Samlet nationalregnskab
Hvordan går det med væksten i den danske økonomi, og hvordan ser forsyningsbalancen for varer og tjenester ud? Hvordan har bruttonationalproduktet og bruttonationalindkomsten udviklet sig gennem årene? Nationalregnskabets statistikker giver et helhedsbillede af samfundets økonomi og beskriver bl.a. landets samlede produktion, produktionens anvendelse samt indkomsten skabt ved produktionen.
Hvad betyder...?
Værdien af et lands årlige produktion, der skabes på landets arbejdspladser. BNP kan opgøres på tre måder: - Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser, at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser - BNP kan også opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester - Endeligt kan BNP opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
Bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto.
Bruttonationalindkomst (BNI) dannes ved fra bruttonationalproduktet (BNP) at tillægge formueindkomst (netto) fra udlandet, indtægter fra aflønning af ansatte (netto) fra udlandet samt produktions- og importskatter minus subsidier (netto) fra udlandet.
Investeringer omfatter både faste bruttoinvesteringer og lagerforøgelser. Faste bruttoinvesteringer er udgifter til varige goder, der benyttes i produktionsprocesser i mere end et år. Det kan fx være udgifter til anskaffelse af maskiner og inventar og til opførelse af bygninger samt forskning og udvikling. Lagerforøgelser er værdien af ændringer i branchernes varebeholdninger, fx forøgelser af rå- og færdigvarelagre i industrien og varelagre i engros- og detailhandlen.
En opgørelse af tilgang og anvendelse af varer og tjenester i et land i løbet af en tidsperiode. Tilgang og anvendelse af varer og tjenester i forsyningsbalancen er per definition altid ens. Tilgangssiden i forsyningsbalancen udgøres af BNP og import af varer og tjenester, mens anvendelsessiden består af forbrug, bruttoinvesteringer og eksport af varer og tjenester.
Seneste nyhed om Samlet nationalregnskab
Udvalgt statistik om Samlet nationalregnskab
Årlig realvækst i bruttonationalproduktet (BNP)
Kildegrundlaget til nationalregnskabet består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af nationalregnskabet har forskellige kildegrundlag.
Beregningen af det endelige nationalregnskab finder sted på et tidspunkt, hvor kildegrundlaget foreligger i endelige udgaver og desuden i en meget detaljeret form.
Det kvartalsvise nationalregnskab og de første foreløbige årstal beregnes derimod relativt kort tid efter referenceperiodens udløb. Kilderne til disse opgørelser er derfor relativt få og i mange tilfælde kun foreløbige og den vigtigste kilde er derfor de endelige nationalregnskaber, der danner udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer.
Kilderne er nævnt første gang de indgår i en offentliggørelse, i de følgende versioner indarbejdes evt. revisioner i kildestatistikkerne:
Kvartalsvist (KNR60): Industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg (delvis), industriens og engroshandlens lagre, detailomsætningsstatistik, betalingsbalancen og udenrigshandel, prisindeks for indenlandsk vareforsyning, producentprisindeks for tjenester, forbruger- og nettoprisindeks.
Kvartalsvist, revideret (KNR90): Som KNR60 + firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, statistik over finansielle brancher og FISIM og statistik for offentlig forvaltning og service.
Kvartalsvist 180 dage (kun 4. kvartal): Som KNR90 + Statistik for offentlig forvaltning og service.
Foreløbigt årligt (t-1): Som Kvartalsvist 180 dage + mængdeindikatorer for offentligt individuelt forbrug, regnskabsstatistik for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger og landbrugets bruttofaktorindkomst.
Foreløbigt årligt (t-2): Som foreløbigt årligt (t-1) + regnskabsstistik for private byerhverv, regnskabsstatistik for offentligt ejede virksomheder, forbrugsundersøgelsen, energiregnskab.
Endeligt årligt (t-3): Som foreløbigt årligt (t-2) + general firmastatistik, industriens salg af varer, industriens køb af varer og tjenester.
En branchefordelt oversigt over kilder der anvendes til beregning af nationalregnskabet kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Årligt bruttonationalprodukt og import fordelt på anvendelser
Kildegrundlaget til nationalregnskabet består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af nationalregnskabet har forskellige kildegrundlag.
Beregningen af det endelige nationalregnskab finder sted på et tidspunkt, hvor kildegrundlaget foreligger i endelige udgaver og desuden i en meget detaljeret form.
Det kvartalsvise nationalregnskab og de første foreløbige årstal beregnes derimod relativt kort tid efter referenceperiodens udløb. Kilderne til disse opgørelser er derfor relativt få og i mange tilfælde kun foreløbige og den vigtigste kilde er derfor de endelige nationalregnskaber, der danner udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer.
Kilderne er nævnt første gang de indgår i en offentliggørelse, i de følgende versioner indarbejdes evt. revisioner i kildestatistikkerne:
Kvartalsvist (KNR60): Industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg (delvis), industriens og engroshandlens lagre, detailomsætningsstatistik, betalingsbalancen og udenrigshandel, prisindeks for indenlandsk vareforsyning, producentprisindeks for tjenester, forbruger- og nettoprisindeks.
Kvartalsvist, revideret (KNR90): Som KNR60 + firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, statistik over finansielle brancher og FISIM og statistik for offentlig forvaltning og service.
Kvartalsvist 180 dage (kun 4. kvartal): Som KNR90 + Statistik for offentlig forvaltning og service.
Foreløbigt årligt (t-1): Som Kvartalsvist 180 dage + mængdeindikatorer for offentligt individuelt forbrug, regnskabsstatistik for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger og landbrugets bruttofaktorindkomst.
Foreløbigt årligt (t-2): Som foreløbigt årligt (t-1) + regnskabsstistik for private byerhverv, regnskabsstatistik for offentligt ejede virksomheder, forbrugsundersøgelsen, energiregnskab.
Endeligt årligt (t-3): Som foreløbigt årligt (t-2) + general firmastatistik, industriens salg af varer, industriens køb af varer og tjenester.
En branchefordelt oversigt over kilder der anvendes til beregning af nationalregnskabet kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Fordeling af indkomst på løn og overskud
Kildegrundlaget til nationalregnskabet består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af nationalregnskabet har forskellige kildegrundlag.
Beregningen af det endelige nationalregnskab finder sted på et tidspunkt, hvor kildegrundlaget foreligger i endelige udgaver og desuden i en meget detaljeret form.
Det kvartalsvise nationalregnskab og de første foreløbige årstal beregnes derimod relativt kort tid efter referenceperiodens udløb. Kilderne til disse opgørelser er derfor relativt få og i mange tilfælde kun foreløbige og den vigtigste kilde er derfor de endelige nationalregnskaber, der danner udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer.
Kilderne er nævnt første gang de indgår i en offentliggørelse, i de følgende versioner indarbejdes evt. revisioner i kildestatistikkerne:
Kvartalsvist (KNR60): Industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg (delvis), industriens og engroshandlens lagre, detailomsætningsstatistik, betalingsbalancen og udenrigshandel, prisindeks for indenlandsk vareforsyning, producentprisindeks for tjenester, forbruger- og nettoprisindeks.
Kvartalsvist, revideret (KNR90): Som KNR60 + firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, statistik over finansielle brancher og FISIM og statistik for offentlig forvaltning og service.
Kvartalsvist 180 dage (kun 4. kvartal): Som KNR90 + Statistik for offentlig forvaltning og service.
Foreløbigt årligt (t-1): Som Kvartalsvist 180 dage + mængdeindikatorer for offentligt individuelt forbrug, regnskabsstatistik for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger og landbrugets bruttofaktorindkomst.
Foreløbigt årligt (t-2): Som foreløbigt årligt (t-1) + regnskabsstistik for private byerhverv, regnskabsstatistik for offentligt ejede virksomheder, forbrugsundersøgelsen, energiregnskab.
Endeligt årligt (t-3): Som foreløbigt årligt (t-2) + general firmastatistik, industriens salg af varer, industriens køb af varer og tjenester.
En branchefordelt oversigt over kilder der anvendes til beregning af nationalregnskabet kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Bruttonationalprodukt og bruttonationalindkomst
Kildegrundlaget til nationalregnskabet består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af nationalregnskabet har forskellige kildegrundlag.
Beregningen af det endelige nationalregnskab finder sted på et tidspunkt, hvor kildegrundlaget foreligger i endelige udgaver og desuden i en meget detaljeret form.
Det kvartalsvise nationalregnskab og de første foreløbige årstal beregnes derimod relativt kort tid efter referenceperiodens udløb. Kilderne til disse opgørelser er derfor relativt få og i mange tilfælde kun foreløbige og den vigtigste kilde er derfor de endelige nationalregnskaber, der danner udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer.
Kilderne er nævnt første gang de indgår i en offentliggørelse, i de følgende versioner indarbejdes evt. revisioner i kildestatistikkerne:
Kvartalsvist (KNR60): Industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg (delvis), industriens og engroshandlens lagre, detailomsætningsstatistik, betalingsbalancen og udenrigshandel, prisindeks for indenlandsk vareforsyning, producentprisindeks for tjenester, forbruger- og nettoprisindeks.
Kvartalsvist, revideret (KNR90): Som KNR60 + firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, statistik over finansielle brancher og FISIM og statistik for offentlig forvaltning og service.
Kvartalsvist 180 dage (kun 4. kvartal): Som KNR90 + Statistik for offentlig forvaltning og service.
Foreløbigt årligt (t-1): Som Kvartalsvist 180 dage + mængdeindikatorer for offentligt individuelt forbrug, regnskabsstatistik for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger og landbrugets bruttofaktorindkomst.
Foreløbigt årligt (t-2): Som foreløbigt årligt (t-1) + regnskabsstistik for private byerhverv, regnskabsstatistik for offentligt ejede virksomheder, forbrugsundersøgelsen, energiregnskab.
Endeligt årligt (t-3): Som foreløbigt årligt (t-2) + general firmastatistik, industriens salg af varer, industriens køb af varer og tjenester.
En branchefordelt oversigt over kilder der anvendes til beregning af nationalregnskabet kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Beskæftigelse og løn i nationalregnskab belyser udviklingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det er muligt at sammenholde udviklingen på arbejdsmarkedet med udviklingen i fx BNP, produktion og værditilvækst som opgøres i nationalregnskabet.
Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014 og vil blive opdateret årligt.
Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990.
Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.
Brug for flere tal om Samlet nationalregnskab?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Samlet nationalregnskab
