Nationalregnskab

Nationalregnskabet er centralt i den økonomiske-politiske beslutningsproces. BNP er en af de helt centrale størrelser, og det udtrykker værdien af landets samlede produktion og dermed hvad der er til rådighed for anvendelse til privat forbrug, offentlig forbrug, investering og netto-eksport.
Udviklingen i BNP beskriver den økonomiske vækst, dvs. om vi bliver rigere eller fattigere. Nationalregnskabet har mange andre centrale størrelser, fx husholdningernes opsparing. Nationalregnskabet opgøres efter internationale retningslinjer (ESA2010) hvilket gør det sammenligneligt mellem lande.

Med nationalregnskabet tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af en periode.

Nationalregnskabet beskriver det samfundsøkonomiske kredsløb. Rammen er et konsistent og afstemt system af økonomiske transaktioner og definitioner, der viser, hvordan den produktive aktivitet (når vi går på arbejde) skaber indkomst, som dernæst fordeles (fx som løn) og omfordeles (fx som skat), før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til privat forbrug og opsparing. Systemet viser også, hvordan opsparingen placeres (fx som indskud i banken).

Nationalregnskabet opgøres i faste priser (kædede værdier) og løbende priser. Nationalregnskabet i faste priser (kædede værdier) er renset for prisudviklingen. Udviklingen i BNP i faste priser (kædede værdier) udtrykker således den økonomiske realvækst.

For at kunne beskrive det samfundsøkonomiske kredsløb er de økonomiske transaktioner og de økonomiske aktører inddelt i forskellige typer og detaljerede klassifikationer, som er sammenhængende og konsistente med hinanden og over tid. Det årlige nationalregnskab har de mest detaljerede opgørelser og har konsistente tidsserier tilbage til 1966.

COVID-19 og Nationalregnskab

Dokumentationsnotater

Kvartalsvise dokumentationsnotater

Dokumentation af opgørelser af Nationalregnskabet

Metodebeskrivelser

Ny offentliggørelsesrytme

Planlagte offentliggørelsesterminer for nationalregnskabet

Kvartals-/ årsopgørelse¹	Beregnings- omfang	Offentliggørelse
		Nyt og Statistikbanken	Statistiske Efterretninger
Kvartalsopgørelse 1. kvt. 2022, revideret	1. kvt. 2019- 1. kvt. 2022	Ultimo juni 2022²	Primo juli 2022
Årsopgørelse 2019-2021 (Juni-version)	Endelige tal for 2019 Foreløbige tal for 2020-2021	Ultimo juni 2022	Primo juli 2022
BNP-Indikator	2. kvt. 2022	Medio august 2022⁴
Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2022	1. kvt. 2022- 2. kvt. 2022	Ultimo august 2022
Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2022, revideret	1. kvt. 2022- 2. kvt. 2022	Ultimo september 2022²	Primo oktober 2022
Årsopgørelse 2020-2021 (September-version)⁵	Foreløbige tal for 2020-2021	Ultimo september 2022	Primo oktober 2022
BNP-Indikator	3. kvt. 2022	Medio november 2022⁴
Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2022	1. kvt. 2022- 3. kvt. 2022	Ultimo november 2022
Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2022, revideret	1. kvt. 2022- 3. kvt. 2022	Ultimo december 2022²	Ultimo december 2022
BNP-Indikator	4. kvt. 2022	Medio februar 2023⁴
Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2022 og året 2022	1. kvt. 2022- 4. kvt. 2022	Ultimo februar 2023³
Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2022, revideret	1. kvt. 2022- 4. kvt. 2022	Ultimo marts 2023²	Primo april 2023
Årsopgørelse 2022 (Marts-version)	Foreløbige tal for 2022	Ultimo marts 2023	Primo april 2023
BNP-Indikator	1. kvt. 2023	Medio maj 2023⁴
Kvartalsopgørelse 1. kvt. 2023	1. kvt. 2023	Ultimo maj 2023

¹: Årsopgørelserne adskiller sig fra kvartalsopgørelserne ved at indeholde oplysninger på et mere detaljeret niveau.
²: Samtidig offentliggøres tabeller for Sektorregnskabet i Statistikbanken.
³: Samtidig offentliggøres årlige oversigtstabeller i Statistikbanken for nationalregnskabets februar-version 2022
⁴: Der udkommer kun en Nyt-artikel. Der opdateres ikke nogen statistikbanktabeller.
⁵: I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, offentlige finanser og Bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser revideres ikke i denne opgørelse.

Seneste nyt om Nationalregnskab

Beskedent fald i BNP i første kvartal 2022

31. maj 2022

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,1 pct. i første kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet skyldtes især tilbagegang inden for tjenesteydende erhverv rettet mod husholdningerne.

Tabeller i Statistikbanken om 'Samlet nationalregnskab'

Moderat BNP-fald i første kvartal

16. maj 2022

BNP-indikatoren peger på en lille tilbagegang på 0,1 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i årets første kvartal af 2022.

Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)'

Dansk økonomi flot igennem krisen

31. marts 2022

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 4,7 pct. i 2021. BNP-væksten i 2021 er den højeste siden 1994 og tegner dermed et billede af, at Danmark er kommet godt igennem coronakrisen efter faldet i BNP på 2,1 pct. i 2020.

Tabeller i Statistikbanken om 'Samlet nationalregnskab'

Danskernes nettoformue steg med 1.929 mia. kr.

31. marts 2022

Danskernes nettoformue voksede med 1.929 mia. kr. i 2021, hvor den reale formue (fx fast ejendom) og den finansielle nettoformue (fx aktier og pension) bidrog med hhv. 239 mia. kr. og 1.689 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'

Byerhvervenes produktivitet stiger fortsat

18. februar 2022

Byerhvervenes arbejdsproduktivitet steg i 2020 med 1,6 pct., fordi faldet i arbejdstimerne på 3,4 pct. var større end faldet i bruttoværditilvæksten (BVT) på 1,9 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Produktivitet'

BNP faldt med 4,4 pct. i Byen København i 2020

28. oktober 2021

Med et fald i BNP på 4,4 pct. fra 2019 til 2020 var Byen København den landsdel, hvor nedgangen i økonomien var størst, som følge af COVID-19-pandemien i 2020.

Tabeller i Statistikbanken om 'Regionalfordelt nationalregnskab'

Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

30. september 2021

Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'

Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

16. december 2020

De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP).

Tabeller i Statistikbanken om 'Regionalfordelt nationalregnskab'

BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

20. december 2019

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse.

Tabeller i Statistikbanken om 'Samlet nationalregnskab'

Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

7. november 2019

De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'

Tidligere Nyt
Kommende Nyt

The Nordics during the first phases of COVID-19

31. maj 2022

This publication describes the Nordics during the first phases of COVID-19. The publication is the result of the Nordic Chief Statisticians' decision to publish a joint comparative analysis concerning the socioeconomic effects of COVID-19 in Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden.

Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet

16. december 2021

Klimaaftrykket af det danske forbrug er større ude i verden end i Danmark. Det skyldes, at det danske forbrug indeholder en stor del importerede produkter, som giver anledning til emissioner af drivhusgasser, når de produceres ude i verden.

Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?

25. marts 2021

Globaliseringen betyder, at flere og flere danske virksomheder benytter globale forretningsmodeller, hvor varer produceres og sælges i udlandet uden at have været på dansk jord. De globale forretningsmodeller udfordrer den traditionelle opfattelse af bruttonationalproduktet (BNP) som et mål for dansk produktion.

Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen

30. oktober 2019

Danmarks produktivitetsvækst har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau. Især servicebrancherne er ramt af lave produktivitetsstigninger, mens industriens produktivitetsstigninger er i den høje ende. Stigningen er ikke bredt funderet over alle industribrancher, men afspejler især, at nogle få brancher har haft en meget kraftig produktivitetsstigning.

Production abroad has an effect on Danish GDP

7. juni 2019

Globalisation has created new business models. Although you can still find traditional manufacturing enterprises with factory production, development, sales and administration gathered within the Danish borders, it has become more common to spread across several countries. An increasing share of the Danish manufacturing enterprises produce their goods or some of their goods without factories in Denmark. In this way, the industrial processing does not take place in Denmark but in a factory abroa

Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014.

Se alle årspublikationer: Nationalregnskab

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

8. marts 2022

Se fakta om BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre, forbrugertillid og turisme under COVID-19.

Otte fakta om Danmark og Tyskland

24. september 2021

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder.

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

4. december 2020

Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19.

Fakta om dansk økonomi

29. marts 2019

Danmarks Statistik har samlet et ark med fakta om udviklingen i dansk økonomi. Generelt har væksten i bruttonationalproduktet været positiv både i Danmark og i vores nabolande de seneste 55 år. Den seneste nedgangsperiode var i forbindelse med COVID-19-pandemien, der har påvirket økonomien markant i både Danmark og udlandet.