Gå til sidens indhold

Befolkningens uddannelsesstatus

Danmarks Statistiks forskellige registre gør det muligt at lave opgørelser over befolkningens uddannelsesstatus, herunder hvor mange der har en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Introduktion

På baggrund af alle de oplysninger, som Danmarks Statistik har om fuldførte uddannelser, dannes årligt et forløbsregister over højest fuldførte uddannelse, som gør det muligt på et hvilket som helst tidspunkt at opgøre uddannelsesniveauet for befolkningen.

Derudover laves der på baggrund af elevregistret opgørelser over hvor mange, der har fuldført en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse.

Dokumentation

Uddannelsesstatistikkens manual

I uddannelsesstatistikkens manual gives en sammenhængende beskrivelse af hele statistikområdet: datamodel, datafangst, statistikprodukter og arbejdets organisering.
Manualen supplerer den dokumentation, der stilles til rådighed gennem metadatasystemet TIMES, og giver et bredere overblik og forhåbentlig en bedre forståelse af sammenhængene i uddannelsesstatistikken. Det er håbet, at der herved skabes bedre forudsætninger for at kunne bruge dokumentationen i TIMES på en indsigtsfuld måde.

Persondataregistre

Uddannelsesstatistikken etablerer det registermæssige datagrundlag for den offentlige uddannelsesstatistik samt forestår offentliggørelser af den basale uddannelsesstatistik. Endvidere etablerer den et omfattende og dækkende datagrundlag for registerbaseret forskning i uddannelsesmæssige forhold.

Dokumentation af de enkelte registre i TIMES

Uddannelsesregistret

Uddannelser, der indgår i uddannelsesstatistikken, er registreret i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Dette register identificerer de enkelte uddannelser og de resulterende kvalifikationer. Uddannelsesregistret beskriver samtidig en række aspekter ved uddannelserne og deres kvalifikationer.
På denne side findes links til de tabeller, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister:

Danmarks Statistiks uddannelsesregister

Dokumentation af uddannelsesregistret i TIMES

Nomenklaturer

DISCED-15 er en overordnet  klassifikation i uddannelsesregistret, der organiserer uddannelser og uddannelsesprogrammer i fire selvstændige dimensioner: Hovedområde, Uddannelsestype, Niveau og Fagområde. DISCED-15 er udviklet med det formål at skabe fundament for en sammenlignelighed af uddannelsesstatistikken – både på nationalt og internationalt niveau.

DISCED-15 skal dermed både kunne fungere som anvendeligt klassifikationssystem på tværs af statistikproducerende myndigheder inden for uddannelsessektoren i Danmark, og samtidig sikre en entydig sammenhæng til det internationale klassifikationssystem ISCED.

For at sikre en fleksibilitet, der muliggør ændrede behov for aggregering over tid og på tværs af statistikproducerende myndigheder, er DISCED-15 klassifikationen tænkt ud fra en ”byggeklods-tankegang”, hvor dimensionerne Hovedområde, Uddannelsestype, Niveau og Fagområde ligger som variable uden nogen indbyrdes afhængighed. Det betyder at man frit kan sammensætte en uddannelsesforspalte til en statistik, hvor det dermed er valgfrit om indfaldsvinklen skal være hovedområde, uddannelsestype, niveau eller fagområde.

Hovedområde-dimensionen i DISCED-15 afspejler en fordeling af uddannelserne på de lovregulerede hovedområder for de videregående uddannelser og på indgange for erhvervsuddannelserne. Dermed følger Hovedområderne strukturen i det danske uddannelsessystem.

Uddannelsestypen i DISCED-15 gør det muligt at differentiere uddannelserne i det danske uddannelsessystem efter type af uddannelse, uafhængigt af uddannelsernes niveau, fag- eller hovedområde. Uddannelsestypen tillader en underopdeling af klassifikationens øvrige dimensioner på fx ordinære og voksenuddannelser.

Uddannelsesniveau i DISCED-15 er en dimension, som sikrer overensstemmelse imellem niveauklassificeringen i det danske uddannelsessystem og den internationale uddannelsesklassifikation, ISCED2011. Uddannelsesniveauet i DISCED-15 er opbygget efter samme grundlæggende principper som Level i ISCED2011, hvormed der sikres en entydig sammenhæng.

Fagområde-dimensionen i DISCED-15 sikrer en fuldstændig sammenlignelighed imellem national og international uddannelsesklassifikation. Klassificeringen af uddannelserne indenfor de enkelte fagområder sker uafhængigt af uddannelsernes niveau. Det grundlæggende princip i opbygningen af fagområderne følger ideen om, hvilket beskæftigelsesfunktions-/brancheområde uddannelsen orienterer sig mod med henblik på senere beskæftigelse.

ISCED

International Standard Classification of Education (ISCED) er et klassifikationssystem udviklet i 1970'erne og revideret i 1997 af UNESCO med henblik på internationale sammenligninger indenfor uddannelsesområdet.

Dokumentation af ISCED

Institutionsregistret

Institutioner, der indgår i uddannelsesstatistikken, er registreret i institutionsregistret. Institutionsregistret er et register over en række institutioner, der udbyder undervisning. Desuden indeholder registret også kontaktoplysninger på en række enheder knyttet til uddannelsesområdet, herunder landets regioner, kommuner og centre for rådgivning og vejledning.

Dokumentation af institutionsregistret i TIMES

Tabeller i Statistikbanken

I statistikbanken ligger en lang række muligheder for at danne tabeller og figurer, som kan illustrere de forskellige dele af uddannelsessystemet.

Dokumentation af tabeller i statistikbanken

Notater vedrørende uddannelse

Notater vedrørende dataindsamlingen til ELEV-registret de enkelte år

Notater vedrørende dataindsamlingen til Grundskoleområdet

Notater vedrørende LER Grundskole

Notater vedrørende opgørelsen af højest fuldførte uddannelse

Uddannelsesregistret

Nyt

Seneste nyt om Befolkningens uddannelsesstatus

Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

30. marts 2023

Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper.

Tabeller i Statistikbanken om 'Befolkningens højest fuldførte uddannelse'


Uddannelsesgabet mellem kvinder og mænd øges

27. april 2022

Uddannelsesgabet mellem kvinder og mænd øges

51,2 pct. af kvinder, der var mellem 30 og 35 år i 2021, har fuldført en videregående uddannelse. Det er første gang, at mere end halvdelen af kvinderne i denne aldersgruppe har taget en videregående uddannelse.

Tabeller i Statistikbanken om 'Unges status på videregående uddannelser'


Erhvervsuddannelser falder fortsat i popularitet

5. april 2022

Erhvervsuddannelser falder fortsat i popularitet

Ud af de personer, der var 25 år i 2021 og som havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde 23,1 pct. taget en erhvervsuddannelse. Det er en fortsættelse afårelang udvikling, hvor erhvervsuddannelserne udgør mindre og mindre.

Tabeller i Statistikbanken om 'Unges status på ungdomsuddannelser'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Portræt af danske landmænd

6. september 2022

Portræt af danske landmænd

Landbrugsstatistikken beskriver landbrugets struktur og aktiviteter på baggrund af årlige stikprøveundersøgelser, men siger mindre om, hvem landmændene er. Hvert 10. år indsamles data fra samtlige danske landbrug og gartnerier - en såkaldt totaltælling, der er reguleret af EU. Når totaltællingen kobles til Danmarks Statistiks registre giver det et ekstraordinært godt udgangspunkt for at tegne et portræt af danske landmænd og gartnere.

Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd

23. juni 2022

Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd

Spirituskørsel kan få alvorlige konsekvenser, og hvert år bliver der registreret spiritusrelaterede færdselsuheld. Men hvordan har udviklingen været de seneste år, og hvad karakteriserer de personer, som sigtes for spirituskørsel?

Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

29. juni 2021

Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang.

Den økonomiske krise har betydet flere studerende

6. september 2016

Den økonomiske krise har betydet flere studerende

Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen.

Kriminalitet og uddannelse blandt unge

20. juli 2016

Kriminalitet og uddannelse blandt unge

Tidligere har tal fra Danmarks Statistik vist, at unge dømte klarede sig dårligt igennem grundskole- og ungdomsuddannelsessystemet. Med udgangspunkt i statistikdata for personer født mellem 1985 og 1989 og som har gået i grundskole i Danmark, ser denne analyse nærmere på emnet. Analysen tager afsæt i antallet af domme blandt personerne samt status for uddannelse på det fyldte 25. år.

Publikationer

Uden uddannelse

Uden uddannelse

Mens uddannelsesniveauet generelt er hævet i Danmark over de seneste generationer, er det stadig cirka en femtedel af de unge, der som 30-årige ikke har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen og gymnasiet.



 

Innovation og forskning 2019

Innovation og forskning 2019

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne.

NB! 2021-udgaven har ændret titel til Forskning, udvikling og innovation.

Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.

I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevare­erhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed.



 

Kvinder & Mænd 2011

Kvinder & Mænd 2011Publikationen samler oplysninger fra forskellige dele af den eksisterende statistik for at belyse ligheder og uligheder mellem kønnene i Danmark.

