Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Blog

Her finder du tips og trick til at finde internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Forfatterne er informationsspecialister fra Informationsservice og Bibliotek. Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.



4. december 2019 af ABN

NATO fejrer 70 års jubilæum

Den internationale organisation North Atlantic Treaty Organization, bedre kendt som NATO, fejrer i år 70 års jubilæum. NATO blev oprindeligt etableret som en forsvarsalliance, men har i dag som formål at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem både politisk, økonomisk og militært samarbejde.

I disse dage mødes lederne af de 29 medlemslande for at fejre jubilæet og diskutere organisationens fremtid. Sandsynligvis vil man bl.a. følge op på målet fra topmødet i 2014 om, at alle medlemslande i 2024 bruger 2 pct. af BNP på forsvaret.

NATO’s hjemmeside finder man organisationens opgørelse af landenes forsvarsudgifter fra organisationens grundlæggelse i 1949 til i dag. Opgørelsen giver grundlag for sammenligning af udgifterne i de enkelte landes forsvar. Opgørelsen er baseret på NATO’s egen definition og er derfor ikke direkte sammenlignelig med nationale tal. Man kan læse mere om NATO’s definition og se det danske bidrag til NATO på Forsvarsministeriets hjemmeside.


Tags: budgetter, nationaløkonomi, offentlige finanser, udgifter, levevilkår, krig, fred
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: International statistik


27. september 2019 af ABN

161.000 job i Danmark har tilknytning til turismeerhvervet

I dag er det international dag for turisme, en FN-mærkedag, der i år sætter fokus på de job, turismeerhvervet er med til at skabe til gavn for et lands økonomi og borgere. I Danmark forbruger turisterne for 128 mia. kr. og skaber job svarende til 160.961 fuldtidsbeskæftigede. Det er hos VisitDenmark, man kan læse om turismens økonomiske betydning i Danmark.

Deleøkonomi får en stadig større betydning for turismeerhvervet. I VisitDenmarks rapport "Turismens økonomiske betydning 2017" indgår for første gang tal for deleøkonomiske overnatningsformer. 5,3 mia. kr. ud af det samlede turismeforbrug på 128 mia. kommer fra gæster, der havde fundet privat overnatning via en deleøkonomisk platform.

Rapporten har desuden oplysninger om betydningen af turismen i de danske regioner, og den gør rede for de anvendte metoder; Turisme-Satellit-Regnskabet (TSA) og Den regionale, makroøkonomiske ligevægtsmodel (LINE). Sidstnævnte model drives af Center for Regional- og Turismeforskning.

Turisme findes ikke som branche i Danmarks Statistiks generelle erhvervsstatistik eller i nationalregnskabet. Det er derfor vanskeligt at give en vurdering af turismens bidrag til et lands økonomi. Udover et nationalt behov, er der et internationalt behov for at kunne sammenligne turismens økonomiske betydning i forskellige lande. TSA er den metode, UNWTO, OECD og Eurostat anbefaler at anvende for at sikre at alle lande i verden følger de samme principper.


Tags: forbrug, jobskabelse, turisme, nationaløkonomi, overnatninger, erhverv
Emne: Erhvervslivets sektorer
Geografi: Dansk statistik, International statistik


30. august 2019 af JCB

Valg til en af verdens ældste lovgivende forsamlinger

Færingerne går til stemmeurnerne for at vælge nye medlemmer til Færøernes parlament, Lagtinget, d. 31. august 2019. Med mere end 1.000 år på bagen er Lagtinget blandt de ældste lovgivende forsamlinger i verden. I den færøske statistikbank, Statistics Faroe Islands, er det muligt at dykke ned i data om tidligere afstemninger.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden valget i 2015, hvor det socialdemokratiske parti, Føroya Javnaðarflokkur, vandt valget med 25,1 pct. af stemmerne. Valgdeltagelsen til Lagtinget er ofte høj, og ved det seneste valg i 2015 var den på 88,8 pct.

Ser man på kønsfordelingen blandt medlemmerne i parlamentet, er den over de seneste 15 år blevet mere lige. Ved seneste valg var 10 af de 33 medlemmer således kvinder. I 2004 var der 3.

Er man interesseret i et bredt statistisk overblik over Færøerne, kan man læse mere i den statistiske årbog ”Faroe Islands in figures 2018”.


Tags: valg, valgdeltagelse, færøerne
Emne: Befolkning og valg
Geografi: International statistik


15. august 2019 af JCB

Europæere krydser grænserne for at studere og arbejde

Europæerne studerer og arbejder i stigende grad i et andet land end deres hjemland. Siden 2013 er der sket en stigning på 22 pct. i antallet af studerende fra EU og ikke-EU-lande, der vælger at studere uden for deres hjemland. I 2017 var der således 1,7 mio. internationale studerende i EU.

