Indkomst og løn
Lønstatistikkerne benyttes til sammenligning af time- eller månedslønninger. Her opgøres lønnen på køn, sektorer og aflønningsform efter uddannelsesniveau, arbejdsfunktion, branche, alder eller område. Lønnen brydes ned i de enkelte lønkomponenter, som fx grundløn og genetillæg. Indkomststatistikkerne er baseret på årsopgørelser og indeholder udover oplysninger om løn og overskud af selvstændig virksomhed, offentlige overførsler, pensioner og formueindkomster.
Løn- eller indkomststatisk?
Godt spørgsmål. Hvis du vil vide noget om løn før skat, så skal du med al sansynlighed benytte lønstatistikken. Skal du vide noget, som involverer andre typer af indkomst fx. overførsler fra det offentlige eller skat, så er indkomststatistikken det rette sted at kigge.
Lønstatistikken indeholder både lønniveauet i kroner og ører og indeks, som anvendes til at følge lønudviklingen, samt ligelønsstatistik.
Indkomststatistikken benyttes oftest til at fortælle noget om personers og familiers samlede økonomiske levevilkår. Det kan opgøres på personer eller familier, og du kan også finde data om indkomstulighed.
Seneste nyt om Indkomst og løn
Lønningerne steg 4,1 pct. det seneste år
30. november 2023
Lønningerne steg med 4,1 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til tredje kvartal 2022. Effekten af de seneste overenskomstforhandlinger begynder nu at slå igennem i lønudviklingen.
Aldersgruppen 50-54 år tjente mest i 2022
29. november 2023
Gennemsnitstimelønnen på det danske arbejdsmarked var 293 kr. i 2022. Lønnen stiger med alderen og topper i aldersgruppen 50-54 år med en gennemsnitlig timeløn på 324 kr., hvorefter den falder.
Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022
27. november 2023
I 2022 faldt antallet af personer i relativ fattigdom med 19.100 til 213.900 personer.
Tabeller i Statistikbanken om 'Person- og familieindkomster'
A-indkomsten faldt markant i 2022
2. maj 2023
A-indkomsten faldt markant i 2022
Tabeller i Statistikbanken om 'Person- og familieindkomster'
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Portræt af danske landmænd
6. september 2022
Landbrugsstatistikken beskriver landbrugets struktur og aktiviteter på baggrund af årlige stikprøveundersøgelser, men siger mindre om, hvem landmændene er. Hvert 10. år indsamles data fra samtlige danske landbrug og gartnerier - en såkaldt totaltælling, der er reguleret af EU. Når totaltællingen kobles til Danmarks Statistiks registre giver det et ekstraordinært godt udgangspunkt for at tegne et portræt af danske landmænd og gartnere.
Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?
29. juni 2021
Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang.
Hvem er det der køber enfamiliehuse
29. oktober 2020
For mange er et huskøb en stor begivenhed, som kun sker få gange i løbet af deres liv, og som kræver mange overvejelser. Men hvem er det egentlig, der køber enfamiliehuse i Danmark? Og er der forskelle på huskøberne forskellige steder i Danmark?
Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede
27. februar 2020
Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre og mindre over årene i forhold til løn og ansættelsesvilkår, kan der endnu ikke tales om lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. I 2018 tjente en 30-59-årig mandlig lønmodtager i gennemsnit 297 kr. i timen, hvilket er 45 kr. mere end det tilsvarende gennemsnit for kvinder.
Hvor meget tjener man i løbet af livet?
20. november 2019
I de almindelige opgørelser af personers indkomst ser man typisk på indkomsten i et bestemt år, men den årlige indkomst ændrer sig typisk igennem livsforløbet. Ved at se på summen af de indkomster, man har tjent over en længere periode - den akkumulerede indkomst - fås et bedre billede af personens generelle velstandsniveau mv.
Lønstatistik - metode og nye begreber
Publikationen gennemgår principperne bag lønstatistikken og de nye begreber på området.
Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer) og "fortjeneste pr. præsteret time" (løn for de udførte arbejdstimer).
Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008.
Befolkningens løn
Publikationen rummer en samling resultater af analyser foretaget på andre baggrundsvariable end de mere traditionelle.Med publikationen Befolkningens løn er udnyttet de muligheder, der ligger for at krydse diverse registre med lønmodtagere i lønstatistikken. Dette giver muligheder for at lave analyser af mere utraditionel karakter.
Fakta om indkomster og formue
13. juni 2022
Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark.
Otte fakta om Danmark og Tyskland
24. september 2021
Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder.
Mænd og kvinder har forskellige tilgange til investeringer i aktier
18. marts 2021
Foruden pensionsopsparingerne er det lidt mere end hver femte person i Danmark, som ejede aktier i 2019. Generelt er andelen af mænd som har aktier lidt højere, end det er tilfældet for kvinder. Det er især personer over 40 år, der ejer aktier, og de store aktieformuer er koncentreret hos få personer.
Indkomsterne vokser - men ikke for de unge
15. september 2020
Fra 2000 til 2018 er den disponible indkomst for alle aldersgrupper over 25 år steget markant, mens den er faldet for de unge. En sammenligning af gennemsnits- og medianindkomsten i 2018 viser, at der er væsentlige forskelle i disponibel indkomst mellem aldersgrupper og på tværs af køn.
Adgang til fri telefon svinger betydeligt mellem brancher
4. oktober 2019
Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer med den branche, personerne arbejder i, og deres lønniveau.
