Statistisk Årbog 2017
2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug.
Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene.
Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab.
Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet
Hvis vi var 100 i Danmark, ville der være….
Se hvordan det ville se ud med beskæftigelse, aldersfordeling, sundhed og meget andet, hvis man skrumper befolkningen til 100 personer.
Vi lever længere
Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen.
Uddannelsesniveauet stiger
Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006.
Flere penge på bolig – færre på mad og drikke
Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016.
Flere biler og længere på literen
Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct.
I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:
- Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig
- Hvad danskerne bruger deres penge på
- Populære navne
- Indkomster og økonomi
- Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU
og meget, meget andet om Danmark og danskerne.
Engelsk årbog Årbogen findes også på engelsk som Statistical Yearbook.
En kilde til sjov og brugbar viden
Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.
Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.
Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.
... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.
Udgivet siden 1896
Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.
At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.
En fortælling om samfundsudviklingen
For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.
Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.
Et historisk værk - føljeton
Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.
Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog.
Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.
Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008
Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008
Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008
Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009
Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.
Nye tabeller afspejler nye tendenser
Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:
I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.
To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.
I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.
Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.
Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.
Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.
Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år.
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.
I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.