Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – både her hos os selv i Danmarks Statistik og hos andre internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Falder vi over en spændende statistik fra andre, deler vi den med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


sundhed

Vis alle blogindlæg


28. oktober 2020 af ABN

Den globale sygdomsbyrde

Der er næppe nogen, der ikke har opdaget, at vi befinder os midt i en verdensomspændende pandemi. Mens COVID-19 hærger verdens lande, er der måske mindre fokus på de andre sygdomme, som forkorter folks liv eller gør, at folk lever deres sidste år med forringet livskvalitet. Her i oktober har IHME - Institute for Health Metrics and Evaluation udgivet “The Global Burden of Disease 2019”, som er en analyse af 286 dødsårsager, 369 sygdomme og ulykkestyper og 87 risikofaktorer i 204 områder i verden.

The Global Burden of Disease (GBD) startede som et World Bank-projekt i 1990 og er i dag et samarbejde med bidrag fra flere end 5.000 forskere fra 152 nationer og områder i verden koordineret af det uafhængige amerikanske forskningscenter IHME på University of Washington.

Gennem årene er der udviklet en række indikatorer for sygdomsbyrden, der gør det muligt at sammenligne sygsomme mellem lande over tid. En af indikatorerne er DALY - Disability-Adjusted Life Year, som består af to hovedkomponenter: dødelighed i form af tabte leveår ved for tidlig død og sygelighed i form af tabte år med sygdom og invaliditet. Én DALY er lig med ét tabt sundt leveår.

Resultater offentliggøres i landeprofiler og infografikker. Hovedresultater og særlige pointer offentliggøres i artikler i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet. Der er udgivet et gratis tilgængeligt særnummer for hvert GDB siden 2010.

IHME har også en række visualiseringer af udvalgte statistikker i et interaktivt værktøj, bl.a. udviklingen i DALY i datasættet GBD Compare. Alle data er tilgængelige via GHDx - Global Health Data Exhange, og man kan bruge The GBD Results Tool til at danne tabeller og grafik og downloade data. Alle kilder, nationale som internationale, der bruges til udarbejdelsen af GBD, kan findes via The Data Input Sources Tool.


Tags: dødsårsager, epidemier, fremskrivninger, levevilkår, livskvalitet, middellevetid, prognoser, samfundsomkostninger, sundhed, sundhedsøkonomi, sygdom, sygdomme
Emne: Levevilkår
Geografi: International statistik


31. august 2020 af ABN

Fra kældermagasinet: Dødsårsager og medicinalberetninger

I de varme sommerdage i august har vi været en tur i vores kølige kældermagasin for at bringe en interessant statistisk serie op i lyset. I relation til den nuværende situation med COVID-19, er valget faldet på historiske tal om dødsårsager og epidemier. 

Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek har vi bl.a. to store serier fra Sundhedsstyrelsen (eller Det Kgl. Sundhedskollegium, som det hed indtil 1909): ”Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmark” og ”Medicinalberetning for Kongeriget Danmark”. 

Serien om dødsårsager har vi fra 1890 til 1993. Over årene er der variation i opgørelsesmetode og dækningsgrad; de første 30 år dækker fx kun byerne. Opgørelserne er dog detaljerede ned på de enkelte dødsårsager opgjort på køn og alder. I de fleste årgange kan man desuden finde overordnede dødsårsager fordelt på måneder. Man kan fx se den voldsomme stigning i døde af influenza under Den Spanske Syge i årene 1917-1919. 1947 indeholder desuden et særligt kapitel om krigsdødsfald under anden verdenskrig.

Medicinalberetningerne har vi fra 1900-1974/75. I beretningerne får man i tekst og tal også oplysninger om dødelighedsforhold ved de enkelte epidemiske sygdomme fx tyfus, meningitis, difteri og influenza. Der gås i detaljer med, hvor i landet tilfældene er, og nogle gange beskrives dødsfaldene helt ned på individniveau, som en stakkels 24-årig kusk, der døde på Øresundshospitalet af blodgang (dysenteri). 

Med variation over årene indeholder meddelelserne også andre oplysninger bl.a. om offentlig hygiejne (vandforsyning- og kloakforhold), vaccinationer, karantæneforanstaltninger, forebyggende kontrol fx sundhedsplejerskeordningen, antallet af medicinalpersoner og sengepladser på sygehuse. 

Bøgerne kan naturligvis lånes (med forbehold for enkelte manglende årgange) hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek eller via dit lokale bibliotek.


