Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


Vis alle blogindlæg


20. december 2023 af Anni Renner Mortensen

Brev- og pakkeforsendelser

Hører du til de få, der skriver julekort? Sådan et, der skal puttes i en postkasse med et frimærke, og måske årets julemærke i øverste højre hjørne? Mere sandsynligt er det, at du sender din julehilsen som e-mail eller sms. Til gengæld er mængden af pakkepost større end nogensinde.

Breve

Hvis man er interesseret i, hvor mange mio. breve vi sender og modtager, kan man orientere sig i Trafikstyrelsens årlige redegørelse for det danske postmarked. Her kan man bl.a. finde, at i perioden 2013-2021 er brevmængden faldet fra 608 mio. til 181 mio. breve – et fald på 70 pct. Trafikstyrelsen har myndighedstilsynet med det danske postvæsen.

Pakker

Det er i samme redegørelse, Trafikstyrelsen vurderer, at der i 2021 blev sendt ca. 174 mio. pakker, men tallet er muligvis større, da kurérmarkedet er stort, og firmaer med under 50 ansatte er fritaget for at indberette mængden. De tre største virksomheder for enkeltforsendelser er Post Danmark, DAO365 og GLS Danmark. 

Digitale breve

I 2014 digitaliserede det offentlige sin kommunikation med borgerne. I tredje kvartal 2023 modtog borgere godt 49 mio. digitale breve fra det offentlige. På Digitaliseringsstyrelsens side med Tal og statistik kan man dykke ned i vores brug af digitale services. 

Det var også i 2014, det daværende Transportministerie fik foretaget en Analyse af danskernes brug af posttjenester. Her har man på tværs af køn, alder og bopæl undersøgt vores daværende brug af postudbringning, der allerede dengang var for nedadgående. 

”I gamle dage”

Før den generelle digitalisering afløste breve med e-mails samt liberaliseringen af postvæsenet var det nemmere at følge med i danskernes brev- og pakkeforsendelser. Siden 1896 har man kunne finde tallene i Statistisk Årbog. Statistikken blev sidste gang udgivet i årbogen fra 2006 med tal, som dækker 2004. 

Informationsservice og Bibliotek ønsker alle abonnenter god jul og godt nytår.


Tags: post, digital post, postforsendelse, breve, pakker, e-mail,
Emne: Erhvervsliv
Geografi: Dansk statistik


24. november 2023 af Anni Renner Mortensen

Black Friday

I dag er det Black Friday, en amerikansk tradition, hvor langt de fleste butikker frister med ekstra gode tilbud den sidste fredag i november.

Endnu ved vi selvsagt ikke, hvordan det går for detailsalget i dag, men erhvervs- og arbejdsgiverorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri udgiver både prognoser og efterfølgende opsamlende rapporter om årets faktiske salg fordelt på branche, alder m.m.

De to organisationer er enige om, at det især er de yngste forbrugere mellem 18-29 år, der vil købe mest på dagen, samt det er tøjbranchen, de vil lægge flest penge hos.

Sidste år var præget af høje forbrugerpriser og høje energipriser, som gjorde forbrugerne økonomisk påpasselige. Resultatet blev da også, at selv om flere end forventet benyttede sig af dagens tilbud, brugte de færre penge skriver DI Handel. Et resultat også Dansk Erhverv noterer sig, nemlig, at det samlede forbrug var 4,7 pct. lavere end 2021. 

Årets julegaveindkøb starter for mange på Black Friday, som Danmarks Statistik har beskrevet i artiklen ”Julehandlen flytter fra december til november –  og over på nettet” fra 2021. 

Nåede du ikke at benytte dig af dagens tilbud, er der en ny chance mandag, hvor det er Cyper Monday – oprindelig onlinebutikkernes svar på Black Friday.

 

Tags: black friday, forbrug,
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik


29. august 2023 af Anni Renner Mortensen

Naturbrande i Danmark

Vi er nok mange, der med bekymring har fulgt de seneste års skov- og naturbrande, som hærger rundt omkring i verden. Men også her i landet har vi naturbrande, og hos Beredskabsstyrelsen kan man hver uge få en status over antallet.

