Gå til sidens indhold

Offentlig økonomi

De offentlige finanser er en samlet betegnelse for den offentlige sektors indtægter og udgifter.
Formålet med statistikken over de offentlige finanser er dels at belyse de aktiviteter, der ejes eller effektivt kontrolleres af det offentlige. Statistikken indeholder således også data vedrørende offentlig forvaltning og service med det formål at producere statistisk information om hele den offentlige sektor.

Introduktion

Størrelsen af offentlig forvaltning og service er politisk bestemt og afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold o sygehuse i 1970’erne førte til en kraftig vækst i offentlig forvaltning og service. Kvindernes øgede deltagelse på arbejdsmarkedet har også øget efterspørgslen efter børnepasning og andre typer af ydelser, som De sociale kasser og fonde tidligere blev varetaget i hjemmet.

Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service (staten, kommunerne, mv.) samt offentlige selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). Offentlige forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse).

Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder).

Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). Dvs. at det offentlige har altid 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående.

den offentlige sektor 

Nyt

Seneste nyt om Offentlig økonomi

Kommunerne budgetterer med 400,6 mia. kr.

18. januar 2023

Kommunerne budgetterer med 400,6 mia. kr.

Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 400,6 mia. kr. i 2023. Det er en stigning på 10,6 mia. kr. fra 2022 i løbende priser eller 2,7 pct. Udgifterne til Senior- og førtidspension samt

Tabeller i Statistikbanken om 'Kommunernes regnskaber og budgetter'


Overskud på 7,2 mia. kr. i tredje kvartal 2022

21. december 2022

Overskud på 7,2 mia. kr. i tredje kvartal 2022

I tredje kvartal 2022 var der et overskud på de offentlige finanser på 7,2 mia. kr., hvilket er 6,4 mia. kr. lavere end i andet kvartal.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig sektors økonomi'


Offentlige virksomheder investerede for 37 mia. kr.

5. december 2022

Offentlige virksomheder investerede for 37 mia. kr.

I 2021 investerede de offentligt ejede virksomheder for 37 mia. kr. Dette var en stigning på 3,8 mia. kr. i forhold til året før. Inden for branchegruppen bygge og anlæg, handel mv. var den største stigning på 2,0 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig sektors økonomi'


Stigning på 0,7 mia. i udgifter til uddannelse i 2020

25. november 2022

Stigning på 0,7 mia. i udgifter til uddannelse i 2020

I 2020 var der udgifter i forbindelse med uddannelse på 128,5 mia. kr. Det er en stigning på 0,7 mia. kr. i forhold til 2019. Denne stigning var de to foregående år på hhv. 3 mia. kr. og 3,7 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Udgifter til uddannelse'


Grundskyld varierer på tværs af kommuner

23. november 2022

Grundskyld varierer på tværs af kommuner

Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2022. Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk kommuner har den højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 35.515 kr., 31.676 kr. og 27.471 kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Skatter og afgifter'


Danmarks overskud var igen det største i EU i 2021

28. oktober 2022

Danmarks overskud var igen det største i EU i 2021

Danmark havde i 2021 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 91,0 mia. kr. svarende til 3,6 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP.

Tabeller i Statistikbanken om 'ØMU-gæld og ØMU-saldo'


782 mia. kr. til sociale udgifter i 2021

7. oktober 2022

782 mia. kr. til sociale udgifter i 2021

De samlede sociale udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse i Danmark udgjorde 782 mia. kr. før skat i 2021, svarende til 31 pct. af BNP.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sociale udgifter'


Hver skattepligtig dansker betalte 99.000 kr. i skat

22. september 2022

Hver skattepligtig dansker betalte 99.000 kr. i skat

Den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer udgjorde 98.801 kr. i 2021. Det er en stigning på 5,2 pct. i forhold til året før.

Tabeller i Statistikbanken om 'Skatter og afgifter'


7,4 pct. af sundhedsudgifterne til COVID-19 i 2021

16. juni 2022

7,4 pct. af sundhedsudgifterne til COVID-19 i 2021

I Danmark blev der i 2021 afholdt sundhedsudgifter for 270,8 mia. kr., hvilket svarer til 10,8 pct. af BNP. Sundhedsudgifterne steg med 25,5 mia. kr. eller 10,4 pct. fra 2020 til 2021.

Tabeller i Statistikbanken om 'Udgifter til sundhed'


Stort offentligt overskud

3. juni 2022

Stort offentligt overskud

I 2021 var der et overskud på 65,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et overskud på 5,0 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig sektors økonomi'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

COVID-19 Direkte offentlige udgifter til og med 1. kvt. 2022

3. oktober 2022

COVID-19 Direkte offentlige udgifter til og med 1. kvt. 2022

Denne analyse opdaterer og reviderer Danmarks Statistiks tidligere opgørelse af den direkte og identificerbare effekt af COVID-19 på de offentlige finanser. Analysen udvider perioden, så den omfatter kvartalerne fra pandemiens begyndelse i 2020 til og med 1. kvt. 2022.

The Nordics during the first phases of COVID-19

31. maj 2022

The Nordics during the first phases of COVID-19

This publication describes the Nordics during the first phases of COVID-19. The publication is the result of the Nordic Chief Statisticians' decision to publish a joint comparative analysis concerning the socioeconomic effects of COVID-19 in Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden.

Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020

3. maj 2022

Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020

Der er stor forskel på kommunernes økonomiske vilkår, bl.a. på grund af forskelle i udgiftsbehov og skattegrundlag. Tilskuds- og udligningssystemet søger at udjævne kommunale forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet via tilskud, mens der også sker en direkte omfordeling af indtægter kommunerne imellem via udligningssystemet.

COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021

7. december 2021

COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021

Danmark gik ind i COVID-19-krisen efter flere år med overskud på den offentlige saldo og har på den baggrund klaret sig igennem 2020 med et relativt begrænset underskud på 4,3 mia. kr. De omkostninger, som COVID-19 har medført for den offentlige økonomi er en central del af forklaring på, at den offentlige saldo blev forringet med knap 99 mia. kr. i 2020 sammenlignet med 2019.

Hvordan finansieres de sociale udgifter?

14. januar 2020

Hvordan finansieres de sociale udgifter?

I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande.

Publikationer

Skatter og afgifter 2022

Skatter og afgifter 2022

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund.



Bag tallene

Sådan regner kommunerne med at bruge 1.000 kr. i 2023

18. januar 2023

Sådan regner kommunerne med at bruge 1.000 kr. i 2023

Hvis kommunernes samlede budgetter var 1.000 kr. i år, så kommer der her en oversigt over, hvordan de planlægger at fordele pengene i 2023. Budgetterne runder for første gang 400 mia. kr.

Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

31. august 2022

Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde.

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

19. oktober 2021

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug.

Kommunerne forudser store udgifter til dagpenge i 2021

11. februar 2021

Kommunerne forudser store udgifter til dagpenge i 2021

Kommunerne har budgetteret med væsentligt højere udgifter til dagpenge til forsikrede ledige i 2021 end i 2020. 96 af 98 kommuner budgetterer med højere udgifter, end de gjorde i 2020.

Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

25. september 2020

Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur.

Kontakt

Martin Rune Rasmussen
Telefon: 39 17 35 29