Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Blog

Her finder du tips og trick til at finde internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Forfatterne er informationsspecialister fra Informationsservice og Bibliotek. Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.


arbejdsmarked

Vis alle blogindlæg


4. marts 2019 af ABN

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Pensionsalder er et heftigt diskuteret emne blandt politikerne og befolkningen generelt for tiden. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har netop udgivet tre rapporter om emnet. Ud fra tal i Ældredatabasen, som indeholder information fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hvert femte år siden 1997, kan VIVE opgøre udviklingen i bl.a. tilbagetrækningsalder og årsager til, at man stopper på arbejdsmarkedet.

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end de gjorde tidligere. Den største ændring ser man fra 2002 til 2017. I 2002 arbejdede 10 pct. af de 67-årige, mens 29 pct. havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det har i 2017 ændret sig til 19 pct., der stadig var i arbejde, henholdsvis 12 pct. der havde trukket sig tilbage.

Tidligere var det især dårligt helbred, der var årsag til at ældre holdt op med at arbejde. De primære årsager i dag er muligheden for at få efterløn/pension og lysten til selv at bestemme, hvad man vil foretage sig. Tilbagetrækningsalder er desuden afhængigt af køn, uddannelse og stilling. 

Læs mere i de tre rapporter, som Seniortænketanken har bestilt, og Beskæftigelsesministeriet finansierer:


Tags: arbejdsliv, arbejdsmarked, arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse, livskvalitet, løn, ældre
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: Dansk statistik


13. oktober 2017 af MJK

Det danske arbejdsmarked er blevet mere digitalt og automatiseret

Halvdelen af de erhvervsaktive i Danmark anvender i stort omfang computere, tablets eller smartphone i deres arbejde, mens hver femte bruger computerstyrede maskiner. Sidstnævnte ses især i industrien og i landbruget. 

 

Nyt på det danske arbejdsmarked er brugen af digitale platforme som fx Uber, Airbnb og GoMore. Ca. 100.000 personer har tjent penge via sådanne platforme.

 

Digitaliseringen af arbejdsmarkedet i Danmark er blevet undersøgt af forskere fra Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. Læs alle resultater i rapporten "Digitalisering af arbejdsmarkedet - Danskernes erfaring med digital automatisering og digitale platforme" (oktober 2017). 

 

Undersøgelsen bygger på interviewdata indsamlet i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) i 1. kvartal 2017.


Tags: arbejdsmarked, arbejdsforhold, digitalisering, informationssamfundet
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: Dansk statistik


5. maj 2017 af ABN

Flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet i Norden

Flygtninge og immigranters integration på arbejdsmarkedet samt flygtningebørns uddannelsesniveau i Norden er årets tema i "Nordic Economic Policy Review" udgivet af Nordisk Ministerråd. Publikationen, som Rådet udgiver årligt med et nyt tema, har til formål at fremstille den nyeste forskning om forskellige nordiske forhold, denne gang samlet under titlen "Nordic Economic Policy Review: Labour Market Integration in the Nordic Countries".

Baseret på officiel statistik fra de respektive landes statistikbureauer og udlændingestyrelser, er der i årets publikation fokus på flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i Norge, Danmark, Finland og Sverige.  

Det danske bidrag er forfattet af Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den danske analyse kan ses i sin helhed i bogen "Arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og indvandrere – ankommet til Danmark i perioden fra 1997 til 2011".

Danmarks Statistiks sammenligning af indvandreres beskæftigelse i de nordiske lande kan læses i analysen "Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?"


Tags: arbejdsmarked, flygtninge, indvandrere, indvandring, integration, samfundsomkostninger, skolebørn, uddannelse
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: International statistik


20. januar 2017 af ABN

Følg med i USA's økonomiske udvikling og jobskabelse

I dag indsættes Donald Trump officielt som USA’s præsident. Næste gang er det ham, der skal skrive det indledende kapitel i den årlige publikation ”Economic Report of the President”. Rapporten beskriver landets økonomiske situation, udviklingen fra tidligere år og lægger linjerne for fremtiden. Det er The Chair of the Council of Economic Advisers, der står bag rapporten, og den er udgivet siden 1947.

Udover tal for de seneste års økonomiske udvikling, indeholder rapporten et appendiks med lange historiske tidsserier om bl.a. udviklingen i arbejdsstyrken siden 1929, de offentlige finanser fra 1952 og antallet af beskæftigede uden for landbruget siden 1972.