Det sker på siden Brandfare.dk, der fra april til og med september, hver onsdag opdateres med seneste uges naturbrande. En naturbrand forstås som en brand i naturen, hvilket udelukker brande i bygninger, redskaber og lignende. Brand i privathaver defineres også som naturbrand. Statistikken er fordelt på regioner og fire kategorier: Markbrand, Hede-skråning-grøft, Skov-plantage og Mindre brand. 

Et større overblik finder man i publikationen ”Naturbrande i Danmark 2016-2022”. Her kan man bl.a. læse, at der i perioden registreredes i alt 6.580 brande, samt at der over de seneste seks år ses en stigende tendens i antallet af naturbrande, hvor markbrande står for den største andel, nemlig 42 pct. Markbrande har typisk også det største gennemsnitlige afbrændte areal.

Som nogle vil huske var sommeren i 2018 både tør og varm. I juli måned registrerede man seks gange så mange naturbrande sammenlignet med gennemsnittet for de fem foregående år. Det tal og mange andre finder man i en analyse om naturbrande i 2018. 

Det var også på baggrund af sommeren 2018, at DMI udviklede et brandfareindeks til Beredskabsstyrelsen, som findes på Brandfare.dk.

Brandfareindekset er en prognose, der bygger på meteorologi og jordbundsforhold. Indekset er delt i to, hvor ”hovedindekset” viser den forventede risiko for i dag og i morgen. Det andet ”underindekset” har en lidt længere prognoseperiode og mulighed for at slå en af de bagvedliggende faktorer til fx ”tørhed i øverst jordlag” eller ”vind”.

Indekset kan sammenlignes med det Europæiske brandfareindeks EFFIS – European Forest Fire Information System.


Tags: brande, natur, naturbrande,
Emne: Miljø og energi
Geografi: Dansk statistik


17. maj 2023 af Anni Renner Mortensen

Vi taler i mobiltelefon tre timer hver måned

Gennemsnitstallet kan ses i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs netop udgivne resultater. De har siden juni 2022 været ansvarlig for indsamling af danske teleudbyderes tal på teleområdet

Vi bruger den næsten alle sammen – mobilen – og til mange forskellige ting, men vi bruger den mindre og mindre til at tale i. Ca. 8,3 mia. minutter blev der talt i mobiltelefon i 2. halvår 2022, hvilket svarer til 186 min. om måneden pr. abonnement, et fald på ni min. fra samme halvår 2021.

I 1. halvår 2010 toppede vi med 6.621 mio. sendte sms’er, men er nu i 2. halvår 2022 nede på ”kun” 1.991 mio. sendte sms-beskeder. Til gengæld sender vi flere mms’er, som er mobile beskeder, der også kan indeholde videoer og billeder, nemlig 148,3 mio. i 2. halvår 2022 mod 40,3 mio. 1. halvår 2010. Et fald og en stigning på henholdsvis 70 pct. og 268 pct.

Styrelsens tal offentliggøres hvert halve år og indeholder bl.a. trafik og data om bredbånd, telestatistik, herunder antal abonnementer på både mobil- og fastnettelefoner, sendte sms- og mms-beskeder, liste med udbydere m.m.

I dag er det i øvrigt FN’s “World Telecommunication and Information Society Day” 

17. maj er dagen, hvor FN sætter fokus på at øge bevidstheden om de muligheder kommunikationsteknologierne rummer for et samfund og dets økonomi.

ITU – International Telecommunication Union udgiver hvert år Measuring digital development: Facts and Figures om udbredelsen af internet og mobiltelefoni på verdensplan.


Tags: telefoni, mobiltelefoner, mærkedag,
Emne: Erhvervsliv
Geografi: Dansk statistik, International statistik


20. december 2021 af Joachim Haugbølle

Udviklingen i udsatte boligområder over tid

Vi samler her skiftende ministeriers udgivelser om parallelsamfundslisten gennem årene samt relevante, relaterede udgivelser.

Parallelsamfundslisten udgives årligt, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier og styrelser. Listen er tidligere kendt som Ghettolisten og indeholder almene boligområder, der har mere end 1.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne har ændret sig over årene.

Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.

I sin nuværende form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte blev indført i 2021.

Udover at flere lister er kommet til, har de også skiftet navn gennem tiden. Ghettolisten er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.

Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten samt faste relaterede udgivelser)

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2023

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2022

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010

Relaterede publikationer

Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Social- og Boligstyrelsen.

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019

Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018

Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.

 

[Tekst og link er opdateret december 2023]

 


Tags: boligområder, ghettoer,
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


24. februar 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor stort er klimaaftrykket af din indkøbskurv?

Det kan du nu blive klogere på ved hjælp af en ny database, der viser udledningen af CO2 for 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. For eksempel er der meget stor forskel på, om du vælger oksekød, der i gennemsnit udleder 50,2 kg CO2e pr. kg, eller du vælger kylling, der ligger nede på ca. 2 kg CO2e pr. kg. 

"Den store klimadatabase" udgives af den grønne tænketank CONCITO i samarbejde med konsulentfirmaet ”2.-0 LCA consultants” og er støttet af Salling Fondene. Beregningen af klimabelastningen fra fødevarer er baseret på såkaldte livscyklusanalyser, som kan udføres på mange forskellige måder, og det kan derfor være svært at sammenligne tal fra forskellige analyser. ”Den store klimadatabase” skiller sig ud ved at være en offentlig tilgængelig database med ensartede beregninger for hele 500 fødevarer. Udover den samlede udledning udtrykt i kilo CO2-ækvivalenter kan man se udledningen for hver vare opdelt i blandt andet landbrug, forarbejdning, transport og detailhandel.

De videnskabelige metoder, beregningerne er baserede på, bliver præsenteret i ”Den store klimadatabase - Baggrundsrapport”. Rapporten redegør for valg og fravalg i metoden ved hjælp af eksempler. I rapporten finder man også en sammenfatning af resultater på fødevarekategorier og en vejledning til, hvordan man bruger databasen og fortolker tallene. I deres Q&A giver de direkte svar på de mest oplagte spørgsmål. 

Man kan gå endnu mere i dybden med kilder og metode i ”Methodology report” fra ”2.-0 LCA consultants” og med baggrundsdata i Excel-format.


Tags: aftensmad, bæredygtighed, emissioner, forbrug, klima, madkultur, miljø, måltidsvaner, produktion,
Emne: Miljø og energi
Geografi: Dansk statistik


31. august 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling

Interesserer man sig for virksomhedernes vækstmuligheder og internationale konkurrencedygtighed, så er det værd at følge de årlige statistikker om investeringer i forskning og udvikling (FoU).

Erhvervslivets investeringer er emnet for Uddannelses- og Forskningsministeriets publikation ”Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark”. På baggrund af Danmarks Statistiks data ser analysen nærmere på centrale udviklingstendenser i danske virksomheders udgifter til egen forskning og udvikling fra 2008 til 2016. De seneste år er investeringerne øget til 42,9 mia. kr. i 2016. Det svarer til 2,1 pct. af BNP.

Danmarks Statistik udgiver årligt publikationen ”Innovation og forskning”, som har et bredere sigte. Årets udgave indeholder et særligt temakapitel om innovation i den offentlige sektor – et område der først er dækket statistisk de senere år. Bogen giver udover en overordnet indsigt i udviklingen af den offentlige sektors og erhvervslivets investeringer i FoU også viden om bl.a. ph.d.-uddannedes beskæftigelse og udviklingen i antallet af danske patenter.

Begge publikationer indeholder afsnit med internationale sammenligninger. European Innovation Scoreboard 2018 placerer Danmark på en anden plads i det overordnede Innovation Index og dermed i gruppen af fem EU-lande, man betegner som førende inden for innovation. Ser man kun på erhvervslivets investeringer, er Danmark det fjerde bedst placerede land i EU, kun overgået af Sverige, Østrig og Tyskland.


Tags: forskning, investeringer, innovation, jobskabelse, konkurrenceevne, patenter, rangorden,
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik, International statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek
Telefon: 39 17 30 30