Gå til sidens indhold

Offentligt forsørgede

Danmarks Statistik offentliggør flere forskellige statistikker om offentligt forsørgede. Statistikken Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen giver et samlet overblik over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper. Statistikkerne Kontanthjælp, Sygedagpenge og Barselsdagpenge er detaljerede opgørelser, der omfatter delgrupper af den samlede population af offentligt forsørgere. Statistikken Folke- og førtidspensionister belyser antal modtagere af folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den udbetalte ydelse.

Introduktion

Danmarks Statistiks statistikker om offentligt forsørgede omfatter: 

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper. Statistikken omfatter registrerede nettoledige, personer i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt modtagere af kontanthjælp, syge-/barselsdagpenge, førtidspension, efterløn, SU mv. Offentligt forsørgede under pensionsalderen opgøres i fuldtidsmodtagere, som er et volumenmål, der opgørelsesmæssigt er sammenligneligt med ledighedsstatistikkens fuldtidsledige. 

Kontanthjælp er en detaljeret opgørelse af modtagere af kontanthjælp. Statistikken kan give et hurtigt overblik over antal kontanthjælpsmodtagere og summen af udbetalte kontanthjælpsydelser samt detaljerede opgørelser fordelt på bl.a. ydelsestype, køn og lader. Statistikken offentliggøres hvert kvartal med kontanthjælpstal for hver af de seneste 6 måneder. 

Sygedagpenge er en årlig opgørelse af antallet af personer, dagpengedage og udbetalte beløb i forbindelse med sygdom. Pt. er de seneste opgørelser fra 2019, da statistikken er under omlægning pga. ændret datakilde. De fremtidige opgørelser ventes mere detaljerede og klar til offentliggørelse fra og med 2024. 

Barselsdagpenge er en årlig opgørelse af en forældreårgangs brug af de rettigheder, barselloven giver dem, og fordelingen af barselsorlov mellem faderen og moderen, samt antallet af personer, dagpengedage og udbetalte beløb i forbindelse med fødsel det pågældende år.

Folke- og førtidspensionister er en opgørelse af antal modtagere af folkepension, førtidspension, seniorpension (fra og med januar 2020) og tidlig pension (fra og med 2022). Herudover opgøres modtagernes andel af befolkningen samt den gennemsnitlige pensionsydelse. Statistikken opgøres særskilt for folkepension og førtidspension og opdeles på køn, alder, ydelsestype, familietype samt geografisk område. Fra og med februar 2020 er opgørelserne gået fra at være årlige til at være månedlige. 

 
Nyt

Seneste nyt om Offentligt forsørgede

Flest mænd modtog tidlig pension i 2022

20. april 2023

Flest mænd modtog tidlig pension i 2022

I december 2022 var der 10.100 mænd og 11.200 kvinder, der modtog seniorpension. Det er en stigning på 3.400 for mænd og 4.000 for kvinder i forhold til december 2021.

Tabeller i Statistikbanken om 'Folke- og førtidspensionister'


Færre ledige men flere på tidlig tilbagetrækning

14. april 2023

Færre ledige men flere på tidlig tilbagetrækning

Antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen ekskl. SU-modtagere faldt med 11.100 fra 2021 til 2022.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'


Mænds barselsandel øget fra 6 til 14 pct. på 19 år

11. april 2023

Mænds barselsandel øget fra 6 til 14 pct. på 19 år

Forældrepar fra fødselsårgang 2021, hvor begge forældre holdt barselsorlov, holdt tilsammen 318 dages barsel, fordelt med 274 dage til moderen og 44 dage til faderen.

Tabeller i Statistikbanken om 'Barselsdagpenge'


Flere går tidligt på pension trods færre på efterløn

17. marts 2023

Flere går tidligt på pension trods færre på efterløn

I fjerde kvartal 2022 lå det samlede antal offentligt forsørgede på tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på 306.000.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'


Færre modtagere af kontanthjælpsydelser i 4. kvt.

8. marts 2023

Færre modtagere af kontanthjælpsydelser i 4. kvt.

I fjerde kvartal faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 1.100 til 98.100 ved udgangen af december, svarende til et fald på 1,1 pct. i forhold til september.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

18. august 2021

Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

22. juni 2017

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

I september 2015 blev den lavere integrationsydelse indført til udlændinge og danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Og i 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med disse tiltag var primært at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde.

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

29. april 2016

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år.

Publikationer

Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Offentligt forsørgede - 16-64 årige Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige.

Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge.


Bag tallene

Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

4. maj 2020

Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket.

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

12. marts 2019

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet.

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

25. januar 2019

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

Fædre uden ungdomsuddannelse holdt med 19 dage i gennemsnit kortest forældreorlov i 2015. Generelt stiger barselslængden for mænd med deres uddannelseslængde, mens det forholder sig modsat for kvinder.

Kontakt

Carsten Bo Nielsen
Telefon: 39 17 32 45