Nationalregnskab
Nationalregnskabet er centralt i den økonomiske-politiske beslutningsproces. BNP er en af de helt centrale størrelser, og det udtrykker værdien af landets samlede produktion og dermed hvad der er til rådighed for anvendelse til privat forbrug, offentlig forbrug, investering og netto-eksport.
Udviklingen i BNP beskriver den økonomiske vækst, dvs. om vi bliver rigere eller fattigere. Nationalregnskabet har mange andre centrale størrelser, fx husholdningernes opsparing. Nationalregnskabet opgøres efter internationale retningslinjer (ESA2010) hvilket gør det sammenligneligt mellem lande.
Med nationalregnskabet tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af en periode.
Nationalregnskabet beskriver det samfundsøkonomiske kredsløb. Rammen er et konsistent og afstemt system af økonomiske transaktioner og definitioner, der viser, hvordan den produktive aktivitet (når vi går på arbejde) skaber indkomst, som dernæst fordeles (fx som løn) og omfordeles (fx som skat), før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til privat forbrug og opsparing. Systemet viser også, hvordan opsparingen placeres (fx som indskud i banken).
Nationalregnskabet opgøres i faste priser (kædede værdier) og løbende priser. Nationalregnskabet i faste priser (kædede værdier) er renset for prisudviklingen. Udviklingen i BNP i faste priser (kædede værdier) udtrykker således den økonomiske realvækst.
For at kunne beskrive det samfundsøkonomiske kredsløb er de økonomiske transaktioner og de økonomiske aktører inddelt i forskellige typer og detaljerede klassifikationer, som er sammenhængende og konsistente med hinanden og over tid. Det årlige nationalregnskab har de mest detaljerede opgørelser og har konsistente tidsserier tilbage til 1966.
COVID-19 og Nationalregnskab
- Ekstraordinær revision af de offentlige finanser september 2021 (udgivet 22/9-2021)
- Klassifikation af corona-hjælpepakker (udgivet 15/5-2020, opdateret 11.februar 2021, opdateret 18. juni 2021)
- Nationalregnskabsberegninger set i lyset af COVID-19 (udgivet 15/5-2020)
- Eurostat: Guidelines and methodological notes in the context of the COVID-19 crisis
Dokumentationsnotater vedr. årligt Nationalregnskab
- Revisioner af det årlige nationalregnskab (udgivet 30/6-2022)
- Realvækst i det offentlige forbrug (udgivet 23/9-2021)
- Danske virksomheders aktiviteter i udlandet (udgivet 28/3-2019)
- Behov for bedre estimater af investeringer (udgivet 7/11-2018)
Dokumentationsnotater vedr. kvartalsvist Nationalregnskab
- Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (opdateret 28/2-2023)
- Det sæsonkorrigerede BNP (udgivet 29/11-2019)
- Ny indikator for anskaffelse af køretøjer (udgivet 8/5-2018)
- Kædning og aggregering i det kvartalsvise nationalregnskab (udgivet 7/5-2015)
- Danish Quarterly National Accounts (udgivet september 2017)
- Dokumentation af BNP-indikator (udgivet november 2016)
- Dokumentation af Beskæftigelsesindikator (udgivet 14/8-2019)
Metodebeskrivelser
- Publikation: Nationalregnskab - Fastprisberegninger - Kilder og metoder
- Publikation: Nationalregnskab kilder og metoder(engelsk)
- Notat: Kædede værdier. Beregning af vækstbidrag og aggregerede serier
- Beregning af den reale nationalindkomst (BNI)
Ny offentliggørelsesrytme
- Revisionspolitik for det danske nationalregnskab (udgivet 14 februar 2023)
- Revision policy for the Danish National Accounts (published 14 February 2023) (ENG)
Gældende version af Nationalregnskabet (tabelform)
- Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2022, udgivet 28. februar 2023
- Septemberversion 2021, udgivet 3. oktober 2022
Tidligere versioner af Nationalregnskabet (Statistiske Efterretninger)
- Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2022 revideret, udgivet 23. december 2022
- Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2022, udgivet 30. november 2022
- Statistiske Efterretninger med tabelsæt - vælg Økonomi > Nationalregnskab/Nationalregnskab (kvt)
Planlagte offentliggørelsesterminer for nationalregnskabet
| Kvartals-/ årsopgørelse1 |
Beregnings- omfang |
Offentliggørelse | |||
| Nyt og Statistikbanken |
Statistiske |
||||
| Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2022, revideret |
1. kvt. 2022- 4. kvt. 2022 |
Ultimo marts 20232 |
|||
| Årsopgørelse 2022 (Marts-version) |
Foreløbige tal for 2022 |
Ultimo marts 2023 |
|||
| BNP-Indikator | 1. kvt. 2023 | Medio maj 20234 |
|||
| Kvartalsopgørelse 1. kvt. 2023 |
1. kvt. 2023 | Ultimo maj 2023 |
|||
|
Kvartalsopgørelse |
1. kvt. 2020- 1. kvt. 2023 |
Ultimo juni 20232 |
|||
| Årsopgørelse 2020-2022 (Juni-version) |
Foreløbige tal for 2020-2022 | Ultimo juni 2023 |
|||
| BNP-Indikator |
2. kvt. 2023 |
Medio august 20234 |
|||
| Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2023 |
1. kvt. 2023- 2. kvt. 2023 |
Ultimo august 2023 |
|||
| Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2023, revideret |
1. kvt. 2023- 2. kvt. 2023 |
Ultimo september 20232 |
|||
| Årsopgørelse 2021-2022 (September-version)5 |
Foreløbige tal for 2021-2022 | Ultimo september 2023 |
|||
| BNP-Indikator | 3. kvt. 2023 | Medio november 20234 |
|||
| Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2023 |
1. kvt. 2023- |
Ultimo november 2023 |
|||
| Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2023, revideret |
1. kvt. 2023- 3. kvt. 2023 |
Ultimo december 20232 | |||
| BNP-Indikator | 4. kvt. 2023 | Medio februar 20244 |
|||
| Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2023 og året 2023 |
1. kvt. 2023- 4. kvt. 2023 |
Ultimo februar 20243 |
1 : Årsopgørelserne adskiller sig fra kvartalsopgørelserne ved at indeholde oplysninger på et mere detaljeret niveau.
2 : Samtidig offentliggøres tabeller for Sektorregnskabet i Statistikbanken.
3 : Samtidig offentliggøres årlige oversigtstabeller i Statistikbanken for nationalregnskabets februar-version 2023
4 : Der udkommer kun en Nyt-artikel. Der opdateres ikke nogen statistikbanktabeller.
5 : I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, offentlige finanser og Bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser revideres ikke i denne opgørelse.
Seneste nyt om Nationalregnskab
2022 gav pæn vækst i både BNP og beskæftigelse
28. februar 2023
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i fjerde kvartal var især drevet af fremgang i medicinalindustrien.
Fremgang i industrien bag kraftig BNP-stigning
14. februar 2023
BNP-indikatoren peger på en stigning i BNP på 1,1 pct. i fjerde kvartal 2022, når der korrigeres for prisstigninger og sæsonbevægelser. Den kraftige stigning i BNP kommer helt overvejende fra industrien.
Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)'
Fortsat stigende produktivitet i byerhvervene
8. februar 2023
Byerhvervenes arbejdsproduktivitet steg i perioden 2017-2021 med 1,8 pct. pr. år i gennemsnit.
Fald i disponibel indkomst i tredje kvartal
23. december 2022
Den disponible indkomst i de danske husholdninger mv. faldt med 1,0 pct. i tredje kvartal 2022 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og normale sæsonudsving.
Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'
Høj økonomisk vækst i alle landsdele i 2021
27. oktober 2022
Alle landsdele oplevede høj økonomisk vækst i 2021. Den høje vækst skal ses i lyset af det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i 2020, som var forårsaget af COVID-19-pandemien og de heraf følgende restriktioner.
Tabeller i Statistikbanken om 'Regionalfordelt nationalregnskab'
Lavere opsparing i 2021 end i 2020 og før COVID-19
30. september 2022
Danskerne sparede i 2021 en betydelig mindre del af deres rådighedsbeløb op end før COVID-19. Opsparingsandelen i husholdninger mv. lå i 2021 på 1,5 pct., hvilket er den laveste opsparingsandel i ni år.
Tabeller i Statistikbanken om 'Branchefordelt nationalregnskab'
Danskerne sparede mindre op i andet kvartal
30. september 2021
Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver.
Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'
Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19
16. december 2020
De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP).
Tabeller i Statistikbanken om 'Regionalfordelt nationalregnskab'
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
The Nordics during the first phases of COVID-19
31. maj 2022
This publication describes the Nordics during the first phases of COVID-19. The publication is the result of the Nordic Chief Statisticians' decision to publish a joint comparative analysis concerning the socioeconomic effects of COVID-19 in Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden.
Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet
16. december 2021
Klimaaftrykket af det danske forbrug er større ude i verden end i Danmark. Det skyldes, at det danske forbrug indeholder en stor del importerede produkter, som giver anledning til emissioner af drivhusgasser, når de produceres ude i verden.
Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?
25. marts 2021
Globaliseringen betyder, at flere og flere danske virksomheder benytter globale forretningsmodeller, hvor varer produceres og sælges i udlandet uden at have været på dansk jord. De globale forretningsmodeller udfordrer den traditionelle opfattelse af bruttonationalproduktet (BNP) som et mål for dansk produktion.
Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen
30. oktober 2019
Danmarks produktivitetsvækst har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau. Især servicebrancherne er ramt af lave produktivitetsstigninger, mens industriens produktivitetsstigninger er i den høje ende. Stigningen er ikke bredt funderet over alle industribrancher, men afspejler især, at nogle få brancher har haft en meget kraftig produktivitetsstigning.
Production abroad has an effect on Danish GDP
7. juni 2019
Globalisation has created new business models. Although you can still find traditional manufacturing enterprises with factory production, development, sales and administration gathered within the Danish borders, it has become more common to spread across several countries. An increasing share of the Danish manufacturing enterprises produce their goods or some of their goods without factories in Denmark. In this way, the industrial processing does not take place in Denmark but in a factory abroa
Nationalregnskab 2014
Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014.
Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19
8. marts 2022
Se fakta om BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre, forbrugertillid og turisme under COVID-19.
Otte fakta om Danmark og Tyskland
24. september 2021
Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder.
Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19
4. december 2020
Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19.
Fakta om dansk økonomi
29. marts 2019
Danmarks Statistik har samlet et ark med fakta om udviklingen i dansk økonomi. Generelt har væksten i bruttonationalproduktet været positiv både i Danmark og i vores nabolande de seneste 55 år. Den seneste nedgangsperiode var i forbindelse med COVID-19-pandemien, der har påvirket økonomien markant i både Danmark og udlandet.
