Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Tine Cordes
39 17 34 07

tco@dst.dk

Hent som PDF

Den månedlige arbejdskraftundersøgelse

I Eurostat figurerer månedstal for AKU tilbage til 1983. Det er dog først fra januar 2008, at den herværende månedsstatistik er gældende. Dette konstituerer et brud, som man skal være opmærksom på ved lange tidsserier.

Der leveres hver måned data til EU's statistikbureau Eurostat, hvor data for samtlige EU lande kan findes. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle lande, som producerer månedstal på samme måde.

International sammenlignelighed

Arbejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til de fælles europæiske Arbejdskraftundersøgelser, Labour Force Surveys. Emner, svarkategorier, definitioner, osv. fastlægges på EU-niveau, hvilket betyder at undersøgelserne kan bruges til både overordnede og helt detaljerede sammenligninger af arbejdsmarkedsforhold. Mange lande uden for EU gennemfører lignende Arbejdskraftundersøgelser. Det betyder, at den danske Arbejdskraftundersøgelse er det bedst egnede materiale til internationale sammenligninger af forhold på arbejdsmarkedet.

For at opnå størst mulig sammenlignelighed med de månedstal, som Eurostat publicerer for Danmark, vil der ved afsluttede kvartaler forekomme en revision af månedstallene, hvor månedstallene ’benchmarkes’ op mod kvartalstallene.

Læs mere om revisioner.

ILO's/Eurostats definitioner.

Sammenlignelighed over tid

En undersøgelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet blev første gang foretaget i 1984, hvorefter den kun blev gennemført én gang om året. Fra 1994 er Arbejdskraftundersøgelsen blevet kontinuerligt gennemført alle dage hele året og resultaterne opgøres kvartalsvist. Den månedlige AKU er første gang udgivet i oktober 2013 med et tal for september 2013. Kvartalsserien er med opregningen fra 2019 blevet ført tilbage til januar 2008. Månedsserien er tilpasset kvartalsseriens niveau og vil i Eurostats databaser også revideres tilbage til 2008. 2008 er valgt som startår, fordi en betydelig del af den nye opregnings kilder begynder i 2008.

For at sikre en så høj kvalitet som muligt har AKU i samråd med Danmarks Statistiks metodeafdeling valgt at publicere den månedlige arbejdskraftundersøgelse som et glidende gennemsnit over tre måneder. Dette betyder, at et månedstal for fx september dannes ved at tage et gennemsnit for august, september og oktober måned. Da oktober måned endnu ikke er indsamlet anvendes her et forecast, dvs. en prognose for oktober måned på baggrund af den hidtidige udvikling i tidsserien.

Sammenligneligheden mellem måneder påvirkes som nævnt ovenfor, af den valgte metode, det glidende gennemsnit. Dette betyder, at det vanskeligt lader sig gøre, at sammenligne fra måned til måned, idet datamængden konsekvent er delt mellem på hinanden følgende måneder. Derfor er det mest sikre estimat konsekvent tre måneder tilbage i forhold til den publicerede måned.

I Eurostat figurerer månedstal for AKU tilbage til 1983. Det er dog først fra januar 2008, at den nuværende månedsstatistik er gældende. Dette konstituerer et brud, som man skal være opmærksom på ved lange tidsserier.

Sammenhæng med anden statistik

Arbejdskraftundersøgelsen har ikke krav om udbetaling af offentlig ydelse. Bl.a. fordi en del andre lande ikke har samme arbejdsløshedssystem som Danmark. Her er det langt fra alle, der registrerer sig i Jobcentre. Af hensyn til den internationale sammenlignelighed, er det afgørende derfor, om man reelt har arbejdet eller ej, ikke om man er registreret i fx jobcentre.

Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen modtager kun omkring halvdelen af de arbejdsløse i Danmark dagpenge eller kontanthjælp. Den anden halvdel kan fx bestå af studerende uden arbejde, førtidspensionister eller andre ubeskæftigede, som aktivt søger arbejde og tilkendegiver, at de kan tiltræde et arbejde inden for to uger. Samtidig vil nogle af de personer, som indgår i RAM-arbejdsløshedsstatistikken ikke blive anset som arbejdsløse i Arbejdskraftundersøgelsen. Det gælder personer, som ikke aktivt søger arbejde eller ikke kan tiltræde et arbejde inden for to uger. Gør personerne ikke det, defineres de som uden for arbejdsstyrken i Arbejdskraftundersøgelsen uanset om de er tilmeldt et Jobcenter eller ej. På grund af de forskellige definitioner af arbejdsløse, kan RAMs tal og Arbejdskraftundersøgelsens arbejdsløshedstal (AKU-ledige) afvige en smule.

Få mere information om den registerbaserede ledighedsstatistik RAM

Udgivelser fra den registerbaserede ledighedsstatistik.

Læs mere on de forskellige ledighedsbegreber for arbejdskraftundersøgelsen under Begreber.

Læs mere om de to forskellige ledighedsbegreber:

Se yderligere oplysninger om Ledighed.

Anden dansk beskæftigelsesstatistik: Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS): Arbejdskraftundersøgelsen og RAS undersøger begge befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor Arbejdskraftundersøgelsen indhenter sine data gennem interview, baserer RAS sig på registre - eIndkomstregistret, erhvervsregistret, statistikken for offentligt forsørgede, uddannelsesstatistikken, arbejdsklassifikationsmodulet mv.

Se yderligere oplysninger om Beskæftigelse.

Fordi det tager tid at indhente oplysninger fra en del af registrene, publiceres RAS 16 måneder efter slutningen af referenceåret. Det vil sige, at var man fx registreret som fuldtidsledig i november 2005, så offentliggøres den oplysning i foråret 2007. RAS udkommer kun én gang om året, men den er til gengæld meget detaljeret. Der er normalt en god overensstemmelse mellem Arbejdskraftundersøgelsen og RAS på hovedopgørelserne, fx hvor mange beskæftigede eller arbejdsløse, der er i Danmark. Men for visse variable - fx heltid/deltid - er forskellene dog betydelige. Det skyldes, at opgørelsesmetoderne er helt forskellige. Nogle oplysninger indsamler RAS bedre end Arbejdskraftundersøgelsen, fordi RAS undersøger alle personer, hvor Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på en stikprøve. I en stikprøve kan små grupper, fx indvandregrupper, pga. det lille antal være påhæftet for store usikkerheder til at man kan give pålidelige tal. Her er RAS en god erstatning for Arbejdskraftundersøgelsen. Ønsker man derimod at få oplysninger om hvor mange deltidsansatte, der fx ønsker at arbejde mere, hvor mange personer, der arbejder hjemme, eller hvor mange, der finder deres job med hjælp fra Jobcentrene, er Arbejdskraftundersøgelsen den rette statistik at benytte, da RAS ikke måler individers subjektive ønsker og vurderinger.

For mere information om den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik RAS.

Læs om Beskæftigelsesbegreber og Oversigt over forskelle i beskæftigelsesopgørelser.

Få mere information om Arbejdstidsregnskabet ATR og beskæftigelse for lønmodtagere BFL.

Se eventuelt også månedlige tal for Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL):.

Intern konsistens

Intet at bemærke, idet AKU’s grunddata altid er indsamlet som survey, og derfor er der konsistens i spørgeskemaet vedr. de enkelte variable.