Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Erhvervs­demografi

Erhvervsdemografien belyser antallet af reelt nye firmaer og reelt ophørte firmaer. Endvidere følges reelt nye firmaer i en periode på fem år til brug for opgørelse af den såkaldte overlevelsesrate.

Introduktion

Statistikken indeholder oplysninger om firmaernes omsætning, eksport og antal ansatte. Oplysningerne er fordelt på branche og størrelsesgrupper. Statistikken indeholder endelig en geografisk fordeling på regioner.

Statistikken dækker kun de såkaldte ”reelt aktive” firmaer, det vil sige firmaer der har en aktivitet der kan betegnes som mere en hobbylignende.

Erhvervsdemografien adskiller sig grundlæggende fra opgørelser baseret på ny-registreringer af cvr-numre, idet det er den økonomiske aktivitet der følges over tid. På denne vis frasorteres flere ny-registreringer på bagrund af demografiske hændelser. Fra de registrerede nye enheder frasorteres enheder, der er genstartet, dvs. enheder der efter en periode på maksimalt 1 år genoptager en aktivitet. Endvidere frasorteres enheder, som er registreret som nye, fordi aktiviteten er flyttet til en ny juridisk enhed, dvs. der er alene tale om nummerskift.

Nye enheder, som opstår som følge af opsplitning (dvs. det oprindelige firma frasælger en del af sin aktivitet til et eller flere nye enheder) eller udskillelse (dvs. det oprindelige firma ophører med aktivitet, og to eller flere nye enheder overtager aktiviteten), frasorteres ligeledes.

Ophørte firmaer defineres som de firmaer, der var aktive året før tællingsåret; men som ikke har overlevet til tællingsåret. Hvis et firma overdrager sine aktiviteter til et andet firma, eller hvis et firma genoptager erhvervsmæssig aktivitet efter et år uden aktivitet, anses det ikke for reelt ophørt.

Dokumentation
 

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Få et dybere indblik i erhvervs­statistikkerne


Kursus - Erhvervsstatistik

Kursusoversigt

Ansvarlig for siden

Jesper Moltrup-Nielsen