Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Blog

Her finder du tips og trick til at finde internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Forfatterne er informationsspecialister fra Informationsservice og Bibliotek. Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller bib@dst.dk.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.



7. februar 2019 af ABN

Har du været hos massør, osteopat eller anden type alternativ behandler?

Så er du én blandt mange. 1,3 millioner danskere har inden for det seneste år brugt én eller flere former for alternativ behandling. Det svarer til knap 28 pct. af den voksne befolkning (16 år og derover). Det viser den nye rapport ”Alternativ behandling” fra Statens Institut for Folkesundhed.

Siden 1987 har man i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, også kaldet SUSY-undersøgelserne, spurgt den voksne befolkning i Danmark om deres brug af alternativ behandling. I 1987 gik 10 pct. til en alternativ behandler, i 2017 var tallet knap 28 pct. Stigningen ser man primært i perioden 1987 til 2010; fra 10 pct. til 26 pct.

Alternativ behandling er i rapporten defineret som brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og uden offentligt tilskud. Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid. Kiropraktik blev fx tidligere betragtet som en alternativ behandlingsform, men er i dag en behandling, som den offentlige sygesikring yder tilskud til.

I rapporten finder man bl.a. tabeller over brugen fordelt på behandlingsformer, fordelt på køn og alder, uddannelse, erhvervsmæssig stilling, samlivsstatus, etnisk baggrund og region. Desuden ser rapporten nærmere på hvem, der bruger de mest anvendte alternative behandlingsformer massage og osteopati, zoneterapi og akupunktur.


Tags: sundhed, sygdom, trivsel, healing, homøopati, kinesiologi, biopati, kranio-sakral terapi
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


11. januar 2019 af ABN

Danske børn og unges velfærd og trivsel

Mange danske drenge bruger en stor del af deres fritid bag skærmen. 27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige drenge bruger 4 timer eller mere på tv og computerspil om dagen. Det gælder for 12 pct. af pigerne i begge aldersgrupper.

Fritid er kun et af mange aspekter ved børn og unges liv, der bliver belyst i den omfattende undersøgelse "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten giver også statistisk indsigt i børn og unges liv og trivsel inden for emner som materiel velfærd, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, skole, sociale relationer, ensomhed og kriminalitet.

Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken.


Tags: børn, læsning, familier, fattigdom, fritid, helbred, idræt, overvægt, handicap, kost, livskvalitet, læsevaner, medier, motion, narkotika, ofre, religion, rygning, sex, stress, sundhed, sygdom, trivsel, udsatte, unge, vaccinationer
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


20. december 2018 af ABN

Danskerne har fået mere fritid de sidste 10 år

Fra 2008 til 2018 er 18-74-åriges fritid gennemsnitligt steget med godt 3 timer om ugen. Til gengæld bruger vi mindre tid på husholdningsarbejde som indkøb, madlavning, rengøring og gør-det-selv-arbejde.

Det er 10 år siden, Rockwool Fondens Forskningsenhed sidst undersøgte danskernes tidsanvendelse. Nu gør de status i den nye publikation ”Hvordan bruger danskerne tiden?”.

Fritiden er blevet længere for både mænd og kvinder, nemlig 33 minutter for mænd og 22 minutter for kvinder svarende til hhv. knap 4 og 2 ½ time om ugen. Den ekstra fritid bruges bl.a. på aktiviteter som læsning, socialt samvær, radio, tv, streaming og på hobbyer, motion og foreningsliv.

Undersøgelser om tidsanvendelse er blevet gennemført siden 1964. I bogens sidste kapitel finder man en kronologisk oversigt over udgivelser om tid fra forskningsenheden siden 1989. Før 1989 var det SFI – Socialforskningsinstituttet, der stod for undersøgelserne. En liste over udgivelser om undersøgelserne før 1989 findes i ”Hvad har vi gjort ved tiden? - En forskningsoversigt over tidsanvendelsesstudier før og nu”, (2012).


Tags: tidsanvendelse, fritid, arbejdsliv, fritidsinteresser, tidsforbrug
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


30. november 2018 af ukendt

Island før og nu

For 100 år siden blev Island en suveræn stat i union med Danmark, og derfor fokuserer vi på landets historie i tal. 

Den første registrering af den islandske befolkning er fra 1703, hvor der boede ca. 50.000 mennesker i landet. De levede først og fremmest af landbrug og fiskeri, men der var også andre erhverv på øen; fx var der 245 præster og 7 bødler.

omslag til publikationen Hagskinna

Den historiske statistik findes i publikationen ”Hagskinna : sögulegar hagtölur um Ísland = Icelandic historical statistics”, som du kan bladre i via Bækur

En del af tabellerne findes også i en databank via portalen Sögulegar hagtölur, der er opdelt på hovedemnerne befolkning, samfund, erhverv, økonomi og miljø.

Nu om dage er der knap 356.000 beboere i landet, hvor kun ca. 7.000 af dem arbejder med landbrug og fiskeri. De nyeste tal om Island findes hos Hagstofa Íslands/Statistics Iceland, som er det nationale statistikbureau.

En hurtig gennemgang af Islands historie kan ses på Danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet. Fx  fandt endnu en omvæltning sted i 1944, hvor landet  blev en selvstændig republik.

 


Tags: historie, Island, økonomi, befolkning, erhverv
Emne: Tværgående
Geografi: International statistik


12. november 2018 af ukendt

Europa for 100 år siden

Europas historie i tal befinder sig i kælderen under Danmarks Statistik. Måske lidt overdrevet, men ikke desto mindre indeholder samlingen af trykte publikationer en guldgrube af informationer om de enkelte lande.

I disse dage er det 100 år siden, 1. verdenskrig sluttede, så lad os se nærmere på de statistiske årbøger fra perioden i nogle af de krigsførende lande. 

I den franske årbog ser man fx en tabel, der viser fordelingen på erhverv for de unge mænd, der kan rekrutteres til hæren. De fleste er landarbejdere, men også bagere, slagtere, skræddere og ansatte ved jernbaner og telegrafer må holde for. De tyske årbøger har mere sparsomme oplysninger om krigsårene, men man kan dog se hvor mange krigsskibe, rigsmarinen havde til rådighed ved krigens udbrud. I den engelske årbog er der tal om hærens styrker, fordelt på kavaleri, infanteri, ingeniørkorps osv.

De franske årbøger kan også findes på nettet via portalen Gallica. De tyske årbøger er tilgængelige via DigiZeitschriften. De engelske årbøger for perioden findes desværre ikke på nettet.

foto af 3 årbøger

Et rigt udvalg af statistiske årbøger fra de fleste europæiske lande fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af det 21. århundrede er tilgængelige i trykt form i Bibliotekets magasiner. En del lande udgiver ikke længere  årbøger, men har tilsvarende oplysninger på deres respektive hjemmesider

Kontakt os gerne hvis du vil se eller låne nogle af publikationerne.

 


Tags: historie, krig, fred, årbøger
Emne: Tværgående
Geografi: International statistik


24. oktober 2018 af MJK

Grønlænderes beskæftigelse i Danmark

Grønlændere i Danmark er i langt mindre grad i beskæftigelse end den øvrige danske befolkning. Således er kun 33 pct. af grønlændere i aldersgruppen 25-50 år i beskæftigelse mod 76 pct. blandt den øvrige danske befolkning i samme aldersgruppe. 

Det viser en ny rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark. Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og er afgrænset til at omfatte grønlændere, der er født i Grønland og som voksne er flyttet til Danmark i perioden 1999-2016.

I 2015 udgav SFI publikationen "Grønlændere i Danmark, en registerbaseret kortlægning", og den nye rapport er en opdatering af de analyser heri, der vedrører beskæftigelsesforhold.


Tags: grønlændere, beskæftigelse, arbejdsmarkedstilknytning
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: Dansk statistik


12. oktober 2018 af ABN

Hadforbrydelser i Danmark

En hadforbrydelse er et strafbart forhold, der er motiveret af had til personer, som gerningsmanden oplever som anderledes på grund af disse personers etnicitet, religion eller seksuelle orientering. Hvor mange hadforbrydelser, der begås hvert år, er ikke umiddelbart muligt at se ud fra den officielle kriminalitetsstatistik. Udbredelsen af hadforbrydelser kan undersøges på flere forskellige måder.

Rigspolitiet har lavet opgørelser siden 2015, og før dem var det Politiets Efterretningstjeneste. Det er dog ikke muligt at sammenligne udviklingen over tid, da praksis for registrering og monitorering har ændret sig. Rigspolitiet fremlægger i deres nyeste rapport ”Hadforbrydelser i 2017”, at de har behandlet 446 sager i 2017. Størstedelen, 223 sager, var racistisk motiverede. 39 pct. af alle sager fandt sted på offentligt tilgængelige steder, mens 16 pct. fandt sted på internettet, særligt på Facebook.

Ved den såkaldte Offerundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor spørges et udsnit af danskere på 16-74 år om de har været udsat for vold motiveret af racisme eller seksuel orientering. I perioden 2008-2016 mener 7 pct., at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, svarende til ca. 4100 personer hvert år. 3 pct. mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af homo- eller transfobi. 

Det Kriminalpræventive Råd lister i deres ”Fakta om hadforbrydelser” flere forskellige kilder, der belyser emnet - bl.a. en rapport om hadefuld tale i den offentlige debat og oplysninger om hvilken lovgivning, der knytter sig til hadforbrydelser.


Tags: kriminalitet, hate crime, anmeldelser, lovovertrædelser, racisme, homofobi, tro, religion, vold
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


4. oktober 2018 af ukendt

EU's regioner og byer

Når man sammenligner lande i Europa, kan det være fornuftigt at sammenligne EU's regioner frem for at sammenligne små lande med omkring ½ mio. indbyggere med lande, der har over 80 mio. indbyggere. Desuden kommer forskelle og ligheder mellem de enkelte medlemsstaters regioner også frem i lyset. Administrativt anvendes de regionale data ved tildeling af støtte fra EU til de enkelte regioner.

276 regioner i de 28 EU-lande beskrives i Eurostats årbog om regionerne og de tilhørende interaktive kort. Her er kapitler om regional politik samt statistikker over befolkning, sundhed, uddannelse, arbejdsmarked, økonomi, forskning og innovation, turisme, landbrug osv.

Få overblikket i "News release", læs publikationen "Eurostat regional yearbook 2018" eller de enkelte kapitler i "Statistics explained".

Vil du se kort og grafer, er der rig mulighed for det i de interaktive værktøjer "Statistical Atlas" og "Regions and Cities Illustrated".

Lær mere i denne video, der viser forskelle og muligheder i de to online værktøjer:


Tags: regioner, byer, levevilkår
Emne: Tværgående
Geografi: International statistik


19. september 2018 af ukendt

Status for verdensmålene i EU

EU har størst fremgang inden for den overordnede opfyldelse af verdensmålene om "Sundhed og trivsel", "Kvalitetsuddannelse" og "Bæredygtig energi".

EU_SDG_illustration

Eurostat har samlet et udvalg af deres indikatorer, som kan belyse FN's 17 verdensmål under overskriften "SDG's & me", hvor det er muligt at sammenligne situationen i de enkelte lande.

Ved nogle af indikatorerne får du en invitation til at teste din viden under punktet "Take a guess", hvor du selv kan tegne en graf for de seneste år og se, om du er på rette vej med dit skøn over udviklingen.

Status for alle indikatorer findes i årets udgave af publikationen "Sustainable development in the European Union - Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context".

For de mindre tålmodige er der også en "pixi-udgave" med fokus på illustrationer, der giver et hurtigt billede af, om det går frem eller tilbage med opfyldelsen af målene.

De danske tal for opfyldelse af verdensmålene præsenteres på Danmarks Statistiks temaside om SDG.


Tags: bæredygtighed, økonomi, ligestilling, livskvalitet
Emne: Tværgående
Geografi: International statistik


6. september 2018 af MJK

Hvor udbredt er partnervold?

Psykisk vold er den mest udbredte form for vold begået af en nuværende eller tidligere partner, og kvinder bliver udsat mere end tre gange så hyppigt som mænd. Det viser rapporten "Psykisk partnervold; en kvantitativ kortlægning" (2018), som præsenterer resultater fra den første danske undersøgelse om psykisk partnervold hos både kvinder og mænd. 

 

Rapporten belyser bl.a., om der er fællestræk hos dem, der bliver udsat for volden, og om hvordan den psykiske vold hænger sammen med fysisk, seksuel og økonomisk partnervold. 

 

Det er VIVE – Det nationale forsknings- og analyseventer for velfærd, der har kortlagt udbredelsen af især psykisk vold begået af en partner eller tidligere partner. Undersøgelsen er baseret på data, der er blevet indsamlet blandt et tilfældigt udsnit af 20.000 voksne danskere i 16-64 års-alderen i 2012 hhv. 2016.


Tags: partnervold, vold, kriminalitet
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek