I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af deres oprindelse: Personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere.
En person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Hverken indvandrere eller efterkommere har én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Forskellen mellem indvandrere og efterkommere er, at indvandrere er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark.
Grundlaget for statistikken om herkomst er data fra CPR, som indeholder information om fødested, statsborgerskab og forældre (hvis forældrene er registreret i CPR).
Statistikken indeholder oplysninger om bopæl (kommune og region), køn, alder, civilstand, oprindelsesland og statsborgerskab. Der findes årlige opgørelser fra 1. januar 1980 og frem. Det er kun fra 2008 og frem, at opgørelsen er lavet hvert kvartal.
Statistikken opgøres hvert kvartal og offentliggøres i midten af februar, maj, august og november måned.
Hvert år udkommer desuden publikation ”Indvandrere i Danmark” med statistik om indvandrere og efterkommere fra forskellige statistikområder som befolkning, arbejdsmarked, uddannelse, offentlig forsørgelse og kriminalitet.
Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.
Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.
Børn af efterkommere har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer, og ingen af forældrene har dansk oprindelse. Børnene er i Danmarks Statistiks normale definition kategoriseret som enten personer med dansk oprindelse eller efterkommere. De kan også benævnes som børn af efterkommere-D og børn af efterkommere-E. Børn af efterkommere-D er normalt kategoriseret som personer med dansk oprindelse, da mindst én forælder er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Børn af efterkommere-E er normalt kategoriseret som efterkommere, da ingen af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.
Når man taler om herkomst skelner man mellem indvandrer, efterkommere, og personer med dansk oprindelse.
Personer med dansk oprindelse er personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark.
Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.
Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer.
Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark.
Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer.
Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler:
- Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. - Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. - Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.
- Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. - Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.
- Når begge forældre kendes, defineres oprindelseslandet ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.
Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.
Ikke-vestlige lande omfatter de europæiske lande Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Jugoslavien, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rusland, Serbien, Sovjetunionen, Tyrkiet og Ukraine. Alle lande i Afrika, Syd- og Mellemamerika og Asien. Alle lande i Oceanien (på nær Australien og New Zealand) samt statsløse.
Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.
Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik?
Kontakt vores informationsservice
Har du behov for skræddersyet statistik, hjælp til interviewundersøgelser, eller ønsker du som forsker adgang til mikrodata? Så kan vi hjælpe dig.
Læs mere om vores produkter og ydelser