Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
Peter Fink-Jensen
39 17 31 88

pfj@dst.dk

Hent som PDF

Byggeomkostningsindeks for boliger

Byggeomkostningsindeks for boliger følger de europæiske forordninger og er derved sammenligneligt med de europæiske landes Construction Costs for Residential Buildings indberettet til Eurostat. Indekset kan desuden kædes med det tidligere byggeomkostningsindeks for boliger (2003 = 100) og Reguleringsindekset, der går tilbage til 1987. Historisk har man opgjort byggeomkostninger siden 1920'erne, men disse er ikke direkte sammenlignelige med nutidens byggeomkostningsindeks for boliger.

International sammenlignelighed

Byggeomkostningsindeks for boliger følger EU-forordning og rapporteres til Eurostat. Det betyder, at indekset er direkte sammenligneligt med byggeomkostningsindekser fra EU-lande som følger denne EU-forordning.

Sammenlignelighed over tid

Det aktuelle Byggeomkostningsindeks for boliger er i princippet fuldt sammenligneligt over tid. Ved sammenligning over længere perioder, også inden for den samme serie, skal der dog tages højde for, at vægtskifte og den løbende opdatering af stikprøven gør, at det ikke er den samme varekurv der sammenlignes over tid, idet denne løbende bliver opdateret for at afspejle den aktuelle produktion af de materialer, der benyttes i forbindelse med boligbyggeriet.

Byggeomkostningsindekset for boliger kan kædes med det tidligere Reguleringsindeks for boliger. Ved en sådan sammenligning med tidligere serier, skal der dog tages forbehold for, at det ikke er prisudviklingen for de samme byggerier der sammenlignes, men derimod forskellige typer byggeri, som er opført med forskellige byggeteknikker, forskellige materialer, og under forskellige lovgivningsmæssige krav mv. Det betyder først og fremmest at de benyttede vægte er forskellige, men også metoderne til indsamling af priser og beregninger af indeksene variere over tid.

Der har været ændringer i følgende år: Det første byggeomkostningsindeks blev offentliggjort i 1920 og var et indeks for husmandsbrug. Huset var ikke specificeret nærmere end til at indeholde 3 stuer, køkken, vaskerum og staldrum. Der var derfor stor forskel mellem de oplysninger de forskellige indberettere indberettede.

I 1926 begyndte man at indsamle oplysninger om en bestemt hustype, for derved at følge prisudviklingen uafhængig af eventuelle forbedringer af husets inventar. Dette indeks blev revideret i 1959, hvor man overgik til at anvende et stuehus og en avlsbygning fra Landbrugsministeriets typebog. Beregningen af dette indeks ophørte i 1970.

I 1940 indledtes offentliggørelsen af et månedligt indeks for muret etagebyggeri til belysning af udviklingen i byggeomkostningerne inden for boligbyggeriet. Dette indeks afløstes i 1955 af et kvartalsvis indeks. Det kvartalsvise indeks etableredes med et nyt vægtgrundlag, det såkaldte indekshus, der var en beboelsesejendom i 3 etager med 6 opgange og 36 lejligheder. Beregningen af dette indeks fortsatte indtil 1972 af hensyn til løbende kontrakter, også selvom nye indeks var offentliggjort fra og med 1969 og 1971.

I 1969 og 1971 blev to nye indekser for hhv. enfamiliehuse og etagebyggeri introduceret. Med disse to indeks påbegyndtes beregningen af indeksværdier for fag og bygningsdele.

I 1989 afløste Reguleringsindekset for boligbyggeri de to indeks for enfamiliehuse og etagebyggeri. Begrundelsen for kun at have ét indeks var, at der ikke længere var megen forskel på de to typer boliger ift. byggemetoder og materialevalg.

I 2003 afløste det nuværende Byggeomkostningsindeks for boliger det daværende Reguleringsindeks for boligbyggeri. Her blev indekset igen opdelt i et byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse og et byggeomkostningsindeks for etagebyggeri samt et samlet byggeomkostningsindeks for boliger.

I 2016 blev der foretaget en række kvalitetsforbedringer af det eksisterende Byggeomkostningsindeks for boliger. Bl.a. blev vægtgrundlaget opdateret, og metoden til beregning af arbejdsomkostningerne blev ændret, så de stemmer overens med dem, der benyttes til beregningen af Danmarks Statistiks implicitte lønindekser.

Forskelle i klassifikationen: Indtil offentliggørelsen af de to indeks for hhv. enfamiliehuse og etagebyggeri i 1969 og 1971, offentliggjorde Danmarks Statistik som nævnt kun ét samlet indeks. Det var desuden først med offentliggørelsen i 1969 og 1971, at der blev beregnet indeksværdier for fag og bygningsdele.

Forskelle i prisbegreber: Det månedlige Byggeomkostningsindeks for boliger der blev offentliggjort i perioden 1939 til 1955, blev beregnet på grundlag af oplysninger fra engrosprisindekset på baggrund af ca. 20 af de vigtigste byggematerialer. Arbejdslønnen blev beregnet på baggrund af de overenskomstmæssige ændringer i lønsatserne i byggefagene. Indekset omfattede således kun de direkte udgifter og ikke øvrige udgifter såsom ingeniør- og arkitekthonorarer mv.

