Gå til sidens indhold

Ledige stillinger

Hvor mange ledige stillinger er der på et kvartal? I hvilke brancher og regioner er der flest ledige stillinger? Statistikken opgør antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger i de brancher, som domineres af private virksomheder.

Hvad betyder...?

En lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til - og er parat til at tage yderligere skridt til - at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed, og som arbejdsgiveren har til hensigt at besætte enten omgående eller inden for en nærmere angivet periode.

Tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger, at de er påvirket af sæsoneffekter. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien.

Udvalgt statistik om Ledige stillinger

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Ledige stillinger på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Udvikling i ledige stillinger

Her kan du se den kvartalsvise udvikling i antal ledige stillinger i de brancher, som domineres af private virksomheder.
Mere om figuren
Seneste opdatering
27.5.2024
Opdateres næste gang
26.8.2024
Kilder

Data til denne statistik indsamles fra en stikprøve på ca. 7.000 enheder, defineret som arbejdssteder med mindst én ansat. Stikprøven trækkes fra Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register (ESR).

Ledige stillinger opgjort på regioner

Her kan du se andelen af ledige stillinger opgjort på danske regioner. Andelen af ledige stillinger opgøres som ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger.
Mere om figuren
Seneste opdatering
27.5.2024
Opdateres næste gang
26.8.2024
Kilder

Data til denne statistik indsamles fra en stikprøve på ca. 7.000 enheder, defineret som arbejdssteder med mindst én ansat. Stikprøven trækkes fra Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register (ESR).

Ledige stillinger opgjort på brancher

Her kan du se andelen af ledige stillinger opgjort på de brancher, som indgår i statistikken. Andelen af ledige stillinger opgøres som ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger.
Mere om figuren
Seneste opdatering
27.5.2024
Opdateres næste gang
26.8.2024
Kilder

Data til denne statistik indsamles fra en stikprøve på ca. 7.000 enheder, defineret som arbejdssteder med mindst én ansat. Stikprøven trækkes fra Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register (ESR).

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Ledige stillinger

Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger inden for de brancher, som domineres af private virksomheder. Arbejdssteder reducerer typisk antallet af ledige stillinger før de begynder at afskedige medarbejdere, og omvendt vil der formentligt blive opslået flere ledige stillinger i tider med højkonjunktur. Statistikken kan bruges som en konjunkturindikator i sammenhæng med andre indikatorer. Data over ledige stillinger indsamles efter samme retningslinjer i alle EU-lande.

Brug for flere tal om Ledige stillinger?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om udviklingen i antal ledige stillinger opgjort efter brancher, regioner og arbejdsstedsstørrelse.

Kontaktperson for denne statistik

Mahtab Keshavarz
Telefon: 39 17 31 15