Gå til sidens indhold

Nationalregnskab

Nationalregnskabet er centralt i den økonomiske-politiske beslutningsproces. BNP er en af de helt centrale størrelser, og det udtrykker værdien af landets samlede produktion og dermed hvad der er til rådighed for anvendelse til privat forbrug, offentlig forbrug, investering og netto-eksport.
Udviklingen i BNP beskriver den økonomiske vækst, dvs. om vi bliver rigere eller fattigere. Nationalregnskabet har mange andre centrale størrelser, fx husholdningernes opsparing. Nationalregnskabet opgøres efter internationale retningslinjer (ESA2010) hvilket gør det sammenligneligt mellem lande.

Introduktion

Med nationalregnskabet tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af en periode.

Nationalregnskabet beskriver det samfundsøkonomiske kredsløb. Rammen er et konsistent og afstemt system af økonomiske transaktioner og definitioner, der viser, hvordan den produktive aktivitet (når vi går på arbejde) skaber indkomst, som dernæst fordeles (fx som løn) og omfordeles (fx som skat), før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til privat forbrug og opsparing. Systemet viser også, hvordan opsparingen placeres (fx som indskud i banken).

Nationalregnskabet opgøres i faste priser (kædede værdier) og løbende priser. Nationalregnskabet i faste priser (kædede værdier) er renset for prisudviklingen. Udviklingen i BNP i faste priser (kædede værdier) udtrykker således den økonomiske realvækst.

For at kunne beskrive det samfundsøkonomiske kredsløb er de økonomiske transaktioner og de økonomiske aktører inddelt i forskellige typer og detaljerede klassifikationer, som er sammenhængende og konsistente med hinanden og over tid. Det årlige nationalregnskab har de mest detaljerede opgørelser og har konsistente tidsserier tilbage til 1966.

Dokumentation

COVID-19 og Nationalregnskab

 

Dokumentationsnotater

 

Kvartalsvise dokumentationsnotater

 

Dokumentation af opgørelser af Nationalregnskabet


Metodebeskrivelser

Ny offentliggørelsesrytme

Planlagte offentliggørelsesterminer for nationalregnskabet

 

Kvartals-/
årsopgørelse1
Beregnings-
omfang
  Offentliggørelse    
      Nyt og
Statistikbanken
Statistiske
Efterretninger
BNP-Indikator 3. kvt. 2021    Medio 
november 20214
   
Kvartalsopgørelse
3. kvt. 2021

1. kvt. 2021-
3. kvt. 2021

  Ultimo
november 2021 
   
Kvartalsopgørelse
3. kvt. 2021, revideret
1. kvt. 2021-
3. kvt. 2021 
  Ultimo december 20212  Ultimo december 2021  
BNP-Indikator 4. kvt. 2021   Medio 
februar 20224 
   
Kvartalsopgørelse
4. kvt. 2021 og året 2021
1. kvt. 2021-
4. kvt. 2021
  Ultimo
februar 20223
   
Kvartalsopgørelse 
4. kvt. 2021, revideret
1. kvt. 2021-
4. kvt. 2021
  Ultimo 
marts 20222
Primo 
april 2022
 
Årsopgørelse 2021
(Marts-version)
Foreløbige tal for 2021
  Ultimo 
marts 2022
Primo
april 2022 
 
BNP-Indikator 1. kvt. 2022    Medio 
maj 20224
   
Kvartalsopgørelse
1. kvt. 2022
1. kvt. 2022   Ultimo
maj 2022
   

Kvartalsopgørelse
1. kvt. 2022, revideret 

1. kvt. 2019-
1. kvt. 2022
  Ultimo
juni 20222
Primo
juli 2022
 
Årsopgørelse 2019-2021
(Juni-version)
Endelige tal for 2019
Foreløbige tal for 2020-2021
  Ultimo
juni 2022
Primo
juli 2022
 
BNP-Indikator
2. kvt. 2022
  Medio 
august 20224
   
Kvartalsopgørelse
2. kvt. 2022
1. kvt. 2022-
2. kvt. 2022
  Ultimo
august 2022 
   
Kvartalsopgørelse
2. kvt. 2022, revideret
1. kvt. 2022-
2. kvt. 2022
  Ultimo
september 20222
Primo
oktober 2022
 
Årsopgørelse 2020-2021
(September-version)5
Foreløbige tal for 2020-2021   Ultimo
september 2022

Primo
oktober 2022

 

1 : Årsopgørelserne adskiller sig fra kvartalsopgørelserne ved at indeholde oplysninger på et mere detaljeret niveau.
2 : Samtidig offentliggøres tabeller for Sektorregnskabet i Statistikbanken.
3 : Samtidig offentliggøres årlige oversigtstabeller i Statistikbanken for nationalregnskabets februar-version 2021
4 : Der udkommer kun en Nyt-artikel. Der opdateres ikke nogen statistikbanktabeller.
5 : I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, offentlige finanser og Bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser revideres ikke i denne opgørelse.

