Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


ghettoer

Vis alle blogindlæg


20. december 2021 af Joachim Haugbølle

Udviklingen i udsatte boligområder over tid

Antallet af boligområder på Parallelsamfundslisten er siden sidste år faldet fra 15 til 12. Men hvordan har udviklingen været de foregående år? Vi samler her ministeriernes udgivelser i publikationsserien gennem årene samt relevante, relaterede udgivelser.

Parallelsamfundslisten udgives årligt af Indenrigs- og Boligministeriet, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier. Listen er tidligere kendt som Ghettolisten og indeholder almene boligområder, der har mere end 10.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne har ændret sig over årene.

Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.

I sin nye form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte er ny.

I forbindelse med den seneste udgivelse har et par af udgivelserne også skiftet navn. Foruden Parallelsamfundslisten, er de tidligere hårde ghettoområder nu omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.

Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten samt faste relaterede udgivelser)

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010

Relaterede publikationer

Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Bolig- og planstyrelsen.

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019

Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018

Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.

 

[Link er opdateret december 2022]


Tags: boligområder, ghettoer,
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


8. februar 2018 af Informations­service og Bibliotek

Børnene i ghettoområder

Vollsmose, Gellerup/Toveshøj og Tingbjerg/Utterslevhuse er de tre største boligområder på ghettolisten med tilsammen ca. 22.000 beboere. En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ser nærmere på børn og unge, som i løbet af de seneste 25 år er vokset op i disse områder.

Analysen "Opvækst i ghettoområder" belyser forældrenes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet samt børnenes karakterer i grundskolen og deres vej til uddannelse og job.

Hovedkonklusionerne kan ses i pressemeddelelsen fra ministeriet. En af dem er at blandt børn, der er vokset op i et ghettoområde, har kun 62 pct. en ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det gælder for 84 pct. blandt unge, der er vokset op uden for de tre ghettoområder.

Andre tip til at finde information om emnet kan ses i blog-indlægget "Ghettoer i Danmark".


Tags: børn, unge, ghettoer, boligområder, udsatte, uddannelse
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


16. juni 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

TIP: Ghettoer i Danmark

Danmarks Statistik udgiver ikke statistik om ghettoområder eller udsatte boligområder.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der offentliggør ”Ghettolisten”. Listen er blevet offentliggjort siden 2010 af skiftende ministerier. Fra 2010 til 2013 blev boligområder udpeget til listen ud fra 3 kriterier om bl.a. ledighed og kriminalitet. I 2014 blev kriterierne udvidet til 5 med 2 nye kriterier om uddannelsesniveau og indkomst. Ghettolisten omfatter i dag almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 3 af de 5 kriterier. Kriterierne og de ældre lister kan ses hos Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen [link fjernet, se i stedet nedenstående note].

KL ser nærmere på de særligt udsatte boligområder fra listen pr. 1. februar 2014 i notatet "Almene boliger - beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse". I notatet analyseres de 18-64-åriges beskæftigelses- og forsørgelsesmæssige situation samt forbrug af sundhedsydelser fordelt på særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Generel statistik, primært folketal og boligstatistik, fordelt på bydele kan ofte findes hos de enkelte kommuner, bl.a. hos de fire største: København, Aarhus, Aalborg og Odense

[Opdatering december 2021: Se det nye blogindlæg "Udviklingen i udsatte boligområder over tid".]


Tags: byer, ghettoer, kommuner
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek
Telefon: 39 17 30 30