Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
Peter Fink-Jensen
39 17 31 88

pfj@dst.dk

Hent som PDF

Byggeomkostningsindeks for boliger

Statistikken er en kvartalvis opgørelse af udviklingen i omkostningerne ved at opføre en bolig i Danmark. Indekset opgøres for henholdsvis enfamiliehuse og etageboliger, samt for boliger i alt som en sammenvejning af de to underliggende indeks. Indekset opdeles på underindeks for otte faggrupper og seks bygningsdele. Både totalindeks og underindeks opgøres separat for materiale- og arbejdsomkostninger.

Indholdsbeskrivelse

Byggeomkostningsindekset for boliger er en kvartalvis opgørelse for udviklingen af omkostninger ved opførelse af en typisk bolig i Danmark, fordelt på arbejdskraft, materialer og materiel. De publicerede indekstal afspejler omkostninger set i forhold til en referenceperiode (2015) og siger altså ikke noget om det faktiske niveau (de reelle priser) for omkostningerne. Indekset opgøres for henholdsvis enfamiliehuse og etageboliger, samt som et samlet indeks for boliger i alt. Ydermere kan indeksene opdeles i otte delindeks baseret på fagdele, seks delindeks baseret på bygningsdele, samt for materiale- og arbejdsomkostninger.

De samlede byggeomkostninger dækker over de samlede omkostninger, der afholdes af den overordnede entreprenør i forbindelse med opførelsen af en bolig, dvs. omkostninger til arbejdskraft, materialer og materie. Omkostninger til byggegrund, arkitekt o.l. indgår ikke i beregningen af indekset.

Indekset viser den kvartalvise ændring i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, beregnet som et Laspeyres type indeks, som er forbundet med opførelsen af den samme type bolig. Boligerne der tages udgangspunkt i, er udvalgt på baggrund af en analyse af faktisk opførte boliger, primært på baggrund af oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Vægtgrundlaget er baseret på regnskaberne fra opførelsen af tre faktiske boliger; ét enfamiliehus, ét rækkehus og én etagebolig. Byggeregnskaberne for de tre byggerier er indhentet fra tre entreprenørvirksomheder af forskellig størrelse og geografisk beliggenhed. Ved bearbejdningen af byggeregnskaberne fra entreprenørerne, har en rådgivende ingeniør med speciale i prissætning af byggerier været inddraget. Byggeregnskaberne er bearbejdet på en sådan måde, at for hver produktionsdel (fx montering af et betonvægelement) er angivet hvilke materialer (fx beton), hvilket materiel (fx byggekran) og hvilken arbejdsfunktion (fx betonelementarbejde) der er involveret, og med hvilke omkostninger.

Ca. hver femte år vurderes det, om de tre byggerier fortsat er typiske for det aktuelle boligbyggeri. Vægtgrundlaget er i den anledning senest blevet udskiftet fra og med 1. kvartal 2016, hvor både vægt- og basisreferenceperioden er ændret til 2015.

Arbejdsomkostningerne omfatter løn, sygepenge, barsel og andre sociale bidrag fra arbejdsgiver. Arbejdsomkostningerne består af den ansattes samlede fortjeneste i alt, tillagt øvrige arbejdsomkostninger. Den samlede fortjeneste omfatter den ansattes samlede indtægter i forbindelse med ansættelsen, inklusiv både den ansatte og arbejdsgiverens andel af eventuelle pensionsbidrag. De øvrige arbejdsomkostninger omfatter den del af ansættelsesstedets omkostninger ved ansættelsesforholdet, der ikke har karakter af direkte fortjeneste for den ansatte, såsom bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger m.m.

Materialeomkostninger dækker omkostninger til både materialer og materiel. Frem til april 2004 beregnedes omkostninger til materialer og materiel på baggrund af de faktiske priser for producent/importør ekskl. moms. Det vil sige, at ikke kun generelle rabatter, men de faktiske rabatter opnået i forbindelse med salget af materialer og materiel er modregnet i prisen. Fra og med april 2004 indsamles importørernes købspriser c.i.f. (dvs. inkl. omkostninger, forsikring og fragt) ekskl. skatter og afgifter, frem for salgspriserne ved videresalg som tidligere.

En bygningsdel angiver, hvilket stadie af boligbyggeriet omkostningerne vedrører. Inddelingen i bygningsdele er baseret på standarden i branchen, som er defineret i publikationen SfB Bygningsdeltavlen fra Byggecentrum.

Statistikken er fordelt på fagdel, som angiver hvilken af de forskellige byggefag omkostningerne vedrører.

Udgifter til byggepladsindretning, drift af byggeplads og vinterforanstaltninger er fordelt proportionalt på de enkelte fag og bygningsdele.

Grupperinger og klassifikationer

Byggeomkostningsindekset kan grupperes på boligtyper, fagdele, bygningsdele, bygningsinventar, samt på materiale- og arbejdsomkostninger:

Byggeomkostningsindekset kan opdeles på boligtyperne:

  • Enfamiliehuse
  • Etageboliger
  • Boliger i alt.

Fagdelindeksene kan opdeles på følgende faggrupper:

  • Jord- og betonarbejde
  • Betonelementarbejdet
  • Murerarbejdet
  • Tømrer- og snedkerarbejde (i indeks før 2015 er denne faggruppe opgjort i de separate grupperinger Tømrerarbejdet og Snedkerarbejdet)
  • Malerarbejdet
  • VVS-arbejdet
  • El-arbejdet

I forbindelse med bestemmelse af de relevante fagdele, der skal indgå i beregningen af arbejdsomkostninger, benyttes fagklassifikationen DISCO-08. Brancherne, fra hvilke der indsamles data, bestemmes ud fra branchekoderne DB07.

Bygningsdelindeksene kan opdeles på følgende bygningsdele:

  • Undergrund
  • Råhus
  • Bygningskomplementering
  • Overflader
  • VVS-anlæg
  • El- og mekaniske anlæg

Arbejds- og materialeomkostninger er ikke yderligere underopdelt.

Sektordækning

Byggesektoren.

Begreber og definitioner

Arbejdsomkostninger: For arbejdsomkostninger er prisbegrebet de samlede arbejdsomkostninger, som er sammensat af fortjenesten i alt tillagt øvrige arbejdsomkostninger. Fortjenesten omfatter lønmodtagerens samlede indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, inklusiv såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag. De øvrige arbejdsomkostninger omfatter den del af virksomhedens arbejdsomkostninger, der ikke har karakter af fortjeneste for lønmodtageren, såsom bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv.

Bygningsdelsindeks: Indeksene for boliger generelt, enfamiliehuse og etageboliger er opdelt i fagindeks og bygningsdelindeks. Disse delindeks er beregnet totalt samt for hhv. materialer og arbejdsomkostninger. De forskellige indeks indeholder følgende arbejder:

  • Bygningsdelindeks:Undergrund (Bortskaffelses af grus, spuns, udgravning for fundamenter, forskalling, armering og beton for fundamenter)

  • Råhus (Montering af etagedækelementer, montering af bærende vægelementer, opmuring af yder- og indervægge, isolering af ydervægge, pudsning af ydervægge, opsætning af indervægge, spær og tagdækning, isolering af tag, trapper, udhus)

  • Bygningskomplementering (Døre og vinduer, tagvinduer, lofter, gulve, fodpaneler, gulv- og vægklinker, blikkenslagerarbejde-tagrender og nedløbsrør, smedearbejde)

  • Overflader (Maling af vægge og lofter, maling af indvendigt træværk og tagvinduer, maling af rør, maling af betongulve, maling af udhuse)

  • VVS-anlæg (Kloakledninger, brønde, indvendigt afløb, sanitet og vand, sanitetsvarer og armaturer, varmeanlæg, radiatorer, ventilationsanlæg, teknisk isolering)

  • El- og mekaniske anlæg (Tavler, stik og hovedledninger, lysinstallation, ringeinstallation, antenneinstallation, telefoninstallation, edb-installation, elevatorinstallation)

Udgifter til byggepladsindretning, drift af byggeplads og vinterforanstaltninger er fordelt proportionalt på de enkelte fag og bygningsdele.

Fagindeks: Indeksene for boliger generelt, enfamiliehuse og etageboliger er opdelt i fagindeks og bygningsdelindeks. Disse delindeks er beregnet totalt samt for hhv. materialer og arbejdsomkostninger. De forskellige indeks indeholder følgende arbejder:

Fagindeks:

  • Jord- og betonarbejde (Bortskaffelse af grus, spuns, udgravning af fundamenter, forskalling, armering og beton for fundamenter, kloakledninger, brønde, jordarbejde for hovedforsyning)

  • Betonelementarbejde (Montering af etagedækelementer, montering af bærende vægelementer)

  • Murerarbejde (Opmuring af yder- og indervægge, isolering af ydervægge, pudsning af ydervægge, gulv- og vægklinker)

Materialepriser: For materialer er prisbegrebet frem til april 2004 de faktiske priser ab producent/importør ekskl. moms. At der er tale om faktiske priser betyder, at ikke blot generelle rabatter, men de faktiske rabatter i princippet er modregnet i prisen. Fra april 2004 er det importørernes købspriser, der indsamles og ikke salgspriserne som tidligere. Herefter er prisbegrebet for de importerede varer faktiske købspriser c.i.f. (dvs. inkl. transportomkostninger) ekskl. alle skatter og afgifter.

Vægte: Grundlaget for byggeomkostningsindekset for boliger er otte byggerier af forskellig type:

  • Ét enfamiliehuse
  • Ét rækkehusbyggeri
  • Ét etageboligbyggeri

Byggerierne er typiske for det aktuelle boligbyggeri. De er udvalgt på baggrund af en analyse af det aktuelle boligbyggeri, primært ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Byggeregnskaberne for de tre byggerier er indhentet fra tre entreprenørvirksomheder af forskellig størrelse og geografisk beliggenhed. Ved bearbejdningen af byggeregnskaberne fra entreprenørerne har en rådgivende ingeniør med speciale i prissætning af byggerier været inddraget.

Byggeregnskaberne er bearbejdet på en sådan måde, at der for hver produktionsdel (fx montering af betonvægelement) er angivet, hvilke materialer (fx beton), materiel (fx byggekran) og hvilken arbejdsfunktion (betonelementarbejde), der er involveret, og med hvilke omkostninger.

Til hvert materiale, materieldel og arbejdsfunktion er der knyttet en priskilde.

Enheder

Omkostninger.

Population

Indeksene er repræsentative for boligbyggeriet i hele Danmark.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

2003-

Basisperiode

2015=100.

Måleenhed

Indeksværdier og procentvise ændringer.

Referencetid

Byggeomkostningsindeks for boliger dækker den kvartalsvise udvikling, dvs. at den aktuelle indeksværdi er repræsentativ for de gennemsnitlige omkostninger i det pågældende kvartal.

Hyppighed

Kvartalsvist.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 8, stk. 1 jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.

Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik og Kommissionens forordning nr. 588/2001.

Indberetningsbyrde

Der er en minimal direkte indberetningsbyrde, da langt størstedelen af dataene indsamles til andre statistikker i Danmarks Statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik, Priser og Forbrug.