Gå til sidens indhold

Nationalregnskab

Nationalregnskabet er centralt i den økonomiske-politiske beslutningsproces. BNP er en af de helt centrale størrelser, og det udtrykker værdien af landets samlede produktion og dermed hvad der er til rådighed for anvendelse til privat forbrug, offentlig forbrug, investering og netto-eksport.
Udviklingen i BNP beskriver den økonomiske vækst, dvs. om vi bliver rigere eller fattigere. Nationalregnskabet har mange andre centrale størrelser, fx husholdningernes opsparing. Nationalregnskabet opgøres efter internationale retningslinjer (ESA2010) hvilket gør det sammenligneligt mellem lande.

Introduktion

Med nationalregnskabet tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af en periode.

Nationalregnskabet beskriver det samfundsøkonomiske kredsløb. Rammen er et konsistent og afstemt system af økonomiske transaktioner og definitioner, der viser, hvordan den produktive aktivitet (når vi går på arbejde) skaber indkomst, som dernæst fordeles (fx som løn) og omfordeles (fx som skat), før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til privat forbrug og opsparing. Systemet viser også, hvordan opsparingen placeres (fx som indskud i banken).

Nationalregnskabet opgøres i faste priser (kædede værdier) og løbende priser. Nationalregnskabet i faste priser (kædede værdier) er renset for prisudviklingen. Udviklingen i BNP i faste priser (kædede værdier) udtrykker således den økonomiske realvækst.

For at kunne beskrive det samfundsøkonomiske kredsløb er de økonomiske transaktioner og de økonomiske aktører inddelt i forskellige typer og detaljerede klassifikationer, som er sammenhængende og konsistente med hinanden og over tid. Det årlige nationalregnskab har de mest detaljerede opgørelser og har konsistente tidsserier tilbage til 1966.

Dokumentation

COVID-19 og Nationalregnskab

 

Dokumentationsnotater vedr. årligt Nationalregnskab

 

Dokumentationsnotater vedr. kvartalsvist Nationalregnskab

 

Metodebeskrivelser

Ny offentliggørelsesrytme

Gældende version af Nationalregnskabet (tabelform)

Tidligere versioner af Nationalregnskabet (Tabelsæt og Statistiske Efterretninger)

 

Nyt

Seneste nyt om Nationalregnskab

Lille fald i BNP på 0,1 pct. i tredje kvartal 2023

30. november 2023

Lille fald i BNP på 0,1 pct. i tredje kvartal 2023

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet var primært drevet af en væsentlig nedgang i industrien.

Tabeller i Statistikbanken om 'Branchefordelt nationalregnskab'


Lille fald i BNP

14. november 2023

Lille fald i BNP

BNP-indikatoren peger på et fald på 0,3 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i tredje kvartal 2023. Faldet skyldes særligt tilbagegang i industrien, hvor medicinalindustrien går markant tilbage.

Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)'


Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

27. oktober 2023

Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) er vokset med 11,5 pct. i perioden 2020-2022, når der korrigeres for prisudvikling.

Tabeller i Statistikbanken om 'Regionalfordelt nationalregnskab'


Formueindkomst har hævet BNI siden 2009

29. september 2023

Formueindkomst har hævet BNI siden 2009

Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2022 på 2.896 mia. kr. Det er en nedjustering på 4,1 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'


Opsparingen faldt i andet kvartal 2023

29. september 2023

Opsparingen faldt i andet kvartal 2023

I andet kvartal 2023 sparede husholdningerne 6,1 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mindre end i første kvartal 2023, hvor opsparingsandelen var 8,2 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'


Fortsat stigende produktivitet i byerhvervene

8. februar 2023

Fortsat stigende produktivitet i byerhvervene

Byerhvervenes arbejdsproduktivitet steg i perioden 2017-2021 med 1,8 pct. pr. år i gennemsnit.

Tabeller i Statistikbanken om 'Produktivitet'


Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

30. september 2021

Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver.

Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'


Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

16. december 2020

Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP).

Tabeller i Statistikbanken om 'Regionalfordelt nationalregnskab'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

The Nordics during the first phases of COVID-19

31. maj 2022

The Nordics during the first phases of COVID-19

This publication describes the Nordics during the first phases of COVID-19. The publication is the result of the Nordic Chief Statisticians' decision to publish a joint comparative analysis concerning the socioeconomic effects of COVID-19 in Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden.

Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet

16. december 2021

Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet

Klimaaftrykket af det danske forbrug er større ude i verden end i Danmark. Det skyldes, at det danske forbrug indeholder en stor del importerede produkter, som giver anledning til emissioner af drivhusgasser, når de produceres ude i verden.

Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?

25. marts 2021

Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?

Globaliseringen betyder, at flere og flere danske virksomheder benytter globale forretningsmodeller, hvor varer produceres og sælges i udlandet uden at have været på dansk jord. De globale forretningsmodeller udfordrer den traditionelle opfattelse af bruttonationalproduktet (BNP) som et mål for dansk produktion.

Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen

30. oktober 2019

Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen

Danmarks produktivitetsvækst har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau. Især servicebrancherne er ramt af lave produktivitetsstigninger, mens industriens produktivitetsstigninger er i den høje ende. Stigningen er ikke bredt funderet over alle industribrancher, men afspejler især, at nogle få brancher har haft en meget kraftig produktivitetsstigning.

Production abroad has an effect on Danish GDP

7. juni 2019

Production abroad has an effect on Danish GDP

Globalisation has created new business models. Although you can still find traditional manufacturing enterprises with factory production, development, sales and administration gathered within the Danish borders, it has become more common to spread across several countries. An increasing share of the Danish manufacturing enterprises produce their goods or some of their goods without factories in Denmark. In this way, the industrial processing does not take place in Denmark but in a factory abroa

Publikationer

Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014.



 


Se alle årspublikationer: Nationalregnskab

Bag tallene

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

8. marts 2022

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre, forbrugertillid og turisme under COVID-19.

Otte fakta om Danmark og Tyskland

24. september 2021

Otte fakta om Danmark og Tyskland

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder.

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

4. december 2020

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19.

Fakta om dansk økonomi

29. marts 2019

Fakta om dansk økonomi

Danmarks Statistik har samlet et ark med fakta om udviklingen i dansk økonomi. Generelt har væksten i bruttonationalproduktet været positiv både i Danmark og i vores nabolande de seneste 55 år. Den seneste nedgangsperiode var i forbindelse med COVID-19-pandemien, der har påvirket økonomien markant i både Danmark og udlandet.

Kontakt

Bo Siemsen
Telefon: 39 17 30 69

Dokumentation af årligt nationalregnskab

Dokumentation af de årlige opgørelser siden hovedrevisionen i 2014 kan findes her

Dokumentation af årligt nationalregnskab

Nationalregnskabet introducerer ny offentliggørelsesrytme fra 2020. Læs mere her

Ny offentliggørelsesrytme

Hvad er BNP?

BNP grafik

Se Danmarks BNP. Få forklaringen på, hvad BNP er, og hvad man bruger det til.

Få viden om BNP

Danish GDP and GNI, Sources and methods

Danish GDP and GNI, Sources and methods

Læs mere om Danish GDP and GNI, Sources and methods

Invasion af Ukraine

Tema: Invasion af Ukraine