Offentlig sektors økonomi
Hvor mange udgifter og indtægter har den offentlige sektor? Hvor mange penge går til fx forsvar, sundhedsvæsen og undervisning – og hvor stor er den offentlige formue? Den offentlige sektors økonomi giver et samlet billede af de økonomiske aktiviteter i offentlig forvaltning og service samt i de offentlige virksomheder.
Hvad betyder...?
Opgøres for hver sektor som aktiver minus passiver.
De offentlige forbrugsudgifter opdeles i individuelle og kollektive forbrugsudgifter. Det offentliges udgifter til individuelt forbrug er udgifter til ydelser, der forbruges af enkeltpersoner, fx en lang række ydelser inden for undervisnings- og sundhedsområdet. De kollektive forbrugsudgifter er udgifter til ydelser, der forbrugers kollektivt, fx forsvar og retsvæsen.
Seneste nyhed om Offentlig sektors økonomi
Udvalgt statistik om Offentlig sektors økonomi
Økonomien i offentlig forvaltning og service
Endeligt regnskab fra staten, amter og kommuner samt sociale kasser og fonde. I marts er der endnu ikke tal for extra budgetary enheder dvs. enheder, som ikke er omfattet af statsregnskabet og finansloven som fx. erhvervsskoler og gymnasier.
Selskabsskatterne foreligger først med lignede oplysninger mere end et år efter årets udløb. Der udarbejdes derfor et estimat baseret på selskabernes løbende indbetalinger til Skattestyrelsen. Summen af disse indbetalinger korrigeres herefter med et vægtet gennemsnit af modelfejlen for de sidste to år, hvor lignede data foreligger.
Udvikling i det offentlige forbrug
Endeligt regnskab fra staten, amter og kommuner samt sociale kasser og fonde. I marts er der endnu ikke tal for extra budgetary enheder dvs. enheder, som ikke er omfattet af statsregnskabet og finansloven som fx. erhvervsskoler og gymnasier.
Selskabsskatterne foreligger først med lignede oplysninger mere end et år efter årets udløb. Der udarbejdes derfor et estimat baseret på selskabernes løbende indbetalinger til Skattestyrelsen. Summen af disse indbetalinger korrigeres herefter med et vægtet gennemsnit af modelfejlen for de sidste to år, hvor lignede data foreligger.
Fordelingen af de offentlige udgifter efter formål
Endeligt regnskab fra staten, amter og kommuner samt sociale kasser og fonde. I marts er der endnu ikke tal for extra budgetary enheder dvs. enheder, som ikke er omfattet af statsregnskabet og finansloven som fx. erhvervsskoler og gymnasier.
Selskabsskatterne foreligger først med lignede oplysninger mere end et år efter årets udløb. Der udarbejdes derfor et estimat baseret på selskabernes løbende indbetalinger til Skattestyrelsen. Summen af disse indbetalinger korrigeres herefter med et vægtet gennemsnit af modelfejlen for de sidste to år, hvor lignede data foreligger.
Udviklingen i den finansielle nettoformue
Hovedkilderne er regnskaber for stat, regioner og kommuner, samt sociale kasser og fonde. Herudover er følgende kilder brugt:
- Indenlandsk og udenlandsk gæld - Danmarks Nationalbank.
- Den Sociale Pensionsfond (DSP) - Danmarks Nationalbank.
- Grønne obligationer - Udbetaling Danmark.
- Statens beholdninger af og transaktioner i unoterede og noterede aktier - Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen.
- BNP for ikke afsluttede år - Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse.
- Køb og salg af aktier - Nasdaq OMX.
- Beregninger af statens aktieselskabsandele udfra regnskabsoplysninger og aktstykker.
- KommuneKredits udlån til kommuner og amter - KommuneKredit.
- Regnskaber for de såkaldte extra budgetary enheder, som er offentlige institutioner med selvstændige regnskaber - fx folkekirken og universiteter.
- Værdipapirstatistikken - Danmarks Nationalbank
- MFI statistikken - Danmarks Nationalbank
- Betalingsbalance statistikken - Danmarks Nationalbank
Den offentlige sektors størrelse efter bruttofaktorindkomst
Statistikkens data er baseret på regnskabsoplysninger fra staten, regionerne og kommuner samt fra ca. 800 offentlige virksomheder.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med Budgetter for offentlig forvaltning og service er for det første at belyse de økonomiske aktiviteter i den samlede offentlige forvaltning og service. Dernæst at belyse opgave/byrdefordelingen inden for den offentlige sektor og den øvrige samfundsøkonomi. Septemberversionen udarbejdes på baggrund af forslag til finanslov og martsversionen udarbejdes på baggrund af den vedtagene finanslov. Begge versioner udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet. Statistikken blev første gang produceret i 1995. Tallene findes fra 1996 og frem.
Formålet med statistikken er at belyse den offentlige sektors finanser, herunder de aktiviteter der ejes eller effektivt kontrolleres helt og delvist af det offentlige. Statistikken er udarbejdet siden 1993.
Statistikken Det offentlige forskningsbudget viser det offentlige budget for forskning og udvikling fra 2001 og frem.
Statistikken udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet, der sørger for indsamling af data fra ministerierne vedrørende indholdet af forskning og udvikling i ministeriernes finanslovskonti. Danmarks Statistik overtog pr. 1. januar 2008 opgaven fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet.
Formålet med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service er at belyse hvorledes sektoren placerer/finansierer dens overskud/underskud på den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto) samt belyse hvor den finansielle nettoformue/nettogæld er placeret i finansielle instrumenter. Statistikken anvendes i den generelle overvågning af den økonomiske udvikling i Danmark samt i analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002. Tallene foreligger fra 1. kvartal 1995 og frem.
Kvartalsvise offentlige finanser belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 1999 og er sammenlignelig i hele perioden. Statistikken offentliggøres inden tre måneder efter kvartalets afslutning.
Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990.
Statistikken belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken er udarbejdet siden 1971 og er sammenlignelig i hele perioden.
Brug for flere tal om Offentlig sektors økonomi?
Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx fordeling på stat, kommuner etc., eller detaljering af indtægter og udgifter.
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Offentlig sektors økonomi
