Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Offentligt forsørgede

Introduktion

Introduktion til statistikkerne under offentligt forsørgede

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på deltagere og fuldtidsdeltagere?
Ved opgørelsen af deltagere vil en person, som deltager i flere forskellige foranstaltninger på samme tid, tælle med én gang under hver foranstaltning, men kun én gang "I alt". Dvs. at "Deltagere i alt" ikke er summen af subtotalerne på de enkelte foranstaltningers deltagere, men blot en sum af hvor mange personer der på et eller andet tidspunkt i perioden, har været berørt af en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning.
Fuldtidsdeltagere er et volumenmål som beregnes ved summen af deltagelsesgrader/timer inden for den enkelte foranstaltning eller gruppe af foranstaltninger. Det betyder at tallet for "Fuldtidsdeltagere i alt", vil være nøjagtig det samme, som summen af fuldtidsdeltagere på de enkelte foranstaltninger.

Hvad indeholder aktiverede dagpengeberettigede?
Aktivering er for dagpengeberettigede personer og indeholder flg. foranstaltninger:
1. Virksomhedspraktik
2. Ansættelse med løntilskud
3. Vejledning og opkvalificering
Hvis en dagpengeberettiget person aktiveres i en kommune, bliver personen stadig registreret som statslig aktiveret.

Hvad indeholder kommunal aktivering?
Kommunal aktivering er for kontanthjælpsberettigede og indeholder flg. foranstaltninger:
1. Virksomhedspraktik
2. Ansættelse med løntiskud
3. Vejledning og opkvalificering
4. Forsøg

Hvorfra stammer oplysningerne om "offentligt forsørgede, 16-64-årige"?
Oplysninger til statistikken over offentligt forsørgede, 16-64-årige indberettes kvartalsvis af kommunerne, Arbejdsmarkedsstyrelsen og SU-styrelsen, mens Arbejdsdirektoratet indberetter månedsvis.

Optræder selvforsørgende personer som eks. modtager sprogundervisning i statistikken?
Ja, fra og med 2007. Inden 2007 indgik de dog ikke tilsvarende i AMFORA-statistikken

Danmarks Statistik offentliggør flere forskellige statistikker om offentligt forsørgede. Dels udgiver arbejds-markedskontoret en række statistikker under fællesbetegnelsen Offentligt forsørgede, 16-64-årige. Under statistikområdet fuldtidsmodtagere præsenteres den samlede kvartals-statistik, der giver et overblik over udviklingen i antallet af fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkeds-politiske foranstaltninger samt øvrige personer på passiv forsørgelse omregnet til fuld tid. Samtlige datakilder er her behandlet for interne overlap, således at ingen personer kan optræde med mere end 37 timers samlet deltagelse pr. uge, hvilket betyder, at man kan lægge antallet af fuldtidspersoner i de forskellige grupper sammen uden at risikere dobbelttælling.

Udover den samlede statistik der præsenteres under fuldtidsmodtagere, udgiver arbejdsmarkedskontoret også såkaldte primærstatistikker, hvor der zoomes ind på delgrupper af den samlede population af offentligt forsørgede, 16-64-årige. Disse primær-statistikker omfatter kvartalsvise opgørelser af kontanthjælpsmodtagere, syge- og barselsdagpengemodtagere samt efterlønsmodtagere. Fælles for disse primærstatistikker gælder det, at de er mere detaljerede, fx indeholdende de udbetalte ydelser, end det førnævnte samlede overblik over samtlige offentligt forsørgede, 16-64-årige, der findes under statistikken fuldtidsmodtagere.

Endelig udgiver Danmarks Statistiks velfærdskontor ligeledes to forskellige statistikker omkring de offentligt forsørgede. Det drejer sig dels om statistikken over folke- og førtidspension, der er en detaljeret totalopgørelse pr. 1. januar hvert år og dels den såkaldte ESSPROS-statistik, der er en statistik over de samlede sociale udgifter. Statistikken viser udgifterne på detaljeret niveau inden for hver af otte funktioner eller hovedformål, henholdsvis Sygdom, Invaliditet og revalidering, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed og beskæftigelse, Bolig samt Andre ydelser. Opdelingerne tager udgangspunkt i den fælleseuropæiske ESSPROS-klassifikation. Udgiftstallene er dermed sammenlignelige med tal fra andre EU-lande samt bl.a. Island, Norge og Schweiz.

Nyt

Seneste nyt om Offentligt forsørgede

Fortsat fald i antallet af offentligt forsørgede

19. marts 2019

Graf

Fra tredje til fjerde kvartal 2018 faldt antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige eksklusive SU-modtagere med 6.800 personer til i alt 692.700, svarende til et fald på 1,0 pct.

Tabeller i Statistikbanken


Færre modtager kontanthjælpsydelser

12. marts 2019

Graf

I december var der 129.000 modtagere af kontanthjælpsydelser i alt. Det er et fald på 1.000 modtagere, svarende til 0,8 pct., i forhold til måneden før. I løbet af de seneste tre år har tendensen været faldende.

Tabeller i Statistikbanken


Flere nye førtidspensionister

1. maj 2018

Graf

I løbet af 2017 modtog ca. 10.100 personer førtidspension for første gang. Antallet af nye førtidspensionister i 2017 steg dermed med ca. 1.500 personer i forhold til året før, svarende til 17 pct.

Tabeller i Statistikbanken


Stadig færre er på offentlig forsørgelse

11. april 2018

Graf

Hvis man ser bort fra antallet af SU-modtagere, er antallet af øvrige offentligt forsørgede i alderen 16-64 år faldet med 17.100 fra 2016 til 2017. Dermed var der i gennemsnit 731.700 øvrige offentligt forsørgede 16-64-årige.

Tabeller i Statistikbanken


Tre ud af ti er på offentlig forsørgelse

20. maj 2016

Graf

I 2015 var 30 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse, når SU-modtagere medregnes som offentligt forsørgede. Den mindste andel på aldersgrupper var de 40-49-årige med 20 pct.

Tabeller i Statistikbanken



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

I september 2015 blev den lavere integrationsydelse indført til udlændinge og danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Og i 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med disse tiltag var primært at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde.

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år.

Læs mere

Publikationer

Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige.

Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge.

Læs mere

Bag tallene

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet.

Læs mere

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

Fædre uden ungdomsuddannelse holdt med 19 dage i gennemsnit kortest forældreorlov i 2015. Generelt stiger barselslængden for mænd med deres uddannelseslængde, mens det forholder sig modsat for kvinder.

Læs mere

Statistiske Efter­retninger

Tegn abonnement på en detaljeret og kommenteret formidling af vores statistikemner.

Tegn abonnement

Ansvarlig for siden

Carsten Bo Nielsen