Landbruget fylder meget i Danmark, der traditionelt har været et landbrugsland. Selv om både industri og serviceerhverv i dag har større økonomisk betydning, er landbruget stadig en betydningsfuld sektor i det danske samfund.
Mens landbrugets samfundsøkonomiske betydning i en årrække har været faldende i forhold til de øvrige sektorer, er erhvervets produktion dog steget – både opgjort i mængden af kød, mælk, korn osv. og i værdien af disse produkter.
Ud over landbruget omfatter statistikkerne også gartneri og skovbrug. Samlet set kaldes de tre erhverv for den primære jordbrugsproduktion.
Se også:
De øvrige fødevareerhverv, fiskeri og akvakultur
forbrug af fødevarer, der opgøres som en del af den samlede forbrugsstatistik
15. januar 2021
Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin blev 1.088 kr. pr. svin i 2019, hvilket var 19 pct. højere end gennemsnittet af de foregående ni år. Det var særligt afrikansk svinepest i Asien, der bidrog til de gode priser.
15. december 2020
Efter en lille nedgang i 2018 er hugsten af træ atter i vækst med en lille stigning i 2019 på 3 pct. Stigningen er noget større for gavntræ, hvor hugsten er vokset med 6 pct.
8. december 2020
Importen af økologiske fødevarer fortsatte tidligere års vækst og steg med 9 pct. fra 4,4 mia. kr. i 2018 til 4,8 mia. kr. i 2019. Meget af importens stigning vedrørte økologisk frugt og grøntsager.
3. december 2020
2020 blev endnu et godt høstår efter tørkeåret 2018. Den samlede produktion ramte 9,6 mio. tons korn, næsten samme niveau som i 2019. Gennemsnitsudbyttet af flere afgrøder steg lidt i 2020.
18. november 2020
Slagtningerne af svin steg med 10,1 pct. til 4,7 mio. svin i tredje kvartal 2020 sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af eksporterede levende svin (smågrise) faldt med 3,3 pct. til 3,6 mio. svin.
13. november 2020
Noteringen på slagtesvin er faldet lidt over 25 pct. siden marts måned 2020, hvor den var rekord høj. Lige siden nedlukningen af Europa pga. COVID-19 er priserne faldet, da efterspørgslen efter svinekød er faldet.
21. oktober 2020
Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 28 pct. i 2019 til 35 pct. i 2020. Væksten skyldes især sektionsstyring af marksprøjter og andet udstyr, som steg fra 14 pct. til 21 pct.
9. oktober 2020
Jordbrugets investeringer steg i 2019 med 0,5 mia. kr. i forhold til året før til 6,8 mia. kr. målt i faste priser, dvs. renset for inflation.
8. oktober 2020
Den samlede gæld for det danske jordbrug faldt med 14 mia. kr. til 323 mia. kr. fra 2018 til 2019 målt ved udgangen af året. Hermed er jordbrugets gæld nu lavere end før finanskrisen i 2008-2009.
28. september 2020
I 2019 landede det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidslandbrug på 0,9 mio. kr., hvilket er udtryk for en betydelig fremgang i forhold til 2018, men dog lavere end resultaterne i 2016 og 2017.
19. maj 2020
Ifølge de officielle kostråd bør danskerne spise frugt og mange grøntsager, da de indeholder mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Danskerne spiser mest importeret frugt, men en mindre del af danskernes forbrug af frugt og bær dækkes af dansk produktion. Siden begyndelsen af årtusindet er produktionen af frugt og bær i Danmark steget på trods af, at der produceres på et mindre areal.
8. august 2019
Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler.
25. juni 2019
De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 10 år siden. En stor del af de producerede grøntsager forbruges i Danmark, mens en mindre del eksporteres. Samtidig importerer vi flere grøntsager, end vi eksporterer. Ifølge de officielle kostråd bør en voksen dansker spise mindst 300 gram grøntsager om dagen, og grøntsagerne er også i fokus, når klimavenlig kost diskuteres.
Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri.
Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.
Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi, fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer.
Se også: Publikation: Jordbrugets prisforhold
Se også: Statistiske Efterretninger for landbrug og fiskeri (mod betaling)
28. oktober 2020
Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden.
11. maj 2020
I løbet af 2019 og de første måneder af 2020 har svinepriserne været på himmelflugt. De stigende priser har også fået bytteforholdet mellem prisen på svin og prisen på foder til at vokse til et højt niveau historisk set. Høje priser og stærkt bytteforhold skyldes meget ofte sygdomsudbrud i andre lande.
26. august 2019
Antallet af danske marker der dyrkes uden pløjning er vokset med 26 pct. på bare to år. Metoden er på FN’s liste over redskaber, der er til gavn for både biodiversitet, klima og bæredygtighed.
10. juli 2019
Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer.
11. marts 2019
Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en relativt stor del af driftsresultatet, mens støtten udgør en mindre andel af den samlede omsætning.