ØMU-gæld og ØMU-saldo

I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rettesnor i EU og dækker over det offentlige ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld. ØMU-kriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP.

Opgørelserne er grundlæggende baseret på Det Europæiske  Nationalregnskabs­system (ENS). ØMU-gælden kan til en hvis grad sammenholdes med opgørelsen af de finansielle kvartalsregn­skaber for offentlig forvaltning og service, som anvender den samme sektorgruppering, der er foreskrevet i ENS10. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at ØMU-gælden er et nominelt begreb, mens de finansielle kvartalsregnskaber opgøres til markedsværdi. Endvidere er ØMU-gælden et bruttogældsbegreb, der ikke tager fuld højde for aktivsiden.  

ØMU-saldoen er identisk med nationalregnskabsopgørelsen af nettofordrings­erhvervelsen for offentlig forvaltning og service.  

Statistikken ØMU-gæld og ØMU-saldo publiceres primo april i forbindelse med første EDP-indberetning samt i en opdateret udgave primo oktober i forbindelse med anden EDP-indberetning. Statistikken for kvartalsvis ØMU-gæld publiceres tre måneder efter kvartalets udløb og offentlig­gøres som en del af statistikken Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service. ØMU-gæld og ØMU-saldo blev første gang offentliggjort i 2004. Data findes tilbage til 2000. Fra 4. kvartal 2005 har statistikken for kvartalsvis ØMU-gæld været offentliggjort. Kvartalstallene findes tilbage til 1. kvartal 2000.

 

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (Excessive Deficit Procedure)
Offentliggørelse af Danmarks ØMU-indberetning

Denne side indeholder den komplette danske ØMU-indberetning til EU-kommissionen af overskud/underskud på de offentlige budgetter (ØMU-saldoen) og den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden). Offentliggørelsen sker i forbindelse med Danmarks Statistiks to årlige indberetninger inden 1. april og 1. oktober.

Endvidere offentliggøres "EDP consolidated inventory of sources and methods", dvs. en beskrivelse af de kilder og metoder, der benyttes i ØMU-indberetningerne.

• Danmarks officielle indberetning til EU-kommissionen, april 2023
• Danmarks officielle indberetning til EU-kommissionen, oktober 2022
• Danmarks officielle indberetning til EU-kommissionen, april 2022
• Supplerende tabeller vedrørende finansiel krise, april 2023
• Supplerende tabeller vedrørende finansiel krise, oktober 2022
• Supplerende tabeller vedrørende finansiel krise, april 2022
• EDP Consolidated Inventory of sources and methods (February 2020)
• Brotabel, bilag til inventory

To nøgletal for finanspolitisk konvergens

Med indførelsen af EU's økonomiske og monetære union, ØMU'en, har EU-landene forpligtet sig til at opfylde nogle bestemte krav, der især er baseret på en række økonomiske nøgletal. To af de væsentligste nøgletal er ØMU-gæld og ØMU-saldo, der samtidig indgår i EU's stabilitets- og vækstpagt. ØMU-saldoen og ØMU-gælden er defineret med udgangspunkt i Det Europæiske Nationalregn­skabssystem (ENS) som korrigeret nettolåntagning og udvalgte nominelle gældsposter i offentlig forvaltning og service. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i traktaten, må det offentlige underskud (ØMU-saldoen) maksimalt udgøre 3 pct. af BNP (bruttonationalproduktet) og den offentlige gæld (ØMU-gælden) maksimalt udgøre 60 pct. af BNP.

International sammenlignelig statistik

De danske ØMU-nøgletal vil i starten af maj og november blive offentliggjort sammen med de øvrige EU-landes nøgletal i Offentligt underskud og gæld i EU  i serien Offentlige finanser.

Danmarks Statistikbank

Hvis du søger data for Danmarks og de øvrige EU-landes ØMU-nøgletal, skal du kigge i www.statistikbanken.dk under emnet Offentlige finanser som du finder til venstre på forsiden af statistikbanken. Heri klikker du dig videre gennem ØMU-gæld og ØMU-saldo til nøgletallene i både procent af BNP og absolutte størrelser i euro og kroner.

Det retsmæssige grundlag for ØMU-indberetningerne

• Nr. 220/14- Referencer til det europæiske nationalregnskab i den europæiske Union
• Nr. 679/10 - Kvaliteten af statistiske data i proceduren ifm. uforholdsmæssigt store underskud
• Nr. 479/09 - Om gennemførelse af protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
• Nr. 1222/04 - Kvartårlige offentlige gæld (ØMU-gæld)

EU-kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget en række forordninger som danner det retmæssige grundlag for ØMU-indberetningerne.

Disse forordninger definerer klart hvordan ØMU-gæld og ØMU-saldo skal defineres med udgangspunkt i EU's nationalregnskabssystem ENS10. Forordningerne fortæller også klart, hvornår EU-landene skal indberette til EU-kommissionen.

Det er disse relevante forordninger, som du kan finde nedenfor.

Stabilitets- og vækstpagten
De forordninger der er relevante for Stabilitets- og vækstpagten kan du finde under linket "Stabilitets- og vækstpagten" på forsiden af denne sektion som omhandler Excessive Deficit Procedure (EDP).

Eurostat decisions

• Nr. 80/02 - Securitization
• Nr. 98/03 - Kapitaloverførsler fra staten til offentlige selskaber
• Nr. 120/03 - Betalinger til staten fra offentlige selskaber der køber sig fri af pensionsforpligtelser - ikke fondede pensionsordninger
• Nr. 18/04 - Public Private Partnerships
• Nr. 30/04 - Klassifikation af pensionfonde under offentlig forvaltning og service
• Nr. 26/04 - Betalinger til staten for fritagelse af pensionsforpligtelser
• 2010 - Den statistiske kontering af offentlige interventioner til støtte af finansielle institutioner og finansielle markeder under den finansielle krise

Det er EU-kommissionen fælleseuropæiske statistikkontor, Eurostat, der fastlægger de nærmere retningslinjer for ØMU-indberetningen. Eurostat vedtager beslutninger, for hvordan specifikke områder af offentlige finanser skal behandles i ØMU-sammenhæng.

Det er disse beslutninger som du kan finde nedenfor.

Stabilitets- og vækstpagtens målsætninger

Stabilitets- og vækstpagtens mål er at hindre et uforholdsmæssigt stort underskud i at opstå i euroområdet efter overgangen til tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Da traktaten kun indeholdt bestemmelser om kvantitative kriterier for vedtagelsen af den fælles valuta, men ingen definition af den budgetpolitik, der skulle føres efter overgangen til euroen, fandt medlemsstaterne det nødvendigt at vedtage en sådan pagt. Stabilitets- og vækstpagten er således i traktatens ånd og udgør en tilføjelse til dens bestemmelser.

Pagten skal sikre en sund forvaltning af de offentlige finanser i euroområdet for at undgå, at en slap budgetpolitik i én medlemsstat bliver til ulempe for de øvrige medlemsstater ved at påvirke rentesatserne og tilliden til den økonomiske stabilitet i euroområdet. Formålet er at sikre en støt og varig økonomisk konvergens mellem euroområdets medlemsstater.

Stabilitets- og vækstpagtens tre elementer:
Præventive elementer

Forordningen om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af de økonomiske politikker, indfører bl.a. den mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud og fastlægger proceduren for medlemslandenes årlige stabilitets- og konvergensprogrammer om udviklingen i de offentlige finanser, samt indfører et tidligt advarselssystem ("early warning") for at undgå fremkomsten af uforholdsmæssigt store underskud.

Afværge elementer

Forordningen om fremskyndelse og afklaring af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, fastlægger bl.a. den procedure, som træder i kraft, hvis et medlemsland har et uforholdsmæssigt stort underskud og får en henstilling og som for eurolandenes vedkommende kan føre til økonomiske sanktioner i form af en bøde.

De overordnede økonomiske retningslinjer

Efter overgangen til tredje fase af ØMU'en har proceduren med multilateral overvågning ført til en stående dialog mellem medlemsstaterne om den økonomiske politik og budgetpolitikken. Et centralt led i denne dialog er de overordnede økonomiske retningslinjer , som er Rådets henstillinger til medlemsstaterne, som det vedtager hvert år på forslag fra Kommissionen. Medlemsstaterne anmodes om at tilpasse deres økonomiske politik efter disse henstillinger. Kommissionen udarbejder hvert år en rapport om gennemførelsen heraf.

Danmarks konvergensprogram

Konvergensprogrammet udarbejdes i henhold til Rådets forordning om stabilitets- og vækstpagten (nr. 1466/97). Ifølge forordningen skal eurolandene udarbejde stabilietsprogrammer, mens de øvrige lande udarbejder konvergensprogrammer. Opdateringen af det danske konvergensprogram sker i Økonomiministeriet og sendes til Folketinget samt EU-kommissionen.

Årligt tilbagevendende procedure

Hvert år indsender alle EU-lande opdaterede programmer for stabilitet hhv. konvergens. Programmerne bliver vurderet med øje for sunde offentlige finanser og er en del af overvågningen og samordningen af økonomiske politikker. I ovenstående link vil du kunne læse om Danmarks opdaterede konvergensprogram.

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

• Finansielle konti for offentlig forvaltning og service
• Offentligt underskud og gæld i EU-landene