Netop forskellen mellem antallet af beskæftigede fra måned til måned kaldes USA's kongetal, fordi det har stor betydning for verdensøkonomien, hvordan jobskabelsen i en af verdens største økonomier udvikler sig. Kongetallet har stor bevågenhed fra verdens økonomer, når det hver måned offentliggøres af Bureau of Labor Statistics sammen med andre ”Major Economic Indicators”.


Tags: USA, arbejdsmarked, jobskabelse, nationaløkonomi
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: International statistik


7. marts 2016 af ukendt

Løngabet i EU-landene

Løngabet i EU er på 16,1 pct., ifølge Eurostats opgørelse for 2014. Det betyder, at hver gang en mand tjener en euro, så får en kvinde 84 cent. Landene med de største løngab er Estland, Østrig, Tjekkiet, Tyskland og Slovakiet, hvor forskellen i mændenes favør er over 20 pct. Løngabet i Danmark er beregnet til 15,8 pct. og er dermed meget nær EU's gennemsnit. 

Dagens Eurostats News Release, der er udgivet i anledning af den internationale kvindedag 8. marts, viser også at det stadig er kvinderne i EU, der går på deltid, når de får børn. Ser man på kvinder i aldersgruppen 25-49 år er 20 pct. på deltid, selvom de ikke har børn. Har kvinden 2 børn, stiger tallet til 39 pct. Tilsvarende tal for mænd  er hhv. 8,2 pct. (uden børn) og 4,8 pct. (med 2 børn).

Se flere detaljer i Statistics Explained, hvor artiklerne "Gender pay gap statistics" og "Gender statistics"  er indgang til kønsopdelte statistikker om arbejdsmarked, uddannelse og helbred.


Tags: arbejdsmarked, løn, ligestilling
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: International statistik


16. februar 2016 af ukendt

Vækst i Nordens regioner

Hvor forskellige er de nordiske regioner og hvor er det største potentiale for økonomisk vækst?

Det giver rapporten ”State of the Nordic Region 2016” fra Nordregio et bud på. Her er data og kort over økonomisk vækst, arbejdsmarked, demografi, uddannelse, energi mv.  
 
Nyt i årets rapport er Regional Potential Index, som sætter fokus på regionernes styrker og svagheder. Indekset identificerer de fremtidige vindere og tabere blandt de 74 regioner i de nordiske lande. Oslo, Region Hovedstaden i Danmark, Stockholm, Akershus (Oslo omegn) og Helsinki-Uusimaa er de fem nordiske regioner, der får top-placeringerne som de bedste regioner til at tiltrække både veluddannede mennesker og investeringer i forskning, og dermed også vurderes til at have det største potentiale for økonomisk vækst.
  

Nordregio står for Nordic Centre for Spatial Development, et forskningsinstitut nedsat af Nordisk Ministerråd.


Tags: arbejdsmarked, befolkning, regionalregnskab, rangorden
Emne: Tværgående
Geografi: International statistik


23. juni 2015 af MJK

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund er steget med 13 procent siden 2009 og har i 2014 taget det største spring i fem år.

Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik og tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Momentum er et nyhedsbrev fra KL – Kommunernes Landsforening.


Tags: arbejdsmarked, efterkommere, indvandrere
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: Dansk statistik


23. juni 2015 af MJK

Ikke-vestlige mænd gør op med det kønsopdelte arbejdsmarked

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er mere tilbøjelige til at søge arbejde i traditionelle kvindefag end etnisk danske mænd.

Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Momentum er et nyhedsbrev fra KL – Kommunernes Landsforening.


Tags: arbejdsmarked, efterkommere, indvandrere
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: Dansk statistik


11. maj 2015 af ukendt

Hvis EU havde 100 indbyggere ...

... i stedet for 507 millioner? 

5 er arbejdsløse, 43 er i beskæftigelse, gennemsnitsalderen er 42.2. år, 9 kan tale 3 eller flere fremmedsprog, mens 34 kun kan tale deres nationale sprog, kun 1 person ville bo i Danmark.

Se mere på Eurostats temaside der - i anledning af Europadagen - viser infografik om 100 europæere.


Tags: arbejdsmarked, befolkning, levevilkår
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: International statistik


Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek