Hvad er forskellen på deltagere og fuldtidsdeltagere?
Ved opgørelsen af deltagere vil en person, som deltager i flere forskellige foranstaltninger på samme tid, tælle med én gang under hver foranstaltning, men kun én gang "I alt". Dvs. at "Deltagere i alt" ikke er summen af subtotalerne på de enkelte foranstaltningers deltagere, men blot en sum af hvor mange personer der på et eller andet tidspunkt i perioden, har været berørt af en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning.
Fuldtidsdeltagere er et volumenmål som beregnes ved summen af deltagelsesgrader/timer inden for den enkelte foranstaltning eller gruppe af foranstaltninger. Det betyder at tallet for "Fuldtidsdeltagere i alt", vil være nøjagtig det samme, som summen af fuldtidsdeltagere på de enkelte foranstaltninger.
Hvad indeholder aktiverede dagpengeberettigede?
Aktivering er for dagpengeberettigede personer og indeholder flg. foranstaltninger:
1. Virksomhedspraktik
2. Ansættelse med løntilskud
3. Vejledning og opkvalificering
Hvis en dagpengeberettiget person aktiveres i en kommune, bliver personen stadig registreret som statslig aktiveret.
Hvad indeholder kommunal aktivering?
Kommunal aktivering er for kontanthjælpsberettigede og indeholder flg. foranstaltninger:
1. Virksomhedspraktik
2. Ansættelse med løntiskud
3. Vejledning og opkvalificering
4. Forsøg
Hvorfra stammer oplysningerne om "offentligt forsørgede, 16-64-årige"?
Oplysninger til statistikken over offentligt forsørgede, 16-64-årige indberettes kvartalsvis af kommunerne, Arbejdsmarkedsstyrelsen og SU-styrelsen, mens Arbejdsdirektoratet indberetter månedsvis.
Optræder selvforsørgende personer som eks. modtager sprogundervisning i statistikken?
Ja, fra og med 2007. Inden 2007 indgik de dog ikke tilsvarende i AMFORA-statistikken
Danmarks Statistik offentliggør flere forskellige statistikker om offentligt forsørgede. Dels udgiver arbejds-markedskontoret en række statistikker under fællesbetegnelsen Offentligt forsørgede, 16-64-årige. Under statistikområdet fuldtidsmodtagere præsenteres den samlede kvartals-statistik, der giver et overblik over udviklingen i antallet af fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkeds-politiske foranstaltninger samt øvrige personer på passiv forsørgelse omregnet til fuld tid. Samtlige datakilder er her behandlet for interne overlap, således at ingen personer kan optræde med mere end 37 timers samlet deltagelse pr. uge, hvilket betyder, at man kan lægge antallet af fuldtidspersoner i de forskellige grupper sammen uden at risikere dobbelttælling.
Udover den samlede statistik der præsenteres under fuldtidsmodtagere, udgiver arbejdsmarkedskontoret også såkaldte primærstatistikker, hvor der zoomes ind på delgrupper af den samlede population af offentligt forsørgede, 16-64-årige. Disse primær-statistikker omfatter kvartalsvise opgørelser af kontanthjælpsmodtagere, syge- og barselsdagpengemodtagere samt efterlønsmodtagere. Fælles for disse primærstatistikker gælder det, at de er mere detaljerede, fx indeholdende de udbetalte ydelser, end det førnævnte samlede overblik over samtlige offentligt forsørgede, 16-64-årige, der findes under statistikken fuldtidsmodtagere.
Endelig udgiver Danmarks Statistiks velfærdskontor ligeledes to forskellige statistikker omkring de offentligt forsørgede. Det drejer sig dels om statistikken over folke- og førtidspension, der er en detaljeret totalopgørelse pr. 1. januar hvert år og dels den såkaldte ESSPROS-statistik, der er en statistik over de samlede sociale udgifter. Statistikken viser udgifterne på detaljeret niveau inden for hver af otte funktioner eller hovedformål, henholdsvis Sygdom, Invaliditet og revalidering, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed og beskæftigelse, Bolig samt Andre ydelser. Opdelingerne tager udgangspunkt i den fælleseuropæiske ESSPROS-klassifikation. Udgiftstallene er dermed sammenlignelige med tal fra andre EU-lande samt bl.a. Island, Norge og Schweiz.
19. januar 2021
Fra andet til tredje kvartal 2020 faldt antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, ekskl. SU-modtagere, med 6.900 personer til 761.200.
Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'
9. december 2020
Fra maj til september faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 7.200 til et niveau på 117.800, som er det laveste niveau siden november 2008.
Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'
20. maj 2020
Antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen er faldet med 3.100 fra 2018 til 2019, hvis man ser bort fra antallet af SU-modtagere.
Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'
20. april 2020
Der kom 37.100 nye folkepensionister til i løbet af 2019. Det er tæt på en halvering i forhold til 2018, hvor der var en tilgang på 67.200 folkepensionister. Det markante fald skyldes hævet pensionsalder i januar 2019.
Tabeller i Statistikbanken om 'Folke- og førtidspensionister'
22. juni 2017
I september 2015 blev den lavere integrationsydelse indført til udlændinge og danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Og i 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med disse tiltag var primært at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde.
29. april 2016
I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år.
4. maj 2020
Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket.
12. marts 2019
Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet.
25. januar 2019
Fædre uden ungdomsuddannelse holdt med 19 dage i gennemsnit kortest forældreorlov i 2015. Generelt stiger barselslængden for mænd med deres uddannelseslængde, mens det forholder sig modsat for kvinder.