Det skriver Eurostat i den digitale publikation ”People on the move”, der sætter fokus på borgernes mobilitet mellem EU’s medlemslande.

Foruden en stigning af studerende, der krydserne grænserne, ses også en stigning af borgere, der arbejder uden for det land, de bor i. Det ses også herhjemme. Publikationen nævner, at Danmark er det europæiske land med den højeste andel af arbejdskraft fra andre EU-lande (11,7 pct.) i landbrugssektoren.

Publikationen indeholder desuden yderligere 3 afsnit, der fokuserer på mennesker og mobilitet i Europa – migration, turisme samt valg af transportmidler.

Er man interesseret i regionale data om mobilitet, kan man eksempelvis se nærmere på Øresundsdatabasen, der fokuserer på borgere, der bor og arbejder i Øresundsregionen. Her kan man bl.a. se en tabel over "Kvartalsvis pendling fra den svenske til den danske del af Øresundsregionen".


Tags: arbejde, pendling, studerende, flyttemønstre
Emne: Uddannelse og viden
Geografi: International statistik


4. juli 2019 af JCB

Mange studerende holder sabbatår

86 pct. af studerende, der påbegyndte deres uddannelse i 2018, havde taget sabbatår efter at have gennemført gymnasiet.

Det skriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i en minianalyse, der fokuserer på de studerendes sabbatår. Begrebet dækker over perioden mellem færdiggørelsen af en gymnasial uddannelse og optagelsen på en videregående uddannelse.

Analysen tager udgangspunkt i data fra EVA's egne spørgeskemadata samt registerdata fra Danmarks Statistik. Førstnævnte er indsamlet i august 2018 en måned før studiestart.

I analysen finder man desuden tal om, hvad de studerende foretog sig i løbet af deres sabbatår. 88 pct. havde lønnet arbejde og 46 pct. var på et udlandsophold.  Derudover menes der at være en sammenhæng mellem højere sandsynlighed for frafald og ikke at have taget sabbatår.

En tidligere analyse om emnet, skrevet af forskere ved Københavns Universitet, viser ligeledes en sammenhæng mellem sabbatår og færre frafald, mens den samfundsøkonomiske tænketank Kraka peger på samfundets omkostninger ved sabbatår, da det medfører, at borgerne kommer senere i gang med arbejdslivet og de dertilhørende skattebetalinger.

Danmarks Statistik har også data om uddannelsesforløb, hvor årgange af elever med afgang fra grundskolen og afgang fra en gymnasial uddannelse følges år for år på deres vej gennem uddannelsessystemet.  Læs om denne statistik i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 195 fra 2018, og se Bag Tallene-artiklen Rekord få studenter læser videre med det samme


Tags: uddannelse, unge, sabbatår
Emne: Uddannelse og viden
Geografi: Dansk statistik


6. juni 2019 af ABN

Synes du, det har været en lang valgkamp?

Så har danskerne været ved stemmeurnerne igen; denne gang til folketingsvalg. Synes man, at valgkampens længde har været ualmindelig lang med sine 29 dage, så skal man da også helt tilbage til 1974 for at finde en, der varede længere. Dengang varede den 35 dage. Den kan dog ikke overgå 1964-valgkampen, hvor man havde hele 53 dage til bestemme sig for, hvor krydset skulle sættes. En oversigt over længden på valgkampe til folketingsvalg siden 1953 finder man på Folketingets hjemmeside, som udover at oplyse om folkestyrets arbejde også har en side om tal og fakta om folketingsvalg gennem tiden.

Mens fintællingerne tikker ind fra gårsdagens valg på Danmarks Statistiks valgsite, kan man hos Folketinget få overblik over valgresultater ved folketingsvalg i Danmark siden 1913. I to skemaer præsenteres tal for valgdeltagelse, antal stemmer, stemmeandel og antal mandater for hvert parti frem til valget i 2015.

Valget i år blev udskrevet, fordi regeringen havde siddet hele den 4-årige valgperiode. Ud af de 26 gange, der har være udskrevet valg siden 1945, er valget dog oftest blevet udskrevet før tid. Det er sket 11 gange, at valgperioden er udløbet. Hvilken anledning, der har udløst udskrivelsen af valg de øvrige gange, giver Folketingets side om tal og fakta om folketingsvalg også svar på.


Tags: folketingsvalg, valg, vælgere, FV19
Emne: Befolkning og valg
Geografi: Dansk statistik


27. maj 2019 af ABN

Europa har stemt

Danskerne har stemt til Europa-Parlamentsvalget d. 26. maj 2019, og fintællingen offentliggøres løbende på Danmarks Statistiks valgsite. Danmark er dog ikke det eneste land, hvor vi har været ved stemmeurnerne. Alle nuværende 28 EU-lande har siden d. 23. maj stemt på de kandidater, der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet.
 
Resultaterne af alle EU-landes afstemninger kan ses på Europa-Parlamentets valgsite. Her tikker de foreløbige resultater for hvert land ind, og man kan se fordelingen af de 751 pladser i parlamentet på de forskellige politiske grupper.
 
Det er ikke kun resultaterne fra 2019-valget, der er tilgængelige på sitet, også valgdeltagelse og resultater fra tidligere Europa-Parlamentsvalg kan findes. Sitet præsenterer desuden et sammenligningsværktøj, der gør det muligt at sammenligne europæiske resultater eller nationale valg til parlamentet for forskellige år.

Tags: valg, valgdeltagelse, vælgere, EPV19, EP-valg
Emne: Befolkning og valg
Geografi: Dansk statistik, International statistik


9. maj 2019 af MJK

Kan du leve uden din telefon?

Hvis du er ung, er det formentlig svært at forestille sig et liv uden din telefon. En ny analyse om unges økonomi og forbrugsvaner viser, at telefon og internet er det vigtigste for unge at have råd til. Mange prioriterer også økonomi til at gå ud med venner. Det er Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk, der står bag undersøgelsen, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.005 unge mellem 18 og 30 år.

Finans Danmark har desuden undersøgt unges formue og gældsforhold – bl.a. på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Her ses det bl.a., at unge forholdsvis hurtigt stifter gæld, mens udtræk fra RKI viser, at unge er overrepræsenteret blandt dårlige betalere.


Tags: unge, økonomi, forbrug, gæld, formue
Emne: Priser og forbrug
Geografi: Dansk statistik


26. april 2019 af ABN

Museers bidrag til dansk økonomi

Når museerne laver udstillinger og rundvisninger mv. bidrager de med 3,3 mia. kr. til Danmarks bruttoværditilvækst. Dertil kommer 1,6 mia. kr., når museerne køber varer og ydelser hos andre virksomheder. Museerne bidrager samlet set med 4,9 mia. kr. til dansk økonomi svarende til 0,3 pct. af den samlede bruttoværditilvækst, som var på 1.767 mia. kr. i 2015.

Det er Dansk Industri, der ser på museernes bidrag til dansk økonomi i en analyse baseret på tal fra Danmarks Statistik. I analysen finder man også tal for omfanget af museernes køb af varer og tjenester i andre brancher. Museerne påvirker dermed også beskæftigelsen i andre brancher; museumsbranchen beskæftiger selv 8.461 årsværk, men via indkøb hos leverandører og underleverandører skaber museerne indirekte beskæftigelse svarende til 2.404 årsværk.


Tags: beskæftigelse, brancher, erhverv, museer, nationalregnskab, nationaløkonomi, økonomi
Emne: Kultur og kirke
Geografi: Dansk statistik


4. marts 2019 af ABN

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Pensionsalder er et heftigt diskuteret emne blandt politikerne og befolkningen generelt for tiden. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har netop udgivet tre rapporter om emnet. Ud fra tal i Ældredatabasen, som indeholder information fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hvert femte år siden 1997, kan VIVE opgøre udviklingen i bl.a. tilbagetrækningsalder og årsager til, at man stopper på arbejdsmarkedet.

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end de gjorde tidligere. Den største ændring ser man fra 2002 til 2017. I 2002 arbejdede 10 pct. af de 67-årige, mens 29 pct. havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det har i 2017 ændret sig til 19 pct., der stadig var i arbejde, henholdsvis 12 pct. der havde trukket sig tilbage.

Tidligere var det især dårligt helbred, der var årsag til at ældre holdt op med at arbejde. De primære årsager i dag er muligheden for at få efterløn/pension og lysten til selv at bestemme, hvad man vil foretage sig. Tilbagetrækningsalder er desuden afhængigt af køn, uddannelse og stilling. 

Læs mere i de tre rapporter, som Seniortænketanken har bestilt, og Beskæftigelsesministeriet finansierer:


Tags: arbejdsliv, arbejdsmarked, arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse, livskvalitet, løn, ældre
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: Dansk statistik


Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek