Informationsspecialisternes blog

29. august 2023 af Anni Renner Mortensen

Naturbrande i Danmark

Vi er nok mange, der med bekymring har fulgt de seneste års skov- og naturbrande, som hærger rundt omkring i verden. Men også her i landet har vi naturbrande, og hos Beredskabsstyrelsen kan man hver uge få en status over antallet.

Det sker på siden Brandfare.dk, der fra april til og med september, hver onsdag opdateres med seneste uges naturbrande. En naturbrand forstås som en brand i naturen, hvilket udelukker brande i bygninger, redskaber og lignende. Brand i privathaver defineres også som naturbrand. Statistikken er fordelt på regioner og fire kategorier: Markbrand, Hede-skråning-grøft, Skov-plantage og Mindre brand. 

Et større overblik finder man i publikationen ”Naturbrande i Danmark 2016-2022”. Her kan man bl.a. læse, at der i perioden registreredes i alt 6.580 brande, samt at der over de seneste seks år ses en stigende tendens i antallet af naturbrande, hvor markbrande står for den største andel, nemlig 42 pct. Markbrande har typisk også det største gennemsnitlige afbrændte areal.

Som nogle vil huske var sommeren i 2018 både tør og varm. I juli måned registrerede man seks gange så mange naturbrande sammenlignet med gennemsnittet for de fem foregående år. Det tal og mange andre finder man i en analyse om naturbrande i 2018. 

Det var også på baggrund af sommeren 2018, at DMI udviklede et brandfareindeks til Beredskabsstyrelsen, som findes på Brandfare.dk.

Brandfareindekset er en prognose, der bygger på meteorologi og jordbundsforhold. Indekset er delt i to, hvor ”hovedindekset” viser den forventede risiko for i dag og i morgen. Det andet ”underindekset” har en lidt længere prognoseperiode og mulighed for at slå en af de bagvedliggende faktorer til fx ”tørhed i øverst jordlag” eller ”vind”.

Indekset kan sammenlignes med det Europæiske brandfareindeks EFFIS – European Forest Fire Information System.

12. juli 2023 af Anni Renner Mortensen

Hvad skal du lytte til i ferien?

Sommerferielæsningen suppleres af mange med at lytte til podcasts. Det nemme, hurtige format, hvor man på rejsen eller i hængekøjen, kan blive klogere på en lang række emner eller blot lade sig underholde, har for alvor fundet vej til vores øregange.

Siden 2019 har Danske Medier Research opgjort tilmeldte udgiveres antal streams og downloads pr. uge og pr. episode via deres podcastindeks. 

Indekset består af Podcastlisten og Episodelisten. Podcastlisten kan sorteres på udgiver, kategori og frekvens, og giver et hurtigt billede af, hvad der er populært her og nu. I Episodelisten finder man antal downloads og streams for hver enkelt podcastepisode målt hver uge.

Danske Medier Research udgiver også anden statistik om emnet. Her har de samlet egne og andres rapporter om podcastmarkedet.

I Danmark har DR benyttet teknologien siden 2005. Danmarks Statistik har, i interviewundersøgelser, siden 2008 bl.a. spurgt til, hvor mange der lytter til podcasts. Det kan man læse mere om i den seneste udgave af ”It-anvendelse i befolkningen” eller i denne temaudgave fra Nyt fra Danmarks Statistik (2020).

22. juni 2023 af Informations­service og Bibliotek

Fra kældermagasinet: Rejsen til Amerika

I 1820 indvandrede i alt 7.691 europæere til Nordamerika – heraf 20 danskere. 62 år senere i 1882 toppede den danske udvandring, hvor i alt 12.769 danskere drog vestpå.

Er du interesseret i USA’s tidligste indvandring, så har Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek flere statistiske udgivelser, man kan tage fat i. I den amerikanske statistiske årbog ”Statistical Abstract of the United States”, som er udgivet siden 1878, finder man overordnede tal om antallet af indvandrere til USA.

Detaljerede oplysninger om fx indvandrernes køn, alder og beskæftigelse efter oprindelsesland, findes bl.a. i:

• Tables showing arrivals of Alien Passengers and Immigrants in the United States from 1820-1888

• Immigration and Passenger Movement at United States Ports (1894-1896)

• Annual report of the Commissioner-General of Immigration to the Secretary of Commerce and Labor (1897-1920)

Gik man i 1870’erne og overvejede at udvandre til det nye land, så kunne man få svar på spørgsmål som prisen på landbrugsjord og udyrkede arealer, nærmeste jernbanestationer, antallet af fabriker og beskæftigede i håndværk i de enkelte stater i ”Information for Immigrants” skrevet af chefen for USA’s statistiske bureau.

Indvandringens konsekvenser for landets oprindelige befolkning, kan man bl.a. se i folketællingernes omfattende oplysninger om de indfødte amerikaneres forhold. I forbindelse med tællingen i 1910 udgav Bureau of Census det samlede værk ”Indian Population in the United States and Alaska” med oplysninger om antallet af stammer, andel af indbyggere med blandet ophav og deres evne til at tale engelsk.

Bosættelser fra øst til vest gennem 110 år

Det overordnede billede af, hvordan landkortet ændrer sig med dannelsen af nye stater fra øst mod vest, finder man fx i oversigtsværket ”A Century of Population Growth in the United States 1790-1900” (1907), hvor nedenstående illustration er taget fra.

Se evt. også de andre blogindlæg i serien "Fra kældermagasinet".

17. maj 2023 af Anni Renner Mortensen

Vi taler i mobiltelefon tre timer hver måned

Gennemsnitstallet kan ses i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs netop udgivne resultater. De har siden juni 2022 været ansvarlig for indsamling af danske teleudbyderes tal på teleområdet

Vi bruger den næsten alle sammen – mobilen – og til mange forskellige ting, men vi bruger den mindre og mindre til at tale i. Ca. 8,3 mia. minutter blev der talt i mobiltelefon i 2. halvår 2022, hvilket svarer til 186 min. om måneden pr. abonnement, et fald på ni min. fra samme halvår 2021.

I 1. halvår 2010 toppede vi med 6.621 mio. sendte sms’er, men er nu i 2. halvår 2022 nede på ”kun” 1.991 mio. sendte sms-beskeder. Til gengæld sender vi flere mms’er, som er mobile beskeder, der også kan indeholde videoer og billeder, nemlig 148,3 mio. i 2. halvår 2022 mod 40,3 mio. 1. halvår 2010. Et fald og en stigning på henholdsvis 70 pct. og 268 pct.

Styrelsens tal offentliggøres hvert halve år og indeholder bl.a. trafik og data om bredbånd, telestatistik, herunder antal abonnementer på både mobil- og fastnettelefoner, sendte sms- og mms-beskeder, liste med udbydere m.m.

I dag er det i øvrigt FN’s “World Telecommunication and Information Society Day” 

17. maj er dagen, hvor FN sætter fokus på at øge bevidstheden om de muligheder kommunikationsteknologierne rummer for et samfund og dets økonomi.

ITU – International Telecommunication Union udgiver hvert år “Measuring digital development: Facts and Figures” om udbredelsen af internet og mobiltelefoni på verdensplan.

27. april 2023 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

OECD har øje for den digitale udvikling

Hvor langt er Danmark i sin digitale udvikling i forhold til øvrige OECD-lande? Det gør OECD visuelt overskueligt med værktøjet Going Digital Toolkit.

Med Going Digital Toolkit præsenterer OECD statistik, der belyser vores digitale samfund med en slags syvfarvet iris. Værktøjet er bygget op om syv dimensioner, hvor der inden for hver kan være fem til syv statistiske indikatorer. Jo længere ude mod cirklens yderkant, man som land er placeret, jo bedre scorer landet på den pågældende indikator.

Danmark scorer højt på indikatorer om adgang til og brug af internet, samt tillid til sikkerhed og deling af data. Til gengæld ligger vi lavt og nogle gange under OECD-gennemsnittet på indikatorer om innovation - fx på andelen af patenter inden for informations- og kommunikationsteknologi.

Man kan for hvert land få grafik over seneste års udvikling i indikatorerne. Man kan dykke dybere i de enkelte statistikker og blive guidet til de kilder, data kommer fra.

Har man lyst til selv at sammensætte og visualisere data, kan man gå i OECD's virtuelle ”køkken”. I deres Data Kitchen er der flere forskellige grafiske præsentationer at "kokkerere" med.

22. marts 2023 af Anni Renner Mortensen

I dag er det FN's internationale vanddag

Siden 1993 har den 22. marts været udpeget som ”World Water Day”.

På FN’s side om vandets dag får man bl.a. et trist indblik i hvad det betyder, når vi ikke har adgang til rent vand. Rent vand og sanitet indgår derfor også som 6. mål af de i alt 17 globale Verdensmål.

Vand indgår i mange sammenhænge – i naturkatastrofer, som drikkevand, i sanitære installationer, i dyrkning af afgrøder osv. FN har oprettet siden fakta om vand, hvor der for hvert emne listes fakta fra forskellige FN-rapporter.

Eksempelvis har ca. 74% af alle naturkatastrofer mellem 2001 og 2018 været relateret til vand. Og 3 ud af 10 personer på verdensplan, svarende til 2,3 mia., mangler mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe i deres hjem.

Hvert år udgives også ”UN World Water Development Report” med et årligt tema, samt anbefalinger til hvordan vi sikrer denne vigtige ressource.

I Danmark markeres dagen bl.a. af DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening. Hvert år udgiver DANVA rapporten ”Vand i tal” med oplysninger om bl.a. det danske vandforbrug, vandselskabernes økonomiske nøgletal og tiltag for at sikre vandforsyningen i fremtiden.

28. februar 2023 af Anni Renner Mortensen

Nyt stort studie om ældres livssituation

Blandt de 50-89-årige er det de 70-74-årige, som er mest tilfredse med livet. På en score fra 1-10, topper aldersgruppen med 8,5.

Det fremgår af Ældre Sagens tredje fremtidsstudie om ”Alderens mangfoldighed”. Over 18 temaer får vi et nuanceret indblik i de 50-89-åriges livssituation samt overvejelser og ønsker til fremtiden. Herunder er blot fremhævet nogle få resultater.

Måske ikke overraskende, hænger livskvalitet typisk sammen med sociale relationer. Således angiver 83 pct. af deltagerne, at familien er det vigtigste i tilværelsen. Venner og bekendte kommer på en andenplads med 46 pct.

23 pct. af de interviewede udfører en eller anden form for frivillighed, en andel der ikke har ændret sig fra de to tidligere undersøgelser. Men de frivillige er blevet ældre, således er 10 pct. flere 70-74-årige frivillige i dag end i 2015. Og fire pct. flere i gruppen af de 80-84-årige. Flere mænd end kvinder er frivillige. Mens mænd udgør 57 pct. af de frivillige, udgør kvinder 43 pct.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen, et forløbsstudie, er første gang gennemført i 2010, i 2015 samt i 2021, og netop udgivet. Det er primært den samme gruppe mennesker på knapt 5000, der har bidraget, dvs. at de 50-årige, i 2010, i denne opdatering nu hører til de 60-årige. Dermed har man solid viden om de ældre er blevet mere eller mindre tilfredse med tilværelsen.

Se evt. flere tal og fakta i Ældre Sagens vidensbank.

Læs mere »

6. januar 2023 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Guldbryllup med EU

Den 1. januar 2023 markerer 50-års jubilæet for Danmarks medlemskab af EU - eller EF, som det hed dengang i 1973.

Eurostat er Den Europæiske Unions officielle statistikkontor, og de har 70-års jubilæum i år, da 1953 var året, hvor den statistiske enhed i kul- og stålunionen blev oprettet. Institutionens primære formål er at formidle pålidelig, sammenlignelig og harmoniseret statistik om medlems- og kandidatlande.

Prøv Eurostats interaktive værktøj "You in the EU", hvor du kan sammenligne aspekter af dit liv med borgere i andre EU-lande og med EU-gennemsnittet.

22. december 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Do you speak English?

78 pct. af den amerikanske befolkning taler kun engelsk i hjemmet. Ud af de 22 pct., der taler et andet sprog, taler langt størstedelen spansk – nemlig 12 gange flere end de, der taler det tredje mest talte sprog, som er kinesisk. USA har tradition for i deres folketællinger at spørge til det talte sprog i hjemmet. Faktisk har man siden 1890 haft forskellige typer af spørgsmål om det talte sprog. Siden 1980 har spørgsmålene dog været de samme, så man nu kan sammenligne udviklingen over de sidste 40 år.

Den nyeste rapport ”Language Use in the United States: 2019”, udgivet her i 2022 af U.S. Census Bureau, kigger netop på udviklingen for årene 1980, 1990, 2000, 2010 og 2019. Kortlægningen af udbredelsen af engelsk og andre sprog er en hjælp for bl.a. offentlige myndigheder til at se, hvor der er behov for sætte ind med oversættelse i forhold til offentlig service og fx ved valghandlinger.

I rapporten finder man en række tabeller, der kombinerer oplysninger om det talte sprog med bl.a. alder, køn, bopæl, uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, og om man har sundhedsforsikring eller ej.

Læs de overordnede konklusioner i U.S. Census Bureaus artikel “What Languages Do We Speak in the United States?”. Download selve rapporten ”Language Use in the United States: 2019” eller gå direkte til data på emnesiden ”Language Use”.

29. november 2022 af Anni Renner Mortensen

15. november 2022 rundede vi 8 mia. mennesker

Det er et svimlende antal mennesker jorden rundede tidligere denne måned, og antallet er allerede vokset med over to millioner siden. Det kan man se på FN’s befolkningsfond, UNFPA’s tæller.

Statistikken over det globale befolkningstal udarbejdes af FN’s Population Division, der er ansvarlig for den 27. udgave af  World Population Prospects, som foruden det aktuelle befolkningstal også beskæftiger sig med befolkningsfremskrivning, dødelighed, migration og fertilitet. Dyk ned i tallene via deres Data Portal, med tal fra 1950 til deres fremskrivninger i 2101.

FN er ikke alene om at præsentere statistik på en pædagogisk og overskuelig måde. Er man interesseret i befolkningsstatistik tilbage i tid – fx til år 10.000 f.Kr. giver Our World in Data et bud. Og hvor vi i dag er godt 8 mia. var estimatet i 10.000 f.Kr. på 4,43 mio. mennesker. Hvis man undrer sig over, hvor Our World in Data får så gamle tal fra, henviser de til den hollandske kilde HYDE (History database of the Global Environment).

Our World in Data, er en nonprofit, gratis tilgængelig international forskningsportal der redigeres af forskere ved Oxford Universitet.