Gå til sidens indhold

Offentligt forsørgede

Introduktion

Introduktion til statistikkerne under offentligt forsørgede

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på deltagere og fuldtidsdeltagere?
Ved opgørelsen af deltagere vil en person, som deltager i flere forskellige foranstaltninger på samme tid, tælle med én gang under hver foranstaltning, men kun én gang "I alt". Dvs. at "Deltagere i alt" ikke er summen af subtotalerne på de enkelte foranstaltningers deltagere, men blot en sum af hvor mange personer der på et eller andet tidspunkt i perioden, har været berørt af en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning.
Fuldtidsdeltagere er et volumenmål som beregnes ved summen af deltagelsesgrader/timer inden for den enkelte foranstaltning eller gruppe af foranstaltninger. Det betyder at tallet for "Fuldtidsdeltagere i alt", vil være nøjagtig det samme, som summen af fuldtidsdeltagere på de enkelte foranstaltninger.

Hvad indeholder aktiverede dagpengeberettigede?
Aktivering er for dagpengeberettigede personer og indeholder flg. foranstaltninger:
1. Virksomhedspraktik
2. Ansættelse med løntilskud
3. Vejledning og opkvalificering
Hvis en dagpengeberettiget person aktiveres i en kommune, bliver personen stadig registreret som statslig aktiveret.

Hvad indeholder kommunal aktivering?
Kommunal aktivering er for kontanthjælpsberettigede og indeholder flg. foranstaltninger:
1. Virksomhedspraktik
2. Ansættelse med løntiskud
3. Vejledning og opkvalificering
4. Forsøg

Hvorfra stammer oplysningerne om "offentligt forsørgede, 16-64-årige"?
Oplysninger til statistikken over offentligt forsørgede, 16-64-årige indberettes kvartalsvis af kommunerne, Arbejdsmarkedsstyrelsen og SU-styrelsen, mens Arbejdsdirektoratet indberetter månedsvis.

Optræder selvforsørgende personer som eks. modtager sprogundervisning i statistikken?
Ja, fra og med 2007. Inden 2007 indgik de dog ikke tilsvarende i AMFORA-statistikken

Danmarks Statistik offentliggør flere forskellige statistikker om offentligt forsørgede. Dels udgiver arbejds-markedskontoret en række statistikker under fællesbetegnelsen Offentligt forsørgede, 16-64-årige. Under statistikområdet fuldtidsmodtagere præsenteres den samlede kvartals-statistik, der giver et overblik over udviklingen i antallet af fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkeds-politiske foranstaltninger samt øvrige personer på passiv forsørgelse omregnet til fuld tid. Samtlige datakilder er her behandlet for interne overlap, således at ingen personer kan optræde med mere end 37 timers samlet deltagelse pr. uge, hvilket betyder, at man kan lægge antallet af fuldtidspersoner i de forskellige grupper sammen uden at risikere dobbelttælling.

Udover den samlede statistik der præsenteres under fuldtidsmodtagere, udgiver arbejdsmarkedskontoret også såkaldte primærstatistikker, hvor der zoomes ind på delgrupper af den samlede population af offentligt forsørgede, 16-64-årige. Disse primær-statistikker omfatter kvartalsvise opgørelser af kontanthjælpsmodtagere, syge- og barselsdagpengemodtagere samt efterlønsmodtagere. Fælles for disse primærstatistikker gælder det, at de er mere detaljerede, fx indeholdende de udbetalte ydelser, end det førnævnte samlede overblik over samtlige offentligt forsørgede, 16-64-årige, der findes under statistikken fuldtidsmodtagere.

Endelig udgiver Danmarks Statistiks velfærdskontor ligeledes to forskellige statistikker omkring de offentligt forsørgede. Det drejer sig dels om statistikken over folke- og førtidspension, der er en detaljeret totalopgørelse pr. 1. januar hvert år og dels den såkaldte ESSPROS-statistik, der er en statistik over de samlede sociale udgifter. Statistikken viser udgifterne på detaljeret niveau inden for hver af otte funktioner eller hovedformål, henholdsvis Sygdom, Invaliditet og revalidering, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed og beskæftigelse, Bolig samt Andre ydelser. Opdelingerne tager udgangspunkt i den fælleseuropæiske ESSPROS-klassifikation. Udgiftstallene er dermed sammenlignelige med tal fra andre EU-lande samt bl.a. Island, Norge og Schweiz.

Nyt

Seneste nyt om Offentligt forsørgede

Fald i antallet af folkepensionister i 2021

20. april 2022

Fald i antallet af folkepensionister i 2021

I 2021 blev folkepensionsalderen hævet fra 66 til 66,5 år. Antallet af 65-69-årige folkepensionister med bopæl i Danmark faldt med næsten 30.000 personer fra 233.100 i januar 2021 til 203.400 i december 2021.

Tabeller i Statistikbanken om 'Folke- og førtidspensionister'


Færre ledige og flere på sygedagpenge i 2021

13. april 2022

Færre ledige og flere på sygedagpenge i 2021

Antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen eksklusiv SU-modtagere faldt med 5.800 fra 2020 til 2021. Dermed var der 750.600 offentligt forsørgede i 2021, ekskl. SU-modtagere.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'


Lidt flere offentligt forsørgede end før COVID-19

17. marts 2022

Lidt flere offentligt forsørgede end før COVID-19

I fjerde kvartal faldt det samlede antal af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, eksklusive SU-modtagere, med 13.400 til 730.700.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'


Fortsat færre modtagere af kontanthjælpsydelser

9. marts 2022

Fortsat færre modtagere af kontanthjælpsydelser

I fjerde kvartal faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 4.900 til et niveau på 95.400 i december, hvilket er det laveste niveau siden statistikkens start i januar 2007.

Tabeller i Statistikbanken om 'Kontanthjælp'


Fædre øger deres barselsorlov med en dag pr. år

28. april 2021

Fædre øger deres barselsorlov med en dag pr. år

Samboende forældre, der fik barn i 2019, holdt for kvindernes vedkommende i gennemsnit 280 dages barselsorlov, mens mændene i gennemsnit holdt 34 dages orlov. Disse tal er alene for dagpengeberettigede forældre.

Tabeller i Statistikbanken om 'Barselsdagpenge'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

18. august 2021

Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

22. juni 2017

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

I september 2015 blev den lavere integrationsydelse indført til udlændinge og danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Og i 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med disse tiltag var primært at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde.

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

29. april 2016

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år.

Publikationer

Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Offentligt forsørgede - 16-64 årige Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige.

Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge.


Bag tallene

Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

4. maj 2020

Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket.

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

12. marts 2019

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet.

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

25. januar 2019

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

Fædre uden ungdomsuddannelse holdt med 19 dage i gennemsnit kortest forældreorlov i 2015. Generelt stiger barselslængden for mænd med deres uddannelseslængde, mens det forholder sig modsat for kvinder.

Kontakt

Carsten Bo Nielsen