Nationalregnskabet er centralt i den økonomiske-politiske beslutningsproces. BNP er en af de helt centrale størrelser, og det udtrykker værdien af landets samlede produktion og dermed hvad der er til rådighed for anvendelse til privat forbrug, offentlig forbrug, investering og netto-eksport.
Udviklingen i BNP beskriver den økonomiske vækst, dvs. om vi bliver rigere eller fattigere. Nationalregnskabet har mange andre centrale størrelser, fx husholdningernes opsparing. Nationalregnskabet opgøres efter internationale retningslinjer (ESA2010) hvilket gør det sammenligneligt mellem lande.
Med nationalregnskabet tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af en periode.
Nationalregnskabet beskriver det samfundsøkonomiske kredsløb. Rammen er et konsistent og afstemt system af økonomiske transaktioner og definitioner, der viser, hvordan den produktive aktivitet (når vi går på arbejde) skaber indkomst, som dernæst fordeles (fx som løn) og omfordeles (fx som skat), før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til privat forbrug og opsparing. Systemet viser også, hvordan opsparingen placeres (fx som indskud i banken).
Nationalregnskabet opgøres i faste priser (kædede værdier) og løbende priser. Nationalregnskabet i faste priser (kædede værdier) er renset for prisudviklingen. Udviklingen i BNP i faste priser (kædede værdier) udtrykker således den økonomiske realvækst.
For at kunne beskrive det samfundsøkonomiske kredsløb er de økonomiske transaktioner og de økonomiske aktører inddelt i forskellige typer og detaljerede klassifikationer, som er sammenhængende og konsistente med hinanden og over tid. Det årlige nationalregnskab har de mest detaljerede opgørelser og har konsistente tidsserier tilbage til 1966.
| Kvartals-/ årsopgørelse1 |
Beregnings- omfang |
Offentliggørelse | |||
| Nyt og Statistikbanken |
Statistiske Efterretninger |
||||
| Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2021, revideret |
1. kvt. 2021- 2. kvt. 2021 |
Ultimo september 20212 |
Primo oktober 2021 |
||
| Årsopgørelse 2019-2020 (Septemberversion)5 |
Foreløbige tal for 2019-2020 | Ultimo september 2021 |
Primo |
||
| BNP-Indikator | 3. kvt. 2021 | Medio november 20214 |
|||
| Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2021 |
1. kvt. 2021- |
Ultimo november 2021 |
|||
| Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2021, revideret |
1. kvt. 2021- 3. kvt. 2021 |
Ultimo december 20212 | Ultimo december 2021 | ||
| BNP-Indikator | 4. kvt. 2021 | Medio februar 20224 |
|||
| Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2021 og året 2021 |
1. kvt. 2021- 4. kvt. 2021 |
Ultimo februar 20223 |
|||
| Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2021, revideret |
1. kvt. 2021- 4. kvt. 2021 |
Ultimo marts 20222 |
Primo april 2022 |
||
| Årsopgørelse 2021 (Martsversion) |
Foreløbige tal for 2021 |
Ultimo marts 2022 |
Primo april 2022 |
||
| BNP-Indikator | 1. kvt. 2022 | Medio maj 20224 |
|||
| Kvartalsopgørelse 1. kvt. 2022 |
1. kvt. 2022 | Ultimo maj 2022 |
|||
|
Kvartalsopgørelse |
1. kvt. 2019- 1. kvt. 2022 |
Ultimo juni 20222 |
Primo juli 2022 |
||
| Årsopgørelse 2019-2021 (Juniversion) |
Endelige tal for 2019 Foreløbige tal for 2020-2021 |
Ultimo juni 2022 |
Primo juli 2022 |
||
| BNP-Indikator |
2. kvt. 2022 |
Medio august 20224 |
|||
| Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2022 |
1. kvt. 2022- 2. kvt. 2022 |
Ultimo august 2022 |
1 : Årsopgørelserne adskiller sig fra kvartalsopgørelserne ved at indeholde oplysninger på et mere detaljeret niveau.
2 : Samtidig offentliggøres tabeller for Sektorregnskabet i Statistikbanken.
3 : Samtidig offentliggøres årlige oversigtstabeller i Statistikbanken for nationalregnskabets februarversion 2021
4 : Der udkommer kun en Nyt-artikel. Der opdateres ikke nogen statistikbanktabeller.
5 : I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, offentlige finanser og Bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser revideres ikke i denne opgørelse.
31. august 2021
En stærk fremgang i privatforbruget på 4,3 pct. bidrog betydeligt til den opgjorte fremgang i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,3 pct. i andet kvartal 2021, når der er korrigeret for prisudvikling og sæsonbevægelser.
Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)'
16. august 2021
BNP-indikatoren peger i årets andet kvartal på en stigning på 2,2 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med første kvartal. Dansk økonomi har med fremgangen nået et niveau, der er højere end fjerde kvartal 2019.
Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)'
30. juni 2021
Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 2,1 pct. i 2020. Det viser den reviderede opgørelse af nationalregnskabet, som dermed opjusterer BNP-væksten i 2020 med 0,6 procentpoint.
30. juni 2021
Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 11,9 pct. af disponibel indkomst i årets første kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver.
Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'
19. februar 2021
Industriens arbejdsproduktivitet steg i perioden 2001-2019 med gennemsnitligt 3,5 pct. pr. år, hvilket er højt i forhold til en række andre nordeuropæiske lande. Sveriges industri havde den næsthøjeste produktivitetsstigning,
16. december 2020
De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP).
Tabeller i Statistikbanken om 'Regionalfordelt nationalregnskab'
20. december 2019
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse.
7. november 2019
De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr.
Tabeller i Statistikbanken om 'Sektorfordelt nationalregnskab'
29. marts 2019
Industriens timeproduktivitet steg med 2,0 pct. fra 2017 til 2018. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i industrien på 2,8 pct., en stigning i antallet af arbejdstimer på 0,8 pct.
25. marts 2021
Globaliseringen betyder, at flere og flere danske virksomheder benytter globale forretningsmodeller, hvor varer produceres og sælges i udlandet uden at have været på dansk jord. De globale forretningsmodeller udfordrer den traditionelle opfattelse af bruttonationalproduktet (BNP) som et mål for dansk produktion.
30. oktober 2019
Danmarks produktivitetsvækst har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau. Især servicebrancherne er ramt af lave produktivitetsstigninger, mens industriens produktivitetsstigninger er i den høje ende. Stigningen er ikke bredt funderet over alle industribrancher, men afspejler især, at nogle få brancher har haft en meget kraftig produktivitetsstigning.
7. juni 2019
Globalisation has created new business models. Although you can still find traditional manufacturing enterprises with factory production, development, sales and administration gathered within the Danish borders, it has become more common to spread across several countries. An increasing share of the Danish manufacturing enterprises produce their goods or some of their goods without factories in Denmark. In this way, the industrial processing does not take place in Denmark but in a factory abroa
28. november 2018
BNP pr. indbygger har været stigende igennem en lang årrække. Den væsentligste årsag er, at arbejdsproduktiviteten har været stigende. Der er mange forskellige årsager til, at arbejdsproduktiviteten er stigende, men en af årsagerne kunne være, at arbejdskraften er blevet mere geografisk koncentreret. Med andre ord er der blevet færre og større lokale arbejdsmarkeder.
6. september 2018
Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. Denne analyse giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980'erne og lavkonjunkturen i starten af 2000'erne.
Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014.
4. december 2020
Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19.
29. marts 2019
Danmarks Statistik har her samlet fakta, der viser udviklingen i dansk økonomi. Generelt er væksten i bruttonationalproduktet positiv både i Danmark og i vores nabolande og har været det siden 2. Verdenskrig. Danmarks BNP pr. indbygger er blandt de højeste sammenlignet med de øvrige europæiske lande. De seneste ti år har Danmark som noget nyt haft opsparing placeret i udlandet, hvilket betyder, at vi har flere indtægter fra udlandet, end vi betaler til udlandet.
Dokumentation af de årlige opgørelser siden hovedrevisionen i 2014 kan findes her
Dokumentation af årligt nationalregnskab
Nationalregnskabet introducerer ny offentliggørelsesrytme fra 2020. Læs mere her
Se Danmarks BNP. Få forklaringen på, hvad BNP er, og hvad man bruger det til.
