Gå til sidens indhold

Offentlig sektors økonomi

Hvor mange udgifter og indtægter har den offentlige sektor? Hvor mange penge går til fx forsvar, sundhedsvæsen og undervisning – og hvor stor er den offentlige formue? Den offentlige sektors økonomi giver et samlet billede af de økonomiske aktiviteter i offentlig forvaltning og service samt i de offentlige virksomheder.

Hvad betyder...?

Opgøres for hver sektor som aktiver minus passiver.

De offentlige forbrugsudgifter opdeles i individuelle og kollektive forbrugsudgifter. Det offentliges udgifter til individuelt forbrug er udgifter til ydelser, der forbruges af enkeltpersoner, fx en lang række ydelser inden for undervisnings- og sundhedsområdet. De kollektive forbrugsudgifter er udgifter til ydelser, der forbrugers kollektivt, fx forsvar og retsvæsen.

Udvalgt statistik om Offentlig sektors økonomi

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Offentlig sektors økonomi på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Økonomien i offentlig forvaltning og service

Her kan du se, hvordan de samlede udgifter og indtægter samt den offentlige saldo har udviklet sig de seneste år. 
Mere om figuren
Seneste opdatering
5.6.2023
Opdateres næste gang
22.9.2023
Kilder

Endeligt regnskab fra staten, amter og kommuner samt sociale kasser og fonde. I marts er der endnu ikke tal for extra budgetary enheder dvs. enheder, som ikke er omfattet af statsregnskabet og finansloven som fx. erhvervsskoler og gymnasier.

Selskabsskatterne foreligger først med lignede oplysninger mere end et år efter årets udløb. Der udarbejdes derfor et estimat baseret på selskabernes løbende indbetalinger til Skattestyrelsen. Summen af disse indbetalinger korrigeres herefter med et vægtet gennemsnit af modelfejlen for de sidste to år, hvor lignede data foreligger.

Udvikling i det offentlige forbrug

Her kan du se, hvordan det offentlige forbrug har udviklet sig de seneste år.
Mere om figuren
Seneste opdatering
5.6.2023
Opdateres næste gang
22.9.2023
Kilder

Endeligt regnskab fra staten, amter og kommuner samt sociale kasser og fonde. I marts er der endnu ikke tal for extra budgetary enheder dvs. enheder, som ikke er omfattet af statsregnskabet og finansloven som fx. erhvervsskoler og gymnasier.

Selskabsskatterne foreligger først med lignede oplysninger mere end et år efter årets udløb. Der udarbejdes derfor et estimat baseret på selskabernes løbende indbetalinger til Skattestyrelsen. Summen af disse indbetalinger korrigeres herefter med et vægtet gennemsnit af modelfejlen for de sidste to år, hvor lignede data foreligger.

Fordelingen af de offentlige udgifter efter formål

Her kan du se, hvordan de offentlige udgifter fordeler sig efter formål (defineret efter den internationale COFOG-klassifikation). 'Social beskyttelse' dækker over offentlige serviceydelser og udgifter til overførselsindkomster. 'Generelle offentlige tjenester' dækker primært offentlig administration.
Mere om figuren
Seneste opdatering
5.6.2023
Opdateres næste gang
22.9.2023
Kilder

Endeligt regnskab fra staten, amter og kommuner samt sociale kasser og fonde. I marts er der endnu ikke tal for extra budgetary enheder dvs. enheder, som ikke er omfattet af statsregnskabet og finansloven som fx. erhvervsskoler og gymnasier.

Selskabsskatterne foreligger først med lignede oplysninger mere end et år efter årets udløb. Der udarbejdes derfor et estimat baseret på selskabernes løbende indbetalinger til Skattestyrelsen. Summen af disse indbetalinger korrigeres herefter med et vægtet gennemsnit af modelfejlen for de sidste to år, hvor lignede data foreligger.

HAR DU SET?
Skatter og afgifter
Den offentlige sektors økonomi er afhængig af skatter og afgifter. Læs mere om beskatningen i Danmark.

