Offentlige finanser
De offentlige finanser er en samlet betegnelse for den offentlige sektors indtægter og udgifter.
Formålet med statistikken over de offentlige finanser er dels at belyse de aktiviteter, der ejes eller effektivt kontrolleres af det offentlige. Statistikken indeholder således også data vedrørende offentlig forvaltning og service med det formål at producere statistisk information om hele den offentlige sektor.
Introduktion
Størrelsen af offentlig forvaltning og service er politisk bestemt og afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold o sygehuse i 1970’erne førte til en kraftig vækst i offentlig forvaltning og service. Kvindernes øgede deltagelse på arbejdsmarkedet har også øget efterspørgslen efter børnepasning og andre typer af ydelser, som De sociale kasser og fonde tidligere blev varetaget i hjemmet.
Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service (staten, kommunerne, mv.) samt offentlige selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). Offentlige forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse).
Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder).
Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). Dvs. at det offentlige har altid 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående.
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Offentlige finanser
COVID-19 giver fortsat offentligt underskud
22. december 2020
Underskuddet på den offentlige saldo var i tredje kvartal 2020 på 5,2 mia. Dermed er balancen forværret med 21,0 mia. kr. i forhold til samme kvartal 2019, hvor der var et overskud på den offentlige saldo på 15,8 mia. kr.
Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig forvaltnings udgifter og indtægter'
De offentlige virksomheder øgede investeringerne
3. december 2020
Investeringerne i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2018 til 2019 med 1,4 mia. kr. til i alt 33,1 mia. kr.
Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlige virksomheder og offentlig sektor'
Grundskolernes andel af de samlede udgifter stiger
30. november 2020
Uddannelsesinstitutionernes samlede udgifter udgjorde 115,6 mia. kr. i 2018. Heraf afholdt grundskolerne 50,3 pct. af udgifterne, ungdomsskolerne 16,4 pct. og videregående uddannelser 33,3 pct.
Tabeller i Statistikbanken om 'Udgifter til uddannelse (UOE)'
Stort offentligt overskud i Danmark i 2019
30. oktober 2020
I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 88,3 mia. kr. svarende til 3,8 pct. af BNP. Dermed var Danmarks overskud det største blandt EU-landene i 2019.
Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed
9. oktober 2020
De samlede sociale udgifter udgjorde før skat 731 mia. kr. i 2019 og 626 mia. kr. efter skat. Før skat gik 149 mia. kr. og 284 mia. kr. til hhv. sundhed og alderdom.
Solidt overskud på de offentlige finanser
2. juni 2020
I 2019 var der et overskud på 88 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er stærkt medvirkende til, at den offentlige finansielle nettoformue ved indgangen til 2020 udgjorde 143 mia. kr.
Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig forvaltnings udgifter og indtægter'
Det offentlige forskningsbudget sætter rekord
14. maj 2020
De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2020 budgetteret til 24,2 mia. kr., hvilket i faste priser er mere end nogensinde før - 0,5 mia. kr. over det hidtil højeste niveau i 2015.
Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig forvaltnings budgetter (finanslov)'
Danmark lever sikkert op til begge ØMU-kriterier
4. oktober 2019
Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Der var overskud på de offentlige finanser i 2018.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Hvordan finansieres de sociale udgifter?
14. januar 2020
I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande.
De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000
18. januar 2019
Et godt sundhedsvæsen er vigtigt for mange danskere, og sundhedsområdet fylder meget i den offentlige debat. Samtidig er området blevet opprioriteret gennem flere år, så sundhedsudgifterne i dag udgør en større andel af de offentlige udgifter end tidligere. Denne analyse ser nærmere på udviklingen i sundhedsudgifterne. Hvad går pengene til, og hvorfor er udgifterne steget? Sundhedsudgifterne i Danmark sammenlignes også med niveauet og udviklingen i andre lande.
Hvem har restancer til det offentlige?
8. februar 2018
Ved udgangen af 2016 havde 658.000 privatpersoner rentebærende restancer til det offentlige på i alt 56 mia. kr. Relativt få personer tegner sig for en stor del af restancerne. Hvis man ser på de 148.000 personer, som har restancer på mindst 50.000 kr. til det offentlige, så tegner de sig for 92 pct. af restancerne.
Hvad er værdien af skatterestancerne?
1. december 2017
De samlede skatterestancer steg markant fra 2013 til 2016 og udgjorde i 2016 knap 66 mia. kr. Restancernes reelle værdi er dog over flere omgange nedjusteret betydeligt.
Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år
5. oktober 2016
De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet udvist store forskelle, især i 2015 er forskellen markant, hvilket har fået en del opmærksomhed fra bl.a. Eurostats, Finansministeriets og bankøkonomers side. Analysen ser på udviklingen i statens overskud for perioden 2005 til 2015 som det opgøres i statsregnskabet og nationalregnskabet og belyser årsagerne til de senere års store forskelle mellem de to opgørelser.
Publikationer
Skatter og afgifter 2020
Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet.
Bag tallene
Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?
31. august 2020
Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2019.
Fakta om udgifter til velfærd
24. januar 2019
I dette faktaark får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i.
