Branchefordelt nationalregnskab
Hvordan fordeler den samlede produktion og beskæftigelse sig på brancherne i Danmark? I det branchefordelte nationalregnskab er de forskellige typer af aktivitet opdelt, så det er muligt at belyse forskelle i udvikling og struktur mellem erhvervene, fx for produktion, beskæftigelse og produktivitet.
Hvad betyder...?
Bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto.
Seneste nyhed om Branchefordelt nationalregnskab
Udvalgt statistik om Branchefordelt nationalregnskab
Bruttoværditilvækst fordelt på brancher
Kildegrundlaget til nationalregnskabet består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af nationalregnskabet har forskellige kildegrundlag.
Beregningen af det endelige nationalregnskab finder sted på et tidspunkt, hvor kildegrundlaget foreligger i endelige udgaver og desuden i en meget detaljeret form.
Det kvartalsvise nationalregnskab og de første foreløbige årstal beregnes derimod relativt kort tid efter referenceperiodens udløb. Kilderne til disse opgørelser er derfor relativt få og i mange tilfælde kun foreløbige og den vigtigste kilde er derfor de endelige nationalregnskaber, der danner udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer.
Kilderne er nævnt første gang de indgår i en offentliggørelse, i de følgende versioner indarbejdes evt. revisioner i kildestatistikkerne:
Kvartalsvist (KNR50): Industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg (delvis), industriens og engroshandlens lagre, detailomsætningsstatistik, betalingsbalancen og udenrigshandel, prisindeks for indenlandsk vareforsyning, producentprisindeks for tjenester, forbruger- og nettoprisindeks.
Kvartalsvist, revideret (KNR90): Som KNR50 + firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, statistik over finansielle brancher og FISIM og statistik for offentlig forvaltning og service.
Kvartalsvist 180 dage (kun 4. kvartal): Som KNR90 + Statistik for offentlig forvaltning og service.
Foreløbigt årligt (t-1): Som Kvartalsvist 180 dage + mængdeindikatorer for offentligt individuelt forbrug, regnskabsstatistik for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger og landbrugets bruttofaktorindkomst.
Foreløbigt årligt (t-2): Som foreløbigt årligt (t-1) + regnskabsstistik for private byerhverv, regnskabsstatistik for offentligt ejede virksomheder, forbrugsundersøgelsen, energiregnskab.
Endeligt årligt (t-3): Som foreløbigt årligt (t-2) + general firmastatistik, industriens salg af varer, industriens køb af varer og tjenester.
En branchefordelt oversigt over kilder der anvendes til beregning af nationalregnskabet kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Beskæftigelse fordelt på brancher
Primære kilder til opgørelsen af de årlige løn-, beskæftigelses- og timetal:
- Årligt arbejdstidsregnskab (ATR) opgjort på nationalregnskabets branchenomenklatur
- Statistik for offentlig forvaltning og service
- Institutionelle sektorregnskaber
- Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)
- Det øvrige nationalregnskab.
Primære kilder til opgørelsen af de kvartalsvise løn-, beskæftigelses- og timetal:
- Kvartalsvist arbejdstidsregnskab (ATR) opgjort på nationalregnskabets branchenomenklatur
- Kvartalsvise offentlige finanser
- Betalingsbalancen.
For kvartaler og år med foreløbige beregninger baseres tallene i højere grad på udviklinger end niveauer i ATR.
Aflønning af ansatte fordelt på brancher
Kildegrundlaget til nationalregnskabet består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af nationalregnskabet har forskellige kildegrundlag.
Beregningen af det endelige nationalregnskab finder sted på et tidspunkt, hvor kildegrundlaget foreligger i endelige udgaver og desuden i en meget detaljeret form.
Det kvartalsvise nationalregnskab og de første foreløbige årstal beregnes derimod relativt kort tid efter referenceperiodens udløb. Kilderne til disse opgørelser er derfor relativt få og i mange tilfælde kun foreløbige og den vigtigste kilde er derfor de endelige nationalregnskaber, der danner udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer.
Kilderne er nævnt første gang de indgår i en offentliggørelse, i de følgende versioner indarbejdes evt. revisioner i kildestatistikkerne:
Kvartalsvist (KNR50): Industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg (delvis), industriens og engroshandlens lagre, detailomsætningsstatistik, betalingsbalancen og udenrigshandel, prisindeks for indenlandsk vareforsyning, producentprisindeks for tjenester, forbruger- og nettoprisindeks.
Kvartalsvist, revideret (KNR90): Som KNR50 + firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, statistik over finansielle brancher og FISIM og statistik for offentlig forvaltning og service.
Kvartalsvist 180 dage (kun 4. kvartal): Som KNR90 + Statistik for offentlig forvaltning og service.
Foreløbigt årligt (t-1): Som Kvartalsvist 180 dage + mængdeindikatorer for offentligt individuelt forbrug, regnskabsstatistik for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger og landbrugets bruttofaktorindkomst.
Foreløbigt årligt (t-2): Som foreløbigt årligt (t-1) + regnskabsstistik for private byerhverv, regnskabsstatistik for offentligt ejede virksomheder, forbrugsundersøgelsen, energiregnskab.
Endeligt årligt (t-3): Som foreløbigt årligt (t-2) + general firmastatistik, industriens salg af varer, industriens køb af varer og tjenester.
En branchefordelt oversigt over kilder der anvendes til beregning af nationalregnskabet kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Beskæftigelse og løn i nationalregnskab belyser udviklingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det er muligt at sammenholde udviklingen på arbejdsmarkedet med udviklingen i fx BNP, produktion og værditilvækst som opgøres i nationalregnskabet. Statistikken er blevet hovedrevideret siden seneste offentliggørelse. Ved denne hovedrevision er statistikken revideret tilbage til 1981. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Læs mere på https://www.dst.dk/hr2024
Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014 og vil blive opdateret årligt.
Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990.
Brug for flere tal om Branchefordelt nationalregnskab?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Branchefordelt nationalregnskab
Nyheder og publikationer om Branchefordelt nationalregnskab