Kvartalsvist nationalregnskab
Nationalregnskabet er centralt i den økonomiske-politiske beslutningsproces. BNP er en af de helt centrale størrelser, og det udtrykker værdien af landets samlede produktion og dermed hvad der er til rådighed for anvendelse til privat forbrug, offentlig forbrug, investering og nettoeksport.
Udviklingen i BNP beskriver den økonomiske vækst, dvs. om vi bliver rigere eller fattigere. Nationalregnskabet har mange andre centrale størrelser, fx husholdningernes opsparing. Nationalregnskabet opgøres efter internationale retningslinjer (ESA2010), hvilket gør det sammenligneligt mellem lande.
Introduktion
Med nationalregnskabet tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af en periode.
Nationalregnskabet beskriver det samfundsøkonomiske kredsløb. Rammen er et konsistent og afstemt system af økonomiske transaktioner og definitioner, der viser, hvordan den produktive aktivitet (når vi går på arbejde) skaber indkomst, som dernæst fordeles (fx som løn) og omfordeles (fx som skat), før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til privat forbrug og opsparing. Systemet viser også hvordan opsparingen placeres (fx som indskud i banken).
Nationalregnskabet opgøres i faste priser (kædede værdier) og løbende priser. Nationalregnskabet i faste priser (kædede værdier) er renset for prisudviklingen. Udviklingen i BNP i faste priser (kædede værdier) udtrykker således den økonomiske realvækst.
For at kunne beskrive det samfundsøkonomiske kredsløb er de økonomiske transaktioner og de økonomiske aktører inddelt i forskellige typer og detaljerede klassifikationer, som er sammenhængende og konsistente med hinanden og over tid. Det kvartalsvise nationalregnskab har konsistente tidsserier tilbage til 1. kvartal 1990, mens sektorfordelte kvartalsregnskaber går tilbage til 1. kvartal 1999.
Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 60 dage efter kvartalets udløb, og en revideret version offentliggøres efter yderligere 30 dage. De sektorfordelte kvartalsregnskaber offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb.
Dokumentation
Dokumentationsnotater
- Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab
- Det sæsonkorrigerede BNP
- Ny indikator for anskaffelse af køretøjer
- Husholdningernes forbrug efter kilder til indikatorer
- Kædning og aggregering i det kvartalsvise nationalregnskab
- Danish Quarterly National Accounts
- Dokumentation af BNP-indikator
Metodebeskrivelser
- Publikation: Nationalregnskab - Fastprisberegninger - Kilder og metoder
- Publikation: Nationalregnskab kilder og metoder(engelsk)
- Notat: Kædede værdier. Beregning af vækstbidrag og aggregerede serier
Planlagte offentliggørelsesterminer for nationalregnskabet
| Kvartals-/ årsopgørelse1 |
Beregnings- omfang |
Offentliggørelse | |||
| Nyt og Statistikbanken |
Statistiske Efterretninger |
||||
| BNP-Indikator | 2. kvt. 2019 | Medio august 20195 |
|||
| Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2019 |
2. kvt. 2019 | Ultimo august 2019 |
|||
| Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2019, revideret |
1. kvt. 2019- 2. kvt. 2019 |
Ultimo september 20192 |
Primo oktober 2019 |
||
| Årsopgørelse 2018 (Novemberversion) |
Endelige tal for 2016 Foreløbige tal for 2017-2018 |
Primo november 2019 |
Primo november 2019 |
||
| BNP-Indikator | 3. kvt. 2019 | Medio november 20195 |
|||
| Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2019 |
1. kvt. 2016- 2. kvt. 2019 |
Ultimo november 2019 |
|||
| Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2018, revideret |
1. kvt. 2019- 3. kvt. 20193 |
Ultimo december 20192 | Ultimo december 2019 | ||
| BNP-Indikator | 4. kvt. 2019 | Medio februar 20205 |
|||
| Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2019 |
4. kvt. 2019 | Ultimo februar 20204 |
|||
| Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2019, revideret |
1. kvt. 2019- 4. kvt. 2019 |
Ultimo marts 20202 |
Primo april 2020 |
||
| Årsopgørelse 2019 (martsversion) |
Foreløbige tal for 2019 | Ultimo marts 2020 |
Primo april 2020 |
||
| BNP-Indikator | 1. kvt. 2020 |
Medio maj 20205 |
|||
| Kvartalsopgørelse 1. kvt. 2020 |
1. kvt. 2020 | Ultimo maj 20204 |
|||
|
Ny offentliggørelsesrytme: |
|||||
|
Kvartalsopgørelse |
1. kvt. 2017- 1. kvt. 2020 |
Ultimo juni 20202 |
Primo juli 2020 |
||
| Årsopgørelse 2019 (Juniversion) |
Endelige tal for 2017 Foreløbige tal for 2018-2019 |
Ultimo juni 2020 |
Primo juli 2020 |
1 : Årsopgørelserne adskiller sig fra kvartalsopgørelserne ved at indeholde oplysninger på et mere detaljeret niveau.
2 : Samtidig offentliggøres tabeller for Sektorregnskabet i Statistikbanken.
3 : Kvartalsvis sektorregnskab offentliggøres for perioden 1.kvt. 2016-3.kvt. 2019.
4 : Samtidig offentliggøres årlige oversigtstabeller i Statistikbanken
5 : Der udkommer kun en Nyt-artikel. Der opdateres ikke nogen statistikbanktabeller.
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Kvartalsvist nationalregnskab
BNP steg med 0,1 pct. i første kvartal
28. juni 2019
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,1 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal.
0,3 pct. vækst i BNP-indikatoren
15. maj 2019
BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2019 sammenlignet med fjerde kvartal 2018. Fremgangen i økonomien synes dermed at fortsætte, om end mere afdæmpet end foregående kvartal.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Publikationer
Læs mere
Nationalregnskab 2014
Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014.
Læs mere
Bag tallene
Faktaark om dansk økonomi
Danmarks Statistik har samlet et faktaark med udviklingen i dansk økonomi. Generelt er væksten i bruttonationalproduktet positiv både i Danmark og i vores nabolande og har været det siden 2. Verdenskrig. Danmarks BNP pr. indbygger er blandt de højeste sammenlignet med de øvrige europæiske lande. De seneste ti år har Danmark som noget nyt haft opsparing placeret i udlandet, hvilket betyder, at vi har flere indtægter fra udlandet, end vi betaler til udlandet.