Fuldtidsuddannelser/ordinære uddannelser omfatter uddannelser, der går fra børnehaveklasse til de lange videregående uddannelser og forskningsuddannelser (Ph.d.).
Oplysningerne om fuldtidsuddannelserne ligger i Danmarks Statistiks elevregistret. Fuldtidsuddannelserne er tænkt som et samlet system, hvor delene bygger oven på hinanden i en slags trappestruktur, som fører ud til erhvervslivet på forskellige kvalifikationsniveauer.
I uddannelsesstatistikkens manual gives en sammenhængende beskrivelse af hele statistikområdet: datamodel, datafangst, statistikprodukter og arbejdets organisering.
Manualen supplerer den dokumentation, der stilles til rådighed gennem metadatasystemet TIMES, og giver et bredere overblik og forhåbentlig en bedre forståelse af sammenhængene i uddannelsesstatistikken. Det er håbet, at der herved skabes bedre forudsætninger for at kunne bruge dokumentationen i TIMES på en indsigtsfuld måde.
Uddannelsesstatistikken etablerer det registermæssige datagrundlag for den offentlige uddannelsesstatistik samt forestår offentliggørelser af den basale uddannelsesstatistik. Endvidere etablerer den et omfattende og dækkende datagrundlag for registerbaseret forskning i uddannelsesmæssige forhold.
Dokumentation af de enkelte registre i TIMES
Uddannelser, der indgår i uddannelsesstatistikken, er registreret i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Dette register identificerer de enkelte uddannelser og de resulterende kvalifikationer. Uddannelsesregistret beskriver samtidig en række aspekter ved uddannelserne og deres kvalifikationer.
På denne side findes links til de tabeller, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister:
Danmarks Statistiks uddannelsesregister
Dokumentation af uddannelsesregistret i TIMES
DISCED-15 er en overordnet klassifikation i uddannelsesregistret, der organiserer uddannelser og uddannelsesprogrammer i fire selvstændige dimensioner: Hovedområde, Uddannelsestype, Niveau og Fagområde. DISCED-15 er udviklet med det formål at skabe fundament for en sammenlignelighed af uddannelsesstatistikken – både på nationalt og internationalt niveau.
DISCED-15 skal dermed både kunne fungere som anvendeligt klassifikationssystem på tværs af statistikproducerende myndigheder inden for uddannelsessektoren i Danmark, og samtidig sikre en entydig sammenhæng til det internationale klassifikationssystem ISCED.
For at sikre en fleksibilitet, der muliggør ændrede behov for aggregering over tid og på tværs af statistikproducerende myndigheder, er DISCED-15 klassifikationen tænkt ud fra en ”byggeklods-tankegang”, hvor dimensionerne Hovedområde, Uddannelsestype, Niveau og Fagområde ligger som variable uden nogen indbyrdes afhængighed. Det betyder at man frit kan sammensætte en uddannelsesforspalte til en statistik, hvor det dermed er valgfrit om indfaldsvinklen skal være hovedområde, uddannelsestype, niveau eller fagområde.
Hovedområde-dimensionen i DISCED-15 afspejler en fordeling af uddannelserne på de lovregulerede hovedområder for de videregående uddannelser og på indgange for erhvervsuddannelserne. Dermed følger Hovedområderne strukturen i det danske uddannelsessystem.
Uddannelsestypen i DISCED-15 gør det muligt at differentiere uddannelserne i det danske uddannelsessystem efter type af uddannelse, uafhængigt af uddannelsernes niveau, fag- eller hovedområde. Uddannelsestypen tillader en underopdeling af klassifikationens øvrige dimensioner på fx ordinære og voksenuddannelser.
Uddannelsesniveau i DISCED-15 er en dimension, som sikrer overensstemmelse imellem niveauklassificeringen i det danske uddannelsessystem og den internationale uddannelsesklassifikation, ISCED2011. Uddannelsesniveauet i DISCED-15 er opbygget efter samme grundlæggende principper som Level i ISCED2011, hvormed der sikres en entydig sammenhæng.
Fagområde-dimensionen i DISCED-15 sikrer en fuldstændig sammenlignelighed imellem national og international uddannelsesklassifikation. Klassificeringen af uddannelserne indenfor de enkelte fagområder sker uafhængigt af uddannelsernes niveau. Det grundlæggende princip i opbygningen af fagområderne følger ideen om, hvilket beskæftigelsesfunktions-/brancheområde uddannelsen orienterer sig mod med henblik på senere beskæftigelse.
International Standard Classification of Education (ISCED) er et klassifikationssystem udviklet i 1970'erne og revideret i 1997 af UNESCO med henblik på internationale sammenligninger indenfor uddannelsesområdet.
Institutioner, der indgår i uddannelsesstatistikken, er registreret i institutionsregistret. Institutionsregistret er et register over en række institutioner, der udbyder undervisning. Desuden indeholder registret også kontaktoplysninger på en række enheder knyttet til uddannelsesområdet, herunder landets regioner, kommuner og centre for rådgivning og vejledning.
Dokumentation af institutionsregistret i TIMES
I statistikbanken ligger en lang række muligheder for at danne tabeller og figurer, som kan illustrere de forskellige dele af uddannelsessystemet.
18. september 2020
I 2016 forlod 203.600 deres uddannelsesinstitution og begav sig videre ud i livet for at arbejde, videreuddanne sig mv. Mens hovedparten fejrede den gennemførte uddannelse, var der 38.500 studerende som afbrød.
13. august 2020
Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse.
17. juli 2020
For elever, som afsluttede 9. klasse i 2002 med hhv. lave (gennemsnit under 5), middel (gennemsnit på 5-8) og høje (gennemsnit på 8 eller over) karakterer i dansk og matematik, var der forskel på uddannelsesniveau.
25. juni 2020
For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelærer- og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære.
23. juni 2020
Antallet af korte udgående udvekslingsophold fra Danmark til andre lande er femdoblet fra 1.200 udvekslingsophold i 2010 til 6.400 udvekslingsophold i 2019.
27. februar 2020
I 2019 lå antallet af fuldførte uddannelsesforløb på de fleste typer uddannelser meget tæt på antallet i 2018. Der var en stigning på 2 pct. fuldførte på gymnasiale, 3 pct. korte videregående og 1 pct. andre videregående.
6. august 2020
De fleste elever i Danmark går ti år i grundskole fra 0. til 9. klasse - enten i folkeskole eller på en fri-eller privatskole. Nogle elever har et helt stabilt skoleforløb og går i den samme klasse i alle ti år, mens andre af forskellige årsager skifter klasse en eller flere gange.
21. maj 2019
I den offentlige debat diskuteres det, hvordan erhvervsuddannelserne kan gøres mere attraktive, så Danmark også i fremtiden har tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft. En af udfordringerne er, at nogle elever ikke finder en praktikplads efter grundforløbet.
23. april 2019
De seneste år har der været flere større udbrud af mæslinger i Europa, hvilket øger risikoen for spredning til Danmark. Langt de fleste danske skolebørn er vaccineret for sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde gennem det danske børnevaccinations-program.
14. november 2018
Frafaldet på erhvervsuddannelserne har i mange år ligget på et højt niveau. I 2015 blev der gennemført en reform, som blandt andet havde til formål at mindske frafaldet ved at indføre et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøver.
30. november 2017
Indvandrere og efterkommere opnår lavere gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Samtidig stammer indvandrere og efterkommere fra meget forskellige oprindelseslande og har ofte en anden social baggrund end danskerne. Det gælder fx i forhold til deres forældres uddannelse, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne.
Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.
I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevareerhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed.
2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug.
Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene.
Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab.
Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet
Kapitlet om uddannelse i Statistisk Årbog
Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år FN's verdensmål og den danske udvikling på udvalgte områder. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning. Køb af bogen giver adgang til pdf-udgaven med Excel-regneark til alle figurer og tabeller.
Gymnasieelever, der har matematik på A-niveau, får i højere grad end deres studiekammerater en lang videregående uddannelse. Men tallene viser også, at studenter med en høj karakter på C-niveau i lige så høj grad – eller hyppigere – gennemfører en lang videregående uddannelse end studenter med en lav eller mellemkarakter på B- eller A-niveau.
Læs artikel: Videregående uddannelse: Høj karakter kan betyde mere end højt niveau (15. aug 2015)
En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området.
Se video og læs artikel: Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv (10. aug 2012)
Stigende arbejdsløshed i de kriseramte lande gør det mere attraktivt at uddanne sig. Et bredt udvalg af engelsksprogede uddannelser samt gratis uddannelse for EU-borgere gør Danmark til et stadigt mere populært valg blandt internationale studerende. Det er en gevinst for Danmark, mener seniorøkonom.
Se video og læs artikel: Strømmen af udenlandske studerende vokser (3. nov 2011)
Med uddannelsesstatistikken følger vi med i befolkningens uddannelsesaktivitet gennem hele livet fra den tidligste barndom.
I Danmark har vi derfor et enestående billede af befolkningens uddannelse, der bliver bruget til beskrivelse af det danske samfund i mange forskellige sammenhænge.
Skoler kan fx bruge informationerne til at se, hvordan det går med skolens elever efter endt skolegang. Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner kan følge de studerendes vej gennem uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet. Beslutningstagere på flere niveauer kan se uddannelsesaktiviteten i sammenhæng med en række andre samfundsforhold, og det er muligt at følge op på, hvordan befolkningens uddannelsesniveau udvikler sig over tid. Hertil kommer, at statistikkerne giver indsigt i, hvordan Danmark uddannelsesmæssigt klarer sig i sammenligning med andre lande.
Ved hjælp af uddannelsesstatistikken kan det belyses, hvornår i livsforløbet uddannelser gennemføres og færdiggøres, og det er muligt at se på regionale forskelle i valg af uddannelse samt en lang række andre faktorer, der har betydning samfundets udvikling.
Dette er temaet for denne sjette udgave af kundemagasinet Statistisk Perspektiv.
Læs artikel: Perspektiv nr. 6 (10. dec 2012)
18. november 2020
Selvom nogle restriktioner er lempet igen, gælder der stadig særlige regler for syv kommuner i Nordjylland. Vi har samlet data om de indbyggere, der er berørt.
4. september 2020
Andelen af unge, der tager efterskole i 10. klasse, har aldrig været større. I 2019 valgte 29 pct. af årgangen et år på efterskole i 10. klasse. Særligt unge med forældre med relativt høje indkomster bliver efterskoleelever. Godt 40 pct. af eleverne flytter ud af regionen for at tage på efterskole.
25. august 2020
Hele 955 politibetjente- og kadetter blev færdiguddannede i 2019, mens 428 blev det i 2010. Af de nye betjente og kadetter fra 2019 var 5,9 pct. indvandrere og efterkommere, og 20,7 pct. var kvinder.
3. juni 2020
Flere 9.-klasseelever dumper til eksamen i dansk og matematik end på baggrund af årskarakterer, viser tal for tidligere årgange. Drømmer man fx om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor vise sig at være en fordel, at sommerens eksamener er aflyst.
29. januar 2020
89 pct. af skolebørnene med dansk oprindelse var i 2017 vaccineret mod mæslinger. Blandt skolebørnene, der var efterkommere, var andelen 86 pct. Den lavere vaccinationsgrad blandt efterkommere påvirker den samlede vaccinationsgrad med 0,3 procentpoint.