Betalingsbalance og udenrigshandel
Betalingsbalancen over for udlandet er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner, der foretages mellem Danmark og udlandet. Betalingsbalancen opdeles i tre hovedkonti – løbende konto, kapitalkonto og finansiel konto. Udenrigshandel med varer og tjenester afspejler Danmarks handel med udlandet og er en vigtig del af betalingsbalancens løbende konto.
Betalingsbalancen kan betragtes som et slags driftsregnskab, der viser Danmarks økonomiske transaktioner over for udlandet i en given periode. Betalingsbalancen opgøres efter det dobbelte bogholderis princip, hvilket indebærer, at enhver transaktion i princippet anføres både på regnskabets indtægtsside (kreditsiden) og på udgiftssiden (debetsiden).
Betalingsbalancen grupperes i tre hovedkonti plus en særlig konto, der benævnes fejl og udeladelser. De tre konti er:
- Løbende konto omfatter transaktioner, som er afsluttet i opgørelsesperioden, og som direkte påvirker den disponible indkomst og dermed forbruget af varer og tjenester. Læs mere på siden om betalingsbalancens løbende poster.
- Kapitalkonto omfatter nogle særlige transaktioner af engangskarakter.
- Finansiel konto vedrører transaktioner, som ændrer de finansielle aktiver og passiver over for udlandet. På den finansielle konto er der enten tale om nettoerhvervelse af finansielle aktiver (udgifter) eller nettoerhvervelse af finansielle passiver (indtægter). Læs mere på siden om betalingsbalancens finansielle poster.
Fejl og udeladelser beregnes residualt som forskellen mellem de samlede nettotransaktioner på den løbende konto og kapitalkontoen og nettotransaktionerne på den finansielle konto og afspejler dermed fejl eller udeladelser i en af de tre hovedkonti.
Betalingsbalancen indgår i det sektoropdelte Nationalregnskab som sektor S.2 Udland. Således er summen af overskuddet (kreditposteringerne fratrukket debetposteringerne) på den løbende konto og kapitalkontoen, kaldet Danmarks nettofordringserhvervelse over for udlandet, identisk med fordringserhvervelsen over for udlandet i Nationalregnskabets opgørelser.
Udenrigshandel med varer og tjenester indgår i opgørelsen af betalingsbalancens løbende konto. Varedelen baseres som udgangspunkt på den selvstændige statistik over udenrigshandel med varer, idet der dog foretages en række korrektioner i varehandlen samtidig med, at den inkluderes i betalingsbalancen.
Generelt anvendes der et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk resident), når værdien af transaktioner opgøres i betalingsbalancen, modsat den traditionelle statistik over udenrigshandel med varer, som hovedsagelig er baseret på et grænsepassageprincip (statistikken opgør værdien af varer, der passerer den danske grænse). Det betyder, at varer ikke fysisk behøver at have passeret den danske grænse for at tælle med i betalingsbalancens varehandel, varen skal blot have undergået et økonomisk ejerskifte mellem dansk og udenlandsk resident. Omvendt gælder det, at en vare godt kan krydse den danske grænse uden at skifte ejer. I den situation tælles varen med i den traditionelle statistik over udenrigshandel med varer, men ikke i betalingsbalancens opgørelse af varehandlen.
Tjenestedelen af betalingsbalancens løbende konto baseres direkte på statistikken over udenrigshandel med tjenester.
Læs mere om Import og eksport af varer og tjenester, herunder sondringen mellem ejerskifte og grænsepassage.