Befolkning og befolkningsfremskrivning
Regelmæssige opgørelser over Danmarks befolkning findes helt tilbage til midten af 1800-tallet. Grundlaget for opgørelserne var folketællinger og oplysninger i kirkebøgerne. Siden 1971 findes årlig befolkningsstatistik baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR).
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Befolkning og befolkningsfremskrivning
Relativt få teenagere i storbykommunerne
9. august 2019
Selvom kommunerne med de store studiebyer generelt har en ung befolkning, ser billedet lidt anderledes ud, hvis man zoomer ind på teenagerne. De 13-19-årige udgør 8,2 pct. af Danmarks befolkning pr. 1. juli 2019.
6 mio. indbyggere i Danmark i 2026
16. maj 2019
Den seneste befolkningsfremskrivning fra primo 2019 viser, at det samlede befolkningstal forventes at vokse med 268.000 personer - eller 4,6 pct. - frem mod 2030.
Faldende folketal i de små byer og landdistrikter
30. april 2019
I langt de fleste sjællandske, fynske samt i en del jyske kommuner faldt folketallet i kommunernes små byer (inkl. landdistrikterne) med op til 5 pct. pr. 1. januar 2019 sammenlignet med 2010.
Femø Sogn har landets ældste befolkning
19. februar 2019
1. januar 2019 er der 2.158 sogne i Danmark. Gennemsnitsalderen i sognene spænder vidt. Femø Sogn har den højeste gennemsnitsalder på 69,1 år. Umiddelbart herefter følger Askø Sogn og Nyord Sogn med 67,9 år.
Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn
11. juni 2018
Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg,
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst
På trods af Danmarks lille geografiske størrelse er der stor fokus på forskellene mellem by og land. Denne analyse ser nærmere på, hvordan befolkningen er fordelt på bystørrelse og på hvor mange jobs, der er adgang til.
Indbyggere og jobs samles i byerne
Bevægelsen fra land til by (urbaniseringen) er en global trend, som også finder sted i Danmark. Der kan være flere årsager til urbaniseringen. Fx kan borgerne prioritere at bo i byerne for at have tilgængelighed til mange jobs og tilsvarende kan der være fordele for virksomhederne ved at være placeret i byer. Virksomhederne får fx tilgængelighed til et større lokalt arbejdsmarked og flere samarbejdspartnere.
Den økonomiske krise har betydet flere studerende
Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen.
Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de 27 EU-lande, der har den største befolkningsandel i landdistrikterne. Som en del af en række analyser fra Danmarks Statistik om den regionale udvikling i Danmark fokuserer denne analyse på tendenserne for den danske befolkningsudvikling og urbanisering, og sætter udviklingen i et historisk og europæisk perspektiv.
Publikationer
Læs mere
Befolkningens udvikling 2017
Publikationen belyser alle demografiske forhold, som har betydning for udviklingen i befolkningen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter.
Publikationen viser også befolkningens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse.
Læs mere
Bag tallene
Biografturen bliver dyrere år efter år
Mens gennemsnitsprisen på en biografbillet bliver stadigt højere, har antallet af solgte billetter pr. dansker ligget nogenlunde stabilt siden begyndelsen af 00’erne. Flest billetter bliver solgt i København og Omegn, mens der er knap så mange, der går i biografen i det øvrige Sjælland.
Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme
Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct.
Undersider
Statistiske Efterretninger
Tegn abonnement på en detaljeret og kommenteret formidling af vores statistikemner.
Ansvarlig for siden
Dorthe Larsen- T: 39 17 33 07
- E: dla@dst.dk