Fuldtidsuddannelser
Fuldtidsuddannelser/ordinære uddannelser omfatter uddannelser, der går fra børnehaveklasse til de lange videregående uddannelser og forskningsuddannelser (Ph.d.).
Oplysningerne om fuldtidsuddannelserne ligger i Danmarks Statistiks elevregistret. Fuldtidsuddannelserne er tænkt som et samlet system, hvor delene bygger oven på hinanden i en slags trappestruktur, som fører ud til erhvervslivet på forskellige kvalifikationsniveauer.
Uddannelsesstatistikkens manual
I uddannelsesstatistikkens manual gives en sammenhængende beskrivelse af hele statistikområdet: datamodel, datafangst, statistikprodukter og arbejdets organisering.
Manualen supplerer den dokumentation, der stilles til rådighed gennem metadatasystemet TIMES, og giver et bredere overblik og forhåbentlig en bedre forståelse af sammenhængene i uddannelsesstatistikken. Det er håbet, at der herved skabes bedre forudsætninger for at kunne bruge dokumentationen i TIMES på en indsigtsfuld måde.
Persondataregistre
Uddannelsesstatistikken etablerer det registermæssige datagrundlag for den offentlige uddannelsesstatistik samt forestår offentliggørelser af den basale uddannelsesstatistik. Endvidere etablerer den et omfattende og dækkende datagrundlag for registerbaseret forskning i uddannelsesmæssige forhold.
Dokumentation af de enkelte registre i TIMES
Uddannelsesregistret
Uddannelser, der indgår i uddannelsesstatistikken, er registreret i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Dette register identificerer de enkelte uddannelser og de resulterende kvalifikationer. Uddannelsesregistret beskriver samtidig en række aspekter ved uddannelserne og deres kvalifikationer.
På denne side findes links til de tabeller, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister:
Danmarks Statistiks uddannelsesregister
Dokumentation af uddannelsesregistret i TIMES
Nomenklaturer
DISCED-15 er en overordnet klassifikation i uddannelsesregistret, der organiserer uddannelser og uddannelsesprogrammer i fire selvstændige dimensioner: Hovedområde, Uddannelsestype, Niveau og Fagområde. DISCED-15 er udviklet med det formål at skabe fundament for en sammenlignelighed af uddannelsesstatistikken – både på nationalt og internationalt niveau.
DISCED-15 skal dermed både kunne fungere som anvendeligt klassifikationssystem på tværs af statistikproducerende myndigheder inden for uddannelsessektoren i Danmark, og samtidig sikre en entydig sammenhæng til det internationale klassifikationssystem ISCED.
For at sikre en fleksibilitet, der muliggør ændrede behov for aggregering over tid og på tværs af statistikproducerende myndigheder, er DISCED-15 klassifikationen tænkt ud fra en ”byggeklods-tankegang”, hvor dimensionerne Hovedområde, Uddannelsestype, Niveau og Fagområde ligger som variable uden nogen indbyrdes afhængighed. Det betyder at man frit kan sammensætte en uddannelsesforspalte til en statistik, hvor det dermed er valgfrit om indfaldsvinklen skal være hovedområde, uddannelsestype, niveau eller fagområde.
Hovedområde-dimensionen i DISCED-15 afspejler en fordeling af uddannelserne på de lovregulerede hovedområder for de videregående uddannelser og på indgange for erhvervsuddannelserne. Dermed følger Hovedområderne strukturen i det danske uddannelsessystem.
Uddannelsestypen i DISCED-15 gør det muligt at differentiere uddannelserne i det danske uddannelsessystem efter type af uddannelse, uafhængigt af uddannelsernes niveau, fag- eller hovedområde. Uddannelsestypen tillader en underopdeling af klassifikationens øvrige dimensioner på fx ordinære og voksenuddannelser.
Uddannelsesniveau i DISCED-15 er en dimension, som sikrer overensstemmelse imellem niveauklassificeringen i det danske uddannelsessystem og den internationale uddannelsesklassifikation, ISCED2011. Uddannelsesniveauet i DISCED-15 er opbygget efter samme grundlæggende principper som Level i ISCED2011, hvormed der sikres en entydig sammenhæng.
Fagområde-dimensionen i DISCED-15 sikrer en fuldstændig sammenlignelighed imellem national og international uddannelsesklassifikation. Klassificeringen af uddannelserne indenfor de enkelte fagområder sker uafhængigt af uddannelsernes niveau. Det grundlæggende princip i opbygningen af fagområderne følger ideen om, hvilket beskæftigelsesfunktions-/brancheområde uddannelsen orienterer sig mod med henblik på senere beskæftigelse.
ISCED
International Standard Classification of Education (ISCED) er et klassifikationssystem udviklet i 1970'erne og revideret i 1997 af UNESCO med henblik på internationale sammenligninger indenfor uddannelsesområdet.
Institutionsregistret
Institutioner, der indgår i uddannelsesstatistikken, er registreret i institutionsregistret. Institutionsregistret er et register over en række institutioner, der udbyder undervisning. Desuden indeholder registret også kontaktoplysninger på en række enheder knyttet til uddannelsesområdet, herunder landets regioner, kommuner og centre for rådgivning og vejledning.
Dokumentation af institutionsregistret i TIMES
Tabeller i Statistikbanken
I statistikbanken ligger en lang række muligheder for at danne tabeller og figurer, som kan illustrere de forskellige dele af uddannelsessystemet.
Dokumentation af tabeller i statistikbanken
Notater vedrørende uddannelse
Notater vedrørende dataindsamlingen til ELEV-registret de enkelte år
- Notat om uddannelse 2022
- Notat om uddannelse 2021
- Notat om uddannelse 2020
- Notat om uddannelse 2019
- Notat om uddannelse 2018
- Notat om uddannelse 2017
- Notat om uddannelse 2016
- Notat om uddannelse 2015
- Notat om uddannelse 2014
- Notat om uddannelse 2013
- Notat om uddannelse 2012
- Notat om uddannelse 2011
- Notat om uddannelse 2010
Notater vedrørende dataindsamlingen til Grundskoleområdet
- Notat om lærere og fag i grundskolen
- Notat om store klasser 2020
- Notat om KlasseID 2019
- Notat om klassekvotienter i grundskolen
- Notat om skoletællingen fra 2008 og frem
- Notat om specialundervisning i grundskolen
Notater vedrørende LER Grundskole
Notater vedrørende opgørelsen af højest fuldførte uddannelse
Uddannelsesregistret
Seneste nyt om Fuldtidsuddannelser
Udvekslingsophold går mod niveau før COVID-19
18. april 2023
I takt med at COVID-19 restriktionerne er blevet lempet, er flere studerende taget på et udvekslingsophold. Denne stigning gælder både for danskeres udvekslingsophold i udlandet, og udlændinges udvekslingsophold i Danmark.
Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne
27. januar 2023
I 2022 er antallet af elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse, faldet til 64.000. Dette er et fald på 33 pct. inden for ti år, idet der i 2012 startede 94.000 EUD elever.
Tabeller i Statistikbanken om 'Uddannelser på tværs af uddannelsesniveau'
Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen
7. oktober 2022
I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen.
Beskæftigelsen for EUD-dimittender falder over tid
25. maj 2022
Af alle dem, der fuldførte en erhvervsfaglig, kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2018, var 73 pct. i beskæftigelse 21 måneder senere. Erhvervsuddannede dimittender (EUD) kommer hurtigst i arbejde.
Hver femte studerende kommer ikke fra gymnasiet
13. august 2020
Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse.
Studenter med laveste karakter læser til pædagog
25. juni 2020
For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelærer- og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære.
Tabeller i Statistikbanken om 'Uddannelser på tværs af uddannelsesniveau'
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?
20. maj 2021
Forskellen i udbuddet af ungdomsuddannelser på tværs af landet kan for nogle elever betyde en lang pendlingstur til drømmeuddannelsen. Det øger omkostningen ved at uddanne sig for disse elever i form af udgifter til transport, længere transporttid, mindre tid til forberedelse og sociale aktiviteter m.m.
Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven
6. august 2020
De fleste elever i Danmark går ti år i grundskole fra 0. til 9. klasse - enten i folkeskole eller på en fri-eller privatskole. Nogle elever har et helt stabilt skoleforløb og går i den samme klasse i alle ti år, mens andre af forskellige årsager skifter klasse en eller flere gange.
Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?
21. maj 2019
I den offentlige debat diskuteres det, hvordan erhvervsuddannelserne kan gøres mere attraktive, så Danmark også i fremtiden har tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft. En af udfordringerne er, at nogle elever ikke finder en praktikplads efter grundforløbet.
Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler
23. april 2019
De seneste år har der været flere større udbrud af mæslinger i Europa, hvilket øger risikoen for spredning til Danmark. Langt de fleste danske skolebørn er vaccineret for sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde gennem det danske børnevaccinations-program.
Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 2018
Frafaldet på erhvervsuddannelserne har i mange år ligget på et højt niveau. I 2015 blev der gennemført en reform, som blandt andet havde til formål at mindske frafaldet ved at indføre et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøver.
Innovation og forskning 2019
Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne.
NB! 2021-udgaven har ændret titel til Forskning, udvikling og innovation.
Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.
I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevareerhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed.
Efterskolen - hvad fører den til?
Den hvide hue. Hvad fører den til?
Statistisk Årbog 2017
2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug.
Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene.
Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab.
Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet
Kapitlet om uddannelse i Statistisk Årbog
Statistisk Tiårsoversigt 2022
Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år unge iværksættere. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning.
Statistisk Tiårsoversigt 2023 udkommer 18. august 2023 med en temaartikel om unges fritidsjob.
Bag Tallene
Videregående uddannelse: Høj karakter kan betyde mere end højt niveau
Gymnasieelever, der har matematik på A-niveau, får i højere grad end deres studiekammerater en lang videregående uddannelse. Men tallene viser også, at studenter med en høj karakter på C-niveau i lige så høj grad – eller hyppigere – gennemfører en lang videregående uddannelse end studenter med en lav eller mellemkarakter på B- eller A-niveau.
Læs artikel: Videregående uddannelse: Høj karakter kan betyde mere end højt niveau (15. aug 2015)
Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv
En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området.
Se video og læs artikel: Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv (10. aug 2012)
Strømmen af udenlandske studerende vokser
Stigende arbejdsløshed i de kriseramte lande gør det mere attraktivt at uddanne sig. Et bredt udvalg af engelsksprogede uddannelser samt gratis uddannelse for EU-borgere gør Danmark til et stadigt mere populært valg blandt internationale studerende. Det er en gevinst for Danmark, mener seniorøkonom.
Se video og læs artikel: Strømmen af udenlandske studerende vokser (3. nov 2011)
Perspektiv
Med uddannelsesstatistikken følger vi med i befolkningens uddannelsesaktivitet gennem hele livet fra den tidligste barndom.
I Danmark har vi derfor et enestående billede af befolkningens uddannelse, der bliver bruget til beskrivelse af det danske samfund i mange forskellige sammenhænge.
Skoler kan fx bruge informationerne til at se, hvordan det går med skolens elever efter endt skolegang. Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner kan følge de studerendes vej gennem uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet. Beslutningstagere på flere niveauer kan se uddannelsesaktiviteten i sammenhæng med en række andre samfundsforhold, og det er muligt at følge op på, hvordan befolkningens uddannelsesniveau udvikler sig over tid. Hertil kommer, at statistikkerne giver indsigt i, hvordan Danmark uddannelsesmæssigt klarer sig i sammenligning med andre lande.
Ved hjælp af uddannelsesstatistikken kan det belyses, hvornår i livsforløbet uddannelser gennemføres og færdiggøres, og det er muligt at se på regionale forskelle i valg af uddannelse samt en lang række andre faktorer, der har betydning samfundets udvikling.
Dette er temaet for denne sjette udgave af kundemagasinet Statistisk Perspektiv.
Læs artikel: Perspektiv nr. 6 (10. dec 2012)
Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023
26. maj 2023
Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne.
Snart første skoledag for 61.000 børn
5. august 2022
Sofia, Alma, Noah og Victor skal lige om lidt pakke skoletasken til deres allerførste skoledag. Knap 61.000 madpakker skal der smøres efter sommerferien, hvor omkring 78 pct. af børnene vil stemple ind på en af landets folkeskoler, og ca. 22 pct. på en privatskole.
18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser
22. juli 2021
Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager.
Fakta om mulige smitteudbrud med COVID-19 i indskoling, mellemtrin og udskoling
5. februar 2021
Siden august har de fleste kommuner oplevet mulige smitteudbrud med COVID-19 på både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Nedlukning i Nordjylland berører 16.000 virksomheder, 280.000 indbyggere og 126.000 beskæftigede
18. november 2020
Selvom nogle restriktioner er lempet igen, gælder der stadig særlige regler for syv kommuner i Nordjylland. Vi har samlet data om de indbyggere, der er berørt.