Indhold

Indholdsbeskrivelse

Materialestrømsregnskabet er af typen EW-MFA, Economy-Wide Material Flow Accounts, der er konsistente opgørelser over materialeforbrug i de nationale økonomier. Regnskabet, som fremgår af tabel MRM2 opgør de fysiske materialestrømme ind og ud af økonomien. Regnskabet beskriver dermed det fysiske forbrug af materialer i økonomien ved at opgøre vægten af de materialer og varer, der flyttes fra naturen til den danske økonomi (Dansk ressourceindvinding) og mellem den danske økonomi og udlandet (import og eksport). I regnskabet opgøres også tre afledte indikatorer, nemlig direkte materialeinput, indenlandsk materialeanvendelse og fysisk handelsbalance.

Råstofækvivalenterne udvider det fysiske materialestrømsregnskab ved også at medregne det ressourceforbrug, der er knyttet til produktionen af materialer og varer, der importeres og eksporteres. Råstofækvivalenterne udtrykker både vægten af den faktiske materialestrøm, men også vægten af de ressourcer, der er forbrugt ved at fremstille dem. Råstofækvivalenterne beskriver derved mængden af materialer, der er indlejret i de endelige produkter, der indgår i landenes økonomi. Danmarks import og eksport omregnes til råstofækvivalenter ved brug af EUROSTAT’s RME model

Læs mere om Danmarks Statistiks materialestrømsregnskaber på emnesiden Materiale- og affaldsregnskaber eller i arbejdsnotatet De danske materialestrømme - Beskrivelse og dokumentation af Danmarks Statistiks materialestrømsregnskaber, som indeholder flere detaljer.

Grupperinger og klassifikationer

Materialestrømsregnskabet er opgjort i materialetyper fastsat af Eurostat. Dog medtages ikke materialekategorierne: 1.3M Vedmassetilvækst og 3.10. Udgravede jordmaterialer (herunder jord), kun hvis anvendt (frivillig indberetning).

Råstofækvivalenterne opgøres kun for fire af de overordnede materialetyper i opgørelsen af råstofækvivalenterne og underinddelingen af materialetyper er ikke på samme detaljeniveau som i den fysiske opgørelse. Dette skyldes, at materialestrømmene opgjort i råstofækvivalenter beregnes ved hjælp af en model, og derfor er der en vis usikkerhed for visse materialetyper på det mest detaljerede niveau.

Materialestrømmene opgjort i råstofækvivalenterne opgøres også i 40 tjenestekategorier, herunder bygge- og anlægsvirksomhed, transporttjenester, engros- og detailhandel og elektricitetsforsyning. Råstofækvivalenterne for vare- og tjenestegrupper følger Eurostats CPA nomenklatur.

Sektordækning

Materialestrømsregnskabet opgøres for den danske økonomi som helhed.

Begreber og definitioner

Direkte materialeinput: Landets samlede materialeinput beregnet som summen af indenlandsk indvinding af naturressourcer og vareimporten.

Fysisk handelsbalance: Differencen mellem vareimport og vareeksport. Er et mål for Danmarks materialemæssige afhængighed af udlandet.

Indenlandsk materialeanvendelse: Mængden af materialer, der enten forbruges eller bliver akkumuleret i den danske økonomi. Direkte materialeinput fratrukket eksport.

Indenlandsk ressourceindvinding: Indvinding af materialer som mineraler, metaller, fossil energi og biomasse inden for landets grænser.

Materiale (Materialestrømsregnskab): Alle naturressourcer, produkter samt restprodukter (affald, luftemissioner mv.), der er knyttet til de danske økonomiske aktiviteter. Vand indgår ikke i opgørelsen af materialer.

Ressourcefodaftryk: Indenlandsk materialeanvendelse opgjort i råstofækvivalent.

Råstofækvivalent: Mængden af råstoffer, der globalt set er nødvendig for at kunne producere en vare eller tjeneste. I råstofækvivalenten indgår samtlige råstoffer, der skal indvindes fra naturen, herunder også de råstoffer, der medgår i produktionsprocesserne både hos den primære producent og hos alle underleverandører i Danmark og i andre lande.

Enheder

Materialemængden kan opgøres for en enkelt produktgruppe (både varer og tjenester) eller for overordnede kategorier som samlet import, eksport eller forbrug.

Population

Alle enheder der udøver dansk økonomisk aktivitet.

Geografisk dækning

Danmark, idet der dog for ressourceækvivalenternes vedkommende, er medtaget den globale ressourceindvinding.

Tidsperiode

Materialestrømsregnskabet dækker tidsperioden fra 1993 og frem.

Råstofækvivalenterne dækker tidsperioden fra 2008 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Materialestrømmene og råstofækvivalenterne opgøres i ton pr år.

Referencetid

Statistikken følger kalenderåret.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018.

Materialestrømsregnskabet er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af Materialestrømsregnskabet, idet alle oplysninger er baseret på eksisterende statistikker.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på emnesiden om Materialer og affald og på den samlede side for Grønt nationalregnskab, eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.