Landbrug, gartneri og skovbrug
Landbruget fylder meget i Danmark, der traditionelt har været et landbrugsland. Selv om både industri og serviceerhverv i dag har større økonomisk betydning, er landbruget stadig en betydningsfuld sektor i det danske samfund.
Introduktion
Mens landbrugets samfundsøkonomiske betydning i en årrække har været faldende i forhold til de øvrige sektorer, er erhvervets produktion dog steget – både opgjort i mængden af kød, mælk, korn osv. og i værdien af disse produkter.
Ud over landbruget omfatter statistikkerne også gartneri og skovbrug. Samlet set kaldes de tre erhverv for den primære jordbrugsproduktion.
Se også:
De øvrige fødevareerhverv, fiskeri og akvakultur
forbrug af fødevarer, der opgøres som en del af den samlede forbrugsstatistik
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Landbrug, gartneri og Skovbrug
Betydeligt færre ammekøer det seneste årti
26. juli 2021
Bestanden af ammekøer i Danmark er faldet 27 pct. på ti år og er nu på 82.000 stk. Ammekøer er typisk moderdyr i kødkvægproduktionen. I 2020 var der 6.658 bedrifter med ammekøer, mens der i 2010 var 8.412.
Jordbruget er faldet med 10 pct. på halvtreds år
15. juli 2021
På halvtreds år er det danske areal med jordbrug faldet med 10 pct. I absolutte tal svarer det til en nedgang på næsten 300.000 ha.
2020 gav gode økonomiske resultater for landbrug
9. juli 2021
Driftsresultatet for de knap 8.500 danske heltidslandbrug blev i gennemsnit 1,4 mio. kr. i 2020, hvilket var 32.000 kr. højere end året før.
Kvindelige landmænd dyrker kun 5 pct. af jorden
27. maj 2021
Jordbruget er et erhverv med overvældende dominans af mænd. I 2020 var det således blot 5 pct. af jorden, som tilhørte bedrifter ejet af kvindelige landmænd. Mænd havde 81 pct. af jorden, mens resten blev devet af selskaber.
2020 gav landbruget næstbedste indkomst i 30 år
26. maj 2021
Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2020 er foreløbigt opgjort til 29,8 mia. kr., hvilket er det højeste siden 2012 og næstbedste de seneste 30 år. Bruttofaktorindkomsten steg med 0,6 mia. kr. i forhold til 2019.
Stor stigning i slagtninger af svin
21. maj 2021
Med 5,1 mio. svineslagtninger i første kvartal 2021 blev der slagtet næsten 0,6 mio. flere svin end i første kvartal 2020, samtidig med et lille fald i eksporten af levende svin.
Højere priser på raps og korn
14. maj 2021
Salgspriserne på raps, byg og hvede var stigende i første kvartal 2021. Prisen på raps har været stigende i en længere periode og er ikke set højere siden 2013. Priserne på byg og hvede var høje i 2019 pga. tørken året før.
Spring i økologisk detailsalg på 14 pct.
12. maj 2021
Detailsalget af økologiske fødevarer steg 14 pct. og rundede 16,0 mia. kr. i 2020 mod 14,1 mia. kr. i 2019. Målt i mængder var stigningen endnu større, da kilopriserne typisk faldt med 10 pct. i de enkelte varegrupper.
Prisen på byg falder, mens prisen på hvede stiger
12. februar 2021
Prisen på byg - den ene halvdel af kapitelstaksterne - er i 2020 faldet med 7 pct. i forhold til 2019, mens prisen på hvede derimod er steget med 5 pct. Det er meget usædvanligt, da de to kornarter plejer at følges.
Større svinebestand
9. februar 2021
Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,4 mio. svin 1. januar 2021, hvilket er 5,2 pct. flere end sidste år. Stigningen skyldes især flere smågrise og slagtesvin. Der er flere årsager hertil, bl.a. COVID-19-situationen.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Gartneri i 40 år
18. marts 2021
Gennem en årrække er der i Danmark blevet færre gartnerier, som til gengæld er blevet større. Gartnerierne producerer grøntsager, frugt, bær, blomster og planter.
Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret
19. maj 2020
Ifølge de officielle kostråd bør danskerne spise frugt og mange grøntsager, da de indeholder mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Danskerne spiser mest importeret frugt, men en mindre del af danskernes forbrug af frugt og bær dækkes af dansk produktion. Siden begyndelsen af årtusindet er produktionen af frugt og bær i Danmark steget på trods af, at der produceres på et mindre areal.
Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?
8. august 2019
Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler.
Flere danske grøntsager
25. juni 2019
De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 10 år siden. En stor del af de producerede grøntsager forbruges i Danmark, mens en mindre del eksporteres. Samtidig importerer vi flere grøntsager, end vi eksporterer. Ifølge de officielle kostråd bør en voksen dansker spise mindst 300 gram grøntsager om dagen, og grøntsagerne er også i fokus, når klimavenlig kost diskuteres.
Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer
12. marts 2019
Forskning kan være med til at sikre innovation og udvikling og dermed konkurrenceevne. Fødevareerhvervene har en forholdsvis beskeden forskningsaktivitet sammenholdt med deres størrelse, men der forskes også i fødevarer uden for fødevareerhvervene. Denne analyse ser nærmere på fødevareerhvervenes forskning og på forskningen i fødevarer i den private og offentlige sektor.
Publikationer
Publikationen samler de statistiske opgørelser inden for landbrug, gartneri og skovbrug.
Landbrug 2011 gennemgår bl.a. antallet af landbrugsbedrifter, bedrifternes arealanvendelse, husdyrhold, arbejdskraft og produktionsmetoder.
Regnskabsstatistik for jordbrug 2019
Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri.
Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.
Landbrug 2011
Publikationen samler de statistiske opgørelser inden for landbrug, gartneri og skovbrug.Landbrug 2011 gennemgår bl.a. antallet af landbrugsbedrifter, bedrifternes arealanvendelse, husdyrhold, arbejdskraft og produktionsmetoder.
Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019
Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi, fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer.
Se også: Publikation: Jordbrugets prisforhold
Se også: Statistiske Efterretninger for landbrug og fiskeri (mod betaling)
Bag tallene
Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året
20. juli 2021
I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude.
Fakta om minkbranchen i Danmark
28. oktober 2020
Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden.
Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande
11. maj 2020
I løbet af 2019 og de første måneder af 2020 har svinepriserne været på himmelflugt. De stigende priser har også fået bytteforholdet mellem prisen på svin og prisen på foder til at vokse til et højt niveau historisk set. Høje priser og stærkt bytteforhold skyldes meget ofte sygdomsudbrud i andre lande.
Flere danske landmænd dropper ploven: Kan give positive effekter for biodiversitet og klimaet
26. august 2019
Antallet af danske marker der dyrkes uden pløjning er vokset med 26 pct. på bare to år. Metoden er på FN’s liste over redskaber, der er til gavn for både biodiversitet, klima og bæredygtighed.
Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier
10. juli 2019
Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer.