Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Dagpenge ved sygdom og fødsel

Beskrivelse

Statistikområdet dækker de dagpenge, der udbetales af kommunerne i forbindelse med sygdom eller fødsel mv. Statistikken giver detaljerede oplysninger om hvilke lovbestemmelser, dagpengene udbetales efter, om den periode, dagpengene dækker, om dagpengene udbetales som refusion til en arbejdsgiver eller direkte til den sikrede, samt en række supplerende oplysninger.

Årligt modtages et register fra KMD over de registreringer i dagpengesystemet, der har ført til betalinger i det pågældende tællingsår.

En dagpengesag er karakteriseret ved følgende, der samtidig i forening udgør den endelige ident på en bestemt dagpengesag:
- CPR-nr
- Kommune
- Sagsart (der angiver efter hvilken paragraf i lovene om sygedagpenge og barselsdagpenge, at udbetalingen sker)
- Foerfrav (Første fraværsdag)
- Arbgivnr (arbejdsgivernummeret. Den samme person kan have flere sager kørende parallelt med forskellige arbejdsgivere)
- Ophoersaa (ophørsårsag, angiver hvorledes sagen sluttede)

Ud over disse oplysninger indeholder registret en række yderligere. Især er følgende meget relevante:
- Foerber og Sidber (første og sidste dag, hvor der er udbetalt dagpenge),
- Arbghp og Sikrhp (udbetalt beløb i refusion til arbejdsgiver eller direkte til sikrede),
- Barncpr (cpr-nummeret på barnet i fødselssager, hvilket giver mulighed for at summe alle orlovsdage for hvert barn),
- Startsag (der angiver hvorledes et sagsforløb er startet, idet en del sager automatisk skifter sagsart undervejs - fx fra reglerne om dagpenge til arbejdsløse, der efter arbejdsgiverperioden skifter til de almindelige regler for lønmodtagere).

Et specielt problem i datagrundlaget er, at der ofte forekommer større tidsmæssige forskydninger mellem den periode, som dagpengene vedrører, og så udbetalingstidspunktet. Dette sker især for sager med refusion til arbejdsgiveren. Dette forhold indebærer, at der i et bestemt kalenderår forekommer udbetalinger, selv om de syge- eller barselsdage, de vedrører, ligger i kalenderåret forud. Det forekommer endvidere, at der sker efterreguleringer den ene eller den anden vej af udbetalinger, der måske ligger flere år forud.

Lovreglerne om syge- og barselsdagpenge ændres ofte. I visse tilfælde medfører det oprettelsen af nye sagsarter, men i andre tilfælde medfører det ændrede regler for eksisterende sagsarter, fx ændrede arbejdsgiverperioder (den periode, hvor arbejdsgiveren uden refusion skal dække dagpengene til den syge). Ved den konkrete tolkning af data for et bestemt år er det derfor nødvendigt at kende noget til lovgivningen, herunder om der er sket ændringer siden året før. Lovgivningen beskrives forholdsvis detaljeret i de årlige udgaver af Statistiske Efterretninger.
Der er sket væsentlige ændringer følgende år

2000: Offentligt ansatte kommer med.
2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger.
2002: Samlet barselsorlov op fra 26 til 46 uger.
2007-2. april: arbejdsgiverperiode øges fra 14 til 15 dage.
2008-2. juni: arbejdsgiverperiode øges fra 15 til 21dage.

Bilag

Variable

ANTDAGE Antal dagpengedage i året
ARBGHP Udbetalt beløb til arbejdsgivere
ARBGIVNR Arbejdsgivernummer
BARNCPR Barnets cpr-nummer
BERDAGE Antal dagpengedage i hele sagens forløb
FOERBER Første dagpengedag
FOERFRAV Første fraværsdag
FRAVDAGE Antal fraværsdage
OPHOERSAA Ophørsårsag
PENOPHOER Ophørsårsag inkl. pensionistregler
SAGSART Syge- eller barselssagens art
SIDBER Sidste dagpengedag
SIKRHP Udbetalt beløb til den sikrede
STARTSAG Sagsart ved fraværets start
TAELAAR Tællingsår
YDAARSAG Forlængelsesårsag