Landbrug, gartneri og skovbrug
Landbrug og gartneri, i statistikken ofte benævnt jordbrug, udgør fortsat en vigtig sektor i Danmark, der anvender over 60 pct. af arealet. Statistisk er der en betydelig dækning med tal om arealanvendelse, bedrifter, produktion og økonomi. Tillige findes statistik om skovbrug i form af skov- og hugsttællinger.
Introduktion
Selvom den samfundsøkonomiske betydning af landbrug, gartneri og skovbrug er aftagende over tid, så er den fysiske produktion fra erhvervene steget, fx i form af kød, mælk og korn.
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Landbrug, gartneri og skovbrug
Høsten var lidt under gennemsnittet
25. november 2021
Høsten 2021 faldt noget efter de to gode år i 2019 og 2020. Den samlede kornproduktion ramte 8,8 mio. tons mod 9,6 mio. tons i 2020. Det er desuden 6 pct. mindre end normalhøsten på 9,2 mio. tons, og den laveste siden 2010.
Knap 13 pct. af alt mælk er økologisk
19. november 2021
Der blev produceret 1.459,0 mio. kg mælk i tredje kvartal 2021 på bedrifterne. De 1.439,5 mio. kg blev indvejet på mejerierne, og heraf var 185,3 mio. kg økologisk, hvilket er 3,2 pct. mere end samme kvartal sidste år.
Nedgang i hugsten af træ i 2020
16. november 2021
Hugsten af træ i de danske skove faldt i 2020 med 6 pct. sammenlignet med 2019. Det svarer til en nedgang på 235.000 m3. Faldet kan udelukkende henføres til en mindre hugst af gavntræ.
Store prisbevægelser for jordbruget
15. november 2021
På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over det seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder steg. Prisen på kunstgødning er steget mest med 30 pct.
Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri'
Lavere energiforbrug i væksthuse i 2020
28. oktober 2021
Forbruget af energi i væksthuse var 12 pct. lavere i 2020 end i 2017. Faldet skyldes til dels, at arealet med væksthus faldt med 6 pct. fra 2017 til 2020, men også at 2017 var et køligt og solfattigt år.
Fortsat stigning i jordbrugets investeringer i 2020
27. oktober 2021
Jordbrugets investeringer steg med 1,0 mia. kr. i 2020 til 7,8 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan især henføres til investeringer i bygninger.
Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri'
Fortsat fald i jordbrugets gæld og renter
26. oktober 2021
Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2020 opgjort til 294 mia. kr. og er derfor for første gang i mange år under 300 mia. kr. Gælden er blevet mindre de seneste fire år i streg.
Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri'
2020 var et godt år for gartnerierne
8. oktober 2021
Der var fremgang i indtjeningen for heltidsgartnerierne fra 2019 til 2020, idet driftsresultatet i gennemsnit steg fra 775.000 kr. til 914.000 kr., svarende til en stigning i afkastningsgraden fra 4,7 til 5,3 pct.
Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri'
Flere økologiske heltidslandbrug de seneste fem år
8. oktober 2021
Antallet af fuldt omlagte økologer steg i 2020 til 741 bedrifter eller 9 pct. af det samlede antal heltidslandbrug. Økologien er særligt udbredt blandt bedrifter med fjerkræ (20 pct.) og mælkeproduktion (15 pct.).
Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri'
Fortsat vækst i præcisionslandbrug
28. september 2021
Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 32 pct. i 2020 til 36 pct. i 2021. Væksten skyldes bl.a. sektionsstyring af marksprøjter mv., som steg fra 20 pct. til 23 pct.
Tabeller i Statistikbanken om 'Bedrifter og arbejdskraft i landbrug og gartneri'
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Gartneri i 40 år
18. marts 2021
Gennem en årrække er der i Danmark blevet færre gartnerier, som til gengæld er blevet større. Gartnerierne producerer grøntsager, frugt, bær, blomster og planter.
Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret
19. maj 2020
Ifølge de officielle kostråd bør danskerne spise frugt og mange grøntsager, da de indeholder mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Danskerne spiser mest importeret frugt, men en mindre del af danskernes forbrug af frugt og bær dækkes af dansk produktion. Siden begyndelsen af årtusindet er produktionen af frugt og bær i Danmark steget på trods af, at der produceres på et mindre areal.
Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?
8. august 2019
Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler.
Flere danske grøntsager
25. juni 2019
De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 10 år siden. En stor del af de producerede grøntsager forbruges i Danmark, mens en mindre del eksporteres. Samtidig importerer vi flere grøntsager, end vi eksporterer. Ifølge de officielle kostråd bør en voksen dansker spise mindst 300 gram grøntsager om dagen, og grøntsagerne er også i fokus, når klimavenlig kost diskuteres.
Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer
12. marts 2019
Forskning kan være med til at sikre innovation og udvikling og dermed konkurrenceevne. Fødevareerhvervene har en forholdsvis beskeden forskningsaktivitet sammenholdt med deres størrelse, men der forskes også i fødevarer uden for fødevareerhvervene. Denne analyse ser nærmere på fødevareerhvervenes forskning og på forskningen i fødevarer i den private og offentlige sektor.
Publikationer
Publikationen samler de statistiske opgørelser inden for landbrug, gartneri og skovbrug.
Landbrug 2011 gennemgår bl.a. antallet af landbrugsbedrifter, bedrifternes arealanvendelse, husdyrhold, arbejdskraft og produktionsmetoder.
Regnskabsstatistik for jordbrug 2019
Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri.
Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.
Landbrug 2011
Publikationen samler de statistiske opgørelser inden for landbrug, gartneri og skovbrug.Landbrug 2011 gennemgår bl.a. antallet af landbrugsbedrifter, bedrifternes arealanvendelse, husdyrhold, arbejdskraft og produktionsmetoder.
Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019
Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi, fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer.
Se også: Publikation: Jordbrugets prisforhold
Se også: Statistiske Efterretninger for landbrug og fiskeri (mod betaling)
Bag tallene
Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året
20. juli 2021
I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude.
Fakta om minkbranchen i Danmark
28. oktober 2020
Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden.
Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande
11. maj 2020
I løbet af 2019 og de første måneder af 2020 har svinepriserne været på himmelflugt. De stigende priser har også fået bytteforholdet mellem prisen på svin og prisen på foder til at vokse til et højt niveau historisk set. Høje priser og stærkt bytteforhold skyldes meget ofte sygdomsudbrud i andre lande.
Flere danske landmænd dropper ploven: Kan give positive effekter for biodiversitet og klimaet
26. august 2019
Antallet af danske marker der dyrkes uden pløjning er vokset med 26 pct. på bare to år. Metoden er på FN’s liste over redskaber, der er til gavn for både biodiversitet, klima og bæredygtighed.
Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier
10. juli 2019
Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer.