Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Tine Cordes
39 17 34 07

tco@dst.dk

Hent som PDF

Den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Den månedlige Arbejdskraftundersøgelsen har en god kvalitet og er en markant kvalitetsforbedring sammenlignet med de tidligere publicerede månedstal fra Eurostat.

Grundet den lavere stikprøvestørrelse og manglen på overlap mellem måneder, er kvaliteten også lavere på månedstallene sammenlignet med kvartalstallene. Derfor publiceres der kun på udvalgte hovedtal for beskæftigelsen og ledigheden opdelt på køn og aldersgrupperne 15-24 år og 25-74 år.

Den registerbaserede ledighed publiceres sammen med den månedlige AKU, hvorved eventuelle forskelle kan adresseres.

Samlet præcision

Månedstal fra Arbejdskraftundersøgelsen er generelt pålidelige og af god kvalitet. Kvaliteten er bedre i forhold til de tidligere månedstal fra Eurostat.

Kvaliteten af kvartalsstatistikken er højere sammenlignet med månedsstatistikken. Dette skyldes, at der er tale om en større stikprøve, og at der er respondentoverlap kvartalerne imellem.

For at sikre en så høj kvalitet som muligt har AKU i samråd med Danmarks Statistiks metodeafdeling valgt at publicere den månedlige arbejdskraftundersøgelse som et glidende gennemsnit over tre måneder. Dette betyder, at et månedstal for fx september dannes ved at tage et gennemsnit for august, september og oktober måned. Da oktober måned endnu ikke er indsamlet anvendes her et forecast, dvs. en prognose for oktober måned på baggrund af den hidtidige udvikling i tidsserien.

Forecastet er en prognose, der med baggrund i informationer fra hele tidsserien tilbage til 2008 søger at prognosticere udviklingen i den tredje måned i gennemsnittet.

Forecast-metoden er en eksponentiel udglatning med sæsoneffekt. Dette består i at lave et vægtet gennemsnit af fortidens og nutidens niveau og sæsonmønster. Når der skal forecastes bruges alle de hidtidige datapunkter til at forecaste. Alt efter hvor store ændringer der er i sæsonmønsteret og niveauet for serien, vil der være forskellig vægt på fortiden og nutiden. Derfor tillades der ændringer i både niveau og sæsonmønster, når der forecastes.

Den valgte metode er en udglatning med additiv sæsoneffekt, uden trend. Denne metode blev valgt, da den gav de mindste forecastfejl.

Denne metode har vist sig at øge kvaliteten, da stikprøven ved tre måneders gennemsnit, hvor to af månederne er indsamlet, betyder at stikprøven er fordoblet i forhold til udgivelse af rene månedstal baseret på kun én indsamlet måned. Forecastet er medtaget, da det sikrer den seneste udvikling medtages i gennemsnittet. Et månedstal kun baseret på to indsamlede måneder vil mangle den seneste udvikling i serierne.

Den valgte metode betyder dog også, at sammenligninger af estimater mellem på hinanden følgende måneder er problematiske. Dette skyldes, at disse måneder delvist deler datamængde, hvilket vanskeliggør en klar vurdering af, hvorvidt en måned er udtryk for en reel ændring mellem to måneder, eller et resultat af hvilke måneder, der tilsammen danner det glidende gennemsnitstal for en given måned. Sammenligning med de nyeste tal bør foretages tre måneder tilbage i tidsserien, således vil et tal for september måned sammenlignes med et tal fra juni. Dette vil være udgangspunktet for sammenligninger i Nyt-publikationerne om den månedlige arbejdskraftundersøgelse.