 

 
Nyt

Seneste nyt om Nationalregnskab

Dansk økonomi 1,9 pct. over niveauet før krisen

30. september 2021

Dansk økonomi 1,9 pct. over niveauet før krisen

En kraftig vækst i andet kvartal på 2,8 pct. sendte bruttonationalproduktet (BNP) 1,9 pct. over niveauet før coronakrisen i fjerde kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser.

Tabeller i Statistikbanken om 'Samlet nationalregnskab'


Formueindkomst øger nationalindkomsten

30. september 2021

Formueindkomst øger nationalindkomsten

Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2020 på 2.408 mia. kr. Det er en nedjustering på 2,3 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.330 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'


Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

30. september 2021

Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'


Dansk økonomi over niveauet før krisen

16. august 2021

Dansk økonomi over niveauet før krisen

BNP-indikatoren peger i årets andet kvartal på en stigning på 2,2 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med første kvartal. Dansk økonomi har med fremgangen nået et niveau, der er højere end fjerde kvartal 2019.

Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)'


Industriens produktivitetsvækst også høj i 2019

19. februar 2021

Industriens produktivitetsvækst også høj i 2019

Industriens arbejdsproduktivitet steg i perioden 2001-2019 med gennemsnitligt 3,5 pct. pr. år, hvilket er højt i forhold til en række andre nordeuropæiske lande. Sveriges industri havde den næsthøjeste produktivitetsstigning,

Tabeller i Statistikbanken om 'Produktivitet'


Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

16. december 2020

Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP).

Tabeller i Statistikbanken om 'Regionalfordelt nationalregnskab'


BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

20. december 2019

BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse.

Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)'


Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

7. november 2019

Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'


Pæn stigning i industriens produktivitet

29. marts 2019

Pæn stigning i industriens produktivitet

Industriens timeproduktivitet steg med 2,0 pct. fra 2017 til 2018. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i industrien på 2,8 pct., en stigning i antallet af arbejdstimer på 0,8 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Produktivitet'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?

25. marts 2021

Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?

Globaliseringen betyder, at flere og flere danske virksomheder benytter globale forretningsmodeller, hvor varer produceres og sælges i udlandet uden at have været på dansk jord. De globale forretningsmodeller udfordrer den traditionelle opfattelse af bruttonationalproduktet (BNP) som et mål for dansk produktion.

Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen

30. oktober 2019

Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen

Danmarks produktivitetsvækst har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau. Især servicebrancherne er ramt af lave produktivitetsstigninger, mens industriens produktivitetsstigninger er i den høje ende. Stigningen er ikke bredt funderet over alle industribrancher, men afspejler især, at nogle få brancher har haft en meget kraftig produktivitetsstigning.

Production abroad has an effect on Danish GDP

7. juni 2019

Production abroad has an effect on Danish GDP

Globalisation has created new business models. Although you can still find traditional manufacturing enterprises with factory production, development, sales and administration gathered within the Danish borders, it has become more common to spread across several countries. An increasing share of the Danish manufacturing enterprises produce their goods or some of their goods without factories in Denmark. In this way, the industrial processing does not take place in Denmark but in a factory abroa

Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?

28. november 2018

Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?

BNP pr. indbygger har været stigende igennem en lang årrække. Den væsentligste årsag er, at arbejdsproduktiviteten har været stigende. Der er mange forskellige årsager til, at arbejdsproduktiviteten er stigende, men en af årsagerne kunne være, at arbejdskraften er blevet mere geografisk koncentreret. Med andre ord er der blevet færre og større lokale arbejdsmarkeder.

10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?

6. september 2018

10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?

Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. Denne analyse giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980'erne og lavkonjunkturen i starten af 2000'erne.

Publikationer

Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014.



 


Se alle årspublikationer: Nationalregnskab

Bag tallene

Otte fakta om Danmark og Tyskland

24. september 2021

Otte fakta om Danmark og Tyskland

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder.

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

4. december 2020

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19.

Fakta om dansk økonomi

29. marts 2019

Fakta om dansk økonomi

Danmarks Statistik har her samlet fakta, der viser udviklingen i dansk økonomi. Generelt er væksten i bruttonationalproduktet positiv både i Danmark og i vores nabolande og har været det siden 2. Verdenskrig. Danmarks BNP pr. indbygger er blandt de højeste sammenlignet med de øvrige europæiske lande. De seneste ti år har Danmark som noget nyt haft opsparing placeret i udlandet, hvilket betyder, at vi har flere indtægter fra udlandet, end vi betaler til udlandet.

Dokumentation af årligt nationalregnskab

Dokumentation af de årlige opgørelser siden hovedrevisionen i 2014 kan findes her

Dokumentation af årligt nationalregnskab

Nationalregnskabet introducerer ny offentliggørelsesrytme fra 2020. Læs mere her

Ny offentliggørelsesrytme

Hvad er BNP?

BNP grafik

Se Danmarks BNP. Få forklaringen på, hvad BNP er, og hvad man bruger det til.

Få viden om BNP

Danish GDP and GNI, Sources and methods

Danish GDP and GNI, Sources and methods

Læs mere om Danish GDP and GNI, Sources and methods

Kontakt

Bo Siemsen