Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Offentligt forsørgede

Introduktion

Introduktion til statistikkerne under offentligt forsørgede

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på deltagere og fuldtidsdeltagere?
Ved opgørelsen af deltagere vil en person, som deltager i flere forskellige foranstaltninger på samme tid, tælle med én gang under hver foranstaltning, men kun én gang "I alt". Dvs. at "Deltagere i alt" ikke er summen af subtotalerne på de enkelte foranstaltningers deltagere, men blot en sum af hvor mange personer der på et eller andet tidspunkt i perioden, har været berørt af en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning.
Fuldtidsdeltagere er et volumenmål som beregnes ved summen af deltagelsesgrader/timer inden for den enkelte foranstaltning eller gruppe af foranstaltninger. Det betyder at tallet for "Fuldtidsdeltagere i alt", vil være nøjagtig det samme, som summen af fuldtidsdeltagere på de enkelte foranstaltninger.

Hvad indeholder aktiverede dagpengeberettigede?
Aktivering er for dagpengeberettigede personer og indeholder flg. foranstaltninger:
1. Virksomhedspraktik
2. Ansættelse med løntilskud
3. Vejledning og opkvalificering
Hvis en dagpengeberettiget person aktiveres i en kommune, bliver personen stadig registreret som statslig aktiveret.

Hvad indeholder kommunal aktivering?
Kommunal aktivering er for kontanthjælpsberettigede og indeholder flg. foranstaltninger:
1. Virksomhedspraktik
2. Ansættelse med løntiskud
3. Vejledning og opkvalificering
4. Forsøg

Hvorfra stammer oplysningerne om "offentligt forsørgede, 16-64-årige"?
Oplysninger til statistikken over offentligt forsørgede, 16-64-årige indberettes kvartalsvis af kommunerne, Arbejdsmarkedsstyrelsen og SU-styrelsen, mens Arbejdsdirektoratet indberetter månedsvis.

Optræder selvforsørgende personer som eks. modtager sprogundervisning i statistikken?
Ja, fra og med 2007. Inden 2007 indgik de dog ikke tilsvarende i AMFORA-statistikken

Danmarks Statistik offentliggør flere forskellige statistikker om offentligt forsørgede. Dels udgiver arbejds-markedskontoret en række statistikker under fællesbetegnelsen Offentligt forsørgede, 16-64-årige. Under statistikområdet fuldtidsmodtagere præsenteres den samlede kvartals-statistik, der giver et overblik over udviklingen i antallet af fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkeds-politiske foranstaltninger samt øvrige personer på passiv forsørgelse omregnet til fuld tid. Samtlige datakilder er her behandlet for interne overlap, således at ingen personer kan optræde med mere end 37 timers samlet deltagelse pr. uge, hvilket betyder, at man kan lægge antallet af fuldtidspersoner i de forskellige grupper sammen uden at risikere dobbelttælling.

Udover den samlede statistik der præsenteres under fuldtidsmodtagere, udgiver arbejdsmarkedskontoret også såkaldte primærstatistikker, hvor der zoomes ind på delgrupper af den samlede population af offentligt forsørgede, 16-64-årige. Disse primær-statistikker omfatter kvartalsvise opgørelser af kontanthjælpsmodtagere, syge- og barselsdagpengemodtagere samt efterlønsmodtagere. Fælles for disse primærstatistikker gælder det, at de er mere detaljerede, fx indeholdende de udbetalte ydelser, end det førnævnte samlede overblik over samtlige offentligt forsørgede, 16-64-årige, der findes under statistikken fuldtidsmodtagere.

Endelig udgiver Danmarks Statistiks velfærdskontor ligeledes to forskellige statistikker omkring de offentligt forsørgede. Det drejer sig dels om statistikken over folke- og førtidspension, der er en detaljeret totalopgørelse pr. 1. januar hvert år og dels den såkaldte ESSPROS-statistik, der er en statistik over de samlede sociale udgifter. Statistikken viser udgifterne på detaljeret niveau inden for hver af otte funktioner eller hovedformål, henholdsvis Sygdom, Invaliditet og revalidering, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed og beskæftigelse, Bolig samt Andre ydelser. Opdelingerne tager udgangspunkt i den fælleseuropæiske ESSPROS-klassifikation. Udgiftstallene er dermed sammenlignelige med tal fra andre EU-lande samt bl.a. Island, Norge og Schweiz.

Nyt

Seneste nyt om Offentligt forsørgede

Øget pensionsalder giver flere offentligt forsørgede

19. december 2019

Øget pensionsalder giver flere offentligt forsørgede

Fra andet til tredje kvartal af 2019 er antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, ekskl. SU-modtagere, steget med 3.700 personer. Det betyder, at der nu er 705.700 offentligt forsørgede.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'


Laveste antal kontanthjælpsydelsesmodtagere i 11 år

11. december 2019

Laveste antal kontanthjælpsydelsesmodtagere i 11 år

I september var der 121.300 modtagere af kontanthjælpsydelser i alt. Det er et fald på 800 modtagere i forhold til måneden før. Siden starten af 2016 har antallet af kontanthjælpsydelsesmodtagere været jævnt faldende.

Tabeller i Statistikbanken om 'Kontanthjælp'


Stadig færre modtager offentlig forsørgelse

10. april 2019

Stadig færre modtager offentlig forsørgelse

Antallet af offentligt forsørgede i alderen 16-64 år er faldet med 24.000 fra 2017 til 2018, hvis man ser bort fra antallet af SU-modtagere. Dermed var der i gennemsnit 702.600 16-64-årige, eksklusive SU-modtagere i 2018.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'


Flere nye førtidspensionister

4. april 2019

Flere nye førtidspensionister

Omkring 12.500 nye modtagere af førtidspension kom til i løbet af 2018. Det er ca. 2.800 personer flere end i 2017 og svarer til en stigning på 28 pct. Stigningen er den hidtil mest markante årsvækst siden 2013.

Tabeller i Statistikbanken om 'Folke- og førtidspensionister'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

I september 2015 blev den lavere integrationsydelse indført til udlændinge og danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Og i 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med disse tiltag var primært at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde.

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år.

Publikationer

Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Offentligt forsørgede - 16-64 årige Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige.

Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge.


Bag tallene

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet.

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

Fædre uden ungdomsuddannelse holdt med 19 dage i gennemsnit kortest forældreorlov i 2015. Generelt stiger barselslængden for mænd med deres uddannelseslængde, mens det forholder sig modsat for kvinder.