Stikprøveusikkerhed

Den statistiske usikkerhed spiller især en rolle ved talmæssigt små persongrupper. Derfor afrunder man altid offentliggjorte resultater til nærmeste hele 1.000. Derudover er nogle af opgørelserne suppleret med angivelse af stikprøveusikkerhedens størrelse. Denne størrelse er mulig at skønne ud fra den stratificerede opregning. Man har hermed mulighed for at vurdere, i hvor høj grad en ændring i fx beskæftigelsen blot er udtryk for undersøgelsens usikkerhed, eller om der er tale om en reel stigning eller fald. Stikprøveusikkerheden påvirkes af stikprøvens størrelse. Usikkerheden halveres fx stort set, hvis man firedobler sit interviewgrundlag. Derfor kan det i flere tilfælde være en fordel at anvende rullende år, dvs. at man bruger interviewdata fra de seneste 4 kvartaler i stedet for kun det seneste kvartal.

I offentliggørelsen af resultaterne vil stikprøveusikkerhed være angivet på følgende måde: +/- usikkerheden.

For at give en god beskrivelse af den usikkerhed, der er knyttet til forskellige enten større eller mindre grupper i en stikprøvebaseret undersøgelse, anvender man ofte konfidensintervaller frem for at angive usikkerheden i form af standardafvigelsen eller variansen. I Arbejdskraftundersøgelsen har vi valgt at anvende konfidensintervaller på 95 pct. Det betyder, at hvis undersøgelsen blev gennemført 100 gange, ville den angivne værdi i 95 ud af 100 tilfælde ligge inden for intervallet, mens den i kun 5 tilfælde ville ligge uden for intervallet. Usikkerheden er beregnet som 1,96*standardafvigelsen hvor 1,96 svarer til 97,5-procents-fraktilen i den standardiserede normalfordeling.

Den statistiske usikkerhed for fx de beskæftigede i Arbejdskraftundersøgelsen ligger normalt på +/- 22.000, mens den for de AKU-ledige ligger på +/- 13.000.

Stikprøveusikkerhed – Indikatorer

Varianskoefficient (VK):

  • VK for antallet af beskæftigede personer (%): 0,42 pct.
  • VK for antallet af beskæftigede 15-24 år (%): 1,58 pct.

  • VK for antallet af ledige personer (%): 4,69 pct.

  • VK for antallet af ledige personer 15-24 år (%): 7,79 pct.
  • VK for antallet af ledige personer 25-74 år (%): 5,87 pct.
  • VK for antallet af ledige mænd (%): 6,88 pct.
  • VK for antallet af ledige kvinder (%): 6,98 pct.

  • VK for antallet i arbejdsstyrken (%): 0,51 pct.

Usikkerheden bliver større jo mindre grupper, der er tale om. Derfor er især opdelinger på køn og aldersgruppen 15-24 år behæftet med en særlig grad af usikkerhed.

Anden usikkerhed

AKU har et relativt stort bortfald på i gennemsnit typisk 45 %, hvilket forsøges håndteret ved hjælp af en avanceret opregning. Den kvartalsvise AKU opererer med en opregning, hvor de indkomne surveyresultater vægtes inden de publiceres, så de angiver resultater for hele befolkningen i alderen 15-74 år. Der inddrages registerinformation som hjælpeinformation på områder som bl.a. alder, køn, region, uddannelse og socioøkonomisk status. Derudover inddrages den registerbaserede ledighed også i opregningen.

Den månedlige opregning er en simplificering af den kvartalsvise opregning, idet omfanget af hjælpeinformation såvel som grupperingen af hjælpevariablene er reduceret. Det har været nødvendigt at simplificere modellen, fordi den månedlige stikprøve er væsentlig mindre end den kvartalsvise. Ved en for kompleks model og en lille stikprøve, vil modellen bryde sammen.

Da der i den månedlige AKU bruges variablene køn, alder og arbejdsmarkedsstatus, er målefejlene meget begrænsede.

Læse mere om produktion, metode, revisioner og usikkerhed Den månedlige arbejdskraftundersøgelse.

Den uvægtede stikprøve for månederne juni og juli bestod af 24.085 personer. Der blev gennemført 11.428 interview, hvilket er en gennemførselsprocent på 47,45 og bortfaldsprocenten var således 52,55. Bortfaldet består bl.a. af personer, der ikke er opnået kontakt med, som er for syge eller handicappede til at deltage, og som nægter at deltage.

Der er en marginal forskel i forhold til kvartalet.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Grundet det mindre datagrundlag og manglen på overlap mellem måneder er kvaliteten lavere på den månedlige AKU sammenlignet med den kvartalsvise. Gennemførselsprocenten er ca. 55, hvilket sammenlignet med andre surveys i en dansk kontekst er udemærket. Sammenlignet med andre europæiske Labour Force Surveys er tallet dog noget lavere. Dette skyldes, at den danske AKU indsamles på individer og ikke på husstande, hvilket er den mest udbredte metode i de andre europæiske lande. Omvendt betyder dette, at Danmark har en meget lavere andel af såkaldte proxy interviews, dvs. interviews hvor én person i husstanden besvarer skemaet på et andet husstandsmedlems vegne. Dette er et kvalitetsproblem, som ikke er så udbredt i Danmark. I Danmark er der en Proxy andel på alle indsamlede interviews på ml. 5-6 pct. Dog skal det bemærkes, at for de 15-24 årige er proxy andelen klart højere med ml. 10-15 pct.

Hvert kvartal trækker man en stikprøve på ca. 34.320 personer fra CPR-registret. Omkring 2 procent af denne stikprøve kan ikke kontaktes, fordi de enten er døde eller udvandrede. Af den resterende gruppe opnår man typisk en svarprocent på 55 procent.

Som ved alle andre undersøgelser, der baserer sig på stikprøver, er der en vis usikkerhed tilknyttet undersøgelsen. Usikkerheden skyldes udvælgelsen af stikprøven og strukturen i bortfaldet. Bortfald er, når man ikke får gennemført et interview med en udvalgt person. Bortfaldet øger undersøgelsens usikkerhed fordi, der ikke er samme sandsynlighed for at opnå interview med alle udvalgte personer. Der er med andre ord bestemte slags grupper, man oftere ikke får lavet interview med, og det påvirker repræsentativiteten i undersøgelsen. Dette gælder fx ledige personer, folk med korte uddannelser og etniske minoriteter og unge mennesker 15-24 år. Dette håndteres dog i vidt omfang gennem opregningen og brugen af registerbaserede hjælpeinformationer. Disse anvendes til kalibrering og vægtning, hvorved personer, der typisk er underrepræsenterede i surveys, vil få en højere vægt.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der vil ske løbende revisioner af månedstallene. Det nyeste publicerede tal, der også vil blive publiceret i Nyt fra Danmarks Statistik, vil være et foreløbigt tal, da der indgår et forecast. Et tal for et bestemt måned vil således første gang, det publiceres, være foreløbigt. Den efterfølgende måned vil dette tal blive revideret første gang, fordi tallene for den specifikke måned er indsamlet. Dermed kan der ske en revision mellem det tal, som forekastet prognosticerede, og det tal, der er produceret på indsamlede data.

En yderligere revision af det oplyste månedstal vil ske, når kvartalstallet for det pågældende kvartal bliver publiceret. For at følge Eurostats publiceringsmåde vil tallet blive korrigeret ift. kvartalstallet. Efter denne korrektion, der også kan føre til revisioner af tallene, vil ikke-sæsonkorrigerede tal blive publiceret som endelige. Som nævnt ovenfor vil sæsonkorrigerede tal løbende blive revideret.

For offentliggørelsen af juli 2021 foretages der ikke nogen beregning af revision for foregående måned (juni), da hele tidsserien er tilpasset kvartalsseriernes nye opregning fra 2008. Denne nye opregning er ikke implementeret i den månedlige arbejdskraftundersøgelse endnu.

Læs mere om revisioner.