Befolkningstal
Hvor mange indbyggere er der i Danmark? Bliver vi flere eller færre? Statistikken om befolkningstal omfatter de personer, der har folkeregisteradresse i Danmark. Befolkningstallet kan fordeles efter bl.a. kommuner, køn og alder.
Hvad betyder...?
Et mål for ændringen i antallet af personer i et lands population, dvs. summen af antal levendefødte børn fratrukket antal afdøde personer, samt antal indvandrede fratrukket antal udvandrede personer.
Seneste nyhed om Befolkningstal
Udvalgt statistik om Befolkningstal
Udviklingen i antal indbyggere siden 2008
Kilden til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Dagligt modtager Danmarks Statistik en dataleverance fra CPR med forrige dags indrapporterede fødsler, dødsfald, flytninger, vandringer mv. til folkeregistrene (CPR) i kommunerne.
Udviklingen i antal indbyggere siden 1901
Kilden til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Dagligt modtager Danmarks Statistik en dataleverance fra CPR med forrige dags indrapporterede fødsler, dødsfald, flytninger, vandringer mv. til folkeregistrene (CPR) i kommunerne.
Udviklingen i befolkningstilvæksten
Kilden til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Dagligt modtager Danmarks Statistik en dataleverance fra CPR med forrige dags indrapporterede fødsler, dødsfald, flytninger, vandringer mv. til folkeregistrene (CPR) i kommunerne.
Befolkningstallet fordelt efter kommuner
Kilden til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Dagligt modtager Danmarks Statistik en dataleverance fra CPR med forrige dags indrapporterede fødsler, dødsfald, flytninger, vandringer mv. til folkeregistrene (CPR) i kommunerne.
Befolkningstallet fordelt efter alder
Kilden til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Dagligt modtager Danmarks Statistik en dataleverance fra CPR med forrige dags indrapporterede fødsler, dødsfald, flytninger, vandringer mv. til folkeregistrene (CPR) i kommunerne.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med befolkningsstatistikken er at belyse befolkningens størrelse, sammensætning og udvikling. Statistikken danner grundlag for en række demografiske og samfundsbeskrivende analyser. Hertil kommer, at statistikken anvendes som grundlag for administrative planlægningsopgaver på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er i sin helt grundlæggende form udarbejdet siden 1769, der er undervejs sket en række ændringer i takt med samfundsudviklingen og heraf følgende lovgivning. De nuværende tabelserier i statistikbanken rummer data fra 2007 og frem.
Statistikken belyser folketal og befolkningstæthed efter område. Byopgørelsen findes tilbage i gamle folketællinger, som blev lavet hvert 5. eller 10. år. Fra 1976 til 1996 blev statistikken opgjort ca. hvert andet år. Fra 1996 er statistikken lavet årligt, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2010 og frem.
Kirkestatistikken giver en oversigt over befolkningens relation til folkekirken. Endvidere opgøres antallet af de forskellige kirkelige handlinger, bl.a. dåb, konfirmationer og begravelser.
Udarbejdelsen af kirkestatistik indledtes i 1974. Der er ikke udarbejdet kirkestatistik for årene 2003-2006. For årene 1984-2002 blev der også udarbejdet statistik for de anerkendte trossamfund, deres medlemmer og handlinger svarende til folkekirkens kirkelige handlinger.
Statistikken om Befolkningstal er bl.a. baseret på bopælsregistreringen i Det Centrale Personregister (CPR). Disse rapporter undersøger kvaliteten af registreringen:
Brug for flere tal om Befolkningstal?
Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om befolkningstallet fordelt efter civilstand, geografi og fødselsdatoer.