Publikationen gennemgår bl.a. familieliv, børn, helbred, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst og kriminalitet.

Desuden ser publikationen på politisk deltagelse, ledelse og magt.

 

Befolkningens uddannelsesniveau

Befolkningens uddannelsesniveau Har du behov for at analysere sammensætningen af den danske befolkning? Har du behov for at forstå de dynamikker, der præger uddannelsen herhjemme? Så er der mange gode svar at hente i Befolkningens uddannelsesniveau.

 

Indvandrernes uddannelse

Indvandrernes uddannelse Indvandrernes uddannelse bygger på den største undersøgelse nogensinde over indvandrerne i Danmark. Bogen bidrager med sine tal til den offentlige debat omkring indvandrere og deres baggrund.

 

Statistisk Årbog 2017

Statistisk Årbog 2017

2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug.

Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene.

Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab.

Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet



Kapitlet om uddannelse i Statistisk Årbog

 

Statistisk Tiårsoversigt 2022

Statistisk Tiårsoversigt 2022

Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år unge iværksættere. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning.

Statistisk Tiårsoversigt 2023 udkommer 18. august 2023 med en temaartikel om unges fritidsjob.




 

Bag Tallene

En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området.

Se video og læs artikel: Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv (10. aug 2012)

Stigende arbejdsløshed i de kriseramte lande gør det mere attraktivt at uddanne sig. Et bredt udvalg af engelsksprogede uddannelser samt gratis uddannelse for EU-borgere gør Danmark til et stadigt mere populært valg blandt internationale studerende. Det er en gevinst for Danmark, mener seniorøkonom.

Se video og læs artikel: Strømmen af udenlandske studerende vokser (3. nov 2011)

Perspektiv

Med uddannelsesstatistikken følger vi med i befolkningens uddannelsesaktivitet gennem hele livet fra den tidligste barndom.

I Danmark har vi derfor et enestående billede af befolkningens uddannelse, der bliver bruget til beskrivelse af det danske samfund i mange forskellige sammenhænge.

Skoler kan fx bruge informationerne til at se, hvordan det går med skolens elever efter endt skolegang. Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner kan følge de studerendes vej gennem uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet. Beslutningstagere på flere niveauer kan se uddannelsesaktiviteten i sammenhæng med en række andre samfundsforhold, og det er muligt at følge op på, hvordan befolkningens uddannelsesniveau udvikler sig over tid. Hertil kommer, at statistikkerne giver indsigt i, hvordan Danmark uddannelsesmæssigt klarer sig i sammenligning med andre lande.

Ved hjælp af uddannelsesstatistikken kan det belyses, hvornår i livsforløbet uddannelser gennemføres og færdiggøres, og det er muligt at se på regionale forskelle i valg af uddannelse samt en lang række andre faktorer, der har betydning samfundets udvikling.

Dette er temaet for denne sjette udgave af kundemagasinet Statistisk Perspektiv.

Læs artikel:Perspektiv nr. 6 (10. dec 2012)

Bag tallene

Flere kvinder studerer IT, teknik og robotter

24. september 2020

Flere kvinder studerer IT, teknik og robotter

De naturvidenskabelige, teknologiske og IT-baserede såkaldte ’STEM-uddannelser’ er i fremgang, og det skyldes især, at flere kvinder de seneste fem år har valgt at gå den vej.

18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

28. august 2020

18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager.

Rekordmange nye politibetjente

25. august 2020

Rekordmange nye politibetjente

Hele 955 politibetjente- og kadetter blev færdiguddannede i 2019, mens 428 blev det i 2010. Af de nye betjente og kadetter fra 2019 var 5,9 pct. indvandrere og efterkommere, og 20,7 pct. var kvinder.

Årskarakterer frem for eksamen kan bane vejen til en erhvervsuddannelse

3. juni 2020

Årskarakterer frem for eksamen kan bane vejen til en erhvervsuddannelse

Flere 9.-klasseelever dumper til eksamen i dansk og matematik end på baggrund af årskarakterer, viser tal for tidligere årgange. Drømmer man fx om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor vise sig at være en fordel, at sommerens eksamener er aflyst.

Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende

2. december 2019

Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende

Forældre til danske pædagogstuderende har oftest en erhvervsuddannelse, og de tilhører i højere grad de lidt lavere indkomstgrupper, end forældre til øvrige studerende på mellemlange videregående uddannelser. Næsten tre ud af fire pædagogstuderende gennemfører deres studie.

Kontakt

Eva Lotti Hansen
Telefon: 39 17 30 86