Input-output
Hvordan hænger produktion, import, forbrug, investeringer og eksport sammen i dansk økonomi? Input-output tabellerne viser sammenhænge mellem brancher, import og endelig anvendelse og bruges bl.a. til analyser af direkte og indirekte effekter på produktion, beskæftigelse, import og klimaaftryk.
Hvad betyder...?
Tilgang og anvendelse viser, hvor varer og tjenester kommer fra, og hvad de bruges til. Tilgangen består af dansk produktion og import, mens anvendelsen består af forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. For hver vare og tjeneste gælder, at tilgang og anvendelse skal være i balance.
Input-output-tabeller viser sammenhænge mellem produktion, import og anvendelse i økonomien. De viser bl.a., hvordan forskellige brancher i økonomien både leverer til og køber fra hinanden, og hvordan produktionen leveres videre til forbrug, investeringer og eksport. Man kan sige, at de er et detaljeret kort over økonomiens ¿indre kredsløb". Tabellerne kan bruges til at opstille en input-output-model, som kan beregne, hvordan ændringer i fx forbrug, investeringer eller eksport påvirker produktion, import og beskæftigelse.
En multiplikator viser den beregnede effekt af en ændring i efterspørgslen. Den kan fx vise, hvor meget produktion, import eller beskæftigelse der følger af 1 mio. kr. ekstra eksport, forbrug eller investeringer. Multiplikatorer omfatter både den direkte effekt i de brancher, der først påvirkes, og de indirekte effekter hos deres underleverandører. En multiplikator er en koefficient, som man kan gange på det stød til efterspørgslen i en branche, som man gerne vil kende konsekvenserne af.
Vækstbidrag viser, hvor meget forskellige dele af efterspørgslen bidrager til den økonomiske vækst. Det kan fx være bidrag fra privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport. Ved hjælp af en input-output-model kan vækstbidrag korrigeres for deres importindhold, så de kun viser efterspørgsleskomponenternes bidrag til dansk værditilvækst.
Udvalgt statistik om Input-output
Tilgang af varer og tjenester
De vigtigste kilder til udarbejdelse af tilgangs- og anvendelsestabeller i løbende priser er følgende:
- Regnskabsstatistik for den private sektor uden for landbruget
- Salg fordelt på fremstillingsindustrier (Varestatistikken)
- Generel virksomhedsstatistik
- Producenters køb af varer og tjenester
- Regnskaber for offentlige virksomheder
- Økonomiske regnskaber for landbrug
- Offentlig finansstatistik
- Finansielle erhverv og FISIM udarbejdet på nationalregnskabs-basis
- Regnskabsstatistik for nonprofit-organisationer, der betjener husholdninger (NPISH)
- Energiregnskaber
- Betalingsbalance- og udenrigshandelsstatistik
- Forbrugsundersøgelsen
De vigtigste kilder til udarbejdelse af udbuds- og anvendelsestabeller i foregående års priser er:
- Producentprisindeks for varer og tjenester
- Producentprisindeks for byggeri
- Byggeomkostningsindeks
- Forbrugerprisindeks og nettoprisindeks (forbrugerprisindeks eksklusive skatter)
- Prisindeks for salg af landbrugsvarer
- Lønindeks
- Enhedsprisindeks fra import- og eksportstatistik
- Mængdeindikatorer: Energiproduktion og -forbrug, transport, endelige individuelle forbrugsudgifter for den offentlige sektor
Input-output tabellen er næsten udelukkende baseret på tilgangs- og anvendelsestabellerne. Den eneste undtagelse udgøres af Bruttoværditilvæksten, som kan opdeles i komponenterne Lønninger, Andre produktionsskatter, netto samt Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst, med alle komponenter fordelt på brancher. Disse tre datasæt udarbejdes også i nationalregnskabet.
Anvendelse af varer og tjenester
Datagrundlaget til nationalregnskabet er omfangsrigt og omfatter bl.a.:
Administrative data, regnskaber for virksomheder og den offentlige sektor, skattedata, undersøgelser om virksomheder og husholdninger, udenrigshandel med varer og tjenester, betalingsbalancen og energiregnskab.
En branchefordelt oversigt over kilder, der anvendes til beregning af nationalregnskabet, kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Beskæftigelsesmultiplikator ved boliginvesteringer
Kilden til denne statistik er alene Danmarks Statistik input-output tabeller. Se nærmere her, hvad de egentlige kilder til input-output tabellerne er.
Importkorrigeret vækstbidrag
De vigtigste kilder til udarbejdelse af tilgangs- og anvendelsestabeller i løbende priser er følgende:
- Regnskabsstatistik for den private sektor uden for landbruget
- Salg fordelt på fremstillingsindustrier (Varestatistikken)
- Generel virksomhedsstatistik
- Producenters køb af varer og tjenester
- Regnskaber for offentlige virksomheder
- Økonomiske regnskaber for landbrug
- Offentlig finansstatistik
- Finansielle erhverv og FISIM udarbejdet på nationalregnskabs-basis
- Regnskabsstatistik for nonprofit-organisationer, der betjener husholdninger (NPISH)
- Energiregnskaber
- Betalingsbalance- og udenrigshandelsstatistik
- Forbrugsundersøgelsen
De vigtigste kilder til udarbejdelse af udbuds- og anvendelsestabeller i foregående års priser er:
- Producentprisindeks for varer og tjenester
- Producentprisindeks for byggeri
- Byggeomkostningsindeks
- Forbrugerprisindeks og nettoprisindeks (forbrugerprisindeks eksklusive skatter)
- Prisindeks for salg af landbrugsvarer
- Lønindeks
- Enhedsprisindeks fra import- og eksportstatistik
- Mængdeindikatorer: Energiproduktion og -forbrug, transport, endelige individuelle forbrugsudgifter for den offentlige sektor
Input-output tabellen er næsten udelukkende baseret på tilgangs- og anvendelsestabellerne. Den eneste undtagelse udgøres af Bruttoværditilvæksten, som kan opdeles i komponenterne Lønninger, Andre produktionsskatter, netto samt Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst, med alle komponenter fordelt på brancher. Disse tre datasæt udarbejdes også i nationalregnskabet.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Økonomiske multiplikatorer måler effekten på fx produktion, indkomst eller beskæftigelse i økonomiens brancher, efter et "stød" til efterspørgslen i en specifik branche eller type af efterspørgsel med 1 mill. kr. Multiplikatorerne er ikke statistik i den mest traditionelle forstand, men kan bedre betegnes som modelberegninger. Da det ikke er helt ukompliceret selv at beregne multiplikatorer, stilles en række af de mest efterspurgte multiplikatorer til rådighed her. Statistikken er en genoptagelse, nu i elektronisk form af publikationen Danish input-output tables and analyses, som Danmarks Statistik udgav årligt i en længere periode frem til 2011.
Tilgangs- og anvendelsestabeller er grundstenen i det danske nationalregnskab. Her organiseres data for kredsløbet af varer og tjenester, mellem Danmark og udlandet, virksomheder og endeligt forbrug på en måde, som muliggør en fuld balancering. En række nationalregnskabsvariabler, herunder BNP, offentliggøres herfra. Tabellerne bruges til opstilling af input-output tabeller, som detaljerer sammenhængene mellem produktion, import og anvendelser i økonomien. Omskrivning til en input-output model, muliggør beregninger af multiplikatoreffekter, som er indirekte sammenhænge i økonomien.
Beskæftigelse og løn i nationalregnskab belyser udviklingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det er muligt at sammenholde udviklingen på arbejdsmarkedet med udviklingen i fx BNP, produktion og værditilvækst som opgøres i nationalregnskabet.
Brug for flere tal om Input-output?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Input-output
