Befolkning og befolkningsfremskrivning
Regelmæssige opgørelser over Danmarks befolkning findes helt tilbage til midten af 1800-tallet. Grundlaget for opgørelserne var folketællinger og oplysninger i kirkebøgerne. Siden 1971 findes årlig befolkningsstatistik baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR).
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Befolkning og befolkningsfremskrivning
59 pct. flere over 80 år i 2030
27. maj 2020
Befolkningsfremskrivningen 2020 viser, at i 2030 forventes befolkningsgruppen over 80 år at udgøre 59 pct. flere end i dag, svarende til yderligere 160.000 personer over 80 år.
COVID-19 ses ikke i det samlede antal døde i 1. kvt.
12. maj 2020
Første kvartal 2020 har vist 2 pct. færre døde end første kvartal 2019 og 4 pct. færre end gennemsnittet for de forudgående fem år (2015-2019). I løbet af et år er der relativt store udsving i antallet af døde.
Færre husstande med børn i landdistrikterne
29. april 2020
Antallet af husstande med børn i landdistrikterne er siden 2010 faldet med 17.407 (16 pct.), hvorimod antallet af husstande uden børn i landdistrikterne er steget med 16.457 (9 pct.).
Flest indvandrere og efterkommere i Tingbjerg
18. februar 2020
79 pct. af personerne bosiddende i Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune 1. januar 2020 var indvandrere eller efterkommere. Det er det klart højeste andel blandt alle landets sogne.
Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn
11. juni 2018
Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg,
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?
Det påvirker vores liv, hvem vi bor tæt på, og det diskuteres ofte, om vores byer er for opdelte, så fx personer med høje indkomster bor samlet i nogle områder, mens personer med lave indkomster samler sig i andre områder. Denne analyse ser nærmere på, hvordan vi bor i de større danske byer med særlig fokus på personer med høj uddannelse og/eller høj indkomst.
De fleste flytninger er over korte afstande
I 2018 var der ca. 892.000 flytninger fra ét sted i Danmark til et andet. En stor del af flytningerne foregik over en begrænset afstand, men der var også flytninger på tværs af det meste af landet. De unge er flittigst til at flytte, og det er typisk dem, der flytter længst. Flytningerne har betydning for ændringer i de lokale befolkningstal, blandt andet er der flere, der flytter fra landdistrikterne og de små byer, end der flytter til.
Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst
På trods af Danmarks lille geografiske størrelse er der stor fokus på forskellene mellem by og land. Denne analyse ser nærmere på, hvordan befolkningen er fordelt på bystørrelse og på hvor mange jobs, der er adgang til.
Indbyggere og jobs samles i byerne
Bevægelsen fra land til by (urbaniseringen) er en global trend, som også finder sted i Danmark. Der kan være flere årsager til urbaniseringen. Fx kan borgerne prioritere at bo i byerne for at have tilgængelighed til mange jobs og tilsvarende kan der være fordele for virksomhederne ved at være placeret i byer. Virksomhederne får fx tilgængelighed til et større lokalt arbejdsmarked og flere samarbejdspartnere.
Den økonomiske krise har betydet flere studerende
Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen.
Publikationer
Befolkningens udvikling 2018
Publikationen belyser alle demografiske forhold, som har betydning for udviklingen i befolkningen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter.
Publikationen viser også befolkningens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse.
Bag tallene
Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen
Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu? Det kigger vi på i denne artikel. Bemærk, at ændringer i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen.
Biografturen bliver dyrere år efter år
Mens gennemsnitsprisen på en biografbillet bliver stadigt højere, har antallet af solgte billetter pr. dansker ligget nogenlunde stabilt siden begyndelsen af 00’erne. Flest billetter bliver solgt i København og Omegn, mens der er knap så mange, der går i biografen i det øvrige Sjælland.
Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme
Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct.
Undersider
Genforeningen i tal
Vi sætter tal og grafik på 100 års udvikling og zoomer ind på sønderjyderne.
Ansvarlig for siden
Dorthe Larsen- T: 39 17 33 07
- E: dla@dst.dk