I 1955 ændredes prisbegrebet, idet Danmarks Statistik herefter indsamlede priser for 132 af de vigtigste eller mest repræsentative materialer. De registrerede priser var nettopriser, dvs. materialeleverandørernes fakturapriser ved salg til håndværksmestre efter fradrag af rabatter og evt. bonus, og med tillæg af de til enhver tid gældende afgifter (dvs. inkl. oms pr.1.8.1962 og moms pr.3.7.1967). Arbejdslønnen blev beregnet ud fra de for provinsen gældende priskuranter baseret på overenskomsterne inkl. sociale tillæg, bl.a. tillæg for søgnehelligdage.

Til beregning af de to indeks der blev offentliggjort i perioden 1969 til 89, blev der anvendt et større antal repræsentantvarer end i de tidligere indeks. De priser der lå til grund for beregning af materialeindekset, var bruttopriser ekskl. moms. Udgifterne omfattede ikke mestersalærer og avancer i øvrigt. Lønindekset blev beregnet på grundlag af priskuranterne for de enkelte fag.

I Reguleringsindekset fra 1987 opgjordes materialeindekset på grundlag af listepriser og indhentede producentpriser med fradrag af generelle rabatter. Lønberegningen sker på grundlag af priskuranter med tillæg af lovpligtige og overenskomstmæssige arbejdsgiverbidrag. Reguleringsindekset kan direkte sammenlignes med indeksene fra 1968, og ved hjælp af de parallelle opgørelser i perioden 1987 til 89 er det således muligt at regulere tilbage til 1968.

I 2003 blev Byggeomkostningsindeks for boliger lanceret, og for dette opgjordes materialeindekset på grundlag af priser indhentet fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hvor generelle og faktiske rabatter er modregnet i prisen. Indekset for arbejdsomkostninger var baseret på indberetninger til den kvartalsvise stikprøvebaserede lønstatistik. Til denne indberettes oplysninger om hver enkelt lønmodtagers lønforhold mv.

I 2016 er vægtgrundlaget til byggeomkostningsindeks for boliger blevet opdateret, således at 2015 = 100. Indekset bygger fortsat på samme prisbegreber som indekset fra 2003, men bruger nu de implicitte lønindeks til at beregne arbejdsomkostninger.

Sammenhæng med anden statistik

Implicit lønindeks: Metodisk ligger beregningen af arbejdsomkostningerne i Byggeomkostningsindekset for boliger fra og med 1. kvartal 2016, tættere op ad beregningen af de implicitte lønindeks end tidligere. Det betyder, at arbejdsomkostningerne nu beregnes på tværs af alle ansættelsesforhold i brancherne, og ikke kun de personer, der er direkte involveret i byggearbejdet – dette gør udviklingen i arbejdsomkostningerne mere sammenlignelige med udviklingen i Lønindekset for bygge og anlæg end førhen. Lige som i Lønindekset for bygge og anlæg, opgøres lønindeksene, der ligger til grund for beregningen af arbejdsomkostningerne i Byggeomkostningsindekset for boliger, nu på virksomhedsniveau, i modsætning til tidligere, hvor de blev beregnet på individniveau. Dette gør indeksene mere robuste i forhold til ændringer i ansættelsesforhold mellem virksomheder. Derudover er datagrundlaget mellem de to typer af lønindeks mere sammenligneligt, da de nu anvender samme fejlsøgningsprocedure.

Producentprisindeks for varer og tjenester: Byggeomkostningsindekset for boliger bygger i høj grad på priser stammende fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1115) og Producentprisindeks for tjenester (PRIS1515), som ligeledes offentliggøres af Danmarks Statistik. Disse beskriver udviklingen i priserne på varer og tjenester i første omsætningsled (business-to-business), og for varer der er produceret i Danmark til hjemmemarkedet. For mere herom henvises til de pågældende statistikdokumentationer.

Producentprisindeks for byggeri af boliger: Byggeomkostningsindekset for boliger er beslægtet med Producentprisindeks for byggeri af boliger (PRIS 90), som ligeledes offentliggøres af Danmarks Statistik. Producentprisindekset for byggeri af bolig beskriver den kvartalsvise udvikling i prisen på et nybygget enfamiliehus. Indekset belyser pt. kun udviklingen i prisen for opførelsen af typehuse (enfamiliehuse), dvs. udviklingen i den pris en husholdning eller invester skal betale et typehusfirma for opførelsen af et enfamiliehus. Indekset opgøres på baggrund af indsamlede priser fra typehusfirmaer.

Intern konsistens

Ved beregningen af prisindeks tages der udgangspunkt i prisudviklingen (prisrelativet) for det enkelte produkt i stikprøven. Dermed kan sammensætningen af produkter under en produktgruppe være baseret på fx forskellige mængder og mængdeenheder. Hvis fx et halvt kg af vare 1A stiger 4 pct. i pris og 1 kg af vare 2A stiger 6 pct. i pris, kan den gennemsnitlige prisstigning beregnes til 5 pct. for produkt A, som begge varer tilhører.