Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Landbrug, gartneri og skovbrug

Landbruget fylder meget i Danmark, der traditionelt har været et landbrugsland. Selv om både industri og serviceerhverv i dag har større økonomisk betydning, er landbruget stadig en betydningsfuld sektor i det danske samfund.

Introduktion

Mens landbrugets samfundsøkonomiske betydning i en årrække har været faldende i forhold til de øvrige sektorer, er erhvervets produktion dog steget – både opgjort i mængden af kød, mælk, korn osv. og i værdien af disse produkter.

Ud over landbruget omfatter statistikkerne også gartneri og skovbrug. Samlet set kaldes de tre erhverv for den primære jordbrugsproduktion.

Se også:
De øvrige fødevareerhverv, fiskeri og akvakultur
forbrug af fødevarer, der opgøres som en del af den samlede forbrugsstatistik

Nyt

Seneste nyt om Landbrug, gartneri og Skovbrug

Svin gav bedste resultat i mands minde

9. juli 2020

Svin gav bedste resultat i mands minde

De godt 2.000 danske heltidsbedrifter med svin havde i 2019 et driftsresultat på 3,7 mio. kr. i gennemsnit. Det svarer til en afkastningsgrad på 8,4 pct., og er med afstand det bedste resultat i mange år.

Tabeller i Statistikbanken om 'Jordbrugets regnskaber'


Svin holder hånden under jordbrugets bytteforhold

27. maj 2020

Svin holder hånden under jordbrugets bytteforhold

Jordbrugets bytteforhold, der er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev i første kvartal 2020 forringet med 0,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2019.

Tabeller i Statistikbanken om 'Jordbrugets økonomi'


Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019

26. maj 2020

Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019

Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2019 er foreløbigt opgjort til 31,8 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 7,3 mia. kr. i forhold til 2018, en stigning på 29,8 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Jordbrugets økonomi'


Produktionen af skrabeæg stiger fortsat i Danmark

20. maj 2020

Produktionen af skrabeæg stiger fortsat i Danmark

Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, hvilket primært skyldtes større produktion af skrabeæg, mens produktionen af buræg falder og produktionen af økologiske æg stagnerer.

Tabeller i Statistikbanken om 'Animalsk produktion'


9 pct. større økologisk detailsalg runder 14 mia. kr.

4. maj 2020

9 pct. større økologisk detailsalg runder 14 mia. kr.

Detailsalget af økologiske varer steg pænt med 9 pct. og udgjorde 14,1 mia. kr. i 2019 mod 12,9 mia. kr. i 2018. Frugt og grønt udgjorde 46 pct. af den samlede stigning.

Tabeller i Statistikbanken om 'Vegetabilsk produktion'


70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år

26. marts 2020

70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år

Siden 1979 er antallet af bedrifter med jordbrug - landbrug og gartneri - blevet reduceret med 70 pct. fra 111.000 til 34.000. Det svarer til, at der hvert år er blevet 2,9 pct. færre bedrifter sammenlignet med året før.

Tabeller i Statistikbanken om 'Bedrifter'


Kornpriserne dykker efter god høst i fjor

18. februar 2020

Kornpriserne dykker efter god høst i fjor

I 2019 faldt priserne på byg og hvede med hhv. 13 og 17 pct. sammenlignet med 2018. Faldet skyldes en god høst i 2019 i modsætning til høsten i 2018. I 2018 var høsten meget ringe grundet tørken.

Tabeller i Statistikbanken om 'Jordbrugets økonomi'


Uændret svinebestand på 12,7 mio. svin

7. februar 2020

Uændret svinebestand på 12,7 mio. svin

Den samlede svinebestand i Danmark var 12,7 mio. svin 1. januar 2020, hvilket er samme niveau som sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin. Der var 1.028.000 søer, hvilket er 0,8 pct. flere end sidste år.

Tabeller i Statistikbanken om 'Husdyr'


Kortvarigt lavpunkt for svineproducenter i 2018

24. januar 2020

Kortvarigt lavpunkt for svineproducenter i 2018

Efter gode år i 2016-2017 var 2018 et kortvarigt lavpunkt for de danske svineproducenter. Producenter med mindst 10.000 producerede slagtesvin måtte efter alle omkostninger var afholdt binde en 5-krone i halen på hvert svin.

Tabeller i Statistikbanken om 'Jordbrugets regnskaber'


Færre tyre og stude i Danmark

24. januar 2020

Færre tyre og stude i Danmark

Der var 239.000 tyre og stude i Danmark 31. december 2019, hvilket er det laveste hidtil. Det seneste år er antallet af tyre og stude faldet 5,3 pct., hvilket skyldtes en større eksport af kalve til opfedning i udlandet.

Tabeller i Statistikbanken om 'Bedrifter'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret

Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret

Ifølge de officielle kostråd bør danskerne spise frugt og mange grøntsager, da de indeholder mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Danskerne spiser mest importeret frugt, men en mindre del af danskernes forbrug af frugt og bær dækkes af dansk produktion. Siden begyndelsen af årtusindet er produktionen af frugt og bær i Danmark steget på trods af, at der produceres på et mindre areal.

Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?

Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?

Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler.

Flere danske grøntsager

Flere danske grøntsager

De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 10 år siden. En stor del af de producerede grøntsager forbruges i Danmark, mens en mindre del eksporteres. Samtidig importerer vi flere grøntsager, end vi eksporterer. Ifølge de officielle kostråd bør en voksen dansker spise mindst 300 gram grøntsager om dagen, og grøntsagerne er også i fokus, når klimavenlig kost diskuteres.

Publikationer

Regnskabsstatistik for jordbrug 2018

Regnskabsstatistik for jordbrug 2018

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.



 

Landbrug 2011

Landbrug 2011Publikationen samler de statistiske opgørelser inden for landbrug, gartneri og skovbrug.

Landbrug 2011 gennemgår bl.a. antallet af landbrugsbedrifter, bedrifternes arealanvendelse, husdyrhold, arbejdskraft og produktionsmetoder.

 

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2018

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2018

Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi, fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer.



 

Se også: Publikation: Jordbrugets prisforhold

Se også: Statistiske Efterretninger for landbrug og fiskeri (mod betaling)

Bag tallene

Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande

Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande

I løbet af 2019 og de første måneder af 2020 har svinepriserne været på himmelflugt. De stigende priser har også fået bytteforholdet mellem prisen på svin og prisen på foder til at vokse til et højt niveau historisk set. Høje priser og stærkt bytteforhold skyldes meget ofte sygdomsudbrud i andre lande.

Flere danske landmænd dropper ploven: Kan give positive effekter for biodiversitet og klimaet

Flere danske landmænd dropper ploven: Kan give positive effekter for biodiversitet og klimaet

Antallet af danske marker der dyrkes uden pløjning er vokset med 26 pct. på bare to år. Metoden er på FN’s liste over redskaber, der er til gavn for både biodiversitet, klima og bæredygtighed.

Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier

Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier

Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer.

Støtten fra EU er fortsat vigtig for danske landbrug

Støtten fra EU er fortsat vigtig for danske landbrug

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en relativt stor del af driftsresultatet, mens støtten udgør en mindre andel af den samlede omsætning.

Indkomsten for landmands­familier varierer meget

Indkomsten for landmands­familier varierer meget

Der er store forskelle på, hvor god økonomien er hos danske landmænd. Blandt de konventionelle landbrug har særligt den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat svært ved at få pengene til at slå til. Det viser en helt ny opgørelse med data på kvartilgrupper fra Danmarks Statistik.