Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – både her hos os selv i Danmarks Statistik og hos andre internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Falder vi over en spændende statistik fra andre, deler vi den med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


byer

Vis alle blogindlæg


4. oktober 2018 af ukendt

EU's regioner og byer

Når man sammenligner lande i Europa, kan det være fornuftigt at sammenligne EU's regioner frem for at sammenligne små lande med omkring ½ mio. indbyggere med lande, der har over 80 mio. indbyggere. Desuden kommer forskelle og ligheder mellem de enkelte medlemsstaters regioner også frem i lyset. Administrativt anvendes de regionale data ved tildeling af støtte fra EU til de enkelte regioner.

276 regioner i de 28 EU-lande beskrives i Eurostats årbog om regionerne og de tilhørende interaktive kort. Her er kapitler om regional politik samt statistikker over befolkning, sundhed, uddannelse, arbejdsmarked, økonomi, forskning og innovation, turisme, landbrug osv.

Få overblikket i "News release", læs publikationen "Eurostat regional yearbook 2018" eller de enkelte kapitler i "Statistics explained".

Vil du se kort og grafer, er der rig mulighed for det i de interaktive værktøjer "Statistical Atlas" og "Regions and Cities Illustrated".

Lær mere i denne video, der viser forskelle og muligheder i de to online værktøjer:


Tags: regioner, byer, levevilkår
Emne: Tværgående
Geografi: International statistik


8. juni 2017 af ABN

På weekend med kæresten? Hvor skal turen gå hen?

Man kan lade sig inspirere til rejsens destination i Deutsche Banks ”Weekend Getaway Index”, som sammenligner priser på hotel, middag på den lokale restaurant, drikkevarer, billeje og en shoppingtur på tværs af 47 byer i verden. København er den anden dyreste by i indekset, så måske det er værd at investere i en flybillet til Istanbul, som er indeksets billigste by. Man skal rejse betydeligt længere for at nå de øvrige billige byer - New Delhi, Manila og Johannesburg.

Det er sjette gang Deutsche Bank udgiver sin undersøgelse af globale priser ”Mapping the World’s Prices”. Udover priserne som indgår i ”Weekend Getaway Index” sammenlignes også priser for bl.a. biografbilleter, en pakke Marlboro cigaretter, en billet til offentlig transport, en ny bil og en liter benzin. Rapporten indeholder også indeks over månedlige lønninger og disponibel indkomst, og man ser at priser og indkomst følges ad. Zürich er byen med de højeste indkomster, men er også en af byerne med de højeste priser for varer og tjenester.

Som noget nyt finder man i årets rapport et ”Quality of Life Index”, der er baseret på data om købekraft, kriminalitet, sundhed, boligomkostninger, pendling og miljøforhold. Her ligger København på en 6. plads efter Wellington i New Zealand, Edinburgh, Wien, Melbourne og Zürich.

Deutsche Banks beregninger er baseret på såkaldt crowdsource data. De fleste data om priser på varer og tjenester stammer fra www.expatistan.com, mens ”Quality of Life Index” og data om lønninger kommer fra www.numbeo.com. For begge gælder, at priserne indsamles ved at alle har mulighed for at bidrage med priser for netop deres by. Deutsche Bank påpeger, at det kan give problemer med kvalitet og konsistens over tid. Til gengæld er statistikken baseret på en stor mængde af aktuelle data.


Tags: byer, forbrug, indkomster, købekraft, levevilkår, livskvalitet, løn, priser, rangorden
Emne: Priser og forbrug
Geografi: International statistik


15. februar 2017 af MJK

De større danske provinsbyer er vokset mest

Urbaniseringen i Danmark drejer sig ikke kun om tilflytning til hovedstadsområdet. Også de store provinsbyer er vokset, og de er i gennemsnit vokset mere end hovedstadsområdet.

Set over de seneste 90 år er den samlede befolkning i de 29 største provinsbyer forøget med 148 pct., mens hovedstadsområdet "kun" er vokset med 91 pct. Ølstykke-Stenløse er vokset mest (2124 pct.) efterfulgt af Køge (490 pct.) og Herning (403 pct.).

Det fremgår af analysen Urbaniseringen i Danmark siden 1926 fra Momentum. Heri belyses udviklingen i befolkningstallet for hovedstadsområdet, de 29 største provinsbyer samt for resten af landet.

Det er data fra Danmarks Statistik, der er baggrund for analysen. Nyere data kan hentes i Statistikbanken, mens data fra før 1976 kan findes i publikationer fra folketællingerne.

Momentum er et nyhedsbrev udgivet af KL.


Tags: befolkning, befolkningstal, folketal, folketællinger, byer, byudvikling, urbanisering
Emne: Befolkning og valg
Geografi: Dansk statistik


22. september 2016 af ukendt

Livet i EU's hovedstæder

I Vilnius er 98 pct. af indbyggerne glade for at bo i landets hovedstad. I Stockholm og København er det 97 pct., der erklærer sig tilfredse med livet i byen, mens Athen har den laveste andel af tilfredse borgere, nemlig 71 pct. 

Mange flere detaljer kan ses i Eurostats publikation "Urban Europe - Statistics on cities, towns and suburbs", der maler et billede af byer og byudvikling i EU-landene med statistikker om boligforhold, arbejdslivet, indvandring osv. 

Hele bogen kan downloades, eller de enkelte kapitler kan læses via portalen Statistics Explained. Vil du hellere lege med et visuelt værktøj, så kan du med My capital in a bubble sammenligne og med et blik få øje på forskelle imellem hovedstæderne.

Portalen Statistics Explained


Tags: livskvalitet, levevilkår, tilfredshed, byer
Emne: Levevilkår
Geografi: International statistik


16. juni 2016 af ABN

TIP: Ghettoer i Danmark

Danmarks Statistik udgiver ikke statistik om ghettoområder eller udsatte boligområder.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der offentliggør ”Ghettolisten”. Listen er blevet offentliggjort siden 2010 af skiftende ministerier. Fra 2010 til 2013 blev boligområder udpeget til listen ud fra 3 kriterier om bl.a. ledighed og kriminalitet. I 2014 blev kriterierne udvidet til 5 med 2 nye kriterier om uddannelsesniveau og indkomst. Ghettolisten omfatter i dag almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 3 af de 5 kriterier. Kriterierne og de ældre lister kan ses hos Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.

KL ser nærmere på de særligt udsatte boligområder fra listen pr. 1. februar 2014 i notatet "Almene boliger - beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse". I notatet analyseres de 18-64-åriges beskæftigelses- og forsørgelsesmæssige situation samt forbrug af sundhedsydelser fordelt på særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Generel statistik, primært folketal og boligstatistik, fordelt på bydele kan ofte findes hos de enkelte kommuner, bl.a. hos de fire største: København, Aarhus, Aalborg og Odense


Tags: byer, ghettoer, kommuner
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek