Befolkning og befolkningsfremskrivning
Regelmæssige opgørelser over Danmarks befolkning findes helt tilbage til midten af 1800-tallet. Grundlaget for opgørelserne var folketællinger og oplysninger i kirkebøgerne. Siden 1971 findes årlig befolkningsstatistik baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR).
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Befolkning og befolkningsfremskrivning
Stor stigning i antal udvandrede
8. november 2019
På landsplan er der registreret 20 pct. flere udvandringer i tredje kvartal 2019 i forhold til gennemsnittet for tredje kvartal i de foregående fem år (2014-2018).
6 mio. indbyggere i Danmark i 2026
16. maj 2019
Den seneste befolkningsfremskrivning fra primo 2019 viser, at det samlede befolkningstal forventes at vokse med 268.000 personer - eller 4,6 pct. - frem mod 2030.
Faldende folketal i de små byer og landdistrikter
30. april 2019
I langt de fleste sjællandske, fynske samt i en del jyske kommuner faldt folketallet i kommunernes små byer (inkl. landdistrikterne) med op til 5 pct. pr. 1. januar 2019 sammenlignet med 2010.
Femø Sogn har landets ældste befolkning
19. februar 2019
1. januar 2019 er der 2.158 sogne i Danmark. Gennemsnitsalderen i sognene spænder vidt. Femø Sogn har den højeste gennemsnitsalder på 69,1 år. Umiddelbart herefter følger Askø Sogn og Nyord Sogn med 67,9 år.
Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn
11. juni 2018
Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg,
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?
Det påvirker vores liv, hvem vi bor tæt på, og det diskuteres ofte, om vores byer er for opdelte, så fx personer med høje indkomster bor samlet i nogle områder, mens personer med lave indkomster samler sig i andre områder. Denne analyse ser nærmere på, hvordan vi bor i de større danske byer med særlig fokus på personer med høj uddannelse og/eller høj indkomst.
De fleste flytninger er over korte afstande
I 2018 var der ca. 892.000 flytninger fra ét sted i Danmark til et andet. En stor del af flytningerne foregik over en begrænset afstand, men der var også flytninger på tværs af det meste af landet. De unge er flittigst til at flytte, og det er typisk dem, der flytter længst. Flytningerne har betydning for ændringer i de lokale befolkningstal, blandt andet er der flere, der flytter fra landdistrikterne og de små byer, end der flytter til.
Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst
På trods af Danmarks lille geografiske størrelse er der stor fokus på forskellene mellem by og land. Denne analyse ser nærmere på, hvordan befolkningen er fordelt på bystørrelse og på hvor mange jobs, der er adgang til.
Indbyggere og jobs samles i byerne
Bevægelsen fra land til by (urbaniseringen) er en global trend, som også finder sted i Danmark. Der kan være flere årsager til urbaniseringen. Fx kan borgerne prioritere at bo i byerne for at have tilgængelighed til mange jobs og tilsvarende kan der være fordele for virksomhederne ved at være placeret i byer. Virksomhederne får fx tilgængelighed til et større lokalt arbejdsmarked og flere samarbejdspartnere.
Den økonomiske krise har betydet flere studerende
Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen.
Publikationer
Befolkningens udvikling 2018
Publikationen belyser alle demografiske forhold, som har betydning for udviklingen i befolkningen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter.
Publikationen viser også befolkningens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse.
Bag tallene
Biografturen bliver dyrere år efter år
Mens gennemsnitsprisen på en biografbillet bliver stadigt højere, har antallet af solgte billetter pr. dansker ligget nogenlunde stabilt siden begyndelsen af 00’erne. Flest billetter bliver solgt i København og Omegn, mens der er knap så mange, der går i biografen i det øvrige Sjælland.
Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme
Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct.
