Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indhold

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Henning Christiansen
39 17 33 05

hch@dst.dk

Hent som PDF

Befolkningen

Befolkningsstatistikken er normalt en kvartalsvis opgørelse af befolkningen med bopæl i Danmark, men i forbindelse med Corona-krisen bliver antal døde opgjort på ugesbasis fordelt på dødsdato, aldersgruppe og landsdel. Statistikken belyser normalt befolkningen ved referencetidspunktet og befolkningens bevægelser, såsom fødsler, dødsfald og flytninger mv. i perioden. Statistikken opdeles på bl.a. køn, alder, civilstand og bopælskommune. Statistikken er baseret på CPR-registeret, som Danmarks Statistik dagligt modtager data fra. Statistikken formidles i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken viser befolkningen og dens udvikling i Danmark efter bl.a. køn, alder, civilstand og bopælskommune.

I befolkningsstatistikken indgår personer med fast bopæl i Danmark.

I statistikbanken findes folketal fordelt på alle landets kommuner, landsdele og regioner. Disse tal er igen fordelt på køn, alder, civilstand, statsborgerskab, fødeland, herkomst og oprindelsesland.

I to særlige tabeller findes folketal for personer født i hhv. Grønland og Færøerne. Disse tal er fordelt på køn, alder og forældrenes fødested.

Der findes også tabeller, der viser befolkningens udvikling i løbet af et år eller kvartal. For alle landets kommuner vises antal levendefødte, døde, til- og fraflytninger samt ind- og udvandringer vises.

I tal for indvandringer og udvandringer kan samme person findes flere gange. Fx kan en person indvandrere i februar, udvandre i juni og indvandrere igen i november. I et sådant tilfælde vil vedkommendes vandringer tælles med som 2 indvandringer og 1 udvandring. For skift i civilstand gælder at en person indgår det antal gange vedkommende skifter civilstand i referenceperioden.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken er opgjort efter landets 98 kommuner, 11 landsdele og 5 regioner: Kommuner, Regioner, Landsdele.

Desuden har Eurostat udarbejdet en gruppering for grad af urbanisering kaldet Degree of Urbanisation, forkortet DEGURBA

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Aldersbetingede fertilitetskvotienter: Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse.

Bopæl i Danmark: Bopæl defineres som det sted, hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende pga. ferie, forretningsrejse, sygdom el. lign. samt det sted hvor man har sine ejendele. Dette er det samme begreb, som anvendes i folkeregistrene.

Bruttoreproduktionstal: Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder ville sætte til verden i løbet af de fertile aldre 15-49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50 år, 2) de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Ved beregning af bruttoreproduktionstal tages det ikke højde for dødelighed blandt kvinder.

Børn: Børn afgrænses forskelligt i statistikken. I http://www.statistikbanken.dk/10012 er børn i tabellerne FAM133N og FAM111N defineret som følger:

Enten

Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de:

  • Bor på samme adresse som mindst én af forældrene
  • Er under 25 år
  • Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab
  • Ikke selv har barn/børn, som er registreret i CPR

Eller

Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:

  • Ikke bo sammen med nogen af forældrene
  • Være under 18 år
  • Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab
  • Ikke selv have børn, som er registreret i CPR
  • Ikke være part i et samboende par

I statistikbanken er børn i tabellerne BRN9-BRN16 udelukkende afgrænset ud fra deres alder, i de fleste tilfælde som 0-17-årige personer.

Børn af efterkommere: Børn af efterkommere har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer, og ingen af forældrene har dansk oprindelse. I Danmarks Statistiks klassifikation af herkomst findes tre grupper: personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere. Børn af efterkommere indgår som en del af kategorierne personer med dansk oprindelse og efterkommere. Børn af efterkommere er derfor en særskilt kategori, der ikke må summeres med de tre overordnede herkomstgrupper.

Børnefamilie: Børnefamilier afgrænses forskelligt i statistikken. I http://www.statistikbanken.dk/10012 er børnefamilier i tabellerne FAM44N og FAM44B defineret som familier, der har hjemmeboende børn under 25 år.

I http://www.statistikbanken.dk/10012 er børnefamilier i tabellerne BRN9-BRN16 udelukkende afgrænset ud fra børnenes alder, dvs. 0-17-årige personer.

I BRN12 tælles kun børnefamilier, hvor barnet er hjemmeboende i enten bopæls- eller samværsfamilien.

Barnets bopælsfamilie er der, hvor barnet har adresse. Hvis barnets forældre bor på to adresser, er barnets samværsfamilie, der hvor barnet ikke har adresse.

Civilstand: Angivelse af en persons ægteskabelige stilling (fx ugift, gift, enkestand, fraskilt). Civilstanden betegner den juridiske civilstand.

Dødfødt: Et barn, der kommer til verden uden tydelige tegn på liv (dvs. ånder, skriger eller græder) efter svangerskabets 22. uge.

Dødshyppighed: Dødshyppigheden angiver sandsynligheden for at dø mellem to alderstrin. Dødshyppigheden beregnes for både mænd og kvinder og for alle enkelte alderstrin.

Efterkommere: Personer, der er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Familie: Personer i en familie bor på samme adresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Hvis der er mere end en voksen på adressen vil man se på, om der kan være tale om parfamilier. Voksne på adressen kan danne par ved enten at være gift, registrerede partnere eller have fælles børn. Hvis der kun er to voksne på adressen, der ikke danner par på en af fornævnte måder, og der er tale om en mand og en kvinde og der er mindre end 15 års aldersforskel dannes en samboende familie. Hvis der ikke er voksne på adressen eller børnene ikke bor med mindst en af deres forældre er der tale om ikke-hjemmeboende børn, som så danner deres egen familie.

Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de: - Bor på samme adresse som mindst én af forældrene - Er under 25 år - Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab - Ikke selv har barn/børn

Husstand: Husstande afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der i CPR er tilmeldt samme adresse. En husstand kan omfatte flere familier. Husstandstypen afspejler familietypen, bortset fra hvis der er mere end én familie på adressen.

Husstandstype: - En enlig mand - En enlig kvinde - Et ægtepar - Et par i øvrigt - Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, har ingen børn, har aldrig været gift, og indgår ikke i et par - Husstand bestående af flere familier

Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer:

  • Ægtepar
  • Registreret partnerskab
  • Samlevende par. De to personer er ikke gift eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn
  • Samboende par. To personer af hver sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn, og de er ikke i nær familie med hinanden (søskende eller forælder-barn). Det er desuden en forudsætning, at der i husstanden kun findes to voksne personer.

Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:

  • Ikke bo sammen med nogen af forældrene
  • Være under 18 år
  • Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab
  • Ikke selv have børn
  • Ikke være part i et samboende par

Ikke-vestlige lande: Ikke-vestlige lande omfatter de europæiske lande Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Jugoslavien, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rusland, Serbien, Sovjetunionen, Tyrkiet og Ukraine. Alle lande i Afrika, Syd- og Mellemamerika og Asien. Alle lande i Oceanien (på nær Australien og New Zealand) samt statsløse.

Indvandrere: Personer, der er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Indvandring: Personer, uanset oprindelse, der flytter til Danmark fra en forudgående bopæl i udlandet. Asylansøgere, der får opholdstilladelse, tælles som indvandrede, når de får opholdstilladelse og bliver registreret i folkeregisteret.

Personer der flytter til Danmark fra et land inden for Norden, eller er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, har ret til at opholde sig i Danmark i op til seks måneder uden at blive bopælsregisteret i CPR. De har pligt til at tilmelde sig, hvis de finder ud af, at opholdet kommer til at vare mere end seks måneder. Personen skal have lovligt ophold i Danmark. Det betyder, at alle, der ikke er nordiske statsborgere, skal have en opholdstilladelse for at blive bopælsregistreret i Danmark. Alle andre har pligt til at lade sig bopælsregistrere ved ophold på over tre måneder. Kun personer registreret i folkeregisteret er inkluderet i tallet for indvandring.

Levendefødt: Et barn, der kommer til verden med tydelige tegn på liv (dvs. ånder, skriger eller græder) uanset svangerskabets længde.

Middellevetid: Angiver det gennemsnitlige antal år, som personer på en given fødselsdag har tilbage at leve, hvis deres dødelighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. Der findes altså en middellevetid svarende til enhver alder.

Nettoreproduktionstal: Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de fertile aldre 15-49 år, hvis 1) de 1.000 kvinder fra 0-års alderen antalsmæssigt reduceres svarende til årets dødsrisiko, og 2) kvinderne i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Ved beregning af nettoreproduktionstal tages det således højde for dødelighed blandt kvinder.

Oprindelsesland: Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.

Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.

Når begge forældre kendes, defineres oprindelseslandet ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.

Personer med dansk oprindelse: Personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark.

Samlet fertilitet: Det antal levendefødte, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af sin alder 15-49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50 år, og 2) de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter.

Samværsbørn: Børn der har adresse hos den anden forælder.

Statsborgerskab: Det land som personen har statsborgerskab i, dvs. en persons status som berettiget og forpligtet i forhold til en stat. Ved dobbelt statsborgerskab (dansk og udenlandsk) gælder det danske som statsborgerskab i befolkningsstatistikken.

Særbørn: Børn der har adresse hos kun den ene forælder og dennes partner.

Udvandring: Personer, uanset oprindelse, som er flyttet til udlandet. I Danmark skal personer, som har til hensigt at flytte til udlandet i mindst 6 måneder, melde det til folkeregisteret, så de bliver afregistrerede. Kun afregistrerede personer indgår i tallet for udvandring. Særligt for personer der udvandrer til Sverige og Finland inkl. gælder at opholdet skal være mere end 12 måneder.

Vestlige lande: Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.

Enheder

Personer, med et CPR-nummer.

Husstande, Familier, Voksne og Børn

For flytninger gælder at en person indgår det antal gange vedkommende flytter i referenceperioden.

For skift i civilstand gælder at en person indgår det antal gange vedkommende skifter civilstand i referenceperioden.

Population

Populationen er befolkningen bosiddende i Danmark pr. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober og dennes bevægelse i referenceperioden.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Befolkningsstatistikken dækker tidsperioden fra 2007 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Personer.

Referencetid

  1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober for befolkningens sammensætning og for hele kvartalet for befolkningens bevægelse.

Hyppighed

Kvartalsvisfor den generelle befolkningsstatistik og ugentlig for døde.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.

Der ligger en forordning om befolkningsstatistik (1260/2013), en om folke- og boligtællinger (763/2008) og en om migration (862/2007).

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på et administrativt register. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.