Kvartalsvist nationalregnskab
Nationalregnskabet er centralt i den økonomiske-politiske beslutningsproces. BNP er en af de helt centrale størrelser, og det udtrykker værdien af landets samlede produktion og dermed hvad der er til rådighed for anvendelse til privat forbrug, offentlig forbrug, investering og nettoeksport.
Udviklingen i BNP beskriver den økonomiske vækst, dvs. om vi bliver rigere eller fattigere. Nationalregnskabet har mange andre centrale størrelser, fx husholdningernes opsparing. Nationalregnskabet opgøres efter internationale retningslinjer (ESA2010), hvilket gør det sammenligneligt mellem lande.
Introduktion
Med nationalregnskabet tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af en periode.
Nationalregnskabet beskriver det samfundsøkonomiske kredsløb. Rammen er et konsistent og afstemt system af økonomiske transaktioner og definitioner, der viser, hvordan den produktive aktivitet (når vi går på arbejde) skaber indkomst, som dernæst fordeles (fx som løn) og omfordeles (fx som skat), før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til privat forbrug og opsparing. Systemet viser også hvordan opsparingen placeres (fx som indskud i banken).
Nationalregnskabet opgøres i faste priser (kædede værdier) og løbende priser. Nationalregnskabet i faste priser (kædede værdier) er renset for prisudviklingen. Udviklingen i BNP i faste priser (kædede værdier) udtrykker således den økonomiske realvækst.
For at kunne beskrive det samfundsøkonomiske kredsløb er de økonomiske transaktioner og de økonomiske aktører inddelt i forskellige typer og detaljerede klassifikationer, som er sammenhængende og konsistente med hinanden og over tid. Det kvartalsvise nationalregnskab har konsistente tidsserier tilbage til 1. kvartal 1990, mens sektorfordelte kvartalsregnskaber går tilbage til 1. kvartal 1999.
Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 60 dage efter kvartalets udløb, og en revideret version offentliggøres efter yderligere 30 dage. De sektorfordelte kvartalsregnskaber offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb.
Dokumentation
COVID-19 og Nationalregnskab
- Klassifikation af corona-hjælpepakker (udgivet 15/5-2020, opdateret 11.februar 2021, opdateret 18. juni 2021)
- Nationalregnskabsberegninger set i lyset af COVID-19 (udgivet 15/5-2020)
- Eurostat: Guidelines and methodological notes in the context of the COVID-19 crisis
Dokumentationsnotater
- Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab
- Det sæsonkorrigerede BNP
- Ny indikator for anskaffelse af køretøjer
- Husholdningernes forbrug efter kilder til indikatorer
- Kædning og aggregering i det kvartalsvise nationalregnskab
- Danish Quarterly National Accounts
- Dokumentation af BNP-indikator
- Dokumentation af Beskæftigelsesindikator
Metodebeskrivelser
- Publikation: Nationalregnskab - Fastprisberegninger - Kilder og metoder
- Publikation: Nationalregnskab kilder og metoder(engelsk)
- Notat: Kædede værdier. Beregning af vækstbidrag og aggregerede serier
- Beregning af den reale nationalindkomst (BNI)
Planlagte offentliggørelsesterminer for nationalregnskabet
|
Offentliggørelsesrytme: |
|||||
|
Kvartalsopgørelse |
1. kvt. 2018- 1. kvt. 2021 |
Ultimo juni 20212 |
Primo juli 2021 |
||
| Årsopgørelse 2018-2020 (Juniversion) |
Endelige tal for 2018 Foreløbige tal for 2019-2020 |
Ultimo juni 2021 |
Primo juli 2021 |
||
| BNP-Indikator |
2. kvt. 2021 |
Medio august 20214 |
|||
| Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2021 |
2. kvt. 2021 |
Ultimo august 2021 |
|||
| Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2021, revideret |
1. kvt. 2021- 2. kvt. 2021 |
Ultimo september 20212 |
Primo oktober 2021 |
||
| Årsopgørelse 2019-2020 (Septemberversion)5 |
Foreløbige tal for 2019-2020 | Ultimo september 2021 |
Primo |
||
| BNP-Indikator | 3. kvt. 2021 | Medio november 20214 |
|||
| Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2021 |
3. kvt. 2021 | Ultimo november 2021 |
|||
| Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2021, revideret |
1. kvt. 2021- 3. kvt. 2021 | Ultimo december 20212 | Ultimo december 2021 | ||
| BNP-Indikator | 4. kvt. 2021 | Medio februar 20224 |
|||
| Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2021 og året 2021 |
4. kvt. 2021 og året 2021 | Ultimo februar 20223 |
|||
| Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2021, revideret |
1. kvt. 2021- 4. kvt. 2021 |
Ultimo marts 20222 |
Primo april 2022 |
||
| Årsopgørelse 2021 (Martsversion) |
Foreløbige tal for 2021 |
Ultimo marts 2022 |
Primo april 2022 |
||
| BNP-Indikator | 1. kvt. 2022 | Medio maj 20224 |
|||
| Kvartalsopgørelse 1. kvt. 2022 |
1. kvt. 2022 | Ultimo maj 2022 |
1 : Årsopgørelserne adskiller sig fra kvartalsopgørelserne ved at indeholde oplysninger på et mere detaljeret niveau.
2 : Samtidig offentliggøres tabeller for Sektorregnskabet i Statistikbanken.
3 : Samtidig offentliggøres årlige oversigtstabeller i Statistikbanken for nationalregnskabets februarversion 2021
4 : Der udkommer kun en Nyt-artikel. Der opdateres ikke nogen statistikbanktabeller.
5 : I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, offentlige finanser og Bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser revideres ikke i denne opgørelse.
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Kvartalsvist nationalregnskab
Dansk økonomi går tilbage med 1,3 pct.
31. maj 2021
Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,3 pct. i første kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal.
Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal, kvartalsvist nationalregnskab'
BNP-indikatoren viser fald i første kvartal af 2021
17. maj 2021
BNP-indikatoren peger i årets første kvartal på et fald på 1,5 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med fjerde kvartal 2020. Dansk økonomi gik dermed igen tilbage som følge af de COVID-19-relaterede nedlukninger.
Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal, kvartalsvist nationalregnskab'
Danskernes samlede formue endte i ny rekord
31. marts 2021
Husholdningernes samlede nettoformue endte på 10.586 mia. kr. ved udgangen af 2020 svarende til 1,8 mio. kr. pr. dansker. Dette udgjorde et nyt højdepunkt for danskernes samlede formue fraregnet gæld.
Tabeller i Statistikbanken om 'Kvartalsvist nationalregnskab, sektorer'
BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal
20. december 2019
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse.
Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal, kvartalsvist nationalregnskab'
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Publikationer
Nationalregnskab 2014
Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014.
Bag tallene
Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19
4. december 2020
Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19.
Faktaark om dansk økonomi
29. marts 2019
Danmarks Statistik har samlet et faktaark med udviklingen i dansk økonomi. Generelt er væksten i bruttonationalproduktet positiv både i Danmark og i vores nabolande og har været det siden 2. Verdenskrig. Danmarks BNP pr. indbygger er blandt de højeste sammenlignet med de øvrige europæiske lande. De seneste ti år har Danmark som noget nyt haft opsparing placeret i udlandet, hvilket betyder, at vi har flere indtægter fra udlandet, end vi betaler til udlandet.