Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Blog

Her finder du tips og trick til at finde internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Forfatterne er informationsspecialister fra Informationsservice og Bibliotek. Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.



4. juli 2019 af JCB

Mange studerende holder sabbatår

86 pct. af studerende, der påbegyndte deres uddannelse i 2018, havde taget sabbatår efter at have gennemført gymnasiet.

Det skriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i en minianalyse, der fokuserer på de studerendes sabbatår. Begrebet dækker over perioden mellem færdiggørelsen af en gymnasial uddannelse og optagelsen på en videregående uddannelse.

Analysen tager udgangspunkt i data fra EVA's egne spørgeskemadata samt registerdata fra Danmarks Statistik. Førstnævnte er indsamlet i august 2018 en måned før studiestart.

I analysen finder man desuden tal om, hvad de studerende foretog sig i løbet af deres sabbatår. 88 pct. havde lønnet arbejde og 46 pct. var på et udlandsophold.  Derudover menes der at være en sammenhæng mellem højere sandsynlighed for frafald og ikke at have taget sabbatår.

En tidligere analyse om emnet, skrevet af forskere ved Københavns Universitet, viser ligeledes en sammenhæng mellem sabbatår og færre frafald, mens den samfundsøkonomiske tænketank Kraka peger på samfundets omkostninger ved sabbatår, da det medfører, at borgerne kommer senere i gang med arbejdslivet og de dertilhørende skattebetalinger.

Danmarks Statistik har også data om uddannelsesforløb, hvor årgange af elever med afgang fra grundskolen og afgang fra en gymnasial uddannelse følges år for år på deres vej gennem uddannelsessystemet.  Læs om denne statistik i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 195 fra 2018, og se Bag Tallene-artiklen Rekord få studenter læser videre med det samme


Tags: uddannelse, unge, sabbatår
Emne: Uddannelse og viden
Geografi: Dansk statistik


6. juni 2019 af ABN

Synes du, det har været en lang valgkamp?

Så har danskerne været ved stemmeurnerne igen; denne gang til folketingsvalg. Synes man, at valgkampens længde har været ualmindelig lang med sine 29 dage, så skal man da også helt tilbage til 1974 for at finde en, der varede længere. Dengang varede den 35 dage. Den kan dog ikke overgå 1964-valgkampen, hvor man havde hele 53 dage til bestemme sig for, hvor krydset skulle sættes. En oversigt over længden på valgkampe til folketingsvalg siden 1953 finder man på Folketingets hjemmeside, som udover at oplyse om folkestyrets arbejde også har en side om tal og fakta om folketingsvalg gennem tiden.

Mens fintællingerne tikker ind fra gårsdagens valg på Danmarks Statistiks valgsite, kan man hos Folketinget få overblik over valgresultater ved folketingsvalg i Danmark siden 1913. I to skemaer præsenteres tal for valgdeltagelse, antal stemmer, stemmeandel og antal mandater for hvert parti frem til valget i 2015.

Valget i år blev udskrevet, fordi regeringen havde siddet hele den 4-årige valgperiode. Ud af de 26 gange, der har være udskrevet valg siden 1945, er valget dog oftest blevet udskrevet før tid. Det er sket 11 gange, at valgperioden er udløbet. Hvilken anledning, der har udløst udskrivelsen af valg de øvrige gange, giver Folketingets side om tal og fakta om folketingsvalg også svar på.


Tags: folketingsvalg, valg, vælgere, FV19
Emne: Befolkning og valg
Geografi: Dansk statistik


27. maj 2019 af ABN

Europa har stemt

Danskerne har stemt til Europa-Parlamentsvalget d. 26. maj 2019, og fintællingen offentliggøres løbende på Danmarks Statistiks valgsite. Danmark er dog ikke det eneste land, hvor vi har været ved stemmeurnerne. Alle nuværende 28 EU-lande har siden d. 23. maj stemt på de kandidater, der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet.
 
Resultaterne af alle EU-landes afstemninger kan ses på Europa-Parlamentets valgsite. Her tikker de foreløbige resultater for hvert land ind, og man kan se fordelingen af de 751 pladser i parlamentet på de forskellige politiske grupper.
 
Det er ikke kun resultaterne fra 2019-valget, der er tilgængelige på sitet, også valgdeltagelse og resultater fra tidligere Europa-Parlamentsvalg kan findes. Sitet præsenterer desuden et sammenligningsværktøj, der gør det muligt at sammenligne europæiske resultater eller nationale valg til parlamentet for forskellige år.

Tags: valg, valgdeltagelse, vælgere, EPV19, EP-valg
Emne: Befolkning og valg
Geografi: Dansk statistik, International statistik


9. maj 2019 af MJK

Kan du leve uden din telefon?

Hvis du er ung, er det formentlig svært at forestille sig et liv uden din telefon. En ny analyse om unges økonomi og forbrugsvaner viser, at telefon og internet er det vigtigste for unge at have råd til. Mange prioriterer også økonomi til at gå ud med venner. Det er Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk, der står bag undersøgelsen, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.005 unge mellem 18 og 30 år.

Finans Danmark har desuden undersøgt unges formue og gældsforhold – bl.a. på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Her ses det bl.a., at unge forholdsvis hurtigt stifter gæld, mens udtræk fra RKI viser, at unge er overrepræsenteret blandt dårlige betalere.


Tags: unge, økonomi, forbrug, gæld, formue
Emne: Priser og forbrug
Geografi: Dansk statistik


26. april 2019 af ABN

Museers bidrag til dansk økonomi

Når museerne laver udstillinger og rundvisninger mv. bidrager de med 3,3 mia. kr. til Danmarks bruttoværditilvækst. Dertil kommer 1,6 mia. kr., når museerne køber varer og ydelser hos andre virksomheder. Museerne bidrager samlet set med 4,9 mia. kr. til dansk økonomi svarende til 0,3 pct. af den samlede bruttoværditilvækst, som var på 1.767 mia. kr. i 2015.

Det er Dansk Industri, der ser på museernes bidrag til dansk økonomi i en analyse baseret på tal fra Danmarks Statistik. I analysen finder man også tal for omfanget af museernes køb af varer og tjenester i andre brancher. Museerne påvirker dermed også beskæftigelsen i andre brancher; museumsbranchen beskæftiger selv 8.461 årsværk, men via indkøb hos leverandører og underleverandører skaber museerne indirekte beskæftigelse svarende til 2.404 årsværk.


Tags: beskæftigelse, brancher, erhverv, museer, nationalregnskab, nationaløkonomi, økonomi
Emne: Kultur og kirke
Geografi: Dansk statistik


4. marts 2019 af ABN

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Pensionsalder er et heftigt diskuteret emne blandt politikerne og befolkningen generelt for tiden. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har netop udgivet tre rapporter om emnet. Ud fra tal i Ældredatabasen, som indeholder information fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hvert femte år siden 1997, kan VIVE opgøre udviklingen i bl.a. tilbagetrækningsalder og årsager til, at man stopper på arbejdsmarkedet.

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end de gjorde tidligere. Den største ændring ser man fra 2002 til 2017. I 2002 arbejdede 10 pct. af de 67-årige, mens 29 pct. havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det har i 2017 ændret sig til 19 pct., der stadig var i arbejde, henholdsvis 12 pct. der havde trukket sig tilbage.

Tidligere var det især dårligt helbred, der var årsag til at ældre holdt op med at arbejde. De primære årsager i dag er muligheden for at få efterløn/pension og lysten til selv at bestemme, hvad man vil foretage sig. Tilbagetrækningsalder er desuden afhængigt af køn, uddannelse og stilling. 

Læs mere i de tre rapporter, som Seniortænketanken har bestilt, og Beskæftigelsesministeriet finansierer:


Tags: arbejdsliv, arbejdsmarked, arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse, livskvalitet, løn, ældre
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: Dansk statistik


7. februar 2019 af ABN

Har du været hos massør, osteopat eller anden type alternativ behandler?

Så er du én blandt mange. 1,3 millioner danskere har inden for det seneste år brugt én eller flere former for alternativ behandling. Det svarer til knap 28 pct. af den voksne befolkning (16 år og derover). Det viser den nye rapport ”Alternativ behandling” fra Statens Institut for Folkesundhed.

Siden 1987 har man i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, også kaldet SUSY-undersøgelserne, spurgt den voksne befolkning i Danmark om deres brug af alternativ behandling. I 1987 gik 10 pct. til en alternativ behandler, i 2017 var tallet knap 28 pct. Stigningen ser man primært i perioden 1987 til 2010; fra 10 pct. til 26 pct.

Alternativ behandling er i rapporten defineret som brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og uden offentligt tilskud. Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid. Kiropraktik blev fx tidligere betragtet som en alternativ behandlingsform, men er i dag en behandling, som den offentlige sygesikring yder tilskud til.

I rapporten finder man bl.a. tabeller over brugen fordelt på behandlingsformer, fordelt på køn og alder, uddannelse, erhvervsmæssig stilling, samlivsstatus, etnisk baggrund og region. Desuden ser rapporten nærmere på hvem, der bruger de mest anvendte alternative behandlingsformer massage og osteopati, zoneterapi og akupunktur.


Tags: sundhed, sygdom, trivsel, healing, homøopati, kinesiologi, biopati, kranio-sakral terapi
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


11. januar 2019 af ABN

Danske børn og unges velfærd og trivsel

Mange danske drenge bruger en stor del af deres fritid bag skærmen. 27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige drenge bruger 4 timer eller mere på tv og computerspil om dagen. Det gælder for 12 pct. af pigerne i begge aldersgrupper.

Fritid er kun et af mange aspekter ved børn og unges liv, der bliver belyst i den omfattende undersøgelse "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten giver også statistisk indsigt i børn og unges liv og trivsel inden for emner som materiel velfærd, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, skole, sociale relationer, ensomhed og kriminalitet.

Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken.


Tags: børn, læsning, familier, fattigdom, fritid, helbred, idræt, overvægt, handicap, kost, livskvalitet, læsevaner, medier, motion, narkotika, ofre, religion, rygning, sex, stress, sundhed, sygdom, trivsel, udsatte, unge, vaccinationer
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


20. december 2018 af ABN

Danskerne har fået mere fritid de sidste 10 år

Fra 2008 til 2018 er 18-74-åriges fritid gennemsnitligt steget med godt 3 timer om ugen. Til gengæld bruger vi mindre tid på husholdningsarbejde som indkøb, madlavning, rengøring og gør-det-selv-arbejde.

Det er 10 år siden, Rockwool Fondens Forskningsenhed sidst undersøgte danskernes tidsanvendelse. Nu gør de status i den nye publikation ”Hvordan bruger danskerne tiden?”.

Fritiden er blevet længere for både mænd og kvinder, nemlig 33 minutter for mænd og 22 minutter for kvinder svarende til hhv. knap 4 og 2 ½ time om ugen. Den ekstra fritid bruges bl.a. på aktiviteter som læsning, socialt samvær, radio, tv, streaming og på hobbyer, motion og foreningsliv.

Undersøgelser om tidsanvendelse er blevet gennemført siden 1964. I bogens sidste kapitel finder man en kronologisk oversigt over udgivelser om tid fra forskningsenheden siden 1989. Før 1989 var det SFI – Socialforskningsinstituttet, der stod for undersøgelserne. En liste over udgivelser om undersøgelserne før 1989 findes i ”Hvad har vi gjort ved tiden? - En forskningsoversigt over tidsanvendelsesstudier før og nu”, (2012).


Tags: tidsanvendelse, fritid, arbejdsliv, fritidsinteresser, tidsforbrug
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


30. november 2018 af ukendt

Island før og nu

For 100 år siden blev Island en suveræn stat i union med Danmark, og derfor fokuserer vi på landets historie i tal. 

Den første registrering af den islandske befolkning er fra 1703, hvor der boede ca. 50.000 mennesker i landet. De levede først og fremmest af landbrug og fiskeri, men der var også andre erhverv på øen; fx var der 245 præster og 7 bødler.

omslag til publikationen Hagskinna

Den historiske statistik findes i publikationen ”Hagskinna : sögulegar hagtölur um Ísland = Icelandic historical statistics”, som du kan bladre i via Bækur

En del af tabellerne findes også i en databank via portalen Sögulegar hagtölur, der er opdelt på hovedemnerne befolkning, samfund, erhverv, økonomi og miljø.

Nu om dage er der knap 356.000 beboere i landet, hvor kun ca. 7.000 af dem arbejder med landbrug og fiskeri. De nyeste tal om Island findes hos Hagstofa Íslands/Statistics Iceland, som er det nationale statistikbureau.

En hurtig gennemgang af Islands historie kan ses på Danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet. Fx  fandt endnu en omvæltning sted i 1944, hvor landet  blev en selvstændig republik.

 


Tags: historie, Island, økonomi, befolkning, erhverv
Emne: Tværgående
Geografi: International statistik


Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek