Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik
Ida Balle Rohde
39 17 30 15

ilr@dst.dk

Hent som PDF

Indkomstskat for personer

Statistikken er en årlig opgørelse af de personlige indkomst- og formueskatter, som de foreligger ved slutligningen. Statistikken indeholder oplysninger om skattegrundlag, skatteberegninger og skattearter samt en beskrivelse af forskuds- og slutskat.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken giver et billede af de beregnede personlige indkomst- og formueskatter ved årsopgørelsen. Den indeholder oplysninger om skattegrundlag, skatteberegninger og skattearter. Statistikken indeholder opgørelser over både forskudsskat og slutskat. Forskudsskatten, eller kildeskatten, er en foreløbig skat, der opkræves efter samtidighedsprincippet, dvs. den betales i takt med indkomsterhvervelsen. Efter indkomstårets afslutning foretages den såkaldte årsopgørelse og på baggrund af denne beregnes den endelige skat, slutskatten. Forskellen mellem forskudsskatten og slutskatten udgør enten restskat (slutskat højere end forskudsskat) eller overskydende skat (slutskat lavere end forskudsskat).

Se det samlede overblik mellem de forskellige indkomst- og fradragsbegreber i forhold til den personlige indkomstbeskatning.

Størstedelen af statistikken bliver også opdelt på både kommuner og regioner. Dog er der enkelte skattearter bl.a. dødsboskat, hvor opgørelsen kun er muligt på et helt aggregeret niveau.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken opgøres efter skattetype og geografisk inddeles statistikken efter regioner og kommuner.

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Aktieindkomst: Dækker den indkomst af aktieudbytter, der ligger ud over bundgrænsen for forhøjet beskatning af aktieudbytter

Aktieskat: Der beregnes en skat af aktieindkomst. Hvis aktieindkomsten er lavere end en progressionsgrænse, beregnes en endelig skat på 27 pct. Er aktieindkomsten over progressionsgrænsen blev der beregnet en skat på 42 pct. af det beløb der overstiger progressionsgrænsen, som indgår i slutligningen. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67. En uudnyttet del af beløbsgrænsen kan overføres til ægtefællen.

Arbejdsmarkedsbidrag: Lønmodtagernes bidrag til arbejdsmarkedsfonde skal beregnes af bruttolønnen, dvs. vederlag i penge, herunder løn, feriepenge mv., samt af den skattepligtige værdi af de personalegoder, som er A-indkomst. Der skal også betales bidrag af ATP-bidrag, samt af den del af lønnen, som arbejdsgiveren tilbageholder og indbetaler til pensionsordninger.

Begrænset skattepligt: Begrænset skattepligt er for personer uden bopæl i Danmark, såfremt de har indkomst fra arbejde, besiddelse af ejendom eller selvstændig virksomhed i Danmark. Den begrænsede skattepligt indebærer, at kun bestemte indkomster beskattes. Hovedprincippet er, at alle indkomster, der stammer fra aktiviteter eller kilder i Danmark, beskattes.

Forskerskat: Når man rekrutterer forskere eller højtlønnede medarbejdere fra udlandet, kan de vælge at betale skat efter forskerskatteordningen (forskerordningen). Det betyder, at de i op til 7 år betaler en bruttoskat plus arbejdsmarkedsbidrag af deres løn. Medarbejderne kan ikke få fradrag af nogen art.

Fuld skattepligt: Fuldt skattepligtige er defineret som personer med bopæl i Danmark. Personer med bopæl i udlandet, der har haft bopæl i Danmark inden for de sidste fire år, er også skattepligtige, medmindre de betaler indkomstskat til fremmed stat, og denne ikke er åbenbart lempeligere end dansk indkomstskat. Skattepligten omfatter også personer, der opholder sig her i landet i mindst seks måneder uden dog at have bopæl her. For kursister og studerende indtræder skattepligten først efter 365 dages ophold inden for en 2- års periode. Endelig er danske statsborgere, som af staten er udsendt til tjeneste i udlandet, fuldt skattepligtige i Danmark.

Godgørelse vedr. seniornedslag: Seniornedslaget er et nedslag i indkomstskatten i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag. Nedslaget er kun en mulighed for personer, der fylder 64 år i perioden fra og med 2010 til og med 2016, der samtidig opfylder en række andre krav nævnt i loven. Det opgjorte nedslag skal medregnes ved opgørelse af slutskatten.

Godtgørelse vedr. grøn check: Der blev indført en skattefri kompensation – ”grøn check” – for forhøjede energi- og miljøafgifter. Kompensationen udgøres af et beløb pr. person, der er fyldt 18 år og et andet beløb. pr. barn for op til to børn. Kompensationen aftrappes for personer med indkomster over et maksimumbeløb.

Kapitalindkomst: Dækker bl.a. renteindtægter og renteudgifter

Kirkeskat: Kirkeskat er en proportionalskat, der opkræves i henhold til lov om Folkekirkens økonomi. Betales af dem, der er medlem af Folkekirken.

Kommuneskat: Kommuneskatten er i princippet proportional, og udskrivningsprocenten fastsættes af kommunalbestyrelsen. Det kommunale udskrivningsgrundlag er den skattepligtige indkomst fratrukket personfradraget.

Ligningsmæssige fradrag: Dækker bl.a. arbejdsløshedsforsikring, befordring og underholdsbidrag

Personlig indkomst: Dækker alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst og som ikke er kapitalindkomst (bl.a. A-indkomst, overskud af egen virksomhed, udenlandsk indkomst samt som fradrag i den personlige indkomst: arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til kapitalpension)

Skattepligtig indkomst: Defineres som personlig indkomst plus kapitalindkomst minus ligningsmæssige fradrag

Skattepligtig person: Fuldt skattepligtige er defineret som personer med bopæl i Danmark. Personer med bopæl i udlandet, der har haft bopæl her i landet inden for de sidste fire år, er også skattepligtige, medmindre de betaler indkomstskat til fremmed stat, og denne ikke er åbenbart lempeligere end dansk indkomstskat. Denne regel gælder også Grønland og Færøerne. Skattepligten omfatter også personer, der opholder sig her i landet i mindst seks måneder uden dog at have bopæl her. For kursister og studerende indtræder skattepligten først efter 365 dages ophold inden for en 2-års periode. Endelig er danske statsborgere, som af staten er udsendt til tjeneste i udlandet, fuldt skattepligtige i Danmark.

Statsskat: Statsskatten består af bundskat, topskat og udligningsskat. Bund- og topskat beregnes af den personlige indkomst (i denne kan indskud på kapitalpensionsordninger ikke fratrækkes). Udligningsskatten blev i perioden 2011-2017 lagt på store pensionsudbetalinger over et grænsebeløb.

Sundhedsbidrag: I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 blev der indført et sundhedsbidrag. Det betales af den skattepligtige indkomst minus personfradrag. Ordningen ophørte fra og med 2019.

Virksomhedsskat: Det er muligt for selvstændige erhvervsdrivende at vælge mellem at lade virksomheden beskatte som en del af den almindelige personbeskatning eller at tilmelde sig en virksomhedsordning, der gør det muligt at lade sig beskatte på mere selskabslignende vilkår.

Ejendomsværdiskat: En skat, der beregnes af boligens ejendomsværdi. Ejendomsværdiskatten beregnes på baggrund af det laveste af 1) boligens ejendoms-værdi i 2001 tillagt 5 pct., 2) boligens ejendomsværdi i 2002 eller 3) boligens ejendomsværdi i det aktuelle indkomstår.

Enheder

Enheden er den enkelte person.

Population

Alle skattepligtige personer i Danmark over 15 år.

Geografisk dækning

Dækker personer med fuld skattepligt til Danmark, også selv om de ikke har bopæl i landet.

Tidsperiode

Statistikken dækker perioden fra 1903.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Mio. kr.

Referencetid

Kalenderåret.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der er hjemmel til at indhente oplysningerne i medfør af Lov om Danmarks Statistik § 8.

Statistikken falder ind under Rådets forordning 2223/1996 om nationale og regionale regnskaber, Rådets forordning 2516/2000 om national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (ENS 95) for så vidt angår skatter og bidrag til sociale ordninger, Kommissionens forordning 995/2001 om frister for indberetning af nationalregnskabsaggregater, Kommissionsbeslutning 3637/2001.

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte respondentbyrde, da data er indsamlet til andre formål.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens Emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.