Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Skatter og afgifter
Per Svensson
39 17 34 53

psv@dst.dk

Hent som PDF

Indkomstskat for personer

I de første offentliggørelser af statistikken, mangler oplysninger for nogle skattepligtige. Disse personers skatteindbetalinger bliver derfor beregnet for at give et samlet billede af udviklingen i indkomstskatter for personer. Også i den endelige udgave af statistikken mangler nogle skattebetaleres oplysninger statistikken indeholder derfor beregnede tal. I de foreløbige versioner af statistikken bliver enkelte skattearter korrigeret for skævheder, da disse skattearter potentielt er underestimeret i forhold til den endelige værdi.

Samlet præcision

Ved første offentliggørelse af et indkomstår er ca. 99,0 pct. lignede, mens der ved den anden offentliggørelse er ca. 99,6 pct. lignede. Ved tredje offentliggørelse af et indkomstår er ca. 99,9 pct. lignede.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Processen for slutligning er kompleks, hvor nogle ligningssager kan tage længere tid at færdiggøre end andre. Derfor vil der ved første udgivelse for et givent år mangle nogle personer, som ikke er færdiglignet. Dette betyder, at ikke alle skattepligtige personer er indeholdt i dataudtrækket og derfor opregnes skattetallene for at kunne beskrive indkomstskatterne for alle skattepligtige personer i Danmark. Dette gøres ved hjælp af en opregningskoefficient, som er antal lignede personer i forhold til det samlede antal skattepligtige personer. Som konsekvens vil bortfaldet og dermed opregningskoefficienten også være størst her. Jo længere data er i ligningsprocessen, jo mindre bliver også opregningskoefficienten. Den faldende opregningskoefficient skyldes, at nogle personer har længere frister til at indberette til Skattestyrelsen end andre, nogle vælger ikke at indberette deres oplysninger til Skattestyrelsen, nogle har mere komplekse sager og der kan også være rettelser til tidligere færdigligninger. Dog på grund af bortfald og målefejl er det stadig nødvendigt at benytte opregningskoefficienten ved endelige versioner.

Statistikken dækker stort set alle skattepligtige. Dette skyldes, at data kan henføres til det relevante år, som data faktisk tilhører. Dette vil sige, at hvis en sag først bliver afsluttet i 2021, men omhandler 2019, vil sagen henføres tilbage til personbeskatningen i 2019 og ikke være en del af skatten i 2021.

Ved foreløbige tal er det nødvendigt for enkelte skattearter at blive korrigeret for bias. Dette skyldes at disse skattearter potentielt er underestimeret i forhold til den endelige værdi. Korrektionen er baseret på tidligere års forskel mellem foreløbig og endelig tal. Korrektionen fjernes ved endelige versioner.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Da oplysningerne som udgangspunkt stammer fra administrative registre, må disse generelt anses for værende af god kvalitet.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Danmarks Statistik trækker foreløbige tal for 2021 i september måned 2022. For indkomståret 2020 er data trukket i maj 2022, mens data fra indkomstårene 2017 – 2019 er baseret på ændringskørsler fra november måned i år to efter afslutningen af det enkelte indkomstår. Fra år 2017 sker der en opregning til fuld population, og disse tal danner også grundlag for beregningen af indkomstskatterne i september-versionen af de offentlige finanser. Grunden til, at tallene først offentliggøres i september, er, at det er nødvendigt at afvente, at ligningsprocessen i Skattestyrelsen er tilstrækkeligt fremskredet til, at oplysningerne i registret har tilstrækkelig god kvalitet til anvendelse til statistiske formål.

Nogle skattesager afsluttes først flere år efter indkomstårets afslutning. Der vil derfor hele tiden indløbe rettelser til Skattestyrelsen. Rettelserne indføres i de såkaldte ændringskørsler, hvorfor slutopgørelserne aldrig kan blive "endelige". Erfaringerne viser dog, at der senere end 1½ år efter indkomståret kun vil være yderst beskedne ændringer i de samlede slutopgørelser. Danmarks Statistik følger revisionsrytmen fra nationalregnskab og foretager derfor kun ændringer for de seneste tre år, mens de øvrige år betragtes som endelige.