Tilknytning til arbejds­markedet

Arbejdsstyrken opgøres både i arbejdskraftsundersøgelsen (AKU), som er en kvartalsvis spørgeskemaundersøgelse, samt i den årlige arbejdsstyrkestatistik (RAS) og arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), der begge er baseret på registerinformation. Desuden opgøres lønmodtager­organisationernes medlemstal årligt.

Nyt

Seneste nyt om Arbejdsstyrke

COVID-19 giver kraftigt fald i antal ledige stillinger

7. september 2020

I andet kvartal 2020 var der 24.600 ledige stillinger i den private sektor, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det er 10.900 færre ledige stillinger end kvartalet før og svarer til et fald på 0,6 procentpoint.

Tabeller i Statistikbanken om 'Ledige stillinger'

---

Bruttoledigheden falder igen fra juni til juli

31. august 2020

Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 5.500 til 148.100. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 5,2 pct. af arbejdsstyrken.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsmarkedstilknytning'

---

Kraftigt fald i beskæftigelsen i andet kvartal 2020

19. august 2020

Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts er beskæftigelsen faldet med 61.000 personer fra første til andet kvartal 2020 og var dermed 47.000 lavere end i andet kvartal sidste år ifølge Arbejdskraftundersøgelsen.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsmarkedstilknytning'

---

Uddannelse giver beskæftigelse over hele EU

12. august 2020

For personer i aldersgruppen 25-59 år, som typisk har færdiggjort deres uddannelse og endnu ikke har påbegyndt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er der en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsmarkedstilknytning'

---

Flere og flere kvindelige ledere

25. maj 2020

Ledernes Hovedorganisation er den hovedorganisation, der har oplevet den største stigning i andelen af kvindelige medlemmer.

Tabeller i Statistikbanken om 'Lønmodtagerorganisationer'

---

Stigende arbejdsstyrke og beskæftigelse i 2019

20. februar 2020

Arbejdsstyrken for 15-64-årige er vokset fra 2018 til 2019 med 39.000 personer, således at den i 2019 udgjorde 2.931.000 personer. Dette svarer til en erhvervsfrekvens på 79,1 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsmarkedstilknytning'

---

Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere stiger

31. oktober 2019

Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 6,6 procentpoint for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dermed var beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 56,9 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Registerbaseret arbejdsstyrke, arbejdsmarkedstilknytning'

---

Over halvdelen af de unge er nye i jobbet

13. marts 2019

Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsmarkedstilknytning'

---

Udsatte unge har svært ved at komme i arbejde

14. marts 2018

Unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2008, halter markant efter de øvrige unge på arbejdsmarkedet mange år senere.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdsmarkedsregnskab'

---

Tidligere Nyt
Kommende Nyt

Analyser

Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere

24. april 2018

Siden starten af 2010 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra et østeuropæisk EU-land steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 østeuropæiske lønmodtagere i Danmark.

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

14. juni 2017

Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen giver et øjebliksbillede af, hvor stor en del af befolkningen som er i beskæftigelse, men fortæller ikke noget om, hvor mange der stabilt er i beskæftigelse, og hvor mange der har en mere ustabil eller turbulent tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mobilitet og ændring i løn

3. december 2015

Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise, som betød, at mange personer mistede deres arbejde. Alene i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor den økonomiske krise var på sit højeste, faldt beskæftigelsen kraftigt med 5 pct.

Bag tallene

40 pct. arbejdede hjemme under COVID-19-nedlukningen

22. september 2020

Hele 40 pct. af de beskæftigede danskere arbejdede enten af og til eller regelmæssigt hjemme i andet kvartal 2020, hvilket er rekordhøjt niveau. Flest arbejdede hjemme i hovedstadsområdet, og branchen med den højeste andel af hjemmearbejdende personer var information og kommunikation.

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid

2. maj 2019

Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt.

Natarbejde er mest udbredt inden for landbrug, skovbrug og fiskeri

17. april 2019

Lidt flere end hver 10. dansker oplever at måtte arbejde om natten. Dog er der væsentlige forskelle fra branche til branche. For eksempel havde 5 procent af medarbejderne inden for finansiering og forsikring haft natarbejde, mens tallet var 18 procent inden for landbrug, skov og fiskeri.

Fakta om arbejdsmarked

15. februar 2019

Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.

Næsten halvdelen af de beskæftigede over pensionsalderen arbejder under 20 timer om ugen (Opdateret)

12. februar 2019

I 2017 arbejdede 11,9 pct. af danskere på 65 år og derover. Ud af dem arbejder en tredjedel under ti timer om ugen, mens en anden tredjedel arbejdede 35 timer eller mere om ugen. Mænd på 65 år og derover forbliver oftere i beskæftigelse, end det er tilfældet for kvinder i samme aldersgruppe.