Befolkningens arbejdsmarkedsstatus
Arbejdsmarkedsstatus viser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Befolkningen opdeles overordnet i tre hovedgrupper; beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. De tre hovedgrupper kan underopdeles yderligere. Befolkningens arbejdsmarkedsstatus bruges bl.a. til beregning af beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser.
Befolkningens arbejdsmarkedsstatus opgøres både i den kvartalsvise interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), i den årlige registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS og KAS) og i Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR).
AKU er en spørgeskemaundersøgelse og følger de internationale regler for opgørelse af arbejdsmarkedsstatus for befolkningen. AKU bør benyttes ved internationale sammenligninger. AKU har været opgjort efter stort set uændret metode siden 1. kvartal 1995.
RAS er baseret på registerinformation og opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. RAS har en lang tidsserie, der starter i november 1980. Der er enkelte databrud i tidsserien. RAS følger i videst muligt omfang de internationale regler for opgørelse af arbejdsmarkedsstatus for befolkningen. Foruden RAS-opgørelsen ultimo november udarbejdes der også gennemsnitlig arbejdsmarkedsstatus for befolkningen over året og de fire kvartaler i KAS-statistikken.
AMR er baseret på registerinformation og opgør befolkningens arbejdsmarkedsstatus i fuldtidspersoner. Personer i den danske befolkningen har altid en tilknytning til arbejdsmarkedet på, hvad der svarer til 37 timer om ugen. På baggrund af AMR beregnes årligt en NEET-indikator, som viser antallet af unge, der er uden beskæftigelse og ikke under uddannelse.
Statistikken lønmodtagerorganisationernes medlemstal opgøres årligt ud fra indberetninger fra lønmodtagerorganisationerne.
Seneste nyt om Befolkningens arbejdsmarkedsstatus
Fald i hyppigt hjemmearbejde efter COVID-19
23. august 2023
Andelen af beskæftigede, som hyppigt arbejdede hjemme, var 8,2 pct. i andet kvartal 2023. Niveauet for hyppigt hjemmearbejde er dermed næsten tilbage på niveauet, inden COVID-19-pandemien ramte Danmark.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdsmarkedsstatus, AKU (interview)'
Stigende antal fagforeningsmedlemmer i 2022
17. maj 2023
I 2022 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 11.300 til 1.915.000 pr. 31. december 2022. Hermed er det samlede medlemstal steget hvert år siden 2013.
Kvinders arbejdsuge er 4 timer kortere end mænds
8. marts 2023
Den normale ugentlige arbejdstid var fire timer længere for mænd end kvinder i 2022, viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdsmarkedsstatus, AKU (interview)'
Danmark har den højeste andel nyansatte i EU
1. november 2022
Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdsmarkedsstatus, AKU (interview)'
Øget beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere
28. oktober 2022
Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende siden 2015. Stigningen var især markant fra 2020 til 2021.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdsmarkedsstatus, RAS (register)'
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
The Nordics during the first phases of COVID-19
31. maj 2022
This publication describes the Nordics during the first phases of COVID-19. The publication is the result of the Nordic Chief Statisticians' decision to publish a joint comparative analysis concerning the socioeconomic effects of COVID-19 in Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden.
Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
24. april 2018
Siden starten af 2010 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra et østeuropæisk EU-land steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 østeuropæiske lønmodtagere i Danmark.
Seks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017
Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen giver et øjebliksbillede af, hvor stor en del af befolkningen som er i beskæftigelse, men fortæller ikke noget om, hvor mange der stabilt er i beskæftigelse, og hvor mange der har en mere ustabil eller turbulent tilknytning til arbejdsmarkedet.
Mobilitet og ændring i løn
3. december 2015
Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise, som betød, at mange personer mistede deres arbejde. Alene i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor den økonomiske krise var på sit højeste, faldt beskæftigelsen kraftigt med 5 pct.
Fakta om arbejdsmarked
24. juni 2022
Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.
40 pct. arbejdede hjemme under COVID-19-nedlukningen
22. september 2020
Hele 40 pct. af de beskæftigede danskere arbejdede enten af og til eller regelmæssigt hjemme i andet kvartal 2020, hvilket er rekordhøjt niveau. Flest arbejdede hjemme i hovedstadsområdet, og branchen med den højeste andel af hjemmearbejdende personer var information og kommunikation.
Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid
2. maj 2019
Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt.
Næsten halvdelen af de beskæftigede over pensionsalderen arbejder under 20 timer om ugen (Opdateret)
12. februar 2019
I 2017 arbejdede 11,9 pct. af danskere på 65 år og derover. Ud af dem arbejder en tredjedel under ti timer om ugen, mens en anden tredjedel arbejdede 35 timer eller mere om ugen. Mænd på 65 år og derover forbliver oftere i beskæftigelse, end det er tilfældet for kvinder i samme aldersgruppe.
Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014
11. september 2018
Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere.
