Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Offentlige finanser

De offentlige finanser er en samlet betegnelse for den offentlige sektors indtægter og udgifter.
Formålet med statistikken over de offentlige finanser er dels at belyse de aktiviteter, der ejes eller effektivt kontrolleres af det offentlige. Statistikken indeholder således også data vedrørende offentlig forvaltning og service med det formål at producere statistisk information om hele den offentlige sektor.

Introduktion

Størrelsen af offentlig forvaltning og service er politisk bestemt og afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold o sygehuse i 1970’erne førte til en kraftig vækst i offentlig forvaltning og service. Kvindernes øgede deltagelse på arbejdsmarkedet har også øget efterspørgslen efter børnepasning og andre typer af ydelser, som De sociale kasser og fonde tidligere blev varetaget i hjemmet.

Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service (staten, kommunerne, mv.) samt offentlige selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). Offentlige forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse).

Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder).

Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). Dvs. at det offentlige har altid 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående.

 Figur - Den offentlige sektor

Nyt

Seneste nyt om Offentlige finanser

1 ud af 7 kr. til sociale ydelser opkræves i skat

12. november 2019

Graf

De samlede sociale udgifter udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Heraf blev 100 mia. kr. opkrævet i skat, da de fleste typer af kontante ydelser er skattepligtige.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sociale udgifter (ESSPROS)'


Hver ottende offentlige krone går til uddannelse

4. november 2019

Graf

Når det offentlige bruger 100 kr., går de 13 til uddannelsesområdet. Det var derved den fjerde største udgiftspost i 2018. Undervisning på folkeskoleniveau lægger beslag på 45 pct. af disse udgifter.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig forvaltnings udgifter og indtægter'


Danmarks ØMU-gæld stadig blandt EU's laveste

25. oktober 2019

Graf

Danmark havde i 2018 den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld udgjorde 34,2 pct. af BNP.

Tabeller i Statistikbanken om 'ØMU-gæld og ØMU-saldo'


Danmark lever sikkert op til begge ØMU-kriterier

4. oktober 2019

Graf

Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Der var overskud på de offentlige finanser i 2018.

Tabeller i Statistikbanken om 'ØMU-gæld og ØMU-saldo'


Største offentlige kvartalsoverskud i 11 år

24. september 2019

Graf

Overskuddet på den offentlige saldo var 17,2 mia. i andet kvartal 2019, hvilket er det største kvartalsvise overskud i 11 år. Det samlede overskud i første halvår 2019 var på 29,4 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig forvaltnings finansielle aktiver og passiver'


Offentligt forskningsbudget stiger for 3. år i træk

16. maj 2019

Graf

De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2019 budgetteret til 22,6 mia. kr. Det svarer til 0,98 pct. af Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende skøn for BNP.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig forvaltnings budgetter (finanslov)'


Flere nye førtidspensionister

4. april 2019

Graf

Omkring 12.500 nye modtagere af førtidspension kom til i løbet af 2018. Det er ca. 2.800 personer flere end i 2017 og svarer til en stigning på 28 pct. Stigningen er den hidtil mest markante årsvækst siden 2013.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sociale udgifter (ESSPROS)'


I alt 578.212 personer fik børnecheck i 2018

4. april 2019

Graf

I fjerde kvartal 2018 modtog 578.212 personer børnefamilieydelse (børnecheck) for mindst et barn. 186.602 forældre fik ungeydelse for mindst en ung på 15-17 år.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sociale udgifter (ESSPROS)'


De offentlige virksomheders produktion stiger

30. november 2018

Graf

Produktionen i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2016 til 2017 med 11,8 mia. kr. til i alt 166,5 mia. kr. Størst stigning var der i energiforsyning, som steg med 11,6 mia. kr., primært pga.f øgede anlægsaktivitet.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlige virksomheder og offentlig sektor'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000

Et godt sundhedsvæsen er vigtigt for mange danskere, og sundhedsområdet fylder meget i den offentlige debat. Samtidig er området blevet opprioriteret gennem flere år, så sundhedsudgifterne i dag udgør en større andel af de offentlige udgifter end tidligere. Denne analyse ser nærmere på udviklingen i sundhedsudgifterne. Hvad går pengene til, og hvorfor er udgifterne steget? Sundhedsudgifterne i Danmark sammenlignes også med niveauet og udviklingen i andre lande.

Læs mere

Hvem har restancer til det offentlige?

Ved udgangen af 2016 havde 658.000 privatpersoner rentebærende restancer til det offentlige på i alt 56 mia. kr. Relativt få personer tegner sig for en stor del af restancerne. Hvis man ser på de 148.000 personer, som har restancer på mindst 50.000 kr. til det offentlige, så tegner de sig for 92 pct. af restancerne.

Læs mere

Hvad er værdien af skatterestancerne?

De samlede skatterestancer steg markant fra 2013 til 2016 og udgjorde i 2016 knap 66 mia. kr. Restancernes reelle værdi er dog over flere omgange nedjusteret betydeligt.

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet udvist store forskelle, især i 2015 er forskellen markant, hvilket har fået en del opmærksomhed fra bl.a. Eurostats, Finansministeriets og bankøkonomers side. Analysen ser på udviklingen i statens overskud for perioden 2005 til 2015 som det opgøres i statsregnskabet og nationalregnskabet og belyser årsagerne til de senere års store forskelle mellem de to opgørelser.

Læs mere

Publikationer

Skatter og afgifter 2019

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet.



Læs mere

Bag tallene

Fakta om udgifter til velfærd

I dette faktaark får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i.

Læs mere

Statistiske Efter­retninger

Tegn abonnement på en detaljeret og kommenteret formidling af vores statistikemner.

Tegn abonnement

Ansvarlig for siden

Martin Rune Rasmussen