Landbrug, gartneri og skovbrug
Landbruget fylder meget i Danmark, der traditionelt har været et landbrugsland. Selv om både industri og serviceerhverv i dag har større økonomisk betydning, er landbruget stadig en betydningsfuld sektor i det danske samfund.
Introduktion
Mens landbrugets samfundsøkonomiske betydning i en årrække har været faldende i forhold til de øvrige sektorer, er erhvervets produktion dog steget – både opgjort i mængden af kød, mælk, korn osv. og i værdien af disse produkter.
Ud over landbruget omfatter statistikkerne også gartneri og skovbrug. Samlet set kaldes de tre erhverv for den primære jordbrugsproduktion.
Se også:
De øvrige fødevareerhverv, fiskeri og akvakultur
forbrug af fødevarer, der opgøres som en del af den samlede forbrugsstatistik
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Landbrug, gartneri og Skovbrug
Svin gav bedste resultat i mands minde
9. juli 2020
De godt 2.000 danske heltidsbedrifter med svin havde i 2019 et driftsresultat på 3,7 mio. kr. i gennemsnit. Det svarer til en afkastningsgrad på 8,4 pct., og er med afstand det bedste resultat i mange år.
Svin holder hånden under jordbrugets bytteforhold
27. maj 2020
Jordbrugets bytteforhold, der er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev i første kvartal 2020 forringet med 0,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2019.
Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019
26. maj 2020
Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2019 er foreløbigt opgjort til 31,8 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 7,3 mia. kr. i forhold til 2018, en stigning på 29,8 pct.
Produktionen af skrabeæg stiger fortsat i Danmark
20. maj 2020
Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, hvilket primært skyldtes større produktion af skrabeæg, mens produktionen af buræg falder og produktionen af økologiske æg stagnerer.
9 pct. større økologisk detailsalg runder 14 mia. kr.
4. maj 2020
Detailsalget af økologiske varer steg pænt med 9 pct. og udgjorde 14,1 mia. kr. i 2019 mod 12,9 mia. kr. i 2018. Frugt og grønt udgjorde 46 pct. af den samlede stigning.
70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år
26. marts 2020
Siden 1979 er antallet af bedrifter med jordbrug - landbrug og gartneri - blevet reduceret med 70 pct. fra 111.000 til 34.000. Det svarer til, at der hvert år er blevet 2,9 pct. færre bedrifter sammenlignet med året før.
Kornpriserne dykker efter god høst i fjor
18. februar 2020
I 2019 faldt priserne på byg og hvede med hhv. 13 og 17 pct. sammenlignet med 2018. Faldet skyldes en god høst i 2019 i modsætning til høsten i 2018. I 2018 var høsten meget ringe grundet tørken.
Uændret svinebestand på 12,7 mio. svin
7. februar 2020
Den samlede svinebestand i Danmark var 12,7 mio. svin 1. januar 2020, hvilket er samme niveau som sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin. Der var 1.028.000 søer, hvilket er 0,8 pct. flere end sidste år.
Kortvarigt lavpunkt for svineproducenter i 2018
24. januar 2020
Efter gode år i 2016-2017 var 2018 et kortvarigt lavpunkt for de danske svineproducenter. Producenter med mindst 10.000 producerede slagtesvin måtte efter alle omkostninger var afholdt binde en 5-krone i halen på hvert svin.
Færre tyre og stude i Danmark
24. januar 2020
Der var 239.000 tyre og stude i Danmark 31. december 2019, hvilket er det laveste hidtil. Det seneste år er antallet af tyre og stude faldet 5,3 pct., hvilket skyldtes en større eksport af kalve til opfedning i udlandet.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret
Ifølge de officielle kostråd bør danskerne spise frugt og mange grøntsager, da de indeholder mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Danskerne spiser mest importeret frugt, men en mindre del af danskernes forbrug af frugt og bær dækkes af dansk produktion. Siden begyndelsen af årtusindet er produktionen af frugt og bær i Danmark steget på trods af, at der produceres på et mindre areal.
Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?
Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler.
Flere danske grøntsager
De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 10 år siden. En stor del af de producerede grøntsager forbruges i Danmark, mens en mindre del eksporteres. Samtidig importerer vi flere grøntsager, end vi eksporterer. Ifølge de officielle kostråd bør en voksen dansker spise mindst 300 gram grøntsager om dagen, og grøntsagerne er også i fokus, når klimavenlig kost diskuteres.
Publikationer
Publikationen samler de statistiske opgørelser inden for landbrug, gartneri og skovbrug.
Landbrug 2011 gennemgår bl.a. antallet af landbrugsbedrifter, bedrifternes arealanvendelse, husdyrhold, arbejdskraft og produktionsmetoder.
Regnskabsstatistik for jordbrug 2018
Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri.
Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.
Landbrug 2011
Publikationen samler de statistiske opgørelser inden for landbrug, gartneri og skovbrug.Landbrug 2011 gennemgår bl.a. antallet af landbrugsbedrifter, bedrifternes arealanvendelse, husdyrhold, arbejdskraft og produktionsmetoder.
Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2018
Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi, fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer.
Se også: Publikation: Jordbrugets prisforhold
Se også: Statistiske Efterretninger for landbrug og fiskeri (mod betaling)
Bag tallene
Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande
I løbet af 2019 og de første måneder af 2020 har svinepriserne været på himmelflugt. De stigende priser har også fået bytteforholdet mellem prisen på svin og prisen på foder til at vokse til et højt niveau historisk set. Høje priser og stærkt bytteforhold skyldes meget ofte sygdomsudbrud i andre lande.
Flere danske landmænd dropper ploven: Kan give positive effekter for biodiversitet og klimaet
Antallet af danske marker der dyrkes uden pløjning er vokset med 26 pct. på bare to år. Metoden er på FN’s liste over redskaber, der er til gavn for både biodiversitet, klima og bæredygtighed.
Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier
Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer.
Støtten fra EU er fortsat vigtig for danske landbrug
Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en relativt stor del af driftsresultatet, mens støtten udgør en mindre andel af den samlede omsætning.
Indkomsten for landmandsfamilier varierer meget
Der er store forskelle på, hvor god økonomien er hos danske landmænd. Blandt de konventionelle landbrug har særligt den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat svært ved at få pengene til at slå til. Det viser en helt ny opgørelse med data på kvartilgrupper fra Danmarks Statistik.