Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Skatter og afgifter
Per Svensson
39 17 34 53

psv@dst.dk

Hent som PDF

Indkomstskat for personer

Statistikken blev første gang opgjort i 1903. Skattereformen i 1987 ændrede en del på indkomst- og fradragsbegreberne, og det gør det ikke muligt direkte at sammenligne tallene før og efter dette. Før var tallene opdelt i bruttoindkomst og fradrag, men fra 1987 opdelt på personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Den internationale sammenlignelighed er vanskelig grundet definitions- og opgørelsesmæssige forskelle i de forskellige lande. Derudover er det muligt fra 2017 for at sammenligne primærstatistikken for personbeskatningen og nationalregnskabsopgørelsen af personlige indkomstskatter ved brug af en overgangstabel.

International sammenlignelighed

Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, som man skal være opmærksom på ved sammenligning af indkomstskatter. Hovedformålet med de nationale statistikker er normalt ikke at imødekomme en international sammenligning, men at tilgodese landenes individuelle informationsbehov og –tradition.

Beskatningen i Danmark afviger markant fra alle andre lande i Europa, herunder også de andre nordiske lande. Indkomstskatterne i Danmark udgør en meget stor andel af den samlede danske beskatning, hvorimod bidrag til sociale ordninger udgør en meget beskeden del. I andre europæiske landet er sociale bidrag høje, mens indkomstskatterne er lave, hvilket er modsat den danske beskatning. Blandt OECD-lande er det kun New Zealand og Australien, som har en skattestruktur, der minder om den danske.

Sammenlignelighed over tid

Fra indkomstskattens indførelse i 1903 til skattereformen i 1987 var det gældende princip, at den skattepligtige indkomst – som er bruttoindkomsten fratrukket udgifterne til at erhverve denne – blev beskattet efter den samme skala. Med skattereform i 1987, blev der ændrede en del på indkomst- og fradragsbegreber og dermed brudt med dette ensartede skatteprincip. Derfor er det kun muligt at sammenligne tal tilbage til 1987, da nu er skattetallene opdelt på personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, hvorimod tidligere blev de opdelt efter bruttoindkomst og fradrag. For indkomstårene fra 1987 til 2016 bygger opgørelserne på en ændringskørsel fra juli måned godt 1½ år efter indkomståret. For disse indkomstår kan opgørelserne betragtes som endelige, hvor ingen opregning til fuld population er foretaget. Fra 2017 og frem er både foreløbige og endelige tal opregnet til fuld population ved hjælp fra en opregningskoefficienten

Sammenhæng med anden statistik

Efter overgangen til ny revisionsrytme for nationalregnskabet, bruges den samme version af tal til opgørelsen af personbeskatningen og nationalregnskabets skatter. Sammenhængen mellem de statistikken over personbeskatningen og nationalregnskabet vises i denne overgangstabel mellem de to statistikker.

Danmarks Statistik trækker foreløbige tal for 2021 i september måned 2022. For indkomståret 2020 er data trukket i maj 2022, mens data fra indkomstårene 2017 – 2019 er baseret på ændringskørsler fra november måned i år to efter afslutningen af det enkelte indkomstår. Fra år 2017 sker der en opregning til fuld population, og disse tal danner også grundlag for beregningen af indkomstskatterne i september-versionen af de offentlige finanser.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.