Tags: dødsårsager, epidemier, helbred, levevilkår, sundhed, sundhedsvæsen, sygdomme, vaccinationer, årbøger
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


21. april 2020 af JCB

Verdenssundhedsorganisationen finansieres i høj grad af frivillige donationer

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, spiller i disse dage en stor rolle i koordineringen af bekæmpelse af COVID-19 i hele verden. Organisationen finansieres dels af faste beløb fra de 194 medlemslandene og dels af frivillige donationer fra organisationer og medlemslandene.

I perioden 2018-19 modtog WHO i alt 5,624 mia. dollar i faste beløb og donationer. Tre fjerdedele af WHO’s finansiering kommer fra frivillige donationer. Den største frivillige donation fra en organisation er fra Bill and Melinda Gates Foundation, der i perioden 2018-2019 har doneret 531 mio. dollar. Mange frivillige donationer er øremærket specielle projekter, og kan derfor ikke benyttes i nødsituationer som fx COVID-19-pandemien.

De faste donationers størrelse afhænger bl.a. af de enkelte landes økonomi, og flere lande giver derudover også frivillige donationer. Danmarks samlede bidrag udgjorde i 2018-19 14,4 mio. dollar, hvoraf ca. 61 pct. var frivillige donationer. 

WHO er et agentur under FN, der siden 1948 har haft som mål at øge verdens befolknings sundhed. Både den langsigtede indsats samt generelle udvikling i sundhedstilstanden dokumenteres via statistik bl.a. i den årlige rapport World Health Statistics, og den daglige udvikling af COVID-19 situationen i verden følges med statistik over bl.a. smitte- og dødstal.


Tags: sundhed, økonomi
Emne: Levevilkår
Geografi: International statistik


31. januar 2020 af JCB

Overvægt skyld i dødsfald

Hver sjette voksne dansker er overvægtig. Andelen er dermed blandt de største i EU-landene, og mængden af overvægtige i Danmark har været stigende over de seneste ti år. Mere end to ud af fem dødsfald i Danmark tilskrives adfærdsmæssige risikofaktorer som lav fysisk aktivitet, ernæringsmæssige risici, rygning og alkoholforbrug.

Det fremgår af rapporten National Sundhedsprofil 2019, der er udgivet af EU-Kommissionen og udarbejdet af OECD og European Observatory on Health Systems and Policies. Rapporten giver et overblik over sundheden og sundhedssystemerne i Danmark.

Der er udarbejdet tilsvarede nationale sundhedsprofiler for samtlige EU-lande samt en ledsagende rapport med overordnede konklusioner for alle landene.


Tags: sundhed, kost, spisevaner, overvægt, fedme
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


7. februar 2019 af ABN

Har du været hos massør, osteopat eller anden type alternativ behandler?

Så er du én blandt mange. 1,3 millioner danskere har inden for det seneste år brugt én eller flere former for alternativ behandling. Det svarer til knap 28 pct. af den voksne befolkning (16 år og derover). Det viser den nye rapport ”Alternativ behandling” fra Statens Institut for Folkesundhed.

Siden 1987 har man i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, også kaldet SUSY-undersøgelserne, spurgt den voksne befolkning i Danmark om deres brug af alternativ behandling. I 1987 gik 10 pct. til en alternativ behandler, i 2017 var tallet knap 28 pct. Stigningen ser man primært i perioden 1987 til 2010; fra 10 pct. til 26 pct.

Alternativ behandling er i rapporten defineret som brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og uden offentligt tilskud. Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid. Kiropraktik blev fx tidligere betragtet som en alternativ behandlingsform, men er i dag en behandling, som den offentlige sygesikring yder tilskud til.

I rapporten finder man bl.a. tabeller over brugen fordelt på behandlingsformer, fordelt på køn og alder, uddannelse, erhvervsmæssig stilling, samlivsstatus, etnisk baggrund og region. Desuden ser rapporten nærmere på hvem, der bruger de mest anvendte alternative behandlingsformer massage og osteopati, zoneterapi og akupunktur.


Tags: sundhed, sygdom, trivsel, alternativ behandling
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


11. januar 2019 af ABN

Danske børn og unges velfærd og trivsel

Mange danske drenge bruger en stor del af deres fritid bag skærmen. 27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige drenge bruger 4 timer eller mere på tv og computerspil om dagen. Det gælder for 12 pct. af pigerne i begge aldersgrupper.

Fritid er kun et af mange aspekter ved børn og unges liv, der bliver belyst i den omfattende undersøgelse "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten giver også statistisk indsigt i børn og unges liv og trivsel inden for emner som materiel velfærd, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, skole, sociale relationer, ensomhed og kriminalitet.

Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken.


Tags: børn, læsning, familier, fattigdom, fritid, helbred, idræt, overvægt, handicap, kost, livskvalitet, læsevaner, medier, motion, narkotika, ofre, religion, rygning, sex, stress, sundhed, sygdom, trivsel, udsatte, unge, vaccinationer
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


15. august 2018 af MJK

Er du en slikmund?

Så er du ikke alene. Godt hver 10. voksen i Danmark spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen. Og kvinder (12,4 pct.) er mere slikne end mænd (9,2 pct.). Til gengæld spiser langt flere mænd (25,6 pct.) end kvinder (13,7 pct.) mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen.

Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt befolkningens indtag af sodavand, cola, saft og lign., slik/chokolade samt mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m.

Resultaterne er publiceret i rapporten "Sodavand, slik, chokolade og fastfood" (2018), hvor svarene er fordelt på køn, alder, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, civilstand, herkomst samt region.

Undersøgelsen er udarbejdet som del af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) 2017. Andre resultater fra denne undersøgelse er bl.a. udgivet i "Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017" (2018).

Se evt. også vores FAQ-side om Spisevaner og madspild. Her har vi har samlet en række link til andre organisationer samt rapporter om emnet.


Tags: spisevaner, kost, sundhed
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


12. juli 2018 af MJK

Unges seksuelle adfærd

Unge piger og drenge er stort set lige seksuelt aktive og sender i lige høj grad nøgenbilleder af sig selv. Men der er forskel på normer og konsekvenser for de to køn.

Rapporten "Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet"  fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har fokus på unges oplevelse af køn, krop og seksualitet – også set i sammenhæng med deres trivsel, uddannelse og sociale liv.

Undersøgelsen er iværksat og finansieret af Ligestillingsafdelingen under Udenrigsministeriet og er baseret på spørgeskemaundersøgelser gennemført af VIVE i perioden 2014-2016 samt fokusgruppeinterviews (2017).


Tags: sundhed, sex, seksualitet, unge, kønsforskelle
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


12. april 2018 af MJK

Vores seksuelle vaner under lup

Unges og voksnes seksuelle sundhed er kortlagt, og resultaterne er samlet i notatet "Kortlægning af seksuel sundhed i kommunerne" fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

 

Hvad angår de unge (15-19 årige) er der oplysninger om seksuel debutalder, antal sexpartnere, brug af kondom og anden prævention, HPV-vaccine, klamydia, aborter, kropstilfredshed, ensomhed og psykiske lidelser. Blandt voksne (20-64 år) er der fokus på tilfredshed med parforhold og sexliv, HPV-vaccine, klamydia, aborter, tilfredshed med udseende og vægt, ensomhed og psykiske lidelser. For begge grupper præsenteres dele af resultaterne i relation til demografiske og sociale forhold såsom alder, uddannelse, indvandrerbaggrund og familiestruktur.

 

Kortlægningen er bestilt af Sex og Samfund og er baseret på to større spørgeskemaundersøgelser, indsamlet af VIVE i perioden 2014-2016, og på registerdata fra Statens Seruminstitut, eSundhed.dk og Danmarks Statistik.


Tags: sundhed, sex, seksualitet, unge
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


5. april 2018 af ABN

100-året for Den Spanske Syges udbrud

Statens Serum Institut melder stadig om nye tilfælde af influenza, men årets influenzasæson er på retur og snart ved at være slut. For 100 år siden var en anden influenza ved at bryde ud. En influenza, der skulle vise sig at blive en af de mest omfangsrige og mest dødelige, verden endnu havde set. Influenzapandemien, Den Spanske Syge, raserede verden i årene 1918-1919/1920.

”Statistisk Årbog 1921” viser da også en dramatisk stigning i nye sygdomstilfælde vedr. influenza i Danmark fra 34.877 i år 1917 til 496.755 i 1918. I årbogens tabel om dødsfald fordelt på dødsårsager, kan man se, at der var en stigning fra 199 dødsfald med influenza som årsag i 1917 til 4.150 i 1918.

Statistik om sundhedsforhold i hele første halvdel af det 20. århundrede kan ses i ”Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60”. Bogen indeholder bl.a. oplysninger om anmeldte sygdomstilfælde, spædbørnsdødelighed, sygehusstatistik og medicinalpersonale.

Årets influenzasæson kan man følge på Statens Serum Instituts temaside vedr. influenza.

[Link revideret januar 2019]


Tags: dødsårsager, epidemier, sundhed, sygdomme
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek