Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


Dansk statistik

Vis alle blogindlæg


17. maj 2023 af Anni Renner Mortensen

Vi taler i mobiltelefon tre timer hver måned

Gennemsnitstallet kan ses i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs netop udgivne resultater. De har siden juni 2022 været ansvarlig for indsamling af danske teleudbyderes tal på teleområdet

Vi bruger den næsten alle sammen – mobilen – og til mange forskellige ting, men vi bruger den mindre og mindre til at tale i. Ca. 8,3 mia. minutter blev der talt i mobiltelefon i 2. halvår 2022, hvilket svarer til 186 min. om måneden pr. abonnement, et fald på ni min. fra samme halvår 2021.

I 1. halvår 2010 toppede vi med 6.621 mio. sendte sms’er, men er nu i 2. halvår 2022 nede på ”kun” 1.991 mio. sendte sms-beskeder. Til gengæld sender vi flere mms’er, som er mobile beskeder, der også kan indeholde videoer og billeder, nemlig 148,3 mio. i 2. halvår 2022 mod 40,3 mio. 1. halvår 2010. Et fald og en stigning på henholdsvis 70 pct. og 268 pct.

Styrelsens tal offentliggøres hvert halve år og indeholder bl.a. trafik og data om bredbånd, telestatistik, herunder antal abonnementer på både mobil- og fastnettelefoner, sendte sms- og mms-beskeder, liste med udbydere m.m.

I dag er det i øvrigt FN’s “World Telecommunication and Information Society Day” 

17. maj er dagen, hvor FN sætter fokus på at øge bevidstheden om de muligheder kommunikationsteknologierne rummer for et samfund og dets økonomi.

ITU – International Telecommunication Union udgiver hvert år Measuring digital development: Facts and Figures om udbredelsen af internet og mobiltelefoni på verdensplan.


Tags: telefoni, mobiltelefoner
Emne: Erhvervsliv
Geografi: Dansk statistik, International statistik


22. marts 2023 af Anni Renner Mortensen

I dag er det FN's internationale vanddag

Siden 1993 har den 22. marts været udpeget som ”World Water Day”.

FN’s side om vandets dag får man bl.a. et trist indblik i hvad det betyder, når vi ikke har adgang til rent vand. Rent vand og sanitet indgår derfor også som 6. mål af de i alt 17 globale Verdensmål.

Vand indgår i mange sammenhænge – i naturkatastrofer, som drikkevand, i sanitære installationer, i dyrkning af afgrøder osv. FN har oprettet siden fakta om vand, hvor der for hvert emne listes fakta fra forskellige FN-rapporter.

Eksempelvis har ca. 74% af alle naturkatastrofer mellem 2001 og 2018 været relateret til vand. Og 3 ud af 10 personer på verdensplan, svarende til 2,3 mia., mangler mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe i deres hjem.

Hvert år udgives også ”UN World Water Development Report” med et årligt tema, samt anbefalinger til hvordan vi sikrer denne vigtige ressource.

I Danmark markeres dagen bl.a. af DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening. Hvert år udgiver DANVA rapporten ”Vand i tal” med oplysninger om bl.a. det danske vandforbrug, vandselskabernes økonomiske nøgletal og tiltag for at sikre vandforsyningen i fremtiden.


Tags: vand, verdensmål, miljø, sundhed, levevilkår
Emne: Miljø og energi
Geografi: Dansk statistik, International statistik


28. februar 2023 af Anni Renner Mortensen

Nyt stort studie om ældres livssituation

Blandt de 50-89-årige er det de 70-74-årige, som er mest tilfredse med livet. På en score fra 1-10, topper aldersgruppen med 8,5.

Det fremgår af Ældre Sagens tredje fremtidsstudie om ”Alderens mangfoldighed”. Over 18 temaer får vi et nuanceret indblik i de 50-89-åriges livssituation samt overvejelser og ønsker til fremtiden. Herunder er blot fremhævet nogle få resultater.

Måske ikke overraskende, hænger livskvalitet typisk sammen med sociale relationer. Således angiver 83 pct. af deltagerne, at familien er det vigtigste i tilværelsen. Venner og bekendte kommer på en andenplads med 46 pct.

23 pct. af de interviewede udfører en eller anden form for frivillighed, en andel der ikke har ændret sig fra de to tidligere undersøgelser. Men de frivillige er blevet ældre, således er 10 pct. flere 70-74-årige frivillige i dag end i 2015. Og fire pct. flere i gruppen af de 80-84-årige. Flere mænd end kvinder er frivillige. Mens mænd udgør 57 pct. af de frivillige, udgør kvinder 43 pct.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen, et forløbsstudie, er første gang gennemført i 2010, i 2015 samt i 2021, og netop udgivet. Det er primært den samme gruppe mennesker på knapt 5000, der har bidraget, dvs. at de 50-årige, i 2010, i denne opdatering nu hører til de 60-årige. Dermed har man solid viden om de ældre er blevet mere eller mindre tilfredse med tilværelsen.

Se evt. flere tal og fakta i Ældre Sagens vidensbank.

Læs mere »


Tags: ældre, fremtidsstudie
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


4. november 2022 af Anni Renner Mortensen

Ligner du din nabo?

Bosætter personer med høje indkomster sig i de samme boligområder? Gør personer med anden etnisk baggrund? Det og meget mere kan man læse om i publikationen Bosætning i Danmark - i et 35-årigt perspektiv udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fem forskere fra VIVE, Aarhus Universitet og Forskningsenheden står bag bogen, der over ti kapitler bl.a. belyser om Danmark er blevet et mere eller mindre opdelt land i perioden 1985-2019.

Et stort statistisk materiale er bearbejdet med henblik på at belyse bl.a. boligmarkedets udvikling, hvordan den etniske og socioøkonomiske befolkningssammensætning har forandret sig i by- og yderkommunerne samt udviklingen i befolkningssammensætningen i de såkaldte udsatte boligområder. Derfor ved vi nu, at hvor ældre over 64 år tidligere koncentrerede sig i byerne nu i højere grad bor i yderkommunerne. Vi ved også, at vi i dag bor mere etnisk blandet end i 1987, men bor indkomstmæssigt mere adskilt.

Socialt udsatte boligområder har længe haft stor bevågenhed. Parallelsamfundslisten, tidligere Ghettolisten, er udgivet siden 2010 af skiftende ministerier. For at sammenligne over tid har bogen sine egne definitioner af et udsat boligområde. I 1987 lignede udsatte boligområder mere de øvrige boligområder end i 2019. Der kan bl.a. ses en større koncentration af beboere med ikke-vestlig baggrund og familier med lavere indkomst i de udsatte boligområder.

Også KL har netop udgivet en bosætnings-undersøgelse, hvor de har kortlagt antallet af 35-årige, der bor i den kommune de afsluttede grundskolen. Det drejer sig om årgangene født i 1971 til og med 1987.  Læs undersøgelsen og find tallene for din barndomskommune: ”Færre og færre danskere bor i deres barndomskommune”.


 


Tags: befolkning, flyttemønstre, boligområder
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


29. september 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Prognoser for inflation

Vi oplever i øjeblikket de højeste stigninger i det samlede forbrugerprisindeks siden starten af 1980’erne. Forbrugerprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal. Man kan følge udviklingen i forbrugerprisindekset i Danmarks Statistiks udgivelse ”Nyt fra Danmarks Statistik”. Men hvordan kan vi forvente, at priserne udvikler sig i fremtiden? Det er der andre, der udgiver analyser om – her skal vi se på et udvalg.

De Økonomiske Råd udgiver to gange om året publikationen ”Dansk Økonomi”, også kaldet Vismandsrapporten. Vismændene er fire uafhængige nationaløkonomer, der i rapporten giver en status på Danmarks økonomiske situation, samt en økonomisk prognose frem mod 2030.

Nationalbanken, der er en selvejende og uafhængig institution, udgiver to til tre gange om året serien ”Udsigter for dansk økonomi”. Den seneste udgivelse: ”Udsigter for dansk økonomi – september 2022. Presset i økonomien bør dæmpes” og den tilhørende pressemeddelelse har særligt fokus på udviklingen i inflationen de kommende par år.

Finansministeriet udgiver ”Økonomisk Redegørelse” tre gange om året. Publikationen indeholder blandt andet regeringens vurdering af de offentlige finanser og prognose for dansk økonomi.

Den stigende inflationen ser man ikke kun i Danmark. Kigger man på situationen i EU, så laver Europa-Kommissionen fire gange om året en ”Economic Forecast” for EU som helhed, men også for de enkelte EU-lande – og dermed også for Danmark.

Europa-Kommissionens tal bygger på HICP – det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Formålet med HICP er at opgøre udviklingen i EU-landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. Sammensætningen af HICP er udformet, så den samlede indkøbskurv er repræsentativ for alle lande, samtidig med at den afspejler forskelle i forbrugsmønstre. Forskellene tager man højde for ved at give de enkelte produkter en bestemt vægt i den nationale "indkøbskurv", som afspejler produktets andel af husholdningernes udgifter i det pågældende land. Man kan læse mere om det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks hos Eurostat og på Danmarks Statistiks hjemmeside.


Tags: forbrug, inflation, fremskrivninger, levevilkår, prognoser, økonomi
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik, International statistik


29. juli 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Gul feber

Juli måned er for mange danskere lig med cykelløbet Tour de France. Særligt i år har interessen været stor med løbets tre etaper i Danmark, mange flotte danske præstationer både hos herrer og damer - og ikke mindst en dansk vinder hos herrerne. Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek får vi ofte spørgsmål, der handler om cykler og cykeladfærd. Faktisk så mange, at vi har oprettet en side med ofte stillede spørgsmål om cykler, hvor vi har samlet link til forskellige kilder til statistik, der kan besvare nogle af spørgsmålene.

ofte stillede spørgsmål om cykler finder du bl.a. link til et faktaark om cykeltrafik i Danmark fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme. Faktaarket indeholder oplysninger om bl.a. formål med cykelture, gennemsnitlig afstand tilbagelagt dagligt på cykel, hvilke cykeltyper vi benytter og køns- og aldersfordeling på cyklister. 

Der er også link til undersøgelser om cyklisters adfærd i trafikken og brug af cykelhjelme hos henholdsvis Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik.

Landevejscykling som motionsform og cykling som foreningsidræt bliver beskrevet i artiklen ”Danmark på to hjul” udgivet i Danmarks Statistiks serie "Bag Tallene". Og spekulerer man over, hvor mange medaljer Danmark egentlig har hentet hjem i cykelsport gennem tiden, så findes der tal i samme artikel og i Statistikbankens tabel ”Danske vindere af internationale sportsmedaljer efter mesterskab, idrætsgrene og medalje”, som formidler tal fra Danmarks Idrætsforbunds medlemmer, herunder Danmarks Cykle Union. 

Grafik med cykelstatistik


Tags: fritidsinteresser, idræt, motion, sport
Emne: Kultur og fritid
Geografi: Dansk statistik


27. maj 2022 af Anni Renner Mortensen

Hvor skoven dog er frisk og stor

Så gik maj, du søde, milde, og vores skove står ikke meget smukkere end nu. De er ikke blot en uundværlig del af landskabet, de er også levested for en stor mængde dyr og planter og dermed vigtige for vores miljø. Derudover er de også grundlaget for et erhverv, der sikrer produktion af fx tømmer, til bl.a. møbler, juletræer samt træ til energi. Sidst, men ikke mindst, er skovene et vigtigt aktiv i mange danskeres friluftsliv.

Danmark har haft en skovlov siden 1805, et tidspunkt hvor kun 2-3 pct. af landet var dækket af skov. I dag ser det heldigvis bedre ud, men også den aktuelle skovlov har til formål at beskytte, bevare og fremme skovarealerne. Udviklingen i skovenes tilstand måles bl.a. via FN’s verdensmål nr. 15: Livet på land.

Det er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, der er ansvarlig for den årlige skovstatistik. I den nyeste statistik fra 2020, er Danmarks samlede skovareal målt til 632.711 ha, svarende til 14,7 pct. af landets areal. Det største skovareal findes i det midtjyske, mens den største andel af skov findes i Region Hovedstaden. Hele 76 pct. af de knapt 633.000 ha er privatejet skov, mens 18 pct. er statsskove. De sidste 6 pct. er ejet af bl.a. kommuner, forsvaret og folkekirken.
Hos Danmarks Statistik kan man i Statistikbanken få overblik over den fysiske produktion af træ og antal skovbedrifter efter region og størrelse.

Danskernes brug af skovene til friluftsliv er undersøgt i tre store, nationale spørgeskemaundersøgelser tilbage i 1976-77, 1993-94 og senest i 2007-08. Indsamlingsmetoderne har alle tre gange været den samme, så resultaterne er direkte sammenlignelige over de fire årtier. Andre har også undersøgt vores færden i skovene. Et gennemgående resultat viser, at mange især værdsætter stilheden, men mon ikke det alligevel er de færreste der, under en tur i skoven, ville undvære lydkulissen af fuglesang og -fløjt?

Dansk Ornitologisk Forening, DOF, arbejder for kendskabet til vilde fugle, ved bl.a. at bruge frivillige til overvågning og punkttælling af fuglebestanden. Punkttællingerne er blandt de ældste fugletællingsmetoder i Europa, og betyder at man kan følge bestandene tæt. Observationerne registreres i DOFbasen.

For skovhistorisk interesserede kan man på vores hjemmeside finde ”Skovbruget i Danmark : Paa Grundlag af Areal-opgørelsen af 1907” eller ”Skove og plantager” udgivet med mellemrum fra 1951 til 2000. Dette suppleret med siden Skovbrugsviden.dk, der har samlet tidsskrifter, forskningsrapporter og andre publikationer om skoven, er man godt rustet til næste tur i skoven.


Tags: natur, skove, fugle, fritid
Emne: Miljø og energi
Geografi: Dansk statistik


22. februar 2022 af Anni Renner Mortensen

Børn og unges kontakt med psykiatrien under COVID-19

Muligvis er det en af pandemiens triste følger vi kan se dokumenteret i analysen "Børn og unge i kontakt med psykiatrien i årene med COVID-19”. Det er Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed der står bag analysen, som er den fjerde i rækken af analyser om udviklingstendenserne for børn og unge med psykiske lidelser.

Analysen viser, at helt overordnet har i alt 12 pct. flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2018. Tallet dækker over en lang række delobservationer, hvor man bl.a. beskæftiger sig med hvilke aldersgrupper der især har vist sig sårbare, måden henvendelserne er sket på (almindeligt fysisk fremmøde samt telefon- og videokonsultationer) og fordelingen i de forskellige dele af landet.

I analysen skelnes også mellem ”gengangere” og helt nye kontakter, kaldet ”debuterende”, børn og unge i alderen 0-18 år. Især gruppen med debuterende børn og unge er i førnævnte periode steget markant fra ca. 7.500 til 8.300 personer, svarende til 12 pct. Antallet af gengangere har en mindre stigning fra 23.100 til 23.600 personer, i alt 2 pct. Zoomer man ind på udviklingen fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 er tallet for debuterende børn og unge steget med 21 pct., mens tallet for gengangere er steget med 13 pct.

Behovet for hjælp hos psykiatrien fordeler sig ujævnt i både kommuner og regioner, således også blandt kommunerne i en og samme region. Ønsker man kun at studere de regionale forskelle kan man gøre det i henholdsvis Bilag 1: Regionsfordelte nøgletal eller Bilag 2: Kommunefordelte nøgletal.

Tendensen, at et stigende antal børn og unge har brug for psykiatrisk hjælp har været undervejs nogle år, og er bl.a. beskrevet i et tidligere blogindlæg fra maj 2021: ”Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge

Benchmarkingenheden er en uafhængig institution som beskæftiger sig med kommunale og regionale opgaveløsninger. 

Tags: børn, unge, helbred
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


20. december 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Udviklingen i udsatte boligområder over tid

Antallet af boligområder på Parallelsamfundslisten er siden sidste år faldet fra 12 til 10. Men hvordan har udviklingen været de foregående år? Vi samler her ministeriernes udgivelser i publikationsserien gennem årene samt relevante, relaterede udgivelser.

Parallelsamfundslisten udgives årligt, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier og styrelser. Listen er tidligere kendt som Ghettolisten og indeholder almene boligområder, der har mere end 1.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne har ændret sig over årene.

Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.

I sin nuværende form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte blev indført i 2021.

Udover at flere lister er kommet til, har de også skiftet navn gennem tiden. Ghettolisten er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.

Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten samt faste relaterede udgivelser)

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2022

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010

Relaterede publikationer

Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Social- og Boligstyrelsen.

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019

Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018

Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.

 

[Tekst og link er opdateret april 2023]

 


Tags: boligområder, ghettoer,
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


30. november 2021 af Anni Renner Mortensen

Ældres helbred og brug af sundhedsydelser

Vi danskere lever længere, og andelen af vores ældregruppe vokser mere end andre befolkningsgrupper. Ifølge seneste befolkningsfremskrivning forventes det, at aldersgrupperne på 80 år og ældre stiger fra knap 5 pct. af befolkningen i 2021 til 10 pct. fra 2050 og frem. Det har indflydelse på fremtidens sundheds- og plejeydelser. I dette blogindlæg har vi fokus på fire udvalgte rapporter, der med forskellige statistikker belyser vigtigheden af at have fokus på sundhedstilstanden blandt ældre.

Her i november har VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgivet rapporten "Ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser", der sammenligner sundhedsomkostningerne i 2012 og 2018. Undersøgelsen, der er registerbaseret, har fokus på, hvad der karakteriserer de ældre, der har et højt forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser samt de ældre borgere, der har flere samtidige sygdomme. Rapporten viser bl.a., at der er store forskelle i sundhedsydelserne afhængig af, hvor man bor. Det offentlige brugte i 2018 i gennemsnit tre gange så mange penge på indlæggelser af de 85-89-årige, der boede tæt på en by end samme aldersgruppe, der bor på mindre øer.

Fra Sundhedsdatastyrelsen stammer "Nøgletal på ældreområdet 2015-2020", også udgivet november 2021. Nøgletallene består af 20 tabeller, der i andele opgør hvor mange ældre på 65 år og derover, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan være hjemmehjælp, hospitals- og plejehjemsophold. Desuden har man opgjort andelen med udvalgte kroniske sygdomme bl.a. KOL, astma og knogleskørhed, samt hvor mange der har indløst recept på udvalgte lægemidler.

Hvor de to første rapporter er baseret på registerundersøgelser, er Sundhedsstyrelsens rapport fra 2019, ”Ældres sundhed og trivsel”, baseret på to spørgeskemaundersøgelser. Rapporten giver et nuanceret billede af ældres selvvurderede fysiske og mentale helbred, herunder stress og ensomhed, medicin- og alkoholforbrug m.m. Vigtige parametre for de ældres fysiske velbefindende er uddannelsesniveau og indkomst.

Den sidste rapport, vi sætter fokus på, er udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet i 2018: "Kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt befolkningen, kronikere og ældre medicinske patienter". Rapporten indeholder hele 8 analyser af befolkningens forbrug af sundhedsydelser, heraf særlige afsnit om forbrug og forventet fremtidig ressourceforbrug på ældreområdet og en særskilt karakteristik af den ældre medicinske patient. 

 


Tags: ældre, ældrepleje, helbred, prognoser, diagnoser, samfundsomkostninger, sundhed, sundhedsvæsen, sundhedsøkonomi, sygdomme, økonomi
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek
Telefon: 39 17 30 30