Udviklingen i den finansielle nettoformue

Her kan du se udviklingen i den offentlige nettoformue. Den offentlige nettoformue beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver.
Mere om figuren
Seneste opdatering
29.3.2023
Opdateres næste gang
28.6.2023
Kilder

Hovedkilderne er regnskaber for stat, regioner og kommuner, samt sociale kasser og fonde. Herudover er følgende kilder brugt:

  • Indenlandsk og udenlandsk gæld - Danmarks Nationalbank.
  • Den Sociale Pensionsfond (DSP) - Danmarks Nationalbank.
  • Grønne obligationer - Udbetaling Danmark.
  • Statens beholdninger af og transaktioner i unoterede og noterede aktier - Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen.
  • BNP for ikke afsluttede år - Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse.
  • Køb og salg af aktier - Nasdaq OMX.
  • Beregninger af statens aktieselskabsandele udfra regnskabsoplysninger og aktstykker.
  • KommuneKredits udlån til kommuner og amter - KommuneKredit.
  • Regnskaber for de såkaldte extra budgetary enheder, som er offentlige institutioner med selvstændige regnskaber - fx folkekirken og universiteter.
  • Værdipapirstatistikken - Danmarks Nationalbank
  • MFI statistikken - Danmarks Nationalbank
  • Betalingsbalance statistikken - Danmarks Nationalbank

Den offentlige sektors størrelse efter bruttofaktorindkomst

Her kan du se, hvor meget de enkelte dele af den offentlige sektor udgør, når der ses på bruttofaktorindkomsten (BFI). Eksempler på offentlige selskaber er offentligt ejede lufthavne og forsyningsselskaber. Eksempler på offentlige selskabslignende virksomheder er Finanstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen.
Mere om figuren
Seneste opdatering
5.12.2022
Opdateres næste gang
4.12.2023
Kilder

Statistikkens data er baseret på regnskabsoplysninger fra staten, regionerne og kommuner samt fra ca. 800 offentlige virksomheder.

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Budgetter for offentlig forvaltning og service

Formålet med Budgetter for offentlig forvaltning og service er for det første at belyse de økonomiske aktiviteter i den samlede offentlige forvaltning og service. Dernæst at belyse opgave/byrdefordelingen inden for den offentlige sektor og den øvrige samfundsøkonomi. Septemberversionen udarbejdes på baggrund af forslag til finanslov og martsversionen udarbejdes på baggrund af den vedtagene finanslov. Begge versioner udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet. Statistikken blev første gang produceret i 1995. Tallene findes fra 1996 og frem.

Den offentlige sektors finanser

Formålet med statistikken er at belyse den offentlige sektors finanser, herunder de aktiviteter der ejes eller effektivt kontrolleres helt og delvist af det offentlige. Statistikken er udarbejdet siden 1993.

Det offentlige forskningsbudget

Statistikken Det offentlige forskningsbudget viser det offentlige budget for forskning og udvikling fra 2001 og frem.

Statistikken udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet, der sørger for indsamling af data fra ministerierne vedrørende indholdet af forskning og udvikling i ministeriernes finanslovskonti. Danmarks Statistik overtog pr. 1. januar 2008 opgaven fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet.

Finansielle konti for offentlig forvaltning og service

Formålet med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service er at belyse hvorledes sektoren placerer/finansierer dens overskud/underskud på den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto) samt belyse hvor den finansielle nettoformue/nettogæld er placeret i finansielle instrumenter. Statistikken anvendes i den generelle overvågning af den økonomiske udvikling i Danmark samt i analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002. Tallene foreligger fra 1. kvartal 1995 og frem.

Kvartalsvise offentlige finanser

Kvartalsvise offentlige finanser belyser de offentlige udgifter og indtægter. Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 1999 og offentliggøres inden tre måneder efter kvartalets afslutning.

Nationalregnskab

Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990.

Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Statistikken belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken er udarbejdet siden 1971 og er sammenlignelig i hele perioden.

Brug for flere tal om Offentlig sektors økonomi?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx fordeling på stat, kommuner etc., eller detaljering af indtægter og udgifter.

Kontaktperson for denne statistik

Martin Rune Rasmussen
Telefon: 39 17 35 29