 mia. kr., som resulterede i en værditilvækst på 6,4 mia. kr.

Investeringer i Rusland

I 2021 havde vi i slutningen af 3. kvartal sammenlagt direkte finansielle aktiver for 27 mia. kr. over for Rusland. Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. henover samme periode. Rusland spiller altså ikke en særligt stor rolle i de direkte danske investeringer i udlandet. Rusland fylder til gengæld en del mere, når man medtager investeringer, der foretages gennem andre lande. Det kan eksempelvis være en dansk virksomhed, der investerer i et holdingselskab i Sverige, det første investeringsland, hvorfra der investeres i Rusland, det ultimative investeringsland. Her viser en analyse fra 2019, at de danske investeringer på denne måde løb op i over 70 mia. kr.
Her ses der udelukkende på de direkte investeringer, som udgjorde 11,8 af de 27 mia. kr. i beholdningen af aktiver. Heraf var egenkapitalen på 8,1 mia. kr.
Porteføljeinvesteringerne udgjorde 13 mia. kr., hvoraf obligationer var den største post med over halvdelen af aktiverne.

 
 

 

Inden for landbrug er Rusland et populært mål for investeringer. I 2020 investerede 61 landmandsbedrifter i landbrug i Rusland. Det gjorde landet til det fjerde mest populære i forhold til danske landbrugsinvesteringer i udlandet det år. Tre fjerdedele af bedrifterne investerede under 4,9 mio. kr.

 

Datterselskaber i Rusland

I 2020 havde danske virksomheder i alt 159 datterselskaber i Rusland med sammenlagt 21.671 ansatte. Overgået af lande som Tyskland og Indien lå Rusland på en 18. plads over lande med flest ansatte i danske datterselskaber i udlandet. I Tyskland og Indien var der mere end 90.000 ansatte i hvert land. Tallene er baseret på undersøgelsen ”Danske datterselskaber i udlandet” og omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug.

Med 13.091 arbejdspladser er det især inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, de danske datterselskaber beskæftiger folk i Rusland.
"Mere end 60 pct. af de ansatte i datterselskaberne i Rusland arbejder inden for industrien, og en stor del af dem er beskæftiget inden for fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustrien. Herudover beskæftiger grupperne Maskinindustri, Handel og Transport også en betydelig andel af de ansatte," siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Antallet af danske datterselskaber i Rusland og ansatte i dem har ligget forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020.
 

Ansatte i danske datterselskaber i Rusland opdelt på top 5 samt øvrige brancher, 2020
datterselskaber_rusland

Kilde: Særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/ofats4

 

Danmarks økonomiske forhold til Ukraine

Dette afsnit indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og selskaber.

I 2021 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester 1.494 mia. kr., mens importen udgjorde 1.315 mia. kr. Eksporten til Ukraine var på 4,3 mia. kr., mens importen løb op i 2,2 mia. kr. I det store billede er Ukraine derfor en relativt lille handelspartner for Danmark. De lande, vi handlede mest med, var USA, Tyskland og Sverige.

Eksport og import ift. samhandel med Ukraine (mio. kr.), løbende priser

 Eksport og import ift. samhandel med Ukraine (mio. kr.), løbende priser 

Kilde: www.statistikbanken.dk/bbq hvor tal for seneste kvartal også fremgår.

Samhandelen med Ukraine nåede et højdepunkt i 2021. Eksporten til Ukraine har i hele perioden, figuren viser, ligget over importen. Af hele eksporten udgjorde varer 2,5 mia. kr., mens tjenester udgjorde 1,8 mia. kr. For importen fordelte det sig med 0,8 mia. kr. på varer og 1,3 mia. kr. på tjenester.

I forhold til fordelingen af, hvilke varer der er tale om, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun varer, der krydser den danske grænse. Den ovenstående figur omfatter dog også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig for eksempel om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet.

Det var især beklædningsgenstande, tekstiler og møbler, der blev importeret fra Ukraine i 2021 opgjort efter SITC-varegrupper.

 

Eksporten til Ukraine bestod især af medicinalvarer, tekstiler og maskiner til industrien. 

   

Danske investeringer i Ukraine

I 2021 havde vi i Danmark sammenlagt en beholdning af aktiver på 7,34 mia. kr. på alle finansielle poster i Ukraine. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. 

Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Ukraine spiller med andre ord en beskeden rolle i de direkte danske investeringer i udlandet. De direkte investeringer udgjorde knap 2,55 mia. kr., mens porteføljeinvesteringerne udgjorde 4,36 mia. kr.

Danske aktiver i Ukraine opdelt i procent, 2021
ukraine-aktiver
Anm.: Porteføljeinvesteringer omfatter aktier eller andre kapitalandele, der ikke er direkte investeringer, investeringsforeningsbeviser og obligationer mv. (også kaldet gældsinstrumenter).
Kilde: Særkørsel fra Nationalbanken

 

Datterselskaber i Ukraine

I 2020 havde danske virksomheder i alt 109 datterselskaber i Ukraine med i alt 10.254 ansatte. Størstedelen af de ansatte er beskæftiget inden for industrien. 
”Samlet udgør de industriansatte mere end 70 procent af de beskæftigede i datterselskaberne i Ukraine. Det er især inden for tekstil-, møbel- og fødevareindustri, at de ansatte i den kategori fordeler sig. Og så er det værd at bemærke, at næsten ti procent af de ansatte er beskæftiget i datterselskaber inden for it- og informationstjenester,” siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Aktiviteterne i Ukraine koncentrerer sig i høj grad om produktion af varer og tjenester til forbrugere og virksomheder uden for Ukraine.
Antallet af danske datterselskaber i Ukraine har ligesom antallet af ansatte heri været forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020. Tallene her omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug.

Danske datterselskaber i Ukraine fordelt på brancher, 2020
datterselskaber-ukraine

Anm: Industri mv. inkluderer Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. 
Kilde: Særkørsel baseret på www.statistikbanken.dk/ofats4

 
Kontakt for denne temaside:

Presse
T: 3917 3070
E: presse@dst.dk