Film og teater
Hvilke film er de mest sete? Hvilke lande kommer de fra? Og hvilke teaterforestillinger trækker danskerne til scenen? Læs mere om ’Biografstatistikken’ og statistikken om ’Teater og scenekunst’ og bliv klogere på det danske kulturliv.
Seneste nyt om Film og teater
Færre premierefilm i 2022 end før COVID-19
25. maj 2023
Der var 200 premierefilm i biograferne i 2022, hvilket var 31 flere film end i 2021. Antallet af premierefilm i 2022 var dog stadig lavere end årene 2015-2019, hvor der i gennemsnit var 241 premierefilm om året.
Tilskuerne tilbage i teatrene
22. december 2022
I sæsonen 2021/2022 overværede 2,5 mio. tilskuere scenekunst. Det var 1,6 mio. flere end i 2020/2021, hvor restriktioner i forbindelse med COVID-19 havde stor betydning for teatrene.
En ud af fem filmkroner kommer fra udlandet
19. december 2022
Der blev i perioden 2010-2020 produceret danske spillefilm for 4,5 mia. kr.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Tre ud af ti har lavt kulturforbrug
13. oktober 2021
Alle bruger kultur, men der er stor forskel på hvilken og hvor meget: Nogle går på museer og i teater, mens andre ser sport på tv, spiller computerspil eller læser en bog. I denne analyse opdeles Danmarks befolkning fra 16 år og op i fem grupper med forskellige kulturvaner på basis af data fra Kulturvaneundersøgelsen, og det undersøges hvem, der indgår i grupperne: Bredt kulturforbrug, Lavt kulturforbrug, Scenekunst og livesport, Museer og billedkunst samt Bibliotek.
Kultur 2021/2022
Publikationen Kultur 2021/2022 kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som museer, zoologiske haver, teatre og biografer, musik, fredede bygninger, idræt og frivilligt arbejde m.fl. Årets temakapitel bygger på data fra statistikken om bibliotekslånere og er en analyse af, hvem der låner flest materialer på bibliotekerne, de såkaldte ”hyperlånere”. Hyperlånerne udgør blot 1 pct. af lånerne men står for 14 pct. af bibliotekernes samlede udlån.
It-anvendelse i befolkningen 2022
Digitale internetbaserede løsninger får en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikation giver et grundigt indblik i befolkningens digitale adfærd, herunder hvem der gør mest brug af digitaliseringens mange muligheder, samt hvilke borgere, der er udfordrede af udviklingen. Følgende områder belyses: miljøbevidsthed ved køb og afskaffelse af it-udstyr, brug af smart home teknologi og andet internetforbundne løsninger i hjemmet, betalingsmåder og holdninger til det kontantløse samfund, internetkøb og salg, digital kontakt til sundhedsvæsnet og til offentlige myndigheder, cybersikkerhed, e-læring, sociale medier, podcast og streaming, kommunikation og informationssøgning, online demokrati, grønne apps, online dating og pengespil på nettet.
Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark
19. juni 2020
Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet.
Biografturen bliver dyrere år efter år
20. marts 2019
Mens gennemsnitsprisen på en biografbillet bliver stadigt højere, har antallet af solgte billetter pr. dansker ligget nogenlunde stabilt siden begyndelsen af 00’erne. Flest billetter bliver solgt i København og Omegn, mens der er knap så mange, der går i biografen i det øvrige Sjælland.
Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien
11. oktober 